Nordisk Medie Nyt: Resymé

Danmark

Danske Filminstruktører lægger sag an mod Danmarks Radio 

Organisationen Danske Filminstruktører har sammen med den amerikanske filminstruktør Sidney Pollack lagt sag an mod Danmarks Radio for krænkelse af instruktørernes 'Droit moral'. Danmarks Radio har vist beskårede cinemascopefilm, og tilpasser dem til tv-skærmen så de fylder hele skærmen. Argumentet er at man undgåer en sort 'bjælke' øverst og nederst på skærmen.

I ekstreme tilfælde kan det betyde at op til halvdelen af billedet skæres bort. Når der er tale om film hvor instruktøren bevidst vælger cinemascope-formatet i sin billedkomposition bliver kompositionen således slået i stykker af beskæringen. Ca. hver tiende biograffilm er en cinemascope film.

Danske Filminstruktører henviser til at der i loven om ophavsret, § 3, stk. 2 står "at et kunstværk ikke må ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart". Danske Filminstruktører mener derfor, at der bør falde dom for at det er ulovligt at foretage en sådan beskæring.

Sagen mod Danmarks Radio startede i Østre Landsret den 20. januar 1997 og skal ses som en prøvesag. Også andre danske tv-stationer viser beskårede film på samme måde som Danmarks Radio, og Filminstruktørerne vil, hvis sagen vindes mod Danmarks Radio, efterfølgende også lægge sag an mod disse tv-stationer. Sagen forventedes afgjort i løbet af våren.

CVA

Rekordstort bogsalg i 1996 

I lyset af både fjernsynets og mere generelt de elektroniske mediers stadigt mere dominerende rolle forudsatte mange i starten af halvfemserne 'bogens snarlige død'.

Denne forudsigelse er ifølge flere af de store danske forlag blevet gjort til skamme, og man mener tværtimod, at man også i 1996 (ligesom i 1995) vil kunne se en markant realstigning i bogsalget i Danmark. De officielle tal for det samlede salg for 1996 kommer først i september 1997.

Det har typisk været bøger af biografisk eller sagsorienteret tilsnit og ikke så meget den klassiske skønlitteratur og slet ikke den oversatte skønlitteratur, der har stået for stigningen. En del af stigningen kan nok forklares ved at bogmarkedet har omdefineret sig, så det i stigende grad handler om den gode historie.

CVA

Ophavsretsloven udbygges 

Ved en ændring af ophavsretsloven, der fandt sted i december 1996, er tvangslicensen for viderespredning af radio- og fjernsynsprogrammer i kabelanlæg m.v. blevet omlagt til en ordning baseret på aftalelicens. &Aelig;ndringen sker til gennemførelse af de relevante bestemmelser i satellit- og kabeldirektivet af 27. september 1993.

Lovændringen indebærer, at der med virkning fra den 1. januar 1998 gælder aftalelicens på kabelspredningsområdet, dvs. at kabelanlæg, som ønsker at videresprede radio- eller fjernsynsudsendelser, skal indgå aftale med en organisation, der repræsenterer en væsentlig del af danske rettighedshavere til en bestemt art af værker. Virkningen af en sådan aftale er, at også de rettighedshavere, som ikke direkte repræsenteres af den aftalesluttende organisation, omfattes af aftalen. Rettighedsorganisationerne skal godkendes af kulturministeren.

Som noget nyt omfattes alle trådløse udsendelser af den nye aftalelicensordning i ophavsretslovens § 35, herunder også kodede udsendelser. Hovedparten af danske kabelanlæg skal indgå aftale om viderespredning af programmer, mens kabelanlæg, der højest har 2 tilslutninger, er fritaget herfor.

Hvis parterne ikke kan nå til enighed om viderespredning af et program, kan sagen indbringes for Ophavsretslicensnævnet, som ud fra en konkret rimelighedsbedømmelse kan give tilladelse til viderespredning af det pågældende program og fastsætte vilkårene herfor. Afgørelsen gælder i forhold til alle rettighedshavere.

Omlægningen har virkning fra den 1. januar 1998.

CVA

Media II: Danmark har stort utbytte av støtteordningene 

Søren Stevns, sjef for Media Desk Danmark, melder at danske firmaer og organisasjoner har fått vesentlig støtte gjennom flere av Media II-aktivitetene allerede, og at Danmark fikk svært mye ut av Media 95; forgjengeren.

