Nordisk Medie Nyt: Resymé

Fordelene ved jordbaseret udsendelse frem for andre distributionsformer
Digitale radioprogrammer kan - som de analoge - distribueres på forskellig vis. Aktuelt er det alene realistisk at forestille sig distribution via det jordbaserede sendernet, via satellit, via kabel eller via en kombination af satellit/kabel.

Det er imidlertid kun ved jordbaseret distribution, at radioprogrammerne kan modtages af bilradioer og andre radioapparater, der ikke er tilsluttet satellit eller kabel. Og dermed kun ved jordbaseret distribution, at programmerne kan nå ud til alle. Radiolytning foregår i øvrigt i overvejende grad fra sådanne ikke-stationære radioer. Hertil kommer, at jordbaseret udsendelse giver mulighed for regional opdeling. Såvel kulturpolitiske som beredskabsmæssige hensyn taler derfor klart for den jordbaserede udsendelsesform.

Der er imidlertid intet til hinder for, at andre distributionsformer - som kan tilbyde flere kanaler/tjenester og interaktivitet - eksisterer samtidigt.

Anvendelsen af de tildelte DAB-frekvensblokke
I digital radio er der ikke længere entydig sammenhæng mellem kanal, program og frekvens. De programforetagender, der politisk får tilladelse til at sende digitalt, skal derfor deles om de tildelte DAB-frekvensblokke.

Danmarks Radio har i rapporten skitseret sine interesser i digital radio. Heraf fremgår det, at Danmarks Radio ønsker fuld rådighed over såvel den landsdækkende som de regionale DAB-blokke.

TV 2s interesse i at sende digitalt vil på kort sigt afhænge meget af, om TV 2 tildeles den 4. analoge radiokanal. TV 2 ser på kort sigt ingen økonomi i at drive en kanal udelukkende digitalt, da antallet af lyttere med digitale modtagere er for lavt.

Det er muligt, at kommercielle radioer vil have interesse i at sende digitalt - formentlig dog først, når DAB-modtagere er almindeligt udbredt.

Det forhold, at flere programkanaler med den digitale teknologi udsendes på samme frekvens, betyder, at programmerne skal flettes sammen - multiplexes - før de udsendes.
Rapporten beskriver denne funktion og opstiller nogle forskellige modeller for, hvordan funktionen kan organiseres og eventuelt reguleres. Rapporten beskriver endvidere øvrige funktioner, som er knyttet til digital radio (og tv). Det drejer sig bl.a. om udarbejdelse af en elektronisk programguide (EPG), der vil kunne holde styr på de mange digitale kanaler og programmer og udvælge dem efter lytternes/seernes ønsker, samt om eventuelle adgangskontrolfunktioner til brug for betalingsprogrammer/-tjenester. Der kan tales både for og imod en integration af de forskellige funktioner.

Mediepolitiske overvejelser
Den mediepolitiske aftale fra 1996, som alle politiske partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten står bag, omhandler ikke introduktion af DAB i Danmark. Der er således en lang række spørgsmål relateret til en eventuel introduktion af digital radio i Danmark, som i den kommende tid vil være genstand for mediepolitiske forhandlinger.

Rapporten vil kunne læses i sin helhed på Kulturministeriets hjemmeside http://www.kum.dk/publ/1998/dab/.

CVA

Dansk platebransje trues av Internett-pirater 

"Den danske pladebranche er gået på jagt efter såkaldte musikpirater, der kopierer og sælger de nyeste hits via internettet", skriver Aktuelt Online. "Hele verdens pladesalg er truet af en ny type musikpirater, der i eksplosiv vækst kopierer og udbyder musik over internettet.

Musikpiraterne lægger både de nyeste hits og hele album ud på internettet i særlige MP3-filer, så alle og enhver kan hente dem ned på sin egen computer og afspille dem dér med anlæggets højttalere - og eventuelt gemme dem på egne cd-rom-skiver". Aktuelt Online viser til at den danske platebransjen nå er på jakt etter musikkpirater, og har truet dem med politianmeldelse. Plateselskapenes bransjeorganisasjon IFPI har nylig sendt brev til et par hundre dansker, som har musikk-kopier på Internett-hjemmesider.

"Der er tale om både privatpersoner og folk, der mere eller mindre er profesionelle i deres arbejde," sier IFPIs advokat Niels M. Andersen til Aktuelt Online. Noen har uskyldige fan-sider, andre tar sikte på kjøp og salg.

I USA er problemet tatt alvorlig og Aktuelt Online skriver at flere av de store plateselskabene har ansatt egne medarbeidere, som bare har til oppgave å finne musikkpiratene på Internett.

"Endnu har pirateriet og kopieringen af musik via internettet ikke været afprøvet ved en dansk domstol.

Men i USA har et par af de musikalske pirater fået bøder på op til en hel million dollar", skriver Aktuelt Online. I en viss utstrekning kan piratvirksomheten bekjempes ved hjelp av digitale koder og "vannmerker", som kan identifisere musikkverkene. Men det er likevel fare for at hackere kan bryte kodene og fortsette piratvirksomheten.

Aktuelt Online/TF

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Islands trafikminister, Halldór Blöndal, har nedsat en arbejdsgruppe, der skal vurdere virkningen af statens ejerandel på Landsími Íslands' (Tele Islands) status og muligheder, og hvorvidt det er ønskeligt, at staten sælger sin andel i virksomheden, eventuelt til udlændinge.

Gruppen har til opgave især at se på, hvilken virkning ændrede ejerforhold, og der tænkes da på privatdrift, kan have for virksomhedens interesser, dens kunder og medarbejdere. Póstur og sími hf. (Post og tele a/s) havde et overskud på DKK 195 mio. sidste år og efter virksomhedens ledelses vurdering skyldes det især telekommunikationens stærke stilling og GSM-telefonernes store udbredelse. Aktieselskabet Tele Island a/s startede ved sidste årsskifte, da Post og teles virksomhed blev opdelt i to selskaber.

JG

Amerikansk virksomhed køber 50% i en islandsk radiostation 

Fínn miðills ledelse hævder, at nævnte virksomhed vil spille en fremtrædende rolle i arbejdet på Fínn miðills stationer, hvilket er noget helt nyt i radio- og tv-virksomhed i Island, som hidtil er blevet varetaget af islændinge.

Fínn miðill har opbygget sine radiostationer i de seneste 7 år i skarp konkurrence med andre elektroniske medier. Virksomhedens ledelse hævder, at årsagen til salget af halvdelen af virksomheden til amerikanere skal findes i det faktum, at der er meget skarp konkurrence på det islandske marked for elektroniske medier, og at det er vanskeligt at klare sig, fordi virksomhederne er noget forskelligt stillet. De frie stationer kæmper mod Ríkisútvarpið (Islands Radio), der konkurrerer på det frie reklamemarked samtidig med at dens lyttere betaler lovpligtig licens til den.

JG

Socialvidenskabeligt fakultets medieundersøgelse: 59% læser Morgunblaðið hver dag 

Morgunblaðið er det største dagblad, der udgives i Island, og det læses almindeligvis af 59% af landets indbyggere i alderen 12-80 hver udgivelsesdag. Dette fremgår blandt andet af Islands Universitets socialvidenskabelige fakultets medieundersøgelse, der blev foretaget i marts i år. Det er gennemsnitligt nogenlunde samme læsning som i de to sidste medieundersøgelser, der blev foretaget i oktober og marts måned sidste år, hvor bladet gennemsnitligt blev læst af 60%.

I henhold til undersøgelsen læses Dagblaðið-Vísir (DV) af 42% i gennemsnit på hver udgivelsesdag, og i undersøgelsen sidste år var det tilsvarende tal 41%. Gennemsnitligt læses hvert eksemplar af Dagur, det tredje dagblad, der udgives over hele landet, af 14% sammenlignet med 12% i oktober og 10% gennemsnitlig læsning af Dagur-Tíminn i marts sidste år.

Hvis man analyserer resultaterne efter alder, viser det sig, at gennemsnitligt 46% af læserne i aldersgruppen 12-19 år læser Morgunblaðið hver udgivelsesdag, 38% læser DV og 7% Dagur. 60% i aldersgruppen 20-24 år læser som regel Morgunblaðið, og det tilsvarende tal for DV er 47% og for Dagur 7%.

