Alene eller sammen ?
Et almindeligt billede af danskernes tv-sening viser en kernefamilie eller et ældre ægtepar sidde foran tv-apparatet og i fællesskab se programmer. Dette billede holder imidlertid ikke til en nærmere granskning.Over en tredjedel af danske hjem består af én person, så her er det mest sandsynligt, at vedkommende ser tv alene, med mindre man forudsætter at personen har gæster hver aften og ser tv med dem. I de resterende husstande bor der flere personer sammen, og dermed er der større chance for, at flere ser tv sammen. Men hvordan forholder det sig faktisk med alene- og samseningen? Og hvordan forholder det sig med børnene, hvis alenesening kunne give anledning til bekymring?
Halvt af hver - og mindst for børn
Hver dansker ser en times tv alene foran skærmen og en time sammen med en anden person mellem kl. 16 og 24. Det er de overordnede gennemsnitstal fra en undersøgelse, som medieforskningen i tv-chefredaktionen har lavet med baggrund i seerdata fra Gallups TV-Meter panel for 1997.
Men forholdet mellem alenesening og samsening er ikke ens for alle aldersgrupper, og varierer naturligvis også efter husstandsstørrelse. Tabel 1 viser resultaterne efter denne inddeling af befolkningen. Eventuelle gæster er inkluderet i grunddata, da det er særligt relevant i forbindelse med en undersøgelse af tv-seningens sociale natur.
Den væsentligste nyhed i tabel 1 er, at børnene ser mindre tv alene end nogen anden aldersgruppe i Danmark, idet blot 37 % af deres sening mellem kl. 16 og 24 foregår alene. For alle øvrige aldersgrupper er det tilsvarende tal 50 % eller derover. Naturligvis skyldes dette resultat i høj grad, at børn mellem 4 og 11 år - modsat de øvrige aldersgrupper - aldrig bor alene, og sandsynligheden for at se tv med en anden person er trods alt størst, hvis man bor i en husstand med mindst én anden person. Derfor bør det ikke undre, at voksnes alenesening er større end børns.
Ældre ægtepar ser mindst tv alene
For at belyse denne sammenhæng nærmere indeholder den højre halvdel af tabel 1 alene- og samseningen for personer i husstande med mindst to personer. Den viser, at ældre ser mere tv sammen med en anden person end nogen anden aldersgruppe inklusive børnene. Dette vidner om at tv-seningen er en stor social aktivitet for de ældre, hvis ægtefælle stadig lever. Naturligvis stiger også samseningen hos de unge voksne og midaldrende, men det er især de ældres massive samsening, som får forholdet til at flytte sig fra 52/48 for alle husstande til 39/61 for husstande med mindst to personer. Afsluttende må det siges, at børns forhold mellem alene- og samsening ikke er markant forskellig fra, hvad man ville forvente, når man ser på gennemsnitstallet for husstande med mindst to personer.
Børn ser også tv alene sent på aftenen
Figur 1 viser, at hovedparten at børns alenesening foregår mellem kl. 16 og18.30, altså mens der generelt vises børneprogrammer i dansk tv, og formentlig også førend mange forældre er vendt hjem fra arbejde. Derefter daler aleneseningen støt i løbet af aftenen. Det er imidlertid værd at bemærke, at der især om fredagen og lørdagen er enkelte børn, der ser tv alene mellem kl. 22 og 24. Dette kan give anledning til bekymring, da det formentligt er de færreste programchefer på danske tv-stationer, der forventer at udsendelser sendt efter kl. 22 kan blive set af et barn alene. I hvert fald bør det undersøges nærmere hvilke kanaler, hvilke programmer og hvilke børn ser alene sent på aftenen.
Børn ser børneprogrammer alene
Når man ser på de forskellige programtyper, bliver det bekræftet at børn især ser børneprogrammerne alene. Når to eller flere børn sad sammen og så tv, skete det hyppigst under børneprogrammer og dernæst ved udenlandsk fiktion. For de øvrige programtyper - fra nyheder, aktualitet og debat, oplysning og kultur til underholdning og sport - udgør børns samsening med en voksen mere end 60 % af den tid, de ser den pågældende programtype. Konklusionen er, at langt størsteparten af børns samsening med voksne sker i forbindelse med programmer, som ikke direkte henvender sig til børnene. Dermed er det børnene, der snarere ser med på forældrenes programmer end omvendt. En væsentlig årsag til dette er tv-stationernes placering af programmer i aftenfladen, idet mange forældre formentlig ikke er hjemme eller er ved at lave mad, når børneprogrammer sendes.
Sjov med vennerne
Vurderingerne af tv-programmer bliver ikke foretaget bag et gardin i hemmelighed blandt deltagerne i Gallups TV-Meter panel, men foregår ganske åbenlyst ved, at de folk der ser programmet ved dets afslutning bliver bedt om at vurdere ved hjælp af en fjernbetjening. Derfor kunne en hypotese være, at der generelt ville være forskel på, om børn sad alene eller sammen med andre personer, når de afgav stemme på et program.
Resultaterne viste, at der for flere programtypers vedkommede var betydelig forskel på børns vurderinger alt efter om de var sammen med andre børn eller voksne. Faktisk var børns vurderinger højere, når de sad sammen med et andet barn og så tv, end når et barn var alene med en voksen. En mulig tolkning af dette er, at flere børn sammen kan skabe en energi og en stemning omkring det at se tv, der kommer vurderingen af programmet til gode. Det er simpelthen sjov med vennerne. Ligeledes kan det tænkes, at et barn alene med en eller flere voksne lader sig påvirke af de voksnes generelt set lavere vurdering af tv-programmer.
Omvendt kan man også forestille sig, at situationen foran skærmen i høj grad er bestemt af hvilket program, der er på skærmen, så hvis programmet virkelig kan få to børn til at se det samtidigt, så må det naturligt nok være et meget godt program i børnenes øjne. Det er svært at afgøre, hvilken tolkning der er mest rigtig på baggrund af TV-Meters data.
Første skridt
Dette kig på børnene er det første skridt i forsøget på at lære danskernes adfærd bedre at kende, hvad angår hvem der sidder alene eller sammen foran skærmen, og hvad der bliver set i forskellige situationer. Det er ny og original viden, idet seertallene normalt antages at repræsentere individer, mens denne type undersøgelse ændrer synsvinklen og betragter seerne som grupper af mennesker. De næste undersøgelser tager udgangspunkt i andre aldersgrupper. Endvidere har medieforskningen i tv-chefredaktionen foretaget analyser med udgangspunkt i den enkelte tv-kanal og kortlagt hvorvidt dens seere er mere eller mindre alene end hvad gennemsnittet ville tilsige.
Her kan det afsløres at DR 1 har relativt mere samsening end DR 2, hvilket jo passer fint med de overordnede kanalprofiler om »vores kanal« for DR 1 og »min kanal« for DR 2.
Interesserede kan henvende sig til tv-chefredaktionen,(tel. +45 35 20 30 40) for at få mere at vide og evt. rekvirere uddybende materiale om arbejdet.
Alexander Nielsen,
medieforsker i tv-chefredaktionen
Figur 1.
Innholdsoversikt Nordisk Medie Nyt 2-98