EUs Media II råder over mer enn tre milliarder DKK i perioden 1995 - 2000. Støtten til europeisk AV-bransje dekker et bredt mediemessig område, fra spillefilm til multimediebasert animasjon.

Media II har i det første virkeåret bl.a. støttet: 50 filmfestivaler med to millioner deltakere, 57 TV-programmer (fiksjon, dokumentar og animasjon) til inter-europeisk visning, 300 animasjonsprosjekter og 25 firmasamarbeider. Mer enn 3.300 profesjonelle har mottatt etterutdannelse på mer enn 60 kurs.

TF/melding fra Media Desk Danmark

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Finland

Finnenes radiolytting i 1996 

I 1996 lyttet finnene gjennomsnittlig 3 timer og 25 minutter (daglig) på radio. YLE driver tre finskspråklige riksdekkende radiokanaler og en svenskspråklig. I tillegg kommer lokale og regionale kanaler, en samiskspråklig kanal for Lappland og utenlandssendinger.

I fjor fordelte lyttingen seg slik (andel i prosent):

1.YLE R1 8%

2.YLE R2 12%

3.YLE R3 46%

4.YLE R4 & R5 1%

5.Kommersielle lokalradiokanaler 33%

YLE R1 (Ylen Ykkönen) er en riksdekkende døgnsendende kunst- og kulturkanal. YLE R2 (Radiomafia) er en riksdekkende døgnsendende kanal for populærmusikk for de unge, med klassisk musikk om nettene, pop og rock i weekendene. Den riksdekkende YLE R3 (Radio Suomi) sender nyheter, sport og regionale programmer 24 timer i døgnet, men mest musikk og samtaleprogrammer om natten.YLE R4 (Riksradion) er den svenskspråklige kanalen. YLE R5 (Regionalradion) sender svenskspråklige programmer i kystområdene. SÁMI RADIO er den samiskspråklige kanalen, som har samsendinger med tilsvarende kanaler i Sverige og Norge. CAPITAL FM er en 24-timers lokalradiokanal på 103.7 MHz in Helsinki-området, som kombinerer sendinger fra Radio Finland og forskjellige utenlandske kanaler (BBC, VOA, Deutsche Welle osv.).

RADIO FINLAND sender via satellitt og kort/mellombølge verden rundt på sju språk; finsk, svensk, engelsk, tysk, freansk, russisk og latin.

Det regionale nettet YLE R3 formidler programmer fra 20 finskspråklige lokalradiostasjoner. Regionene kan gå ut av det riksdekkende nettet morgen og ettermiddag, om lag sju timer per dag. YLE R3 har ca to millioner lyttere, av en total befolkning på drøyt fem millioner.

De svenskspråklige regionprogrammene sendes fra seks regionkontorer via YLE R5 og Sámi-språklige programmer via Sámi Radio nettet i Lappland.

Utenlandsprogrammmene til RADIO FINLAND, finnes på kort- og mellombølge og går også via Eutelsat II-F1, ASTRA 1B, Galaxy 5, AsiaSat 2 og Intelsat 702. Sendingene blir reléformidlet på kabel eller FM-bølge i Europa og Nord-Amerika. NUNTII LATINI er en nyhetssending som formidles på klassisk latin, den eneste sendingen i sitt slag i verden. Sendingene tok til i 1989 på YLE R1, og sendes på Radio Finland i weekendene. I tillegg til vanlige, generelle nyheter sendes kultur-, vitenskap- og sportsnyheter på NUNTII LATINI.

TF/YLE

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Island

TV 3 nedlagt 

Det islandske radioselskab A/S, der driver TV 2, købte for nylig samtlige aktier i Islandsk multimedia A/S, der driver TV 3. I stedet har aktionærerne i TV 3 erhvervet 9% andel i radioselskabet. Dette er uventede nyheder, idet man generelt regnede med, at TV 3 var i færd med forberedelser til skærpet konkurrence med TV 2.

