| |
Danmark
DVB, Fremtidens tv!
Kulturministeriet nedsatte i december 1997 en arbejdsgruppe vedrørende digital radio og tv. Kulturministeren modtog den 29. maj 1998 arbejdsgruppens 1. delrapport "DAB, Fremtidens radio?", , som tidligere er blevet omtalt i Nordisk Medienyt. Den 14. september 1998 udkom den 2. delrapport om digitalt tv.
Arbejdsgruppen som har udarbejdet rapporten om digital tv har bestået af centerleder Knud Erik Skouby fra Center for Tele-Information ved DTU som formand, samt repræsentanter fra DR, TV 2, Telestyrelsen, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Forskningsministeriet og Kulturministeriet. Tele Danmark har deltaget som tilforordnet.
Gruppen anbefaler, at det politisk besluttes snarest at introducere jordbaseret digital tv i Danmark. Endvidere anbefales det, at DR´s og TV 2´s nuværende analoge programmer udsendes såvel analogt som digitalt i en periode på 10-15 år. Dernæst anbefales det, at der gennemføres et feltforsøg med jordbaseret DVB i dele af landet på ca. ½ år. Endelig anbefaler gruppen, at der fra dansk side søges at opnå supplerende sendemuligheder til digitalt jordbaseret tv eventuelt gennem forhandlinger med nabolandene.
Hvad er DVB?
DVB (Digital Video Broadcast) er en helt ny måde at udsende tv på. Den digitale udsendelsesform rummer sammenlignet med den hidtidige analoge udsendelsesform en række fordele for samfundet, for seerne og for programudbyderne.
Samfundet opnår en gevinst som følge af en forbedret udnyttelse af frekvensspektret. Frekvenser er en begrænset naturlig ressource, som ud over radio- og tv-tjenester efterspørges til en række andre formål, bl.a. mobiltelefoni. Hvor et tv-program, der udsendes analogt fra en given sendermast, kræver sin egen frekvens, kan minimum 4 programmer af tilsvarende teknisk kvalitet deles om frekvensen ved digital udsendelse.
Seerne opnår en gevinst i kraft af flere kanaler og/eller bedre billedkvalitet, bredskærmsformat, nye muligheder for programrelaterede tv-tjenester, og på sigt muligheder for selv at påvirke det sete (kameravinkling m.v.). En forudsætning herfor er generelt, at seerne anskaffer sig digitalt modtageudstyr, d.v.s. enten et digitalt modtageapparat eller en såkaldt set-top boks, der kobles til det analoge fjernsyn.
Og endelig er digital tv attraktiv for tv-stationerne generelt som følge af lavere transmissionsomkostninger, og for de kommercielle tv-stationer specielt som følge af, at teknologien giver bedre mulighed for udbud af betalings-tv.
Jordbaseret digitalt tv anbefales
Arbejdsgruppen under Kulturministeriet har siden årsskiftet undersøgt en række tekniske og samfundsmæssige problemstillinger i relation til indførelse af jordbaseret digital tv. Når arbejdsgruppen anbefaler indførelsen af jordbaseret digitalt tv er det navnlig fordi digital tv generelt rummer ovennævnte samfundsmæssige og brugermæssige fordele. Samtidig rummer jordbaseret distribution af digital tv den fordel frem for andre distributionsformer, at det kan modtages af alle, uden at der kræves anskaffelse af parabol eller tilslutning til kabelnettet.
Set ud fra en kulturpolitisk (og beredskabsmæssig) betragtning er dette forhold afgørende. Det er væsentligt, at DR´s og TV 2´s public service-programmer - også i en kommende digital tv-verden - når ud til så stor en modtagerkreds som muligt. Ingen af de kendte alternative distributionsformer kan forventes at dække landet 100% som følge af fysiske, økonomiske eller æstetiske barrierer - i dag er andelen af husstande, der har parabol eller er tilsluttet et kabelanlæg knap 70%. Samtidig sikrer kun den jordbaserede distribution, at tv-tjenesterne kan modtages på de af husstandenes apparater, der ikke er koblet til et antennestik.
Også set ud fra en samfundonomisk betragtning er den jordbaserede udsendelsesform at foretrække. Det skyldes, at den ikke nødvendiggør omkostningskrævende anskaffelse af parabol eller kabeltilslutning, for de ca. 30% af de danske husstande, der p.t. ser tv ved hjælp af en almindelig antenne, men blot muligvis nødvendiggør en justering af den antenne den enkelte husstand allerede har. Rapporten anslår, at husstandene herved sparer op til 2 mia. kr. samlet set.
Det er dog forbundet med forholdsvis store omkostninger for husstandene at anskaffe det nødvendige digitale modtagerudstyr, og rapporten anbefaler derfor også som ovenfor nævnt, at DR´s og TV 2´s nuværende analoge programmer udsendes såvel analogt som digitalt i en periode på 10-15 år. Denne periode svarer til den almindelige udskiftningscyklus for moderne tv-modtagere.
Hvem kan sende digitalt over det jordbaserede net?