Den gennemsnitlige læsning af Morgunblaðið i aldersgruppen 25-34 år udgør 53% i henhold til undersøgelsen, DV 43% og Dagur 14%. Gennemsnitligt 65% i aldersgruppen 35-49 år læser Morgunblaðið hver dag, 42% læser DV og 15% dagur. I gennemsnit læser 66% af dem, der svarede i aldersgruppen 50-67 år, Morgunblaðið hver dag, 42% DV og 18% Dagur. Og i gruppen 68-80% er tallene 58% for Morgunblaðiðs vedkommende, 25% for DV og 18% for Dagur.

I undersøgelsen blev der også spurgt om radiolytning. De fleste, eller 65% af dem, der svarede i hele landet, oplyste, at de på et eller andet tidspunkt i undersøgelsesugen havde lyttet til det statsdrevne Rás 2 (Program 2). 51% havde på et eller andet tidspunkt lyttet til Bylgjan og 50% til Rás 1 (Program 1), der ligeledes drives af Ríkisútvarpið. 93% havde på et eller andet tidspunkt haft tændt for Ríkissjónvarpið (Islands TV), 82% for Stöð 2, 16% for Sýn og 24% for andet tv, i henhold til undersøgelsen.

JG

Åbning af Islands Kulturnetværk 

Kultur- og undervisningsminister Björn Bjarnason har åbnet et særligt kulturnetværk, der er tilegnet islandsk kultur. Kulturnetværket fremtræder som en web-side, hvor islandske kulturinstitutioners hjemmesider og andet kultur- og kunstrelateret stof skal samles til et informationsnetværk.

Formålet med det er først og fremmest at give offentligheden nemmere adgang til information om kulturaktiviteter i landet. Ved at gå ind på Islands Kulturnetværks hjemmesider kan man gøre sig bekendt med alle former for kultur- og kunstaktiviteter, der er blevet knyttet til Kulturnetværket. Man gør sig forhåbninger om, at Kulturnetværket vil motivere enkeltpersoner og institutioner til at udnytte den nye informationsteknologis muligheder.

Ansøgninger om optagelse på Kulturnetværket kan sendes til adressen menningarnet@menning.is . Etableringen af netværket har stået på i nogen tid. I Kultur- og undervisningsministeriets program, der blev præsenteret i bogen "I kraft af oplysninger" tidligt i 1996, lægges der vægt på at islandske kulturinstitutioner bør tage informationsteknologien i deres tjeneste. I 1997 blev der nedsat et udvalg til at forberede oprettelsen af Kulturnetværket. Denne gruppe studerede grundigt lignende netværk i udlandet, især i Skandinavien og gjorde udkast til emneopdeling.

JG

Konkurrence på telefonmarkedet - Tal hf. tilbyder GSM-service 

Nu er der blevet reelle valgmuligheder med hensyn til teleservice i Island efter at Tal hf. er begyndt at tilbyde GSM-brugere service i konkurrence med Tele Island. Tal har i sinde straks fra begyndelsen at tilbyde kunderne mangeartet service, bl.a. nogle servicepakker.

Service på GSM-området tilbydes til at begynde med i Reykjavík-området og landets sydvestlige hjørne, hvor ca. 70% af landets indbyggere bor. Hermed gøres der rent faktisk ende på Rigstelefonens mange årtier lange monopol, som formelt blev ophævet den 1. januar 1997 i overensstemmelse med EU's direktiver i den henseende.

JG

Ny islandsk barne-TV-kanal 

1. mai startet en ny TV-kanal i Island, basert på programmer for barn.Tidligere president Vigdís Finnbogadóttir er kanalens høye beskytter. Alle programmene er ikke-voldelige og er enten dubbet eller tekstet. Barne-kanalen sender fra kl. 16 til 19 hver dag og hele dagen i wekendene.

Daily News from Iceland/TF

Rekordoppslutning om Titanic 

Over 118.000 islendinger har sett Titanic, opplyser Björn Sigurdsson i distribusjonsselskapet Skífan, til Daily News from Iceland. Det er et større publikum enn noen annen film har hatt i Island, i alle fall siden man begynte å føre statistikk over antall solgte billetter.

Fridrik Thór Fridrikssons Djöflaeyjan, (Djevleøya), lansert i 1996, er nummer to på listen over alle tiders mest sette filmer i Island. Björn Sigurdsson sier at Skífans mål er å nå 120.000 solgte billetter til Titanic, noe som tilsvarer 45 - 46 prosent av befolkningen. Ingen andre land i verden kan vise til en slik filminteresse, skriver Daily News from Iceland.