Islandsk multimedia A/S overtog driften af TV 3 i slutningen af oktober sidste år efter at der var indgået tvangsakkord med Det islandske tv A/S, som omtalt i sidste udgave af NMN (4/96). Selskabets aktiekapital blev udvidet til DKK 30 mio. i slutningen af december og der var planer om at udvide den med yderligere DKK 15-20 mio. i begyndelsen af dette år. Disse foranstaltninger samt ansættelse af fire nøglepersoner fra TV 2 gav tilsyneladende udsigt til skærpet konkurrence på det islandske tv-marked. Ved fornyet planlægning af driften af TV 3 viste det sig imidlertid, at selskabets kapitalbehov var større end tidligere forudset eller omkring DKK 80 mio. i lån og aktiekapital næste år. Alt inklusive stod det klart, at der var behov for DKK 20-30 mio. udover hvad man tidligere havde regnet med. I forhandlingerne mellem aktionærerne i Islandsk multimedia og lederne af Det islandske radioselskab kom man endelig til det resultat, at radio-selskabet overtager Islandsk multimedia og dermed konkurrenten TV 3.

På første møde i den nye bestyrelse i Islandsk multimedia A/S blev det besluttet at indstille udsendelse af TV 3's program. TV 2 behøver derfor ikke at regne med indenlandsk konkurrence i de næste år vedrørende abonnements-tv og det står bedre rustet over for den forventede konkurrence fra udenlandske satellitstationer. I henhold til aftalen stiler man mod, at aktier i Det islandske radioselskab udbydes på det almindelige aktiemarked inden længe.

Konkurrencetilsynet vil sandsynligvis søge oplysninger om sammenlægningen af TV 2 og TV 3 og undersøge om den strider mod Konkurrenceloven. Grunden til at man træffer foranstaltninger på tv-markedet er efter tilsynets udsagn øget koncentration af ejendomsbesiddelse. Konkurrencetilsynet kan forbyde sammenlægning af virksomheder eller ophæve den, såfremt det anser dette for nødvendigt til at opretholde konkurence, men den har dog aldrig truffet sådanne foranstaltninger.

Undervisningsminister Björn Bjarnason håber, at sammenlægningen af TV 2 og TV 3 fører til at tv-stationer holder op med at investere i hinanden og i stedet lægger øgede midler til islandsk programvirksomhed. Efter hans mening er sammenlægningen af de private tv-stationer ikke noget, som ministeriet specielt tager sig af, men Radiospredningsnævnet, som er et selvstændigt udvalg, skal gennemgå sagernes udvikling. Udvalget uddeler sendekanaler og rethaverne har pligt til at meddele udvalget om ændringen.

JG

Filminstruktører kritiserer Borgerrepræsentationen 

Filminstruktørernes organisation har henledt opmærksomheden på at filmkunsten næsten fuldstændig forbigås i Reykjavík kommunes kulturvirksomhed. I en resolution hedder det blandt andet, at der i byen findes teatre og udstillingslokaler, som Reykjavík kommune enten driver eller deltager i at drive, men på filmområdet er der ingen biograf, der ambitiøst vil præsentere og vise film som kunst eller udfylder den funktion, som "cinematek" gør i nabolandene.

I denne forbindelse henvises der til et dokument, som organisationen udsendte sidste efterår, hvor det blev foreslået, at Reykjavík kommune deltog i filmproduktionen i landet med årlige bidrag til en fond, Reykjavík filmfond, som skulle have det som sin vigtigste funktion at støtte nyskabelse i filmproduktion og nye filmfolk, udover at en del af fondens indtægter skulle gå til at drive en særlig biograf, der skulle have den rolle at øge variationen i det udvalg af film, der tilbydes og vise film af islandske instruktører. Organisationens bestyrelse mødtes også med borgmesteren. Hendes opmærksomhed blev henledt på, at filmkunsten var "en af de kunstarter, der var fuldstændig ude af billedet i byens bidrag til kunst".

JG

Ansøgt om DKK 54 mio. til 300 projekter 

Bestyrelsen for Radiostationernes kulturfond annoncerede efter ansøgninger om støtte fra fonden til programvirksomhed i januar i år. Ansøgningsfristen udløb den 8. februar. Der indløb ansøgninger om støtte til knap 300 projekter til et samlet beløb af DKK 54 mio.

Projekternes budgetter beløber sig til ca. DKK 160 mio., men til fordeling vil der kun være DKK 5 mio. Fondens formål er defineret således i Radiospredningsloven, at den skal "...yde bidrag til styrkelse af indenlandsk programvirksomhed af den art, der sigter mod kulturel fremgang og oplysning."

JG

Multimedia for døve 

Døves kommunikationscenter har præsenteret en nyhed i multimedia, programmerne Óðinn og Völundur. Óðinn er en islandsk maskine for syntetisk tale og Völundur er et program, der anvender multimedia til at knytte tekst og tegnsprog sammen.

Programmet anvendes til fremstilling af undervisningsmateriale i sprog for døve. Der er også påbegyndt et arbejde med et ordbogsprogram, der skal være tilknyttet materialet. Begge programmer er til god nytte ved forskning i det islandske tegnsprog. Denne nyhed vil uden tvivl være en stor hjælp ved undervisning af døve i Island og giver mulighed for udvikling og salg på det internationale marked.

JG.

Internett-takstene i Island lavest i Europa 

Den islandske radiostation Ómega har etableret en radiostation i Tyskland og har foretaget prøveudsendelser i en time om søndagen fra i april måned i år. Stationens sender er på 1 MW og der er kommet reaktioner fra mange steder, især fra England, Tyskland, Frankrig og Spanien, men såmænd også fra Japan og Australien, efter radiodreiktørens udsagn.

En OECD-rapport publisert i midten av mars, viste at Islands Internett-brukere nyter godt av lave takster.

For 20 timer på nettet per måned betaler islendingene ca. 35 US-dollar, mens f.eks. tyskerne må betale over det dobbelte. Mexico, Irland og Østerrike har de høyeste takstene, nær 90 US-dollar per måned. Amerikanske Internett-brukere betaler mindre enn 30 US-dollar.

TF/Daily News from Iceland

Ni millioner bevilliget fra Filmfonden 

Fire producenter modtog støtte fra Islands filmfond til produktion af film i år og tre fik løfte om støtte til næste år. Til produktion i år fik filmen Perler og svin, instrueret af Óskar Jónasson, DKK 1,7 mio., og den produceres af Den islandske filmkoncern (Íslenska kvikmyndasamsteypan), filmen Sporløst, instrueret af Hilmar Oddsson, fik DKK 1,8 mio. og den er produceret af Tónabíó, og filmen Dansen i Ágúst Gu[[partialdiff]]mundssons instruktion fik DKK 2,4 mio. Dansen produceres af Ísfilm. Endelig fik filmen Stikfri, instrueret af Ari Kristinsson, DKK 2,2 mio. og den produceres også af Den islandske filmkoncern.

En million danske kroner gik til støtte til manuskriptskrivning. Ti fik støtte, men senere i løbet af året vil de seks bedste manuskripter af dem blive udvalgt til at modtage tillægsstøtte. Endelig vil tre af dem blive udvalgt til at modtage en endelig støtte til et beløb af DKK 100.000 hver. Fonden har aldrig i sin historie haft en større sum til uddeling, eller omkring DKK 9 mio., hvilket skyldes at bevillingen til Filmfonden steg med DKK 2,5 mio. ved vedtagelsen af Finansloven i Altinget inden jul, og fon dens bestyrelse vedtog at lade stigningen gå ubeskåret til filmproduktion. Filmfondens støtte andrager i gennemsnit 25% af de samlede produktionsomkostninger ved de film, der modtog støtte denne gang.

JG

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Norge

Ny felles forskrift til kringkastingsloven 

28. februar ble det i statsråd fastsatt en ny felles forskrift for kringkasting. Forskriften trådte i kraft umiddelbart og opphevet samtidig bl.a. tidligere forskrift om kabelsendinger, forskrift om reklame i kringkasting og forskrift om sponsing mv av kringkastingsprogram.

I tillegg er nærkringkastingsforskriften av 5. januar 1996 innarbeidet i den nye fellesforskriften.

Forskriften inneholder generelle bestemmelser om bl.a. forholdet til internasjonalt regelverk, om konsesjonsmyndighet og bruk av kringkastingskonsesjon.

Europeiske programkvoter i norsk fjernsyn
Enkelte bestemmelser vil innebære en mer detaljert gjennomføring av EØS-avtalens TV-direktiv enn hittil, bl.a gjelder det europeiske programkvoter. Minst 50 prosent av sendetiden i fjernsyn (minus nyheter, sportsinnslag mv) skal avsettes til europeiske produksjoner. Minst 10 prosent av sendetiden (minus nyheter, sportsinnslag mv) skal avsettes til europeiske programmer som er produsert av uavhengige tv-selskaper.

EFTAs overvåkingsorgan krever statistiske opplysninger fra hvert land om bl.a. andelen program av nyere dato, dvs produsert de siste fem årene. Verken NRK, TV2 eller TVNorge hadde tilgjengelig statistikk om program av ny dato ved siste rapportering til EFTA/EU.