Danmark råder p.t. kun over et ledigt frekvenssæt. Dette sæt er i den mediepolitiske aftale fra 1996 reserveret til digital tv. Aftalen fastlægger, at DR og TV 2 hver tildeles 2 digitale kanaler til et nyt program hhv. digital udsendelse af det nuværende analoge program. Yderligere digitale kanaler skal efter aftalen gives til andre programudbydere.
Arbejdsgruppen har ikke på det foreliggende grundlag kunnet vurdere, hvorvidt der er plads til yderligere udbydere af digital tv på det ledige frekvenssæt. Det skyldes, at det forudsætter afklaring af en række tekniske spørgsmål af betydning for den transmissionskapacitet, der vil være til rådighed på frekvenserne, og dennes anvendelsesmuligheder.
Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der gennemføres et feltforsøg med jordbaseret DVB i dele af landet på ca. ½ år. I forsøgsperioden er det alene Danmarks Radio og TV 2, der har rådighed over kapaciteten. Efter udløbet af forsøgsperioden skal der tages politisk stilling til, hvorledes eventuel overskudskapacitet skal bruges.
Arbejdsgruppen anser det for vigtigt for det digitale jordbaserede fjernsyns fremtid, at der skaffes flere sendemuligheder end det nuværende ene frekvenssæt. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der træffes politisk beslutning om at søge supplerende sendemuligheder til digitalt jordbaseret tv i Danmark samt om rammerne herfor. I givet fald vil der kunne påbegyndes forhandlinger med nabolandenes frekvensadministrationer med henblik på tilvejebringelse af yderligere frekvenssæt til jordbaseret digital tv.
Hvordan skal det digitale tv finansieres?
Det spørgsmål giver rapporten ikke noget svar på, da det kun kan besvares politisk.
De største omkostninger for DR og TV 2 ved påbegyndelse af digital udsendelsesvirksomhed knytter sig til udvikling af nyt digitalt programindhold. Der vil ikke bare være tale om, at der i givet fald skal skaffes traditionelle programmer til udsendelse via de nye digitale kanaler, som DR og TV 2 med medieaftalen har fået mulighed for at udsende. Skal den digitale tv-teknologisk fordele udnyttes, kræver det udvikling af nye digitale, programrelaterede tv-tjenester og nye programkoncepter baseret på den digitale teknologis muligheder.
Omkostningerne til opbygning af et jordbaseret digitalt sendernet er i den sammenhæng af mindre betydning.
CVA/Artikel i Kulturkontakten - september 1998
Kulturministeriets Lokalradio- og tv-konference
Kulturministeren besluttede før sommerferien og efter drøftelse med de mediepolitiske ordførere at afholde en konference om lokalradio og -tv med det formål at undersøge, om der er behov for at ændre den gældende ordning på området. Konferencen vil finde sted den 22. oktober 1998.
På konferencen vil et fælles oplæg af Christian Nissen, General direktør for DR, og Peter A. Petersen, Formand for Danmarks Lokal-TV forening, om "Landsdækkende lokalradio på danske hænder" blive drøftet. Ordførerne besluttede før sommerferien at anmode Telestyrelsen om at undersøge de frekvensmæssige muligheder for og konsekvenser af at gennemføre den nyordning på lokalområdet, som er foreslået i oplægget. Telestyrelsen har oplyst, at resultatet af undersøgelsen vil foreligge kort tid før konferencen afholdes.
På konferencen skal man ud over Nissen/Petersen-oplægget bl.a. drøfte erfaringerne med tilskudsordningen til ikke-kommerciel lokalradio og -tv samt - for lokal-tv's vedkommende - networking-afgiften og placeringen af de såkaldte "græsrodsvinduer".
Ud over ministeren og de mediepolitiske ordførere vil Udvalget vedr. Lokal Radio og TV og repræsentanter for de lokale radio- og fjernsynsnævn og lokalradio- og tv-organisationerne deltage i konferencen.
CVA
Årsberetning 1997 fra Radio- og TV-Reklamenævnet
Radio- og TV-Reklamenævnet kom i august måned med sin årsberetning for 1997.
Beretningen beskriver nogen af de væsentlige afgørelser Nævnet har truffet i 1997. Der har eksempelvis verseret en række afgørelser om overtrædelse af reklamebekendtgørelsens diskrimineringsforbud, herunder om kønsdiskriminering, religionsdiskriminering og racediskriminering. Nævnet har i ingen af disse sager givet klagerne medhold.
Det fremgår af årsberetningen, at antallet af indkomne klager er beskedent i forhold til antallet af udsendte reklamer. Alene på TV 2 blev der således udsendt ca. 4500 forskellige reklamer, hvoraf der kun blev klaget over 20.
Derudover har Nævnet i 1997 afgivet 8 udtalelser om skjult reklame i programmerne. Nævnet fik kompetence til at behandle disse sager pr. 1. januar 1997. Det konstateres i årsberetningen, at behandlingen af de nytilkomne sager generelt er mere tidskrævende og kompliceret end behandlingen af de sædvanlige sager om indholdet af reklame. I forlængelse heraf bemærkes det, at Nævnet i efteråret 1998 vil afgive en beretning til ministeren bl.a. vedrørende behovet for eventuelle ændringer eller justeringer af bestemmelserne om skjult reklame.
CVA
Dansk filmstøtte øker gradvis fra 200 til 350
millioner kroner per år
"Regeringen vil have mange flere danske film på de danske
lærreder og tv-skærme. Derfor skal den statslige bevilling til
film-området øges med 75 pct. over de næste tre år. Sammenlagt
skal filmstøtten vokse fra 200 mio. kr. til 350 mio. kr. om året",
heter det i en pressemelding fra Kulturministeriet.
"Den store satsning på dansk film fremgår af regeringens
finanslovforslag for 1999. Ifølge forslaget skal dansk film have 50
mio. kr. mere til næste år, 100 mio. kr. mere i år 2000 og 150 mio. kr.
mere i år 2001. Herefter vil det samlede tilskud ligge på 350 mio.
kr. årligt. Satsningen skulle gerne betyde noget nær en
fordobling af antallet af danske film.
Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen betegner udspillet som
en yderst vigtig og nødvendig kulturpolitisk satsning", heter det
i pressemeldingen.
Kilde: TF/Kulturministeriet
Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé
|
| |
Finland
Kinobeet øker kraftig i Finland
I løpet av første halvår 1998 har tallet på solgte billetter økt med
31 prosent i forhold til samme periode i fjor. I noen mindre byer er
økningen på hele 54 prosent, viser halvårsrapporten fra
sammenslutningen av finske kinoeiere.
Omsetningen økte i første halvår 1998 med 37 prosent i
gjennomsnitt, for hele landet. I distrikter utenfor de femten største byområdene
var omsetningningen 73 prosent.
I Helsinki var økningen moderat; bare ni prosent økning i
omsetning og åtte prosent flere kinobe. Dette var ikke
uventet, fordi tallet på kinosaler i hovedstaden er - midlertidig -
mindre enn noensinne. Senere i år åpner et kinosenter med 14
saler, og i november enda ett med ti saler. Helsinki er en av de
store kinobyene i Europa. Nye filmer settes ofte raskere opp i
Helsinki enn for eksempel til London og Paris.
Kilde: TF/NewsRoom Finland
Current Media Policy Issues 1/98
Et interaktivt tidsskrift - på engelsk - utgitt av YLE.
Innholdet i nr. 1, august 1998:
- Bills for new legislation on radio and television operations due
to enter into force on 1st January 1999
- YLE's organisation on 1st January 1999
- YLE's first DAB channel to start up in autumn 1998
- Preparations for digital television advance; report released on
4th June 1998
- Administrative Council to decide on YLE's transmission
network in autumn 1998
- Sanoma - WSOY Abp to register their merger on 1st May
1999
- The biggest media companies in Finland in terms of sales in
1997
- Alma Media enters the Swedish television market
- Radio listening
- Television viewing
- TV Finland
- Cable television 10
- DTH and SMATV 10
- Media advertising in 1997
- Miscellaneous
Les Current Media Policy Issues 1/98.
Kilde: TF/YLE
Annonsørene vil bruke Internett
"Annonseringen och reklamen ökar kraftigt både i år och nästa
år, förutspås det i den senaste reklambarometern från
Annonsörernas Förbund", skriver FNB/Hufvudstadsbladet.
"Över 40 procent av förbundets medlemsföretag ämnar enligt
barometern nästa år satsa mer på reklam än i år. Drygt hälften
behåller reklambudgeten oförändrad och bara fyra procent av
företagen ämnar minska satsningen på reklam", skriver
FNB/Hufvudstadsbladet.
"Internet är för närvarande föremål för annonsörernas intresse.
Fyra av fem annonsörer ämnar öka sin satsning på reklam över
internet. De ämnar ocks öka reklamen i tevekanalen Nelonen, de
kommersiella radiostationerna samt satsningarna på adresserad
direktreklam. Tidningarna och tidskrifterna samt MTV väntas
behålla sina ställningar som reklammedier.
Total 209 av de totalt 375 medlemsföretagen i Annonsörernas
förbund svarade på enkäten i juni och juli. De här företagen har
en sammanlagd reklambudget på cirka 2,5 miljarder mark. Under
årets sju första mnader ökade mediareklamen med nästan 12
procent, har företaget Gallup-Mainostieto räknat ut. Totalt
spenderades det under perioden cirka tre miljarder mark på
reklam.
Internetreklamen ökade med 80 procent, radioreklamen med
nästan 22 procent, annonseringen i tidskrifter med 20 procent
och annonseringen i tidningar med nästan 13 procent. Däremot
ökade tevereklamen med bara 4,4 procent", skriver
FNB/Hufvudstadsbladet.
Kilde: TF/FNB/Hufvudstadsbladet
Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé
|
| |
Island
Islandsk software til brug ved sprogindlæring for døve
Døvekommunikationscentret i Island har udviklet et nyt program til brug ved
udarbejdelse af sprogundervisningsmateriale for døve. Der er tale om et
pionerprojekt, der giver døve nye muligheder for at lære sprog.
Kommunikationscentret har allerede påbegyndt udarbejdelsen af
undervisningsmateriale i dansk i samarbejde med parter i Danmark, hvortil
man fik en årlig støtte på DKK 700.000 gennem en tre-årig periode fra EU's
LINGUA-D-Sokrates projekt. "Programmet, der anvendes ved fremstilling af
undervisningsmaterialet, er et rammeprogram, et apparat til at fremstille
undervisningsmateriale ved at forbinde tekst med tegnsprog," siger
direktøren for kommunikationscentret Valgerður Stefánsdóttir. Der er
faktisk tale om to programmer, et forfatterprogram, der anvendes til at
fremstille materialet med, og så et elevinterface, som eleverne må anvende
for at kunne bruge materialet.
Hverken programmet eller undervisningsmaterialet er blevet markedsført
specielt endnu, men behovet for det må formodes at blive stort, for til
dato har døve over hele verden ikke haft anden mulighed for at lære
fremmedsprog end at bruge deres andet sprog til det. Kommunikationscentret
er i samarbejde med danskere og nordmænd. Samarbejdet med nordmænd gælder
udviklingen af programmet og det har været i gang siden i februar, hvorimod
samarbejdet med danskerne om fremstilling af undervisningsmateriale har
varet i to år. Man håber at kunne præsentere programmet i november på en
konference i Sverige om brug af multimedia ved undervisning af døve. Det
bliver den første formelle præsentation af undervisningsmateriale, der er
fremstillet med programmet. Ved udgangen af dette år vil der være
udarbejdet 48 historier til brug ved undervisning i dansk. Næste år vil man
bl.a. udarbejde materiale til brug ved undervisning i grammatik og dansk
tegnsprog. Der bliver lagt vægt på at optræne kommunikation og fremstille
et helstøbt undervisningsmateriale i dansk for døve.
Kommunikationscentret har modtaget i alt DKK 1,7 millioner i løbet af de to
sidste år til fremstilling af undervisningsmateriale for døve i islandsk og
dansk. Projektets talsmænd regner med at fremlægge et lige så stort beløb
til projektet. Disse penge kommer fra Kommunikationscentrets driftskapital
og fra den danske samarbejdspartner, Center for Tegnsprog og Tegnstøttet
Kommunikation.
JG
Børns og unges påvirkning af voldsscener
En ny islandsk undersøgelse tyder på, at der er en forbindelse mellem
aggresivitet hos unge og den tid de bruger på at se voldsstof i tv.
Undersøgelsen blev udført i slutningen af januar og begyndelsen af februar
måned blandt elever i Reykjavík i alderen 12-16 år i ti skoler. Man
undersøgte blandt andet, hvorledes forhold i hjemmet og kommunikation med
forældre påvirkede børns valg af tv-stof og samtidig, hvilket motiv de
havde til at se tv. Det er første gang en islandsk undersøgelse påviser en
sådan forbindelse. Tallene påviser dog kun en korrelation, men skaber ikke
forudsætninger for at forklare årsagssammenhængen. Det er derfor muligt med
sikkerhed at sige om islandske børn og unge, at der er forbindelse mellem
hvor meget vold de ser i tv og deres egen aggresivitet. I henhold til
undersøgelsen har kommunikation med forældrene tilsyneladende betydelig
større indvirkning på aggresivitet end tv. Drenge viste sig at være mere
aggresive end piger og når der spørges, hvor stor fornøjelse drenge og
piger har af at se voldsscener, viser der sig stor forskel. Drengene havde
efter eget udsagn betydeligt større glæde af at se voldsscener end piger,
selv om der ser ud til at være tale om øget vold blandt piger.
JG
Otte millioner danske kroner fordelt til fremstilling af tv-programmer
I juni i år uddelte Radio- og tv-stationers kulturfond otte millioner
danske kroner til islandske filmfolk. Der indløb ansøgninger om støtte til
264 projekter til et samlet beløb af 50 millioner danske kroner.
De samlede omkostninger ved projekterne beløb sig derimod til 125 millioner
danske kroner. Af de 264 projekter fik 82 støtte denne gang. Muligvis er
det sidste gang, der ydes støtte fra fonden, idet de islandske myndigheder
længe har haft planer om at nedlægge fonden. Et nyt forslag til lov om
radio og tv vil blive fremsat til efteråret.
JG
Hastig opbygning af telemarked
En omfattende og hastig opbygning af telemarkedet har fundet sted hos Tal
hf., Tele Islands nye konkurrent på det islandske telemarked. Tal hf. fik
sin driftstilladelse den 23. juli 1997, efter at monopol på telefonservice
i Island var blevet ophævet ved det forudgående årsskifte. Virksomheden,
der har koncentreret sig om mobiltelefonservice, har nu 10% markedsandel,
men der er sandsynlighed for at denne andel vil stige nu til efteråret, når
Tals servicenet vil kunne udnyttes af 75% af landets indbyggere. Det var
lederne af det amerikanske telefonselskab Western Wireless, der først fik
ideen om at drive en ny mobiltelefonvirksomhed i Island. Virksomheden har
specialiseret sig i oprettelse af sådanne virksomheder i en lang række
land, hvor statens monopol på telekommunikationsmarkedet er blevet ophævet.
W.W. allierede sig med den amerikanske ingeniørvirksomhed The Walter Group
forud for projektet og deres fælles andel i Tal hf. er nu omkring 64%. Det
islandske radioselskab (Íslenska útvarpsfélagið) er noteret for 35% af
aktiekapitalen og andre for 0,5%. Tal har allerede nu 5.000 abonnenter, som
er betydeligt flere end man regnede med i begyndelsen. Selskabets
aktiekapital er nu ca. 30 millioner danske kroner og den bliver efter hvad
ledelsen siger, øget til 55 millioner danske kroner i indeværende år. En af
de betingelser som Post- og teleinstitutionen opstillede for tilladelsen
var, at mobiltelefonselskabet skulle have nået ud til 80% af landets
indbyggere inden for en fire års periode efter at virksomheden startede. Da
Tal gik i luften i maj måned strakte serviceområdet sig til de mest
tætbebyggede områder i Islands sydvestlige hjørne eller til omkring 70% af
landets indbyggere.
JG
Ny radio- og tv-lov på vej
I de islandske Kultur- og undervisningsministerium arbejder man nu med at
undersøge, hvorledes det bedst lader sig gøre, at omdanne Islands Radio
(RÚV) til et aktieselskab, der ejes af staten. Blandt de ideer, der er
fremkommet, er at generaldirektøren bliver den øverste leder af RÚV hf.
(a/s) vedrørende den daglige drift og ansætter andre medarbejdere hos RÚV
hf. uden udtalelser eller indstillinger fra andre, i modsætning til
hvorledes situationen er i dag. Der er endvidere ideer fremme om at
nedlægge Radiostationernes kulturfond og RÚVs anlægsfond for at forenkle
driften og rationalisere. En fem personers arbejdsgruppe nedsat af Islands
Radio har behandlet Kultur- og undervisningsministeriets ideer og betragter
de fleste som værende positive. Offentligt ansattes interesseorganisation
har erklæret sig uenig i de planlagte ændringer i institutionens
ejerforhold. Med ændringen sigtes der især mod en mere fleksibel drift med
øget effektivitet og der med rationalitet. I henhold til ideer udarbejdet
af dem, der arbejder med sagen for ministeriet, forventes kultur- og
undervisningsministeren på ministeriets vegne at disponere over statens
andel i selskabet, udpeger dets bestyrelse, der skal varetage den
overordnede ledelse af aktieselskabet. Hvis det går som planlagt, kan et
nyt forslag til radio- og tv-lov forventes fremsat i Altinget i efteråret
som afløser for den nugældende lov fra 1985.
JG
Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé
|
| |
Norge
Gjennomføring av nytt TV-direktiv
Kulturdepartementet legger i et høringsnotat fram forslag om lovendringer for å gjennomføre et nytt TV-direktiv som EU vedtok i juni 1997. Endringsdirektivet ventes å bli innlemmet i EØS-avtalen høsten 1998.
En sentral bestemmelse i det nye direktivet tar sikte på å sikre at fjernsynsseere vederlagsfritt får tilgang til viktige begivenheter, bl.a. sendinger fra sportsarrangementer. Direktivet skal sikre at begivenheter som er av vesentlig samfunnsmessig interesse i det enkelte land vises på fjernsynskanaler som kan mottas av en betydelig del av seerne i den enkelte medlemsstat, uten å måtte betale ekstra for det. Ifølge direktivet kan hvert land sette opp en liste over slike begivenheter. Det enkelte lands lister skal sendes til EU-kommisjonen og EFTAs overvåkingsorgan for godkjenning. Eventuelle arrangementer på en norsk liste vil bli fastsatt etter drøftinger med idrettsorganisasjonene og de aktuelle kringkasterne.
Det enkelte medlemsland skal ha plikt til å lovfeste at dets fjernsynskanaler må respektere andre lands lister, slik at en vesentlig del av befolkningen i disse land kan se disse begivenhetene i åpne fjernsynskanaler. Departementet foreslår at det fastsettes en bestemmelse i kringkastingsloven om at norske fjernsynsselskaper ikke må utnytte eneretter til overføring av viktige begivenheter i strid med andre lands lister.
Departementet legger til grunn at minst 90 prosent av seerne i Norge må kunne motta fjernsynsendingene for at fjernsynsselskapet skal kunne anses å dekke en betydelig del av seerne. Dermed er det i dag bare NRK 1 og TV 2 som kan anses å oppfylle dette kriteriet.
Høringsnotatet er lagt ut på http://odin.dep.no/kd/hoering
BG
Særregler for eierskap i kringkastingsforetak vurderes opphevet
Kulturdepartementet vurderer i et drøftings- og høringsnotat å oppheve særreglene for eierskap i kringkastingsforetak. Bakgrunnen er blant annet ønsket om å unngå dobbeltregulering etter at en egen eierskapslov for mediesektoren ble vedtatt av Stortinget i juni i 1997.
Lov om tilsyn med erverv i dagspresse og kringkasting, den såkalte eierskapsloven, fastslår at et nyopprettet tilsynsorgan, Eierskapstilsynet, skal kunne gripe inn overfor erverv av dagspresse- eller kringkastingsforetak hvis nødvendig for å sikre lovens formål om å fremme ytringsfriheten, de reelle ytringsmuligheter og et allsidig medietilbud. Loven vil tre i kraft ved årsskiftet 1998/99. Eierskapstilsynet kan utarbeide retningslinjer som i praksis vil tilsvare dagens regler.
I notatet vurderer departementet behovet for å opprettholde særlige regler om eierskap i kringkasting. Slike regler er tatt inn i forskriften til kringkastingsloven eller som vilkår i konsesjonene til P4 og TV 2. I kringkastingsforskriften er det blant annet fastsatt at ingen kan dekke mer enn 1/3 av de samlede nasjonale nærkringkastingsmarkeder for nærradio eller lokalfjernsyn. Det er også fastsatt at kabelselskap i et konsesjonsområde ikke kan ha egen konsesjon til drift av nærkringkasting eller eie mer enn 49 % av andelene i nærkringkastingsselskap. I konsesjonsvilkårene for TV2 og P4 er det fastsatt at ingen kan eie mer enn 1/3 av disse selskapene.
Høringsnotatet er lagt ut på http://odin.dep.no/kd/hoering
BG
Forslag om nye sponseregler for kringkasting
Kulturdepartementet legger i et høringsnotat fram forslag om nye regler for sponsing i NRK og andre kringkastingskanaler. Bakgrunnen for forslagene er blant annet utviklingen i NRK med sponseplakater som oppfattes som rene reklameinnslag. For NRK innebærer forslagene både en innstramming og en klargjøring av hvilke program som kan sponses. Nåværende grense for NRKs sponseinntekter på én prosent av driftsinntektene foreslås opphevet. NRK skal ikke lenger kunne vise plakater med sponsors varemerke eller logo, men bare benytte sponsors navn. Departementet understreker at sponsoridentifikasjonen ikke kan inneholde tilleggsinformasjon av noen art. Det foreslås også at identifiseringen av sponsor skal skje ved et ikke-bevegelig bilde.
NRK skal etter forslaget bare ha adgang til å motta tilskudd til sendinger fra idrettsarrangement og visse produksjoner fra arrangementer helt eller delvis i NRKs egen regi. NRK skal også kunne sende eksternt finansierte program som er samproduksjon mellom NRK og andre program- eller filmprodusenter, program produsert innenfor rammen av internasjonalt kringkastingssamarbeid og undervisningsprogram.
Høringsnotatet er lagt ut på
http://odin.dep.no/kd/hoering
BG
TV 2s programpolitikk
Kulturdepartementet ber TV 2 i et brev, datert 15. juli 1998, om en redegjørelse for selskapets programpolitikk.
- I punkt 6 i TV 2s konsesjonsvilkår datert 14. november 1992 er det slått fast at programprofilen i TV 2 skal baseres på prinsippene om allmennkringkasting. Det fremgår bl.a. at sendingene skal "over tid inneholde en variert programmeny med program for så vel brede som smale seergrupper, herunder den samiske befolkningsgruppe og minoriteter". I TV 2s konsesjonsnad av 30. april 1991, fremholdes det at "Kanalen skal drives etter prinsippene for allmennkringkasting. Over tid skal vi sende programmer både for brede og for "smale" grupper av seere". Videre ble det i naden lagt vekt på i "å markere at vi er noe annet og mer enn en kommersiell satelitt- og kabelkanal for masseprodusert underholdning".
Departementet viser i brevet til at det er reist tvil om TV 2s programprofil tilfredsstiller disse vilkårene, særlig i rapporter fra Allmennkringkastingsrådet og en rapport fra det tidligere Programrådet for TV 2. Allmennkringkastingsrådet anser at konsesjonsvilkårene på visse punkter er brutt.
På bakgrunn av dette ber departementet om en snarlig redegjørelse for TV 2s framtidige programplaner og TV 2s kommentar til Allmennkringkastingsrådets kritiske synspunkter på TV 2s generelle programprofil og spesielle punkter om sendinger for den samiske befolkningsgruppe og minoriteter, og daglige sendinger for barn.
BG
Programpolitikken i p4 Radio Hele Norge AS
Kulturdepartementet ber i et brev, datert 3. august 1998, om en redegjørelse fra P4 Radio Hele Norge for selskapets programpolitikk.
I konsesjonsvilkårene for P4 Radio Hele Norge AS, datert 14. januar 1993, er det slått fast at programprofilen skal baseres på prinsippene om allmennkringkasting. Det vises i denne sammenheng til at sendingene "skal inneholde en variert programmeny med program for så vel brede som smale lyttergrupper, herunder barn og unge, den samiske befolkningsgruppe og minoriteter", samt til at programmene "skal bidra til å styrke norsk språk, identitet og kultur".
I P4s konsesjonsnad under punktet om programprofil, understrekes det at kanalen også vil "satse på såkalte nisjeprogrammer for spesielt interesserte og minoritetsgrupper". I naden uttrykkes også at "det er ingen nødvendig motsetning mellom kommersiell drift og nisjeprogrammer".
Fra flere hold er det reist tvil om P4s programprofil kan sies å ha tilfredsstilt overnevnte vilkår og nadens uttrykte programprofil. Departementet viser i brevet spesielt til rapporter fra Allmennkringkastingsrådet, hvor det fremgår at rådet anser at konsesjonsvilkårene på visse punkter ikke er oppfylt. Rådet er også kritisk til etterlevelsen av konsesjonen og de løfter som ble framsatt i konsesjonsnaden.
På bakgrunn av dette ber departementet om en snarlig redegjørelse for P4s framtidige programplaner og P4s kommentarer til Allmennkringkastingsrådets kritiske synspunkter på kanalens generelle programprofil og spesielle punkter om sendinger for den samiske befolkningsgruppe og minoriteter, om daglige sendinger for barn, om musikkutvalg og andelen norskprodusert musikk, og om hvordan programmene bidrar til å styrke norsk språk, identitet og kultur.
BG
Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé
|
|
| |
Sverige
Sändningstillstånd klara för digital-TV
I början av sommaren fattade regeringen beslut om att ge följande programföretag sändningstillstånd för digital marksänd TV i Sverige:
- Sveriges Television AB
- Sveriges Utbildningsradio AB
- TV4 AB
- TV3 AB
- Kanal 5 AB
- Canal + Television AB
- TV8 AB
- Kunskaps-TV AB
- Cell Internet Commerce Development AB
- TV-Linköping Länkomedia AB
- Landskrona Vision AB.
Sändningarna beräknas kunna starta i januari 1999 i de fem områden som regeringen tidigare beslutat om i november 1997.
Sveriges Television kommer inledningsvis att kunna sända dels en av de nuvarande marksända kanalerna, troligtvis SVT1, dels den nya nyhetskanalen SVT24 och dels också regionala program i samtliga fem områden. Utbildningsradions sändningar kommer som hittills att ingå i Sveriges Televisions kanaler.
TV4 kommer dels att kunna sända den nuvarande marksända kanalen, dels regionala program i Stockholm, Göteborg och Sundsvall/Östersund.
TV-Linköping får sända ett regionalt program i norra Östergötland och Landskrona Vision ett regionalt program i södra och nordöstra Skåne. Övriga företag kommer att sända i samtliga områden.
EL
Förslag om nya regler för TV-sändningar från viktiga evenemang och must carry
Regeringen har i en proposition som lämnades till riksdagen i början av sommaren föreslagit nya regler för TV-sändningar från viktiga evenemang. Ändringarna har sin bakgrund i nya regler i EG:s TV-direktiv. TV-direktivet innehåller numera en bestämmelse om att medlemsländernas själva kan bestämma att viktiga evenemang skall vara tillgängliga i fri TV för hela befolkningen. En medlemsstat skall kunna sammanställa en lista över unika evenemang som är av allmänt intresse i det egna landet.
Den svenska regeringen anser att det för närvarande inte behövs en svensk lista över evenemang som skall vara tillgängliga men föreslår en lagstiftning som gör det möjligt att upprätta en sådan lista vid behov.
I samma proposition lämnades även föreslag om nya regler för must carry. Ändringarna är bl.a. föranledda av introduktionen av digital TV i Sverige. De nuvarande reglerna innebär att kabel-TV-företag är skyldiga att vidaresända tre TV-kanaler: SVT1, SVT2 och TV4.
Nu föreslås att Kabel-TV-företagen bli skyldiga att sända upp till fyra marksända TV-kanaler utan särskild kostnad till samtliga anslutna hushåll i kabelnätet. Det innebär att utöver de tre nämnda kanalerna skall en digital kanal från ett programföretag som finansieras med TV-avgiftsmedel sändas ut digitalt i kabelnät där det förekommer andra digitala program
EL
Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé
|
|
| |
Norden
Amerikansk radiostasjonskjøp i Skandinavia
"Det amerikanske medieselskapet Clear Channel
Communications med hovedkontor i Texas, kjøper radiostasjoner
i stadig flere land utenfor USA. Nå er også Skandinavia blitt
interessant og selskapet har kjøpt Radio 2 i Danmark", skriver
NRKinfo.
"Denne amerikanske radiogiganten har idag 177 radiostasjoner i
48 amerikanske stater og er nest størst som eier etter Capstar
Broadcasting. Oppkjøpet i Danmark er det andre radiooppkjøpet i
Europa etter at de først satset på en radiostasjon i Tsjekkia.
Presidenten for Clear Channel Communications International,
Richard Novik, sier ifølge den danske avisen Politiken at
selskapet er interessert i å kjøpe flere radiostasjoner både i
Skandinavia og i resten av Europa. Han regner med at det i
fremtiden skal bli enda mer lønnsomt å investere i kommersiell
radio", skriver NRKinfo.
Kilde: TF/NRKinfo
|
|
| |
Internasjonalt
Digital TV og film gir nye muligheter
Hva er hensikten med digitale TV-sendinger? Spørsmålet har ikke
ett, enkelt svar. Men nå har Canal Digital lansert et tilbud som
kanskje kan lokke flere kunder.
"Seere med digitalt parabol-udstyr kan vælge mellem 40
forskellige kamera-vinkler ved Formel 1-løbet i Monza i
weekenden (12 - 13.09). Canal Digital holder generalprøve på
såkaldt multi-feed transmission, hvor seeren er sin egen
tv-producer," skriver Berlingske Tidende.
"Formel 1-løbet sendes i syv digitale TV-kanaler, hvoraf de seks
hele tiden modtager billeder fra de 40 kameraer i Monza, som står
på forskellige positioner og med forskellige vinkler, f.eks. i
pit-stop, fra cockpittet hos løbets favoritter eller ude på banen
hos hovedfeltet.
Den syvende kanal viser en oversigt over de øvrige seks
kanalers indhold, så seeren som sin egen tv-producer kan
sammensætte sin personlige Formel 1-udsendelse.
Canal Digital har de digitale TV-rettigheder til alle Formel 1-løb i
denne samt hele 1999-sæsonen, og løbet i Monza samt løbet på
Nurburgring-løbet om 14 dage er generalprøver på kanalens
planlagte pay-per-view tjeneste. De to generalprøver kan dog
købes for et symbolsk beløb på en krone.
Transmissionen fra Monza varer fra lørdag morgen til søndag
aften, og foruden selve løbet sendes der reportager, interviews,
team-præsentationer, prisuddelinger og pressekonferencer.
Kommentator-sproget er `skandinavisk`", skriver Berlingske
Tidende.
Hvor mange ganger har du ikke ønsket å forandre på
sluttscenene i en film? Nå får du muligheten, i alle fall om filmene
er spilt inn med alternative avslutninger.
" I och med att filmerna släpps på DVD, den nya
världsstandarden för förinspelade videoprogram, kan du sitta
med makten i din hand. Genom ett menyval som styrs med hjälp
av fjärrkontrollen kan tittaren själv påverka slutet på filmen",
skriver Dagens Nyheter.
DVD-platene rommer 26 ganger mer enn en vanlig
CD-ROM-plate. Det innebærer at en vanlig spillefilm og mer til får
plass. "En film som släpps med alternativt slut är `Thelma &
Louis` med bland andra Geena Davis och Susan Sarandon i
rollerna. Om det blir fler sådana filmer i framtiden är svårt att
säga", skriver Dagens Nyheter.
"- Många filmer spelas in med olika slut, säger Manlin Sterner på
Warner Home Video. Om de sedan släpps beror bland annat på
om regissören ger sitt tillstånd. Jag vet inte nu om vi har några
fler titlar med alternativa slut på gång.
Förutom att bestämma slutet kan man i vissa filmer välja ur vilken
kameravinkel man vill se en speciell scen. Upp till nio
kameravinklar kan lagras till varje scen. Dessutom kan en och
samma film innehålla upp till åtta dubbade språk och upp till 32
olika textöversättningar", skriver Dagens Nyheter.
Kilde: TF/Berlingske Tidende/Dagens Nyheter
EBRD og A-pressen investerer i Russland
Den Europeiske utviklingsbanken (EBRD) har besluttet å investere i det russiske avis- og trykkerimarkedet sammen med A-pressen. Partene er enige om å satse i Russland til tross for den vanskelige økonomiske situasjonen i landet akkurat nå, heter det i en pressemelding fra A-pressen.
A-pressen har siden 1994 hatt en viss oppmerksomhet mot Russland. I 1996 ble det investert i det statseide trykkeriet Sever i Murmansk. Prosjektet har vært vellykket, og har gitt verdifulle erfaringer og gode kontakter med russiske medieaktører.
Nye investeringer i Russland vil skje i regi av selskapet A-pressen Eastern Europe AS (AEE) som ledes av administrerende direktør Reidar Karlsen. Karlsen har hatt resultatansvar for deler av A-pressens avisvirksomhet siden 1992.
Selskapet eies 65 prosent av A-pressen ASA og 35 prosent av EBRD via deres regionale investeringsfond for nord- og vest-Russland, samt Nordic Russian Management Company Ltd (NORUM). Bak NORUM, som administrerer EBRDs fond og som ledes av Knut J. Borch, Tromsø, står nordiske finansinstitusjoner, blant annet SND og Den norske Bank.
Det arbeides med en rekke prosjekter, hvorav de første planlegges satt i drift primo 1999. Investeringene vil skje trinnvis. AEE, russiske partnere og EBRD/NORUM vil delta med kapital.
AEE tar sikte på å oppnå en strategisk posisjon i det russiske markedet ved etablering av moderne aviser i de største regionene. Satsingen understøttes av enkle og moderne rotasjonstrykkerier som fleksibelt kan bygges ut i takt med markedsutviklingen.
I mai 1998 ble det inngått en rammeavtale om et bredt samarbeide mellom A-pressen ASA, mediekonsernet Komsomolskaya Pravda-Group To-day(KP-GS) og regionale russiske investorer .
KP-GS utgir Russlands ledende dagsavis, den liberale Komsomolskaya Pravda med et hverdagsopplag på om lag 1,5 millioner eksemplarer. Konsernet har også bygget opp en flersidig medievirksomhet med dynamiske, kompetente og markedsorienterte regionale organisasjoner.
- Vi tror på en positiv utvikling i Russland, og håper at våre prosjekter kan være et beskjedent bidrag. Aviser stimulerer demokratibygging, og grafiske produkter og tjenester av høy kvalitet kan gjøre landet litt mindre avhengig av import, sier adm. dir. Reidar Karlsen.
TF/A-pressen
Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé
|
| | | | |