Daily News from Iceland/TF

Dagene talte for islandskspråklige filmer? 

Ari Kristinsson, islandsk filmskaper og medansvarlig for etableringen og driften av filmselskapet IceCorp, ser ikke lyst på mulighetene til å kunne fortsette å lage islandskspråklige filmer.

Til Aktuelt Online sier han: "Problemet er, at udenlandske investorer naturligvis forlanger, at filmene skal kunne sælges på så stort et marked som muligt, og derfor er det svært at argumentere for, at det skal være islandsksprogede film og ikke eksempelvis engelsksprogede". Han tror at det etter fullføringen av co-produksjonen "Witchcraft" vil gå lang tid før det igjen lages filmer med islandsk dialog. Hvor lang tid det skal gå, vil avhenge av om politikerne går inn for en mer aktiv linje og gir mer midler til islandsk filmproduksjon.

"Det virker unægtelig som om, at man stadig tror, at den eneste rigtige kultur, der er værd at støtte, er litteraturen. De islandske politikere har sådan et romantisk forhold til vores egen kulturhistorie, men de unge læser jo ikke bøger længere, de ser film og tv, og det har politikerne svært ved at indse. Film kan være med til at styrke den nationale identitet hos de unge og være med til at værne om sproget, så det ikke ender med, at vi alle går rundt og taler engelsk", sier Ari Kristinsson til Aktuelt Online.

Om det kan være et plaster på såret for Kristinsson og andre filmskapere vites ikke, men Islands filmfond annonserte nylig at det skal bevilges et beløp tilsvarende ca 685.000 US dlr over de neste tre år for å lage film i forbindelse med tusenårsfeiringen og den norrøne oppdagelsen av Amerika.

Ifølge Daily News from Iceland sier Thorfinnur Ómarsson, direktør i Filmfondet, at de største bevilgningene går til en dokumentarfilmserie, "Landafundirnir" ("Oppdagelsene"), produksjonsansvarlig Íslenskir Heimilidamyndagerdin, og "Leif, mannen som nesten forandret verden", laget av Valgeir Gudjónsson og et amerikansk filmselskap.

Aktuelt Online/Daily News from Iceland/TF

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

EFTA-domstolen har 12. juni i år gitt norske myndigheter medhold i tolkningen av EØS-avtalens TV-direktiv angående fjernsynssendinger av pornografiske filmer. Domstolen slår fast at det er det enkelte land som avgjør hva som lovlig kan videresendes i kabelfjernsyn av slikt materiale.

EFTA-domstolens uttalelse er svar på fem spørsmål som Oslo byrett stilte til domstolen etter at staten ved Kulturdepartementet ble sakt av TV 1000, fordi deres kanal FilmMax ble nektet videresendt i kabelfjernsyn i Norge. Statens filmtilsyn hadde vurdert at flere filmer som ble sendt på kanalen, klart var i strid med straffeloven. TV 1000 hevdet at stansingen av kanalen var i strid med EØS-avtalens TV-direktiv.

Domstolen slår fast at det ikke er noen felles europeisk norm for hva som er pornografi, og at hvert lands myndigheter avgjør hvilken norm som skal gjelde. Domstolen uttaler videre at "Beskyttelse av mindreårige er et legitimt mål for hver av EØS-avtalens avtaleparter."

TV 1000 hevdet at de aktuelle filmene kunne sendes dersom de for eksempel ble sendt sent på natten. Til dette uttaler domstolen:
"Domstolen aksepterer ikke sakers anførsler om at programmer som i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske, mentale eller moralske utvikling må vurderes i lys av artikkel 22 første ledd, andre setning, og ikke ha alvorlige skadelige virkninger dersom det ved valg av sendetid eller ved tekniske tiltak sørges for at mindreårige som befinner seg i området vanligvis ikke vil se eller høre slike sendinger."

Uttalelsen fra EFTA-domstolen blir lagt ut på EFTAs hjemmeside på Internett: http://www.efta.int/.

Erik Togstad

Filmstøtten skal gjennomgås 

Kulturdepartementet vil gjennomgå støtteordningene for spillefilm. Målet er å få filmstøtten mest mulig kostnadseffektiv og å få fram flere publikumsvennlige filmer.