Reklame
Visse endringer er foretatt når det gjelder reklamesendinger i forhold til barn som seergruppe. Barns medvirkning i reklameinnslag skal sammen med andre momenter vektlegges ved vurderingen av om et reklameinnslag er særlig rettet mot barn. Videre gir forskriften en definisjon av hva som skal anses som barneprogram. Forbrukerombudet skal fortsatt håndheve reglene om reklame og barn. I henhold til nåværende praksis forskriftsfestes regelen om at reklameinnslag i avbrudd i spille- og fjernsynsfilmer er tillatt dersom avbruddet varer i minst 20 minutter.

Kabelsendinger
Plikt til å formidle NRK og TV2 i kabel blir opprettholdt. Det skal også være formidlingsplikt for bakkesendt, allment lokalfjernsyn. Som før må det være flertall blant abonnentene for at andre kanaler kan bli formidlet.

Videresending i kabelnettene av kanaler fra EØS-land eller land som har undertegnet Europarådskonvensjonen om fjernsyn over landegrensene, som bringer program med reklameinnslag i strid med norske regler, kan ikke stanses. Imidlertid kan rettet reklame i strid med reglene i sendinger fra ikke-EØS-land nektes videresendt.

Sanksjonsbestemmelse
Samtidig med fellesforskriften trådte det i kraft nye sanksjonsregler i kringkastingsloven. Der fastslås det at overtredelsesgebyr skal kunne ilegges ved brudd på reklame og sponsereglene. Det skal være to beregningsmåter for gebyret, avhengig av om overtredelsen er objektiv målbar eller om den må konstateres etter en skjønnsmessig vurdering.

Ved brudd på bestemmelser om mengde og plassering av reklame, skal gebyret beregnes på grunnlag av et beløp som multipliseres med det antall lyttere eller seere som fulgte sendingen da overtredelsen fant sted. Basisbeløpet fastsettes med utgangspunkt i kringkastingsselskapenes reklamepriser. Ved brudd på andre reklame- og sponseregler skal gebyret beregnes mer skjønnsmessig med utgangspunkt i hva selskapet har tjent på overtredelsen.

MU

Eierskap i mediene - tiltak skal sikre mangfold 

Regjeringen ønsker å hindre eierkonsentrasjoner i presse og kringkasting som kan true mangfold og reelle ytringsmuligheter, og foreslår i et lovforslag et tilsynsorgan som skal overvåke eierskap i mediene og hindre for sterk eierkonsentrasjon (se også NMN nr 3/96).

Tilsynsorgan
Tilsynsorganet kan gripe inn hvis en aktør får en betydelig eierstilling nasjonalt, regionalt eller i et lokalmiljø og det er i strid med lovens formål. Med "betydelig eierstilling" menes at en aktør alene eller i samarbeid med andre kontrollerer mer enn 30 prosent av det nasjonale dagspresseopplaget. Det kan også gripes inn dersom oppkjøpet innebærer krysseierskap mellom aktører som hver for seg har minst 10 prosent av det nasjonale opplaget.

For tilsynsorganets vurdering skal ikke bare eierstilling i samme mediesektor regnes med. Ved erverv av for eksempel et kringkastingsforetak, vil selskapets eierforhold i dagspresse eller elektroniske medier trekkes med i en totalvurdering.

Loven skal foreløpig bare gjelde dagspresse og kringkasting i kraft av at disse utgjør de viktigste meningsbærende mediene. Men tilsynet kan også ta hensyn til eierskap i andre medietyper og loven kan utvides til å gjelde elektroniske medier.

Kontroll- og klagenemnd
Statens medieforvaltning skal være tilsynsmyndighet. Deres vedtak etter denne loven vil kunne påklages til en egen klagenemned. For å sikre tilsynsorganets selvstendighet skal Kulturdepartementet ikke ha instruksjonsmyndighet over Statens medieforvaltnings avgjørelser innenfor eierskapslovens område.

Informasjon om eierforhold
Regjeringen vil lovfeste en plikt for dagspresse og kringkasting til å informere om eierforhold. Ved å få innsyn i eierforholdene skal lesere, lyttere og seere bli kjent med hvem som eier avisen, radioen eller TV-stasjonen, og som dermed har mulighet til å påvirke det redaksjonelle innholdet via for eksempel økonomiske disposisjoner og redakstørskifter.

For å sikre et ekstra vern for prinsippene om redaksjonell uavhengighet vil Regjeringen lovfeste at alle norske medier skal ha en redaktør og at forholdet mellom redaktør og eier skal baseres på Redaktørplakaten. Den fastslår den redaksjonelle frihet i forhold til mediets eier og foretaksledelse, at redaktøren har ansvaret for det som formidles, og at redaktøren skal være vernet mot inngrep og overstyring i sin redaksjonelle fagutøvelse.

Dersom Stortinget slutter seg til disse forslagene kan det være aktuelt å foreslå en medielov hvor både konsesjonsreglene om eierskap, redaktøransvar, lovfesting av redaksjonell frihet, tilsyn med erverv og plikt til å informere om eierforhold vil inngå.

Lovforslaget og Stortingsmeldingen om eierskap i mediene finnes på Regjeringens www-tjener: http://odin.dep.no

MU

Likevel ikke reklamefri dag for TV2 

Statens medieforvaltning vedtok 13. desember 1995 å ilegge TV2 sanksjon i form av en reklamefri dag fordi de hadde sendt mer reklame enn kringkastingsloven tillater. Kringkastingslovens regler ble overtrådt fordi TV2 sendte to innslag med telekjøpsprogrammet TV Torget 6. oktober 1995, i tillegg til de vanlige reklameinnslagene. Kulturdepartementet er enig med Statens medieforvaltning om at sendingene av TV Torget er å anse som reklame og derfor er omfattet av kringkastingslovgivningens mengderegler om reklame.

Departementet har imidlertid, ut i fra en helhetsvurdering, bestemt at Statens medieforvaltnings vedtak om sanksjon overfor TV2 skal oppheves. I denne vurderingen har departementet bl.a. lagt vekt på at TV2 har innrettet seg etter Statens medieforvaltnings vedtak, og at det nå har gått forholdsvis lang tid siden vedtaket ble fattet.

MU

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Sverige

Nya sändningstillstånd 

Regeringen fattade den 12 december 1996 beslut om nya sändningstillstånd för Sveriges Television AB, Sveriges Radio AB, Sveriges Utbildningsradio AB samt TV4 AB.

Tillståndsperioden gäller fr.o.m. den 1 januari 1997 t.o.m. 31 december 2001. Undantaget är Utbildningsradion vars framtida roll för närvarande utreds och som därför från den 1 januari 1997 har ett tvåårigt tillstånd, till utgången av 1998.

Den tidigare ordningen med avtal mellan staten och programföretagen ersätts enligt radio och TV-lagen (1996:844) med en möjlighet för regeringen att ställa olika villkor på företag med tillstånd att sända television och rikstäckande ljudradio.

KE

TV 4:s regionala sändningar 

Som redovisades i NMN 4-96 blossade en häftig debatt om TV4:s regionala sändningar upp kort efter att TV4 fått nytt sändningstillstånd.

De nya tillståndsvillkoren innehåller bl.a. krav på att den regionala förankringen ska behållas. Sättet att organisera verksamheten ska bidra till att händelser och skeenden i olika delar av landet speglas i programmen. Regeringen har inte, i enlighet med den nya radio- och TV-lagen, kunnat ställa krav på regionala sändningar och redaktioner.

Sedan överläggningarna avslutades framkom att det finns risk för att TV4 inte förnyar avtalen med de 16 lokal TV-bolagen. Därmed skulle de regionala sändningarna i TV4 upphöra på flertalet orter. Regeringen, Centerpartiet och Folkpartiet enades i slutet av december om insatser för lokala TV-stationer som sänder i TV4.

Överenskommelsen innebär vissa justeringar av reklamreglerna för TV4. Bolaget får möjlighet att sända 10 minuter i stället för som idag, 8 minuter reklam per timme mellan klockan 19.00 och 24.00. Förändringen innebär inte att den totala reklammängden i sändningarna tillåts öka. TV4 får därmed ytterligare förutsättningar att fortsätta med regionala sändningar.

TV4 har träffat avtal med de lokala TV-företagen om att fortsätta med regionala sändningar i minst samma antal områden och minst samma omfattning som idag. Åtagandet gäller hela den kommande tillståndsperioden och innebär att lokal TV ges goda utvecklingsmöjligheter bl.a. i fråga om ekonomiska förutsättningar och sändningstider.

Regeringens förslag innebär att radio- och TV-lagen kompletteras så att ett sändningstillstånd som meddelas av regeringen kan förenas med en skyldighet att regionalt sända och producera program. Lagändringen föreslås träda i kraft den 1 juli 1997.

KE

Gåva till Nuuk 

Den 15 februari 1997 invigdes kulturhuset Katuaq i Nuuk, Grönland. Den svenska staten överlämnade då, tillsammans med Svenska Filminstitutet och AB Svensk Filmindustri, en gåva i form av en biografutrustning. Därmed fick Grönland sin första biograf.

KE

Digital-TV samordnas 

Generaldirektör Gunnel Färm utsågs av Kulturdepartementet den 27 januari att förbereda starten av digital marksänd TV i Sverige. Hon skall föreslå på vilka orter sändningar skall påbörjas och vidare utarbeta former för samarbete i tekniska frågor mellan TV-företagen. Dessutom skall Gunnel Färm bedöma om Sveriges Television skall ges möjlighet att sända betal-TV och vilka villkor som i så fall skall gälla.

Regeringens proposition om digitala TV-sändningar lades fram för riksdagen den 20 december 1996. I propositionen föreslås att digital marksänd TV skall införas i flera steg med möjlighet för staten att successivt ta ställning. Sändningarna skall starta så snart som möjligt, helst redan hösten 1997.

I en första etapp inleds sändningar på ett antal orter. Sändningsorterna skall väljas så att de kompletterar varandra, t.ex. när det gäller dimensionen storstad-glesbygd. För att ett tillräckligt antal TV-företag skall kunna beredas plats bör minst två sändningsfrekvenser kunna disponeras på varje ort.

Gunnel Färm är chef för Rådet för arbetslivsforskning.

KE

Satsningar på kvalitets-TV utreds 

Regeringen har utsett professor Leif Furhammar att utreda vilka åtgärder som kan bidra till en ökad produktion av svenska kvalitetsprogram för TV. Leif Furhammar är professor i filmvetenskap och har svarat för en omfattande produktion som författare, filmare, TV- och radioproducent.

Furhammar ska bl.a. lämna förslag om en försöksverksamhet som underlättar för fria producenter och programbolag att göra och sprida svenska kvalitetsprogram.

Med ett utökat TV-utbud - där andelen utländskt producerat material växer - är en stark inhemsk TV-programindustri betydelsefull för värnet av svenska språket och för mångfalden, men också för spridning av svensk kultur och för ökad sysselsättning inom en snabbt växande bransch. För att svensk TV även i framtiden ska kunna erbjuda impulser från andra kulturkretsar än den angloamerikanska är det viktigt att främja en nationell TV-produktion så att mångfalden inom TV-programindustrin stimuleras och tillväxten främjas. Uppdraget ska vara slutfört senast den 15 november 1997.

KE

Kulturnät Sverige 

Lyssna på pitemål, se erotisk konst, läs Selma Lagerlöfs samlade verk, hör Kjell Höglund och titta på Linnés pressade örter.

Allt detta är redan möjligt på Internet, men kultursidorna på nätet kommer snart att kunna hittas på en och samma webbplats när Kulturnät Sverige blir verklighet. Kulturnätet skall också göra det möjligt att söka efter t.ex. böcker, föremål och dokument genom ett avancerat söksystem.

IT i kulturens tjänst är titeln på det slutbetänkande som handlar om hur ett kulturnätverk skall kunna byggas upp samt förslag till en samlad IT-strategi för kulturinstitutionerna.

Det blivande Kulturnät Sverige har som främsta syfte att öka tillgängligheten till svensk kultur genom en gemensam ingångssida på World Wide Web. Kulturnätet kan också stimulera till eget skapande och deltagande i kulturlivet, till ökade kontakter mellan kulturproducenter och publik, liksom till breddat samarbete och erfarenhetsutbyte mellan kulturinstitutionerna. Men kulturnätet är inte bara tänkt för den etablerade kulturen, utan skall i lika hög grad bli en plattform för subkulturer av olika slag.

Betänkandet finns på hemsidan http://www.regeringen.se/kulturnat

KE

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Norden

Public service-selskapenes stilling i den digitale framtid 

Rolf Brandrud, redaksjonssjef i NRK Interaktiv, har skrevet en rapport på oppdrag fra Nordisk Ministerråd. Rapporten ble offentliggjort i januar og retter elyset på en rekke spørsmål som blir akutte når digitaliseringen av etermediene skyter fart:

Digitalisering åpner for hundrevis av TV-kanaler fra satellitt. Kan vi legge glassklokke over Norden? spør Brandrud. Eller må vi møte utfordringene offensivt? Rapporten drøfter de nordiske public servicekringkasternes stilling før, under og etter den forestående overgangen til digital kringkasting.

Framstillingen bygger på skriftlige kilder og intervjuer med 50 ledere av kringkastings- og teleselskap i Norden og Storbritannia. Arbeidet ble påbegynt i september 1996

I rapporten framheves to hovedsynspunkter:

* Utfordringer - Overgangen fra dagens analoge til morgendagens digitale kringkastingsteknologi medfører at det knapt vil finnes grenser for hvor mange kanaler som kan sendes fra satellitt. Det undergraver fundamentet for myndighetenes mediepolitikk.

* Muligheter -Publikumskontakten er de nordiske public service-kringkasternes viktigste styrke. Den vil bidra til at flertallet ikke vil ha det travelt med å anskaffe digitalt mottaksutstyr for å kunne ta inn digitale satellittsendinger. Men overfor et digitalisert mindretall i gradvis vekst vil public service-selskapene kunne videreutvikle sin publikumskontakt ved å utnytte nye interaktive muligheter til å la brukerne selv få styre sin egen mediebruk.

Per Appelquist, teknisk utviklingssjef i SVT, universitetslektor Henrik Søndergaard, Institutt for film- og medievitenskap, Københavns Universitet, og førsteamanuensis Trine Syvertsen, Institutt for medier og kommunikasjon, Universitetet i Oslo, har vært med i en referansegruppe for rapportforfatteren.

Rapporten behandles av de nordiske kulturministrene i Nordisk Ministerråd i juni 1997.

TF/Rolf Brandrud/NRK

Nordiske avisopplag går opp - og ned  

1996-tallene for de nordiske avisene er klare. I Norge gir totaltallene et bilde av et stabilt, svakt økende marked. I Sverige og Finland peker opplagskurvene, totalt sett, nedover. I Danmark har man en svak oppgang, men oppgang i et marked som er svært vanskelig. Opplagstallene i alle nordiske land er resultatet av et samspill mellom den generelle samfunnonomien og konkurrerende aktiviteter og -medier.

Bare i Finland har tabloidene, de typiske kveldsavisene, klart seg så noenlunde de siste årene. Felles for tendensen i de øvrige nordiske land (vi har ingen tall fra Island) er at tabloidene/kveldsavisene mister lesere. F.eks. minsket danske B.T.s opplag med 49.000 i perioden 1991-96, mens Ekstra Bladet hadde en nedgang på 44.000 eksemplarer i samme periode. For ca. 10 år siden hadde begge avisene ca. 250.000 i opplag. 1996-tallene er 166.038 for Ekstra Bladet og 147.684 for B.T. I alt finnes det bare rundt 30 dagsaviser igjen i Danmark.

I Finland sank det totale avisopplaget med 330.000 eksemplarer fra 1991 til 1992. Fra over fire millioner i totalopplag i 1991, er det et stort fall ned til 3.338.057 eksemplarer i 1996. Nå holder den finske samfunnonomien på å bedre seg, noe som vil vise seg på 1997-statistikken. Nordens største dagsavis, Helsingin Sanomat, har holdt stillingen i de vanskelige årene; i 1996 var opplaget 470.283, bare ca. 8.000 under toppåret i 1990.

I Norge står dagspressen sterkt, og statistikk viser at det fantes 600 aviseksemplarer per 1.000 innbygger i 1995, det samme som i 1991. Totalopplaget økte marginalt i 1996, til 2.929.008 eksemplarer. Dermed plasserer nordmennene seg nær toppen av statistikken for verdens avislesende folk. I Norden forøvrig er det en synkende tendens. I Finland var det 547 eksemplarer per 1.000 innbygger i 1991, synkende til 464 i 1995. I Danmark var tallene henholdsvis 345 og 310 og i Sverige 515 og 464.

De svenske morgenavisenes daglige opplag har gått ned med nesten 400.000 eksemplarer i løpet av 1990-årene. Det største året var 1990, med 3.790.500 i opplag. De to siste årene har opplagsraset vært dramatisk; 130.000 i 1995, ytterligere 136.700 i 1996.

TF/Pressens Tidning

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé