Danmark
Både Danmarks Radio, DR, og TV2 er innstilt på å sende digital-TV når forholdene legges til rette for det. Kostnadsanslag viser at utbygging av et digitalt, bakkebasert digital-nett i Danmark vil koste ca. 200 millioner DKK.
15. desember 1998 ble det inngått en tilleggsavtale til avtalen av 10. mai 1996 om mediepolitikken. I en melding fra Kulturministeriet om tilleggsavtalen, heter det at en tredje, landsdekkende kanal skal utnyttes til digital-TV. DR og TV 2 får hver to digitale TV-kanaler, slik at de både kan sende en ny kanal og digitalt parallellsende programmene i de nåværende analoge kanalene. Kapasitet som blir til overs i den tredje, landsdekkende TV-kanalen, vil bli tilbudt kommersielle TV-selskaper.
"Digitaliseringen påbegyndes nu i overensstemmelse med anbefalingerne i Skouby-arbejdsgruppens rapport om DVB, herunder gennemførelse af feltforsøg. Telestyrelsen anmodes om at søge yderligere digitale tv-sendemuligheder tilvejebragt," heter det i meldingen fra Kulturministeriet.
DR og den digitale fremtid
DR har høsten 1998 hatt en, delvis intern, debatt om den digitale framtid. Et av resultatene er brosjyren "DR og den digitale fremtid".
Det heter i brosjyren: "DR kan imødese en konkurrence, hvor internationale multimedievirksomheder vil komme med nye tilbud, baseret på digital merværdi til seerne:
- Kvantitet - mange flere tilbud inden for alle genrer. Dog næppe danske.
- Kvalitet - langt bedre billede og lyd.
- Individualisering - se hvad du vil, når du vil.
- Interaktivitet - TV som kommunikationsmiddel til din omverden.
Hvor kan og skal DR placere sig i denne udvikling? DR kan næppe få samme kapital i ryggen til den digitale udvikling, som de kommercielle multimedievirksomheder har.
Men skal DR være med i den digitale udvikling, er der som tidligere vist en række led i den digitale kæde, der kræver nye investeringer, eller at DR indgår nye alliancer.
DRs rolle som producent og leverandør af programmer også til den digitale medieverden kan formentlig opretholdes, forudsat at licensen er mindst på det nuværende niveau. Men hvis DR i fremtiden skal kunne arbejde med den digitale udvikling, kan det kun ske i samarbejde med kommercielle virksomheder. DR kan ikke opbygge sin helt egen digitale kæde, og både udviklingen af ideer og selve produktionen af programmer vil kræve samarbejde med de kommercielle medievirksomheder, der har kendskab til de digitale muligheder.
Derfor skal to spørgsmål til DRs fremtidige virke afklares:
1. I hvilket omfang kan og skal DR forlade den rent licensfinansierede public service-rolle og engagere sig i et forretningsmæssigt samarbejde med andre medievirksomheder?
2. Er det politisk muligt at få en væsentligt øget licensfinansiering, og hvordan vil licensen blive påvirket af et tættere, også kommercielt samarbejde mellem DR og andre?
DR Hvilken fremtid?
Langsom død
Hvis DRs licensindtægter falder, kan DR ikke deltage i den digitale udvikling. DR vil sagte agterud, og vil inden længe få vanskeligt ved at fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere. Dette vil også påvirke kvaliteten af de traditionelle programmer.
Ren kommercialisering
Hvis DRs programmer i stigende grad skal finansieres af kommercielle virksomheder, er DR ikke længere en ægte public service-virksomhed ìuafhængig af økonomiske særinteresser. Det er i strid med DRs idégrundlag at indgå samarbejde, hvis formålet kun er at skaffe penge til huse.
Niche Public Service
Hvis DRs licensindtægter kan forøges i takt med udviklingen i den øvrige medieverden, vil public service-rollen kunne opretholdes i sin rene form. DRs virksomhed vil formentlig blive begrænset til at være ren programproducent og leverandør, også til andre medievirksomheder, der har flere led i kæden (kanalpakker, programmer on demand m.m.). Det kan i den position blive vanskeligt at præge udviklingen, når DR ikke selv har adgang til de led, der vil få betydning for indholdet i programmerne og især den måde, de bruges på. En lavere markedsandel og dækning må forventes.
Åben Public Service
Niche-positionen kan undgås, hvis DR med en øget licensfinansiering i ryggen kan indgå samarbejde med andre medievirksomheder. Ikke for at tjene penge, men for at få adgang til andre led i kæden. DR vil dermed komme i tæt kontakt med udviklingen indenfor både teknologi og indhold og vil kunne påvirke de andre aktører. Men det kan også skabe flimmer for DR:
Det kan blive svært at holde public service-profilen og skelne mellem DR og de kommercielle virksomheder, der samarbejdes med.
Valget skal træffes
Det er nemt fravælge de fremtider, der hedder langsom død og ren kommercialisering. Men det er sværere at tage klart stilling til, om DR skal satse på at blive en niche- eller en åben public service-virksomhed.
Men valget skal træffes, og det handler ikke kun om, hvor DR skal være om 10-20 år. Fremtiden er begyndt, og hvor aktiv skal DR være? Skal DR udvikle nye programmer med digital merværdi? Skal DR Online udvikles? Skal DR indgå tekniske samarbejder? Det er bare få eksempler på nogle af de helt konkrete valg, der skal træffes nu.
Det er nødvendigt, at DR får fastlagt de mere langsigtede mål for sin fremtid. I dialog med alle, der har tilknytning til og betydning for DR. Det er DRs ønske, at denne dialog kan skabe en afklaring, så DR inden udgangen af 1998 kan udarbejde en ny, overordnet plan for DR."
Se NMNs lenkeoversikt for ytterligere og mer detaljert informasjon .
TF/DR
Gå til innholdsfortegnelsen for Fokus