De statlige støtteordningene omfatter alle stadier i spillefilmproduksjonen, fra manusutvikling, prosjektutvikling og produksjonsstøtte til distribusjon. Støtten blir formidlet gjennom Statens studiesenter for film, Norsk Filminstitutt og Audiovisuelt produksjonsfond og Norsk Kino og Filmfond. I tillegg kommer det statlig finansierte Norsk Film A/S og ulike nordiske og europeiske støtteordninger som får økonomiske bidrag fra Norge.

Departementet vil ha foretatt en utredning med vurdering av om tilskuddsordningene for spillefilmproduksjon er organisert på en hensiktsmessig måte. Forskningsinstitutter og konsulentfirmaer er bedt om å gi tilbud på en utredning som må være ferdig i begynnelsen av 1999.

Les prospekt for utredning av tilskuddsordningene for produksjon av spillefilm.

Erik Togstad

Allmennkringkastingsrådet 

Kulturdepartementet oppnevnte 4. mai i år tre nye medlemmer til Allmennkringkastingsrådet. Informasjonsrådgiver Iwar Arnstad, Stjørdal, lektor Linda Kjerstad, Ålesund, og lektor Anna Jorunn Avdem, Lærdal, er oppnevnt for perioden fram til 31. desember 1999. Leder for Allmennkringkastingsrådet er professor Jostein Gripsrud, Bergen. De øvrige medlemmene er førsteamanuensis Gro Shetelig Kruse, Oslo, professor Bjørn Sørenssen, Trondheim og professor Helge Rønning, Oslo.

Allmennkringkastingsrådet vurderer om programvirksomheten i NRK, TV 2 og P 4 er i samsvar med prinsippene for allmennkringkasting. Rådet skal ikke vurdere enkeltprogrammer, men hvorvidt programtilbudet i radio og fjernsyn totalt sett tilfredsstiller forutsetningene i konsesjonsgrunnlaget.

Allmennkringkastingsrådet la 3. juni 1998 frem sin rapport der rådet har vurdert programvirksomheten i NRK, TV2 og P4 i 1997. Rapporten inneholder kritikk på flere punkter når det gjaldt programpolitikken i TV2 og P4 som etter rådets mening ikke i tilfredsstillende grad er i overensstemmelse med prinsippene for allmennkringkasting. Det ble blant annet vist til manglende bredde i programtilbudet og at det ikke fantes sendinger på samisk eller andre minoritetsspråk.

Når det gjaldt NRKs radio og fjernsynssendinger, blir det blant påpekt at nynorskprosenten stadig er vesentlig lavere enn ønskelig og at det i radio nå ikke finnes sendinger på andre minoritetsspråk enn samisk.

Allmennkringkastingsrådets rapport kan fås ved henvendelse til rådets sekretariat: Statens medieforvaltning, Postboks 444, 1601 Fredrikstad.

Erik Togstad

Nye medlemmer i kringkastingsrådet 

Ivan Kristoffersen, Tromsø, er oppnevnt som ny leder for Kringkastingsrådet for perioden 1998-2001. Han var ansvarlig redaktør i Nordlys fram til mai 1997. Fylkestannlege Johan Buttedahl, Øvre Eiker, er oppnevnt som nestleder. De andre medlemmene som ble oppnevnt i statsråd fredag er forbundsleder Laila Dåvøy, Askøy, rektor Ketil Jarl Halse, Ørsta, siviløkonom Kristin Clemet, Oslo, og utdanningsdirektør Kjellbjørg Lunde, Stord (ny).

Som varamedlemmer til rådet er oppnevnt lektor Jardar Seim, Oslo (ny), rektor Torunn Sandvand, Kristiansand, fylkesvaraordfører Astri Marie Wessel, Inderøy (ny), bystyrerepresentant Rubina Rana, Oslo, førsteamanuensis Frank Aarebrot, Bergen, og høgskolelektor Helen Bjørnøy, Drammen (ny).

I tillegg til de seks regjeringsoppnevnte medlemmene har Stortinget for fireårsperioden 1998-2001 oppnevnt som medlemmer av Kringkastingsrådet forfatter Roy Jacobsen, Oslo, generalsekretær Trond Jensrud, Oslo, Nita Kapoor, Oslo, generalsekretær Geir Mo, Oslo, informasjonssjef Dag Arthur Aasbø, Greåker, kommunalråd Anne Kathrine Slungård, Trondheim og bonde Lars Velsand, Gran. Dessuten er lederen av Samisk Programråd, lærer Inga Ravna Eira, Karasjok, medlem av Kringkastingsrådet.

Kringkastingsrådets oppgave er å drøfte og uttale seg om hovedlinjene i NRKs programvirksomhet. Rådet skal uttale seg i de programsaker kringkastingssjefen forelegger for det, eller som Kringkastingsrådet selv ønsker å ta opp. Styret og kringkastingssjefen kan innhente Kringkastingsrådets uttalelse i administrative og økonomiske saker.

Erik Togstad

Nytt styre i NRK 

På NRKs generalforsamling 17. juni i år ble fylkesmann Kåre Willoch, Oslo, valgt til ny styreleder i NRK. Universitetsdirektør Vigdis Moe Skarstein, Trondheim, fortsetter som nestleder. Generalsekretær Nils-Tore Andersen, Oslo, er gjenvalgt som styremedlem.

Nye styremedlemmer er rektor Tove Bull, Tromsø, amanuensis Sigrid Straand, Bø, og bonde Lars Velsand, Gran. I tillegg har de ansatte i NRK valgt programsekretær Geir Helljesen, programingeniør Per Ravnaas og leder av Kringkastingens Landsforening Holger Gulbrandsen som medlemmer av styret.

På generalforsamlingen understreket statsråd Lahnstein at Kulturdepartementet arbeider videre med de planer NRK har lagt for virksomheten i en ny tid. - Vi ønsker løsninger som gir oss et sterkt NRK som ivaretar forpliktelsene til å drive allmennkringkasting. Jeg legger vekt på at NRK kan være den sentrale aktør med ansvar for et bredt programtilbud av høy kvalitet, sa Lahnstein.

Erik Togstad

Gallups Mediebarometer 1997: Sterk framgang for avisene 

"Sterk framgang for avisene", "Færre leser magasiner", "1997 ble gjennombruddet for Lokal-TV", "Stabilt radiokonsum", "Internett øker mest". Dette er hovedoppslagene i Gallups Mediebarometer 1997.

Bak mediebarometeret ligger "Norges største multi-mediekonsept", som Norsk Gallup Institutt A/S kaller underelsen "Forbruker & Media". Den gir mulighet for å sammenligne medier med hverandre. Totalt er 30.618 personer 13 år eller eldre blitt intervjuet i perioden 05.02.97 til 08.02.98. 1% av befolkningen (13 år eller eldre) tilsvarer 36.334 personer.

Noen hovedtendenser fra mediebarometeret:
91% leser minst en avis i løpet av en gjennomsnittlig dag, 85% ser på TV, 65% lytter på radio, 47% leser minst et blad/magasin og 33% bruker Tekst-TV. Blant de ordinære skriftmediene samler Se og Hør (40%) og VG flest lesere (38%). Blant etermediene er NRK1 (61%) og TV2 (59%) "vinnerne". I 1997 brukte nordmenn på en gjennomsnittlig dag 159 minutter til å se på TV, og 144 minutter på radio. På hverdager brukte nordmenn 159 minutter på radio, og 148 minutter på TV. Nordmenn brukte mest tid på NRK P1 (69 minutter), deretter fulgte NRK1 TV (68 min.), TV2 (64 min.) og P4 (44 min.).

Gallups Mediebarometer 1997 kan hentes som Word-dokument.

Norsk Gallup Institutt A/S/TF

Norsk kulturbarometer 1997: Flest går på kino, færrest på opera 

Flest nordmenn har vært på kino og idrettsarrangementer siste 12 måneder, færrest har vært på opera/operette og på ballett-/danseforestillinger, ifølge Statistisk sentralbyrås Norsk kulturbarometer 1997. 60 prosent av den norske befolkningen i alderen 9-79 år, og over 90 prosent av befolkningen mellom 13 og 24 år var på kino i 1997, Bare én prosent har aldri vært på kino, mens 62 prosent aldri har vært på opera/operette eller ballett-/danseforestillinger. Siden 1994 er det bare be på klassisk konsert som har økt, viser tallene fra Statistisk sentralbyrå.

Les pressemelding fra Statistisk sentralbyrå.

Statistisk sentralbyrå/TF

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

"Även om datorn är en självklarhet för barn och ungdomar, står sig boken fortfarande hyggligt i konkurrensen. Men absolut mest tid ägnas åt tv-tittande", skriver Svenska Dagbladet. Kilden er analysen "Barn och ungdomar i det nya medielandskapet" utgitt av Nordicom ved Göteborgs universitet.

Analysen er en del av en internasjonal, sammenlignende underelse blant 1.600 barn og unge mellom 7 og 16 år.

Nordicoms mediebarometer for 1997 viser at "... en genomsnittlig dag förra året ägnade svensken nästan sex timmar åt olika medier. Trots att utbudet ökat dramatiskt under 1990-talet har den sammanlagda tiden som ägnas åt mediekonsumtion inte ökat nämnvärt", skriver Svenska Dagbladet.

Svenska Dagbladet/TF

P-O Enquist filmutredare 

"Kulturminister Marita Ulvskog har utsett författaren och regissören Per-Olov Enquist till utredare av den framtida filmpolitiken", melder Kulturdepartementet. "Utredaren ska kartlägga filmens situation i Sverige och lämna förslag till hur ett framtida stöd till svensk film ska utformas. Filmstödet ska antingen finansieras genom en fortsatt avtalsmodell, eller som en finansiering utan ett avtal.

Utredningen ska vara klar senast den 30 november 1998", heter det i pressemeldingen.

Utredningen ble senest etterlyst da Svenska Filminstitutets styre hadde møte 4. mai og bl.a. ansatte ny direktør etter Lars Engqvist. Det heter i meldingen fra Filminstitutet: "Till ny vd utsågs Hans Ottosson, som under Lars Engqvist tid som vd arbetat som vice vd. Till ny vice vd utsågs producenten Peter Hald.

Förordnandena gäller i bägge fallen till nuvarande filmavtals utgång den 31 december 1999. - Det råder idag stor osäkerhet om den framtida filmpolitiken fr o m år 2000. När filmavtalet förlängdes aviserade regeringen en utredning om den framtida filmpolitiken. Det har nu gått två och en halv månad och utredningen har ännu inte kommit igång, vilket jag beklagar, säger styrelsens ordförande Åke Ahrsjö".

Les pressemeldingen fra Svenska Filminstitutet.

Kulturdepartementet/Svenska Filminstitutet/TF

Kabel-TV-företag skyldiga sända vissa TV-kanaler 

"Regeringen har i dag (14.05) överlämnat förslag till ändringar i radio- och TV-lagen till lagrådet", heter det i en pressemelding fra Kulturdepartementet. "Ändringarna gäller bl.a. kabel-TV-företagens s.k. must carry-skyldighet och möjligheten att se till att viktiga evenemang blir tillgängliga i fri TV.

Regeringen föreslår att kabel-TV-företagen ska vara skyldiga att sända ut upp till fyra marksända TV-kanaler utan särskild kostnad till samtliga anslutna hushåll. Förutom de tre TV-kanaler (SVT1, SVT2 och TV4) som skyldigheten nu gäller för, ska högst en digitalt utsänd kanal från ett programföretag som finansieras med TV-avgiftsmedel sändas ut digitalt i kabelnät där det förekommer andra digitala program.

En förutsättning för att kabel-TV-företagen ska vara skyldiga att sända ut TV-kanalerna är att sändningstillståndet innehåller krav på opartiskhet och saklighet samt ett villkor om mångsidigt programutbud där det ska ingå nyheter. Skyldighet för vidaresändning gäller inte vid TV-distribution i telenätet genom s.k. ADSL-teknik.

Förslaget i lagrådsremissen innebär att kabel-TV-företagens sändningsplikt blir mindre omfattande än som tidigare föreslogs i en promemoria från Kulturdepartementet", heter det blant annet i pressemeldingen.

Les pressemeldingen fra Kulturdepartementet.

Kulturdepartementet/TF

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

"Rundt 80 prosent av Sudans ikke-statlige organisasjoner anslås å være tilknyttet Internett. Nettet blir mer og mer populært tross protester fra muslimske akademikere som advarer mot `kulturimperialisme`", skriver IPS/Interpost.

Noen muslimske akademikere mener Internett og ny informasjonsteknologi er redskaper Vesten bruker for å spre egen kultur på global basis. Andre deler synet på globaliseringsprosessen, men mener likevel at muslimer må bruke nettet, men selektivt, for ikke å bli isolert .

Blant Sudans ikke- statlige organisasjoner øker Internett-bruken, skriver IPS/Interpost. "- Vi forbereder nå å samle inn alle e-postadressene til eksperter, miljøaktivister og journalister. Da kan vi lett kontakte dem og diskuere spørsmål som opptar oss, forteller Anan Al Amin. Hun leder databanken som Det sudanske selskapet for miljøbevaring har opprettet. Før hun fikk adgang til Internett, brukte hun tre år på å samle informasjon om 70 organisasjoner som arbeider med miljøvern i landet".

Internett er blitt et effektivt verktøy for dem som ønsker å publisere sensurerte skrifter. The Digital Freedom Network (DFN), med kontor i New Jersey, USA, har et arkiv med mer enn 200 verk, melder European Journalism Centre.

Forfattere som har skrifter hos DFN er blant andre Bao Ge, en kinesisk dissident i eksil i USA, Salima Ghezali, redaktør for La Nation, en algirsk avis som ble forbudt av myndighetene, Koigi wa Wamwere, kenyansk forfatter og menneskerettighetsaktivist og Raul Rivero, leder for det uavhengige pressebyrået Cuba Press.

Gå til The Digital Freedom Network.

Men den tredje verden er ikke alene om sensurproblemer: "Prosjekt Sensurert er et institutt for medieovervåkning ved Sanoma State University i California", skriver Interpost. "Instituttet deler ut priser for kritiske artikler og reportasjer som vanligvis blir stengt ute fra hovedstrømmen i amerikanske medier, og må nøye seg med plass i mindre kjente magasiner og blader.

- Vi har ingen fri informasjonsflyt i USA, sier Peter Phillips, direktør ved Prosjekt Sensurert. - I dag er det de store selskapene i Amerika som bestemmer nyhetskriteriene", skriver Interpost.

IPS/Interpost/European Journalism Centre/TF

Nye rapporter om europeisk filmproduksjon og -distribusjon 

Europarådets Strasbourg-baserte European Audiovisual Observatory (EAO) har i forbindelse med årets filmfestival i Cannes offentligjort en underelse av trendene i det europeiske filmmarkedet. Bildet er broket: Dels har antall produksjoner økt, mens tallet på co-produksjoner er minsket. Dels har europeisk film hatt god publikumsoppslutning på hjemmemarkedet, men ikke lykkes på utemarkedene. Antall solgte billetter i Europa øker, mens amerikanske filmer mistet markedandeler.

André Lange fra European Audiovisual Observatory presenterte 14. mai rapporten "Market trends in European cinema" i en workshop. Konkret: Tre europeiske filmer nådde opp blant de fem som hadde størst publikumsoppslutning i 1997, mot ingen i 1996 (beste europeiske plassering var en 14. plass.)

Lange vurderer situasjonen som usikker; det kan like gjerne snart komme et virkelig gjennombrudd for europeisk film, som et tilbakeslag. For det siste taler at den stigende kurven, som angir antall solgte billetter i tiårsperioden fram til 1997, ikke hadde samme løft i 1997 som tidligere. Og: Riktignok var det tre europeiske filmer blant de fem mestselgende i Europa i 1997, og fem blant de 20 på topp, men alle de europeiske filmene er omgitt av amerikanske produksjoner i den lettere genre.

Les mer om rapporten.

Et annet tiltak fra European Audiovisual Observatory under Cannes-festivalen var lanseringen av en WWW-base for informasjon om de nasjonale filmindustriene i Europa. Informasjonen er dels offisielle rapporter, dels skrevet av uavhengige eksperter.

Les mer om WWW-basen.

Endelig har European Audiovisual Observatory lansert publikasjonen "Public Aid Mechanisms for the Film and Audiovisual Sector ", som omfatter 28 europeiske land. Bestillingsskjema i .pdf-format hentes her.

MEDIA Salles, et av EUs MEDIA II-prosjekter, er basert i Milano med støtte fra den italienske staten. MEDIA Salles støtter kindodrift og filmdistribusjon, og var i likhet med EAO representert under Cannes-festivalen, blant annet med visning av European Cinema On-line Database, hvor man kan e i en omfattende base med europeiske filmer og distribusjonsdata. European Cinema Yearbook er et annet MEDIA Salles-initiativ.

European Audiovisual Observatory/MEDIA Salles/TF

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé