Nordisk Medie Nyt: Resymé

I dag udsendes Danmarks Radios ’anden’ kanal DR2 kun via satellit. Det betyder, at kanalen kun kan ses af ca. 65% af befolkningen. Væsentligt flere danskere ville kunne se DR2, hvis tv-stationen måtte sende på de ledige frekvenser, der er i dag er sat af til lokal-tv. Andelen af mulige seere kunne uden større omkostninger øges til op mod 80 pct.

Det viser forskellige undersøgelser, som kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen har fået udarbejdet i et forsøg på både at få DR2 ud til alle danskere og samtidig gå i gang med landsdækkende digitale tv-udsendelser på det jordbaserede sendenet. En redegørelse fra Telestyrelsen viser nu, at det ikke er teknisk muligt at gøre begge dele på det jordbaserede net. Ministeren bad samtidig Telestyrelsen undersøge mulighederne for at benytte de ledige lokal- tv-frekvenser. Undersøgelsen viste, der er en række ledige frekvenser, som vil dække en betydelig del af Danmark.

Kulturministeren har i hele forløbet sagt, at DR2 skal kunne ses af alle og digitalt tv skal samtidig kunne indføres. Hvis begge dele ikke kan lade sig gøre, foretrækkes digitalt tv. Med de nye muligheder kunne det se ud til, at begge dele kan lade sig gøre – minus 20 pct.

Kulturministeren diskuterer i øjeblikket (december 1998) de nye muligheder med partiernes medieordførere.

Mere fodbold til alle 

EU-kommissionen har nu godkendt den liste over sportsbegivenheder, som kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen mener, at de landsdækkende tv-stationer skal have mulighed for at vise – det vil sige DR1 eller TV2.

1) OL - sommer- og vinterlege i deres helhed.

2) VM og EM i fodbold (herrer): Alle kampe med dansk deltagelse samt semifinaler og finaler.

3) VM og EM i håndbold (herrer og damer): Alle kampe med dansk deltagelse samt semifinaler og finaler.

4) Danmarks VM- og EM-kvalifikationskampe i fodbold (herrer).

5) Danmarks VM- og EM-kvalifikationskampe i håndbold (damer).

Ifølge nye regler kan tv-stationer fra andre EU-lande nu kun vise sportsbegivenheder fra denne liste til de danske seere, hvis DR eller TV 2 også får tilbudt at købe transmissionsrettighederne.

Som noget nyt vil DR og TV 2 få mulighed for at vise både hjemmekampe og udekampe i de omtalte sportsbegivenheder.

Baggrunden for de nye regler er prisernes himmelflugt på tv-rettigheder til de store sportsbegivenheder. Det kunne betyde, at tv-stationer, der kun har licens eller reklameindtægter som finansieringskilde, ikke i længden ville have råd til at sende begivenhederne – og en stor del af seerne ville blive udelukket fra at se dem.

Listen indgår i en bekendtgørelse, som kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen har udstedt, og som træder i kraft den 1. december 1998.

Redegørelse om skjult reklame 

Radio- og TV-Reklamenævnet kom den 4. november 1998 med en redegørelse om nævnets erfaringer med behandling af sager om skjult reklame. Baggrunden er at nævnet fra den 1. januar 1997 fik udvidet sin kompetence, således at Nævnet kan afgive udtalelser om skjult reklame i programmerne.

Nævnet har nu haft denne kompetence i snart 2 år, og har i alt behandlet 11 sager. Redegørelsen er en gennemgang af nævnets praktiske og juridiske erfaringer med behandlingen af denne type sager, herunder overvejelser og forslag til hvordan den gældende ordning eventuelt kan ændres.

Nævnet træffer i øvrigt afgørelse i sager om indholdet af radio- og tv-reklamer, træffer afgørelse i sager om genmæle og rådgiver ministeren om indholdet af reklamer i radio og tv.

Endvidere indeholder redegørelsen en teknisk juridisk gennemgang af den gældende administrative struktur i forhold til behandling af sager om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn. Dette indebærer en beskrivelse af hvem der må sende reklame, hvordan reklamer skal sendes, hvem der må benytte sponsorater, hvordan regler om skjult reklame er udformet, hvem der træffer afgørelse i klagesager og hvilke sanktioner der kan idømmes. I flere henseender gælder der forskellige regler for de forskellige radio- og fjernsynsforetagender. Fx kontrollerer DR og TV 2 sig selv med henblik på overholdelse af lovgivningen, medens der for de øvrige radio- og fjernsynsforetagender er uafhængige administrative myndigheder, som udøver kontrol og træffer afgørelse.

Herefter følger en gennemgang af erfaringerne fra den 2-årige forsøgsperiode. De afgjorte sager gennemgås og diskuteres. Nævnet har kun behandlet sager om skjult reklame i tv. Selvom der i udpræget grad er tale om stikprøvekontrol, formodes det, at mange radio- og fjernsynsforetagender i stigende grad forsøger at skabe andre indtægtsformer end licens- og egentlige reklameindtægter, d.v.s. at programmerne i stigende grad indeholder skjult reklame.

Helt overordnet er det Nævnets vurdering, at mængden af skjult reklame er voksende, og at denne udvikling bør bremses, således at den traditionelle tillid til medierne kan genetableres.

En ændring af reglerne på området vil kræve enighed mellem de mediepolitiske ordførere. Redegørelsen vil derfor blive drøftet med ordførerne. Endvidere er redegørelsen sendt til høring, Resultatet af høringen vil herefter sammen med redegørelsen danne grundlag for en drøftelse af hvilke lovændringer, der bør tages initiativ til.

Redegørelsen kan hentes på Kulturministeriets hjemmeside; http://www.kum.dk.

Ændring af Lokal Radio- og TV-ordningen? 

Kulturministeriet afholdte den 22. oktober 1998 en konference om lokal radio og tv. På konferencen blev der gjort status over lokalradio/tv-ordningen, som den kom til at se ud efter medieforliget den 10. maj 1996. Såvel betingelserne for de kommercielle radio- og tv-stationer som for de ikke-kommercielle stationer blev diskuteret.

Udgangspunktet for diskussionen var blandt andet en undersøgelse af de lokale radio- og tv-stationers vilkår foretaget af docent Ole Prehn og lektor Per Jauert. Undersøgelsen er tilgængelig på http://www.kum.dk.

Kulturministeriet råder over en pulje på 50 mio. kr. årligt til fordeling blandt de ikke-kommercielle lokal radio- og tv-stationer. Af undersøgelsen fremgår det blandt andet, at de lokale radio- og tv-stationer har fået et programmæssigt løft som følge af tilskudsordningen. I denne forbindelse blev en eventuel ændring af tilskudsordningen på området diskuteret. Diskussionen på konferencen fokuserede især på mulighederne for at dæmme op for snyd med tilskuddene, og for at sikre at tilskudsordningen i fremtiden aktivt bidrager til at give de lokale radio- og tv-stationer et kvalitativt løft.

Telestyrelsen undersøgelse af de frekvensmæssige muligheder for og konsekvenser af forslaget om "landsdækkende lokalradio på danske hænder" er positiv med hensyn til de tekniske muligheder for at gennemføre forslaget. En gennemførelse af forslaget vil dog betyde at:

• 32 radioer, der i dag er i drift vil blive tvunget til at skifte frekvens
• en række andre radioer vil få mærkbart øgede forstyrrelser
• man i 12 kommuner, som i dag ikke har lokalradio måske vil stå uden sendemulighed

Telestyrelsens undersøgelse kan findes på styrelsens hjemmeside www.tst.dk.

Kulturministeren har understreget, at det er vigtigt at sikre, at græsrodsradioerne ikke bliver sorteper, hvis forslaget gennemføres. Kulturministeren forhandler i øjeblikket med de mediepolitiske ordførere. Der skal tages stilling til hvorvidt tilskudsordningen på lokalområdet skal ændres og i så fald hvordan. Endvidere skal der tages stilling til, hvorvidt networking på lokalradioområdet skal tillades og endelig om den 4. radiokanal skal gå til Danmarks Radio. Det er tanken, at forhandlingerne skal være afsluttet inden jul.

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Finlands lagstiftning om tv- och radioverksamhet förenklas och förnyas för att motsvara utvecklingen i branschen. Genom de nya lagarna arrangeras de ekonomiska förhållandena mellan rundradioverksamhet inom public service och de kommersiella TV- och radiobolagen. Genom reformen träder även EU:s televisionsdirektiv i kraft i Finland.

Vid presidentföredragningen den 9 oktober stadfästes två nya lagar: lagen om televisions- och radioverksamhet och lagen om statens televisions- och radiofond. Det nya lagarna träder i kraft vid ingången av 1999.

Det har inte tidigare funnits någon enhetlig lag om elektronisk masskommunikation i Finland. Detta har försvårat integreringen av televisionsdirektivet i finländsk lagstiftning. De nya lagarna beaktar även effekterna av sändningsteknikens digitalisering genom att statsrådet kan meddela föreskrifter om samarbetet mellan utövare av sändningsverksamhet.

De allmänna bestämmelserna och tidsbegränsningarna om programverksamhet, reklam och TV-köpsändningar motsvarar bestämmelserna i televisionsdirektivet. Det finns föreskrifter om t.ex. andelen europeiska program, inpassning av reklam och sponsorerade program. Statsrådet kan besluta vilka idrottsevenemang som förmedlas till finländska tittare på de avgiftsfria kanalerna.

För TV- och radioverksamhet som sker med radiovågor behövs även enligt den nya lagen koncession. Praxisen bibehålls eftersom rundradioverksamheten är bunden till användningen av yttrandefrihet och eftersom det finns ett begränsat antal frekvenser. För kabelsändnings- och satellitverksamhet räcker det med en anmälan till Teleförvaltningscentralen.

De kommersiella TV-bolag som beviljats koncession skall betala en ersättning till staten för användningen av frekvenser. Betalningsskyldigheten träder i kraft då bolagets omsättning har uppnått 20 miljoner mark. Avgiften stiger stegvis parallellt med ökningen i omsättning. De nuvarande lokalradiostationerna behöver inte erlägga avgift eftersom deras omsättning underskrider den fastställda omsättningsgränsen. Koncessionsavgiften börjar uppbäras av radiobolagen först år 2004. De insamlade televisionsavgifterna och koncessionsavgifterna går till statens televisions- och radiofond, som i sin tur i huvudsak anslår medel för finansiering av Rundradion Ab:s verksamhet.

Enligt den nya lagen skall utövare av televisionsverksamhet beställa minst 10 % av sina program av oberoende producenter. Rundradion Ab och de organisationer som representerar de oberoende programproducenterna överenskommer årligen om mängden program. Statsrådet har för avsikt att följa upp hur mycket oberoende produktion som används.

KK

Et heldigitalt Helsinki står ferdig i 2000 

Helsinki Telephone Corporation (Helsingin Puhelin Oyj), Finlands største privateide teleoperatør, leder et konsortium som gjenskaper den finske hovedstaden for presentasjon på Internett i 2000. Det skal for eksempel være mulig å vindusshoppe og kjøre trikk gjennom byen - alt på egen datamaskin.

Arkitekten for Virtual Helsinki som prosjektet er døpt, er Risto Linturi, teknisk direktør i Helsinki Telephone Corporation.

Virtual Helsinki er verdens første WWW-baserte by, en krysning mellom et interaktivt kart og en levende telefonkatalog. Prosjektet skal vise at Finland er et avansert samfunn informasjonsteknologisk sett, med flest mobiltelefoner per innbygger og nær verdenstoppen i antall Internett-tilknytninger.

Koncessionerna för televisions- och radioverksamhet lediganslogs 

Trafikministeriet har lediganslagit koncessionerna för televisions- och radioverksamhet. Förfarandet vid ansökan om koncession har behandlats i en kommunikationspolitisk ministerarbetsgrupp under ledning av trafikminister Matti Aura. Koncessionerna lediganslogs den 16 december. Samtidigt lediganslogs koncessionerna för analog televisions- och radioverksamhet.

Koncessioner för digital televisionsverksamhet beviljas för sändning av tre kanalknippen. I genomsnitt fyra televisionskanaler ryms i varje kanalknippe. Eftersom frekvenskoordineringen i fråga om ett kanalknippe ännu pågår, kommer de slutliga koncessionsbesluten eventuellt att fattas senare.

För analog televisionsverksamhet, som alltså utförs med traditionell teknik, beviljas två riksomfattande koncessioner. Den ena koncessionsperioden börjar den 15 december 1999 och den andra den 1 oktober 2001. För närvarande innehas dessa koncessioner av MTV Oy och Ruutunelonen Oy. För analog televisionsverksamhet beviljas en koncession även för verksamhet i Tammerforsregionen. För närvarande innehas koncessionen för Tammerforsregionen av Tampere TV.

Utöver dessa kan en koncession för analog television beviljas även för Helsingforsregionen. Denna koncession beviljas endast om det ännu finns tillgänglig sändningsfrekvens efter koordineringen av digitalkanalernas frekvenser. Beviljandet av koncession påverkas också av om ett positivt beslut kan motiveras utgående från televisionsverksamhetens digitalisering, programutbudets mångsidighet och främjande av yttrandefriheten.

För riksomfattande digital radioverksamhet beviljas en eller flera koncessioner. Dessutom beviljas koncessioner för digital radioverksamhet i Nyland samt i Helsingforsregionen. Var och en av de digitala radiokoncessionerna berättigar till sändning av en radiokanal.

Koncessioner för analog radioverksamhet beviljas för lediga frekvenser och sändningseffekter. Sändare på olika orter kan sända samma kanals programutbud. De nuvarande lokalradiostationernas koncessionsperiod går ut i slutet av juni 1999.

Storbritannien var först med att inleda digital televisionsverksamhet i höstas. I Sverige inleds sändningar i digitalnätet i början på nästa år. I Finland torde regelbunden sändningsverksamhet inledas i början av år 2000.

Les kunngjøringen om konsesjonstildeling.

KK

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Tele Island A/S (Landssími Íslands hf.) og undervisningsminister Björn Bjarnason har underskrevet en samtale om at Tele Island i de næste år vil støtte udviklingen og brugen af informationsteknologi i islandske skoler. Virksomheden vil under et tre års forløb støtte skolesystemet med DKK 2,5 millioner i form af udstyr, bortfald af teleafgifter samt afholdelse af kurser. Tele Islands støtte tager sigte på at styrke informationsteknologien i skolerne, især at udvikle datakommunikation i forbindelse med fjernstudier.

Man vil arbejde med programmet på to områder, dels med seks udviklingsskoler i informationsteknologi, dels vil Tele Island støtte forskningsprojekter om anvendelse af tele- og datateknologi til distribuering af pædagogisk billedmateriale fra Statens Center for Undervisningsmidler, såsom videofilm, til skoler og andre, der vil udnytte det til undervisning i grundskoler eller til andre former for undervisning. Dette projekt er henlagt til seks udviklingsskoler, tre grundskoler og tre skoler på ungdomstrinet, som er specielt udpeget af Undervisningsministeriet. De vil være særlige fora for forsøg i det informationsteknologiske arbejde og vejlede andre skoler om opbygning og anvendelse af informationsteknologi i pædagogisk henseende. Der er ligeledes tale om store muligheder for udnyttelse af informationsteknologi i efteruddannelse, hvilket spiller en afgørende rolle for blandt andet islandsk erhvervslivs konkurrencemæssige status.

Forhandlingerne i Islands Alting på Internettet 

Som noget nyt kan forhandlingerne i Islands Alting nu følges via Internettet og de vil da være tilgængelige hvor som helst i verden. Denne nyhed placerer Altinget blandt de nationale parlamenter, der er kommet længst med at udnytte Nettets muligheder til formidling af informationer om sin virksomhed. Altinget har ligeledes underskrevet en aftale med Tele Island A/S om at Altinget får adgang til en kanal på virksomhedens bredbånd til transmissioner fra Altingets møder samt andet tv-stof vedrørende Altingets virksomhed.

Alle, der er forbundet til bredbåndet, vil have mulighed for at udnytte disse transmissioner vederlagsfrit.

Telefontjeneste på Nettet 

Tele Island A/S (Landssíminn hf.) har oplyst, at virksomheden agter at tilbyde telefontjeneste via Nettet inden årets udgang. Det er muligt at tale via Nettet ved at ringe fra en computer til en anden, ved at ringe fra en computer til en telefon og ved at ringe fra en telefon til en anden telefon. Der betales kun lokal takst for en telefonsamtale via Nettet, til trods for at samtalen finder sted med en computer i udlandet, idet man udelukkende betaler for samtalen til Internetudbyderen.

Hvis man f.eks. har lyst til at ringe til USA via Internettet, fra en computer til en telefon, så man opnår kun at skulle betale lokal takst, skal der forefindes en bestemt central i USA, der kan overføre netsamtalen til det lokale telefonnet i USA, så telefonen ringer hos modtageren af samtalen. Der skal således altid være et mellemled, der overfører samtalen fra Nettet til det almindelige telefonnet, når man ringer fra en computer til en telefon. Hvis man derimod vil ringe fra et land til et andet via Nettet, fra telefon til telefon, uden af være nødt til at betale taksten for internationale samtaler, skal der være en sådan central i hvert af de to lande, dels en central, der overfører telefonsamtalen fra det lokale telefonnet i det ene land til Nettet, dels en anden, der overfører samtalen fra Nettet til det lokale telefonsystem i det andet land.

For tiden er man mange steder i færd med at opføre sådanne centraler, f.eks. i Finland samt mange steder i USA, og Tele Island agter at gøre ligeså.

To nye stationer 

To nye islandske tv-stationer påbegynder udsendelser i nærmeste fremtid. Der er her tale om underholdningskanaler, hvor der ikke fremstilles islandsk programstof. Bíórásin (Biokanalen) drives af Íslenska útvarpsfélagið hf. (Det islandske radioselskab A/S), hvis ledelse vil lægge vægt på at vise spillefilm med islandske undertekster døgnet rundt samtlige ugens dage. Til visning på Bíórásin vælges spillefilm fra samtlige verdens største distributører, og Bíórásins talsmænd siger, at der vil blive tale om et bredere udvalg end man hidtil har kendt, idet man i gennemsnit vil vise omkring 170 film om måneden.

Bíórásin har i sinde at tilbyde et bredt udvalg af film fra alle retninger på tidspunkter, der passer seerne bedst. Med henblik på dette genudsendes hver film to til tre gange i døgnet. Den anden tv-station hedder Skjár 1 (Skærm 1) og på denne station indledte man udsendelserne i første uge i oktober. Udsendelser fra Skjár 1 er ikke kodede og man vil finansiere stationen med reklamer. På Skjár 1 vises islandsk stof blandet med udenlandsk, både programmer og film, men man har ikke indtil videre i sinde at påbegynde egen programvirksomhed.

Netverk indgår aftale med Telia-Mobitel 

Det svenske teleselskab Telia-Mobitel har indledt markedsføringen af en ny service, som er baseret på den islandske Software MarStar frá Netverk hf., og præsenterer den bl.a. på en fragtskibsudstilling i Hamborg i nærmeste fremtid. Med denne service gør Telia det muligt for skibe at blive tilknyttet computersystemer i land via satellitsystemerne Inmarsat-C- eller Inmarsat A/B/M. Netverk hf. indgik aftaler med Telia-Mobitel og det norske teleselskab Telenor om salg af softwaren MarStar.

Det første parti af brugersoftware blev for nylig sendt til det svenske teleselskab. Markedsføringen af Telia-Mobitels service er allerede indledt i Sverige og Grækenland og installation i skibe er påbegyndt. Telia yder service over for 2.000 skibe og hos virksomheden regner man med at installere den nye software i halvdelen af dem i løbet af de næste tolv måneder. Arbejdet med forberedelserne til at det norske teleselskab, Telenor, kan indlede markedsføring af MarStar har været i gang siden sidste sommer. Selskabet, som er det næststørste i verden på dette område, regner med at kunne påbegynde markedsføringen inden for nærmeste fremtid. Grundlaget for Telia-Mobitels service er Netverks MarStar-softwareløsning. MarStar er kommunikationssoftware, der gør det muligt for brugere af Inmarsat-satelliter at sende email, fax, telex eller EDI-telegrammer til og fra skibe på havet.

Samtidig med at anvendelsesmulighederne øges, udnytter MarStarf interessante løsninger for at sænke skibenes kommunikationsomkostninger med op til 90%, efter hvad virksomheden oplyser. MarStar-løsningen er opbygget i to niveauer. Dels er der tale om brugerudstyr, der installeres ombord i skibene, dels et servicesystem, der installeres hos teleselskabet i land eller hos et skibsrederi, der vil drive sin egen service.

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Stortingsmeldingen om virksomheten på mediesektoren i 1997, som ble lagt fram i statsråd 20. november 1998, gjennomgår i hvilken grad NRK, TV2 og P4 følger de fastlagte prinsippene for allmennkringkasting. Vurderingene tar utgangspunkt i Allmennkringkastingsrådets rapport for 1997. I tillegg til denne rapporten er stortingsmeldingen basert på årsrapportene fra allmennkringkasterne NRK, TV2 og P4 og fra Statens medieforvaltning.

Radiotilbudet fra NRK følger samlet sett prinsippene for allmennkringkasting. Det gjør stort sett også fjernsynskanalen NRK1. For NRKTO blir det påpekt at kanalen bl.a. mangler program om skole, universitet og utdanning, ikke har barneprogram eller sendinger på samisk, og at nynorskprosenten er for lav. Departementet har tatt opp disse sakene med NRK.

Kulturdepartementet følger nå som konsesjonsgivende organ opp saken i forhold til TV2 og understreker visse prinsipper som vil bli lagt til grunn videre. Det gjelder både krav om kulturprogram, program for den samiske befolkning og minoriteter og barneprogram.

Meldingen gjengir også utdrag av P4s kommentarer til kritiske merknader til radiokanalens programprofil fra Allmennkringkastingsrådet. Rådet etterlyser bl.a. mer bruk av reportasje og mer ressurskrevende radioprogram enn studioinnslag, telefonintervjuer og platespilling, bredere dekning av kunst og kultur, utvidet tilbud av barneprogram og sendinger på nynorsk, samisk og innvandrerspråk. Kulturdepartementet fastslår at verken av økonomiske eller andre årsaker er det grunnlag for at P4 ikke skal følge konsesjonsvilkårene på alle punkter.

Kringkastingsavgiften øker med 60 kroner 

Kringkastingsavgiften for 1999 øker med 60 kroner til 1590 kroner. Regjeringen begrunnet i budsjettforslaget for 1999 økningen med at det er nødvendig å opprettholde NRK som konkurransedyktig allmennkringkaster uten reklameinnslag. Økningen skal også dekke kostnader i forbindelse med overgangen til digital teknologi.

Kutt i pressestøtten i 1999 

Regjeringspartiene, Fremskrittspartiet og Høyre ble i budsjettforhandlingene enige om et kutt på 35 mill kroner i produksjonstilskuddet til dagsaviser i 1999, som regjeringen hadde foreslått økt med 6,4 mill kroner til 194,7 mill kroner.

Tilskuddsordningen til publikasjonene til de politiske partiene som er representert på Stortinget blir lagt om. Størstedelen av tilskuddet skal gå til allmenn informasjonsvirksomhet slik at partiene selv avgjør hvilke informasjonstiltak midlene skal brukes til.

Tilskuddet til samiske aviser på 8 mill kroner og innvandreraviser på 1,5 mill kroner blir ført videre på samme nivå, mens tilskuddet til etterutdanning og medieforskning blir satt ned fra 13,1 mill kroner til 12,3 mill kroner.

Hovedtrekkene i filmpolitikken blir videreført 

Tilskuddene til filmproduksjon blir samlet på 112,3 mill kroner i 1999. Det er en reduksjon på om lag 1 mill kroner sammenliknet med statsbudsjettet for 1998.

Tilskuddet til Audiovisuelt produksjonsfond i 1999 blir på 48,7 mill kroner. Fondet blir brukt til samproduksjoner mellom film- og fjernsynsmiljøer og til nærkringkastingsformål.

Et tilskudd på 26 mill kroner i 1999 går til å sluttføre utbedrings- og oppgraderingsarbeidet ved anleggene til Norsk Film AS på Jar. Dette innebærer at miljøet for filmproduksjon i Norge blir bedre.

Lovforbud mot politisk reklame i kringkasting 

Kulturdepartementet foreslår en klargjøring av reglene for forbud mot reklame for livssyn og politiske budskap i radio og fjernsyn. Forslaget innebærer et lovforbud mot slik reklame. Nå framgår forbudet av forskrift til kringkastingsloven. De to alternativene som blir foreslått er enten et generelt forbud i kringkasting eller at slik reklame blir forbudt i fjernsyn, og tillatt i radio. Departementet foreslår også klarere retningslinjer for Forbrukerombudets tilsyn med at reglene for reklame i kringkasting blir fulgt.

Bakgrunn for forslaget til endringer i kringkastingsloven og markedsføringsloven er bl.a. at et flertall i Stortinget flere ganger har gitt uttrykk for at denne typen reklame bør være forbudt. I høringsnotatet som nå er sendt ut, fastslår departementet at ved å tillate slik reklame kan ressurssterke grupper få større muligheter enn andre til å markedsføre sine synspunkter. Det blir vist til de høye kostnadene ved å produsere og kjøpe sendetid for reklameinnslag i fjernsyn. Dessuten blir kringkastingsmediet generelt ansett for å ha større påvirkningseffekt enn andre medier. Departementet understreker at motargumentene er mindre tungtveiende for reklame i radio enn for fjernsynsreklame.

Blant høringsinstansene er presseorganisasjonene, NRK, TV2, P 4, andre medie-bedrifter, arbeidslivs- og arbeidstakerorganisasjoner. Høringsfrist er 20. januar 1999.

Høringsnotatet er lagt ut på: http://odin.dep.no/kd/hoering.

Videre rammer for NRKs forretningsvirksomhet 

Kulturdepartementet mener NRK bør stilles friere når det gjelder forretningsvirksomhet for å møte den stadig økende mediekonkurransen. Forutsetningen er at programprofilen i NRKs allmennkanaler ikke blir kommersialisert, og at nye forretningsaktiviteter ikke blir subsidiert av lisensmidler. Økte inntekter må føres tilbake til programproduksjon. Departementet understreker at de foreslåtte endringer i kringkastingsloven som nå er sendt på høring, vil bidra til å styrke NRKs rolle som Norges mest sentrale allmennkringkaster.

Utviklingen på kringkastingsområdet tilsier at det må tas stilling til NRKs rolle som kringkaster i det nye medielandskapet, heter det i høringsnotatet. De forretningsmessige rammene for NRK AS som heleid statlig aksjeselskap vil være av stor betydning for mulighetene til å ivareta oppgavene som allmennkringkaster.

Hvis NRK ikke får anledning til å konkurrere på like vilkår når det gjelder forretningsvirksomhet, vil det norske allmennkringkastingstilbudet svekkes. NRK vil spesielt ha behov for å inngå allianser med andre aktører når det gjelder distribusjon, innholdsproduksjon og program-/senderettigheter. Nåværende regler hindrer at NRK kan engasjere seg så bredt som ønskelig.

Kulturdepartementet foreslår derfor at kringkastingsloven blir endret slik at NRK generelt kan delta i forretningsmessig virksomhet, uten at dette som nå blir avgrenset til formål som har med allmennkringkasting å gjøre. NRKs forretningsmessige virksomhet drives i dag i hovedsak av det heleide datterselskapet NRK Aktivum.

Kringkastingsloven fastslår at virksomheten i NRK ikke kan finansieres med reklamesendinger. Departementet foreslår at forbudet mot reklamefinansiering beholdes for allmennkanalene NRK1, NRKTO, P 1, P 2 og P 3, men oppheves for andre aktiviteter.

Departementet går imidlertid ikke inn for at NRK skal få adgang til å eie, drive eller ha andeler i reklamefinansierte TV- eller radiokanaler fra norsk territorium eller direkte rettet mot Norge. Hvis NRK skulle ønske å etablere reklamefinansierte kanaler i Norge, skal ikke Generalforsamlingen i selskapet kunne gi slik tillatelse uten at spørsmålet har vært forelagt Stortinget. Derimot bør NRK kunne drive eller være medeier i reklamefinansierte kanaler som bare driver sin virksomhet i andre land, eller er av generell art, som for eksempel Eurosport. Forutsetningen må være at lisensmidler ikke blir brukt til oppbygging eller drift.

NRK må selv kunne etablere betalingskanaler, eller inngå samarbeid med andre norske eller internasjonale aktører om slike kanaler.

Departementet mener det bør kunne åpnes for reklameinnslag i NRKs tekstfjernsyn. Tekstfjernsyn må regnes for å være en tilleggstjeneste som forutsetter at mottakeren aktivt opper tjenesten. I lovteksten blir det foreslått presisert at NRKs tekstfjernsyn ikke er en del av allmennkanalene.

Høringsfrist er satt til 20. januar 1999.

Høringsnotatet er lagt ut på: http://odin.dep.no/kd/hoering.

Tilskudd til tiltak mot vold i bildemediene 

Statens filmtilsyn skal fordele 2 mill kroner til ulike tiltak mot vold i bildemediene innen utgangen av 1998. Kulturdepartementet har fastsatt retningslinjer for denne nye faste tilskuddsordningen. Ordningen er en oppfølging av regjeringens treårige handlingsplan mot vold i bildemediene som ble avsluttet i 1997.

Det overordnede mål for tilskuddsordningen er å bidra til å redusere de mulige negative konsekvenser voldsskildringer i bildemediene kan ha både for enkeltindivid og samfunn.

Tilskudd vil bli gitt til tiltak som kan gi barn og unge et bedre grunnlag for en mer kritisk og bevisst mediebruk. Prioritert er også tiltak som kan bidra til å redusere omfang og bruk av voldsskildringer i bildemediene. Støtte vil dessuten bli gitt til forskning som kan øke innsikten i barn og unges bruk og opplevelse av voldsskildringer i bildemediene, og i voldsskildringenes rolle og betydning i det norske samfunn.

Flere mediesaker til Stortinget 

Kulturdepartementet forbereder nå en rekke mediesaker som regjeringen vil legge fram for Stortinget. Det gjelder blant annet endringer i Kringkastingsloven som følge av endringer i EØS-avtalens fjernsynsdirektiv, endringer i regelverket om sponsing av kringkastingsprogram, og digitalt fjernsyn.

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Utredaren Per-Olov Enquist presenterade den 30 november sitt betänkande om den framtida svenska filmpolitiken. Med utgångspunkt att upprätthålla och utveckla svensk filmproduktion har utredaren haft till uppgift att lämna förslag till hur det framtida stödet till svensk filmproduktion skall utformas och finansieras.

Utredaren föreslår en ökning av de renodlade produktionsstöden fördelat på ett antal fonder. Bland annat föreslås en ny Film- och TV-fond där Sveriges Television skall bidra med 35 miljoner kronor. Det nuvarande efterhandsstödet slopas helt. För att skapa förutsättningar för film i hela landet föreslås vidare en kraftig ökning av distributionsstöden, inklusive bland annat ett nyinrättat lanseringsstöd och utökat biografstöd.

EL

Förlängda utredningsuppdrag 

Utredningen om den framtida kommersiella lokalradion (dir. 1997:138) har fått förlängt uppdrag, från tidigare 1 december 1998 till senast 15 februari 1999. Utredaren har i uppdrag att presentera förslag om de framtida villkoren för den kommersiella lokalradion, med speciell hänsyn till introduktionen av digitala ljudradiosändningar.

Utredningen om samordning av lagstiftning för radio, TV och televerksamhet, den s k Konvergensutredningen (dir. 1997:95), har fått förlängt uppdrag, från tidigare 31 oktober 1998 till 28 februari 1999. Utredaren har i uppdrag att undersöka behovet och konsekvenserna av en samordnad lagstiftning, med utgångspunkt att bl.a. underlätta för utvecklingen av elektroniska informationstjänster.

Uppdraget till Mediekoncentrationskommittén att lägga fram förslag till lagstiftning om mediekoncentration (dir. 1997:136) har förlängts, från tidigare 1 december 1998 till 31 mars 1999. Syftet med förslagen skall vara att slå vakt om mångfalden i svenska medier och motverka ägar- och maktkoncentration inom massmedierna.

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

"Selskapet etableres ved årsskiftet 1998/99, og produksjonen av de første programmene er allerede i gang. - Dette vil gjøre oss sterkere i kampen om de yngste seerne, sier programsjef i NRKs barne- og ungdomsavdeling, Kalle Fürst.

Stramme budsjettrammer for produksjon av barneprogram er hverdagen for allmennkringkasterne i alle de nordiske landene, og de regner med at et felles budsjett vil innebære betydelig lavere produksjonskostnader og kunne gi et bedre programtilbud for barn. Dermed vil de stå sterkere i konkurransen med de internasjonale fjernsynsprodusentene.

For å utarbeide den kommersielle delen av prosjektet er det startet et samarbeid mellom DR Multimedia, SVT Försäljning, YLE Export og NRK Aktivum.

Nordisk TV-kanal i USA 

De finske, svenske, norske og danske public service-selskapene planlegger en betal-TV-kanal distribuert i det amerikanske kabel-TV-markedet. Kanalen er beregnet på amerikanere med nordiske røtter, og alle programmene skal tekstes på engelsk.

Planen er å sende 24 timer i døgnet, med sendestart i Colorado så snart forholdene er lagt til rette.

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé