Nordisk Medie Nyt: Resymé

Danmark

Nyt dansk lovforslag om film 

Kulturminister Jytte Hilden fremsatte i slutningen af oktober et forslag til ny filmlov. I lovforslaget lægges Det Danske Filminstitut, Statens Filmcentral og Det Danske Filmmuseum sammen til én institution, der får navnet Det Danske Filminstitut.

Hermed samles de opgaver, som de tre institutioner har indenfor områderne spillefilm, kort-og dokumentarfilm og bevaring af film og filmmateriale, under én hat. Det nye Filminstitut skal ledes af en bestyrelse på op til 7 medlemmer, hvoraf kulturministeren udpeger 3.

Derudover skal der nedsættes 3 råd, som udpeger hver ét medlem til bestyrelsen, og et 7. medlem kan udpeges af Filminstituttets medarbejdere. Bestyrelsen ansætter en direktion, som ledes af en administrerende direktør, og som skal stå for den daglige ledelse.

Aktiv og udadvendt
Lovforslaget skal ses i lyset af de tre institutioners indflytning for nylig i Filmhuset i København. Filmhuset er indrettet med biografer og andre faciliteter til en aktiv og udadvendt flade i forhold til publikum. Institutionernes indflytning gør det muligt for dem at koble sig til Filmhusets publikumsrettede flade, og dermed opstår en chance for at synliggøre dansk film og dansk filmpolitik på en helt ny måde.

Men dette kræver samarbejde og koordination på langt flere punkter end tidligere. I lovforslaget foreslås det derfor at samle de tre institutioner til én, med en fælles bestyrelse og en direktion, som ledes af en administrerende direktør. Hermed sikres en slagkraftig og effektiv organisation, der kan "tegne" dansk film og dansk filmpolitik udadtil.

For samtidig at tilgodese områdernes faglige og kunstneriske særpræg skal der oprettes de tre råd: Et råd for spillefilm, et råd for kort- og dokumentarfilm og et museumsråd, der skal rådgive det nye Filminstitut indenfor hver sit område. Lovforslaget er resultatet af en proces, der startede tilbage i 1995, hvor kulturministeren bad konsulentfirmaet Performance A/S om at undersøge behovet for organisatoriske forandringer som følge af institutionernes indflytning i Filmhuset. Konsulentfirmaets konklusion var, at institutionerne burde lægges sammen under en fælles bestyrelse.

Konsulentrapporten blev fulgt op af en dialog med institutionernes ledelse og filmmiljøerne, som dannede basis for et første "råudkast" til ny filmlov. Råudkastet har igennem sommeren været til høring i en bred kreds og er på baggrund heraf blevet omarbejdet til det aktuelle lovforslag. Lovforslaget forventes vedtaget i løbet af efteråret, og så snart dette er sket kan opbygningen af den nye institution begynde. Om alt går vel, kan Det Danske Filministitut i sin nye skikkelse være fuldt ud operationsdygtigt i løbet af første halvdel af 1997.

CVA

TVS - ny sportskanal i Danmark 

Danmarks Radio (DR), TV 2, Dansk Boldspil Union (DBU) og Tele Danmark er gået sammen om dannelsen af TVS, en ny sportskanal i Danmark. Den nye station er ejet af et aktieselskab, hvor de fire parter ejer aktierne. Tele Danmark ejer 40% af aktierne og de resterende 60% er fordelt på de tre andre parter med hver 20%.

TVS forventer at starte med at sende d. 1. marts 1997, og vil blive sendt kodet via satellit og kabel. Et væsentligt fundament for stationen er en rammeaftale indgået med DBU om radio- og tv-rettigheder til danske fodboldkampe. DR og TV 2 har købt rettighederne til dansk fodbold de næste 8 år af DBU for 551 millioner kroner, og en del af disse rettigheder vil blive videresolgt til TVS.

Aftalen blev først for nylig godkendt af Konkurrencerådet, hvor man undersøgte, hvorvidt der var tale om en monopolisering af tv-sports-markedet. Især havde man kritiseret en klausul i aftalen om fortrinsret for DR/TV 2 til at forlænge aftalen, når perioden på 8 år udløber. Efter at DR/TV 2 gik med til at slette klausulen om fortrinsret, besluttede Konkurrencerådet at godkende aftalen. Aftalen skal endvidere godkendes af EU's konkurrencemyndigheder.

Efter aftalens godkendelse udsendte TVS en pressemeddelelse om at tidligere fodboldlandsholdsspiller og nuværende træner for Silkeborgs Super Liga hold, Preben Elkjær, er blevet udnævnt til direktør for selskabet. Preben Elkjær starter fra den 1. december med, sammen med den øvrige ledelse, at rekruttere ca. 50 medarbejdere, som alle helst skal være på plads den 1. marts 1997, hvor det er planen, at man vil begynde at sende. Med rekrutteringen af Preben Elkjær er det oplagt at hovedvægten i programmerne vil blive lagt på fodbold, men det er også planen at vise andre sportsgrene såsom cykling og racerløb. Samtidig overvejer man at sende underholdningsfilm.

DR og TV 2 er blevet kritiseret for at have solgt rettigheder til sportsbegivenheder, som er af interesse for en stor del af den danske befolkning, og som tidligere har været frit tilgængelige på DR1 og TV 2, til en betalingskanal, hvor kun et udsnit af befolkningen vil have adgang til programmerne. Ifølge DR og TV 2 vil man afbøde dette ved at vise de vigtigste programmer og sportsbegivenheder på såvel TVS som på DR1 eller TV 2.

CVA

Filmcensuren afskaffes i Danmark 

Forbud afløses af vejledning, og Statens Filmcensur erstattes af Medierådet for Børn og Unge i det danske Kulturministeriums lovforslag som nu har været gennem første behandlingen i Folketinget.

I lovforslaget om film, som for nylig blev fremsat af kulturministeren, lægges der op til en afskaffelse af Statens Filmcensur og de kendte forbudsgrænser 12 og 16 år.

Dette sker ved at ophæve loven om filmcensur, der forbyder biografvisning til børn under henholdsvis 12 eller 16 år af film, der ikke er godkendt til disse aldersgrupper af Statens Filmcensur, og lov om mærkning af videogrammer, der dels påbyder mærkning i overensstemmelse med Statens Filmcensurs vurderinger og dels forbyder distribution til børn og unge under henholdsvis 12 eller 16 år af videokassetter, der ikke er godkendt for børn i disse aldersgrupper.

Udvidet vejledning
Forbudsreglerne skal erstattes af en udvidet vejledning til forældrene. Der skal fortsat være pligt til at oplyse forbrugerne om films egnethed for børn og unge, og der skal fortsat være et uvildigt statsligt organ med professionel viden om børn og unge, som skal vurdere filmenes egnethed og sikre en ordentlig oplysning. Derfor oprettes Medierådet for Børn og Unge, som erstatter Statens Filmcensur. Medierådet skal vurdere film og på baggrund heraf sikre en vejledning til forældrene og til de, der iøvrigt er med til at bestemme børnenes og de unges medieforbrug fx Folkeskolens lærere.

Forslaget er blevet til på anbefaling fra et bredt flertal af Folketingets partier og efter en intensiv debat i medierne. Diskussionen har navnlig stået om, hvorvidt en vejledningsordning giver tilstrækkelig beskyttelse til børn, der ikke får den støtte de har brug for fra forældrene. For at sikre disse børn giver lovforslaget mulighed for, at kulturministeren efter samråd med Medierådet for børn og Unge, kan indføre såkaldte "parental guidance"-regler, som de kendes fra udlandet, hvor det kræves, at børn for at se film, der er klassificeret som uegnede for deres aldersgruppe skal være ledsaget af en voksen.

CVA

Dansk filmmarked i vekst 

Om 1996 avsluttes like godt som det lovet i november, vil det bli et svært godt år for den danske film- og kinobransjen. I Danmark ser det ut til at antall kinobe øker med 19 %, noe som utgjør nesten halvparten av den totale økningen på nordisk basis. Biografklubb Danmark og Det Danske Filminstituts Lanceringsordning anses som medvirkende, gode faktorer.

Gledelig for danskene er det også at de hjemmeproduserte filmene har en markedsandel på 15 - 17 %. Det er bare Sverige (18 - 20 %) som slår danskene her. Finske filmers hjemmemarked er på 3,5 - 4,5 %, i Island 6,5 - 7.5 % og i Norge 7 - 8,5 %. Alt er estimater - en god julesesong kan forandre tallene.

TF/Nordic Film News

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Finland

Livlig diskussion om public service-avgiften 

Regeringens beslut om att bevilja koncession för en fjärde TV- kanal har väckt diskussion om public service-avgiften. Ruutunelonen som beviljats koncession betalar i början en mindre public service-avgift åt Rundradion än TV-kanalen MTV som också verkar kommersiellt.

MTV har varit missnöjd med beslutet och bett om konkurrensmyndigheternas utlåtande i saken. Konkurrensverket konstaterade i sitt utlåtande att hela avgiften borde slopas eftersom den är ett hinder för konkurrens.

Konkurrensverket å sin sida har kritiserats av dem som hävdar att YLE:s lagstadgade public service-åligganden inte kan förbises på kommersiella grunder. Om man avstår från avgifterna från andra bolag står man inför stora svårigheter vad gäller finansieringen av YLE:s verksamhet. Trycket på att höja lincensavgifterna skulle öka.

Trafikminister Tuula Linnainmaa har sagt att hon kommer att tillsätta en kommitte som skall reda ut public service-principen inom rundradioverksamheten och finansieringen av detta.

KK

Digitalradion framskrider 

Trafikministeriet har tagit emot 40 anmälningar av organisationer som är intresserade av digital radioverksamhet. Tio bolag planerar en riksomfattande kanal. Ministeriet kommer att förhandla med alla dessa bolag om fördelning av sändningskapacitet. Det är också meningen att spelreglerna för multiplexsamarbetet skall dryftas. De egentliga ansökningarna vill ministeriet ha in inom januari månad.

Serviceplanerna för Rundradions digitala radio har godkänts av förvaltningsrådet. När det digitala radionätet är färdigt kommer Rundradion att sända sina nuvarande radioprogam både som ukv och digitala sändningar. Bolaget börjar också sända nya program som bara sänds digitalt.

De unga vuxnas livsföring och kvinnliga publikens behov kommer att vara i centrum för en ny programtjänst. I programmen ingår ämnen som har att göra med arbete, familjeliv, fritid, människorelationer, kultur och samhället. Barnprogrammen är också en del av denna serviceform.

I YLE:s programutbud skall ingå också ett nytt alternativ - musikfria talprogram. I huvudsak kommer dock redan existerande produktioner att utnyttjas. En grundtjänst till stöd för medborgarnas studier baserar sig på samarbete mellan YLE och olika utbildningssamfund. Svenskspråkiga tjänster utökas med bl.a. regionala specialtjänster.

KK

Fjernsynskanalene er gode manusforfattere 

I den finskeTV-bransjen understreker man at det ikke finnes gode nok idéer for fjernsynsprogrammer i Finland. Størst er problemet med mangelen på gode manusforfattere.

Pentti Järvinen og Olli Tola vil forandre dette og har startet Drama 2001-prosjektet, som skal utdanne manusforfattere og producere til dramaserieproduksjon. Målet med prosjektet er i løpet av noen år å få til produksjon av mellom to og fire dramaserier til YLER1 og YLE2.

Helsingin Sanomat/NordvisjonsNytt

Mindre TV-reklame - mer TV-titting 

I perioden januar- september 1996 ble det brukt FIM 3,2 milliarder til TV-reklame i Finland. Økningen var på 2,1% fra foregående år, betydelig mindre enn beregnet.

Samtidig viser det seg at TVs betydning som reklamemedium øker. I underelse foretatt av Finlands Gallup-Media Ab. som ble publisert i august, ble det påvist at TV for første gang ble viet større daglig oppmerksomhet av publikum enn andre medier.

Det viser seg at gjennomsnittsfinnen brukte 162 minutter per dag på TV, lyttet på radio i 155 minutter og leste aviser i 79 minutter per dag. MTV3-kanalen ble flittigst benyttet, med gjennomsnittlig 84 minutter per dag.

TF/Oversikt fra MTV3

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Island

Undersøgelse af voldsfilm i tv 

Børneombudsmandens undersøgelse af udbuddet af voldeligt stof i tv har bragt for dagen, at der reklameres for mange forbudte film på tidspunkter, hvor børn ser tv. Der blev vist reklamer for 96 forbudte film på islandske tv-stationer inden kl. 22 den 2. til 15. september nu i efteråret i henhold til børneombudsmandens undersøgelse. De samme dage blev 14 film, der er forbudt for børn, vist i tv inden kl. 22.

Anledningen til denne undersøgelse var henvendelser til børnmombudsmanden om at børn ofte sidder ved tv-skærmen, når der vises voldelige reklamer. Ombudsmanden anser ikke disse reklamer for at være i overensstemmelse med børns ret til beskyttelse mod skadelig information. Islands Universitets samfundsvidenskabelige fakultet varetog undersøgelsen, og formålet med den var at undersøge udbuddet af voldeligt stof i tv i Island. Der viste sig at være 33 reklamer for forbudte film inden kl. 22.00 i Islands TV, 52 på TV 2, fem på TV 3 og tre på Syn. Der blev derimod vist flest film inden kl. 22.00 på Syn, nemlig 7, så 6 på TV 2, 1 på TV 3 men ingen i Islands TV i dagene den 2. til 15. september.

Konference
Radiospredningsnævnet holdt en åben konference om vold i tv i fortsættelse af undersøgelsen. Undervisningsministeren holdt en kort tale på konferencen og sagde, at der i kampen mod vold i tv var to udveje, dels at forbyde film, dels at informere brugerne. Den teknologiske udvikling former sig derimod på en måde så det offentlige ikke kan forhindre udbredelsen af stoffet.

Ministeren sagde, at han derfor hellere ville vælge den anden udvej og styrke informationen om filmstof og teknologi, udvikle elevers forståelse for gode film og sidst men ikke mindst, at appellere til forældrenes ansvarsfølelse. Forelæserne var tilsyneadende enige om, at et forbud mod vold i tv ikke var løsningen, for det ikke er muligt at vælge film til voksne mennesker. Information og målbevidst omtale i pressen er et mere realistisk alternativ.

Ansvaret ligger hos hjemmene, men det kan være vanskeligt at følge med i hvad børn sysler med på deres værelser, hvis der dér findes en computer, et tv eller en videomaskine. Der blev også på konferencen advaret mod langtidsvirkninger af voldsfilm, som uafbrudt viser et forvrænget billede af virkeligheden om ædel hævn, prægtig vold, slagsmål uden smerte osv.

Man blev dog på konferencen vidne til forskellige synsvinkler med hensyn til vold i tv. Dels at tv-kiggeri kunne opfordre til vold i samfundet og endda forårsage vold i enkelte tilfælde og ligeledes at børn begynder at abe efter den vold, de ser i tv. Dels at der var en tilbøjelighed til at give tv skylden for det, der går skævt i samfundet.

Konferencens konklusion var dog i grove træk, at det ville være fornuftigt for lederne af tv-stationer at gå ud fra, at der er nogen forbindelse, og at forældre, der var bekymrede for vold i pressen, burde tale med deres børn om det for at reducere faren for dårlig påvirkning.

JG

Kultur og undervisningsministeren vil revidere Radio-spredningsloven 

Kultur - og undervisningsminister Björn Bjarnason, mener, at det er bedst at en repræsentant for hvert politisk parti indleder revision af Radiospredningsloven.

Ministeren mener det er fornuftigt , at en sådan revision finder sted, idet den nugældende Radiospredningslov jo blev vedtaget i 1985 og der er sket betydelige ændringer i medieteknologi i Ísland og internationalt siden da. I dette arbejde vil man bl.a. støtte sig til en rapport fra en arbejdsgruppe om revision af Radiospredningsloven fra i maj, hvori der bl.a. blev fremsat forslag om radikale ændringer i de statslige mediers struktur og miljø.

JG

Økonomisk reorganisering af TV 3 

Det islandske tv A/S har udlejet driften af TV 3 til virksomheden Islandsk multimedia A/S. Det islandske tv A/S vil dog fortsat varetage driften af de tv-kanaler, som selskabet råder over i dag, men der vil blive indgået en samarbejdsaftale mellem selskaberne om driften af de tv-kanaler, som selskaberne råder over.

Samtidig ønskede selskabet tilladelse til at søge at opnå tvangsakkord om gæld i forbindelse med driftens økonomiske reorganisering. Det islandske tv A/S har haft driftsvanskeligheder i de forløbne måneder på grund af misligholdelse, som en amerikansk producent af dekodere har gjort sig skyldig i. Aftalen blev ophævet i august nu i år og producenten er blevet afkrævet erstatning.

Pay-per-view
Et nyt dekodersystem er blevet bestilt, og det giver seerne mulighed for at vælge film eller enkelte programpunkter, et såkaldt "pay-per-view" system.

På grund af producentens misligholdelse har Det islandske tv A/S ikke kunnet kode sine udsendelser fra stationen blev oprettet for et år siden og selskabet har derfor hidtil næsten ingen indtægter haft. Den økonomiske reorganisering af selskabet omfatter, at aktiekapitalen er blevet nedskrevet, drift og anlægskapital sælges til Islandsk mulitmedia A/S og der er indgået aftale om opsigelse af gæld.

Kontraktfordringerne blev nedskrevet med 65%, idet de ovennævnte foranstaltninger var forudsætningen for at det skal være muligt at tilvejebringe betragtelig kapital for at genrejse og opbygge TV3's drift i fremtiden. Nogle investorer har besluttet sig til at komme ind i selskabet med ny kapital under forudsætning af at man når at reorganisere selskabet økonomisk. Der er 13 store aktionærer i Islandsk multimedia A/S samt nogle flere, og selskabets aktiekapital er blevet udvidet til ISK 160 mio i første etape af aktiekapitaludvidelsen..

JG

Reklamebureauernes omsætning stiger med en femtedel 

Den sammenlagte omsætning i de 8 reklamebureauer, der er tilsluttet Islandske reklamebureauers forbund (SÍA), var på knap DKK 173 mio i året 1995. Det er ca. 21% stigning fra 1994, men man skal tænke på at et nyt bureau, Fíton, kom til i 1995 efter sammenlægningen af Grafít og Atomstationen (Atómstöðin. Hvis man ser bort fra dette er stigningen i omsætning på 13% mellem de to år.

Islandske reklamebureauer har oplevet meget trange tider i de seneste år. I 1988 var der 18 bureauer inden for Islandske reklamebureauers forbund, og nu, otte år senere er der otte. Antallet af medarbejdere er faldet fra 195 til 100 i samme tidsrum, men den samlede omsætning er derimod steget noget i denne periode, beregnet i faste priser. SÍA-bureaernes markedsandel har også været stabil og er nu på godt 40% af reklamemarkedets samlede omsætning. SÍA-bureauerne har dog en større andel af de største mediers omsætning, idet deres andel i reklametid i Islands tv og TV 2 er på omkring 70%. Den økonomiske status er også betydelig bedre. Driftskapitalsforholdet er styrket og bureauenes genkapitalandel er fordoblet i løbet af de sidste 4 år. Der siges at være opnået en betydelig rationalisering blandt reklamebureauerne i driften og den har allerede vist sig i erhvervslivet i form af øget produktivitet.

JG.

Forsøgsudsendelser i Tyskland  

Den islandske radiostation Ómega har etableret en radiostation i Tyskland og har foretaget prøveudsendelser i en time om søndagen fra i april måned i år. Stationens sender er på 1 MW og der er kommet reaktioner fra mange steder, især fra England, Tyskland, Frankrig og Spanien, men såmænd også fra Japan og Australien, efter radiodreiktørens udsagn.

Han siger, at man har planer om at udvide sendetiden men endnu er der kun tale om et forsøg. Man har også tænkt sig at starte en fremstilling af programstof og muligvis begynder man at udsende regelmæssigt samtlige ugens dage til næste år.

JG

Reykjavík filmfestival 

Reykjavík filmfestival blev holdt omkring månedsskiftet oktober/november. Her er der faktisk tale om en genrejsning, for festivalen blev sidste gang holdt 1993 i forbindelse med Kulturfestivalen. Filmfestivalen er en selvejende institution, hovedsagelig støttet af stat og Reykjavík kommune, og den har sat sig det mål, at der skal være tale om en årlig festival og det skal være én af årets større begivenheder, som festivalens talsmænd siger.

Der blev vist 40-50 film, altsammen udenlandske prisbelønnede film. Blandt dem kan man nævne filmene Smoke, Steeling Beauty, Dead Man, Small Faces og Breaking the Waves (fik Grand Prix í Cannes 1996). En særlig norsk filmfestival var også en del af programmet. Blandt kendte gæster på festivalen var den finske instruktør Mika Kaurismäki og den amerikanske instruktør Hal Hartley. Den tyrkiske instruktør Canan Gerede var også tilstede ved festivalen, og hun har planer om at lave en film om en islandsk kvinde Sophia Hansens kamp for forældremyndigheden over hendes døtre i Tyrkiet.

JG

TV 2 snupper engelsk fodbold 

De private stationer TV 2 og Syn har sikret sig eneret til transmission fra engelske fodboldkampe i Island fra og med næste fodboldsæson. Dermed forsvinder noget at det mest populære tv-stof i Island fra det statslige Islands tv, hvor engelsk fodbold har været på programmet i knap tre årtier, næsten fra Islands tv blev oprettet.

Media A/S, der ejer og driver TV 2 og Syn får også eneret til League Cup og den årlige kamp om Velgørenhedsskjoldet i sæsonens start. Media A/S's aftale om divisionsturneringen gælder i et år til at begynde med, men eneretten til visning af pokalturneringskampe gælder til århundredeskiftet.

Lederne af Islands tv anser dette for at være en katastrofe for RÚV, men institutionen kunne simpelthen ikke konkurrere med de private stationer, der har deres indtægter næsten udelukkende fra reklamer og licens. Noget af det som lederne RÚV har tænkt på i denne forbindelse er, om ikke det er blevet tvingende nødvendigt for en tv-station i offentlig eje, som vil retfærdiggøre sig selv, at have en anden kanal. Konkurrence er simpelthen håbløst uden en anden kanal.

JG

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Norge

Endringer i forskrift om produksjonstilskudd til dagsaviser 

Regjeringen har vedtatt en ny forskrift om produksjonstilskudd til dagsaviser. Bakgrunnen er at de forrige reglene om produksjonstilskuddd ikke var tilstrekkelige for å kontrollere pengestrømmer i konsern.

Kulturdepartementet fikk i 1995 gjennomført en utredning om mulighetene for å hindre at pressestøtte til aviser som inngår i konsern, direkte eller indirekte går som utbytte til avisenes aksjonærer. På bakgrunn av denne utredningen foreslo Kulturdepartementet i St.prp. nr.1 (1995-96) å innføre krav om organisering som aksjeselskap, samt krav om spesifisering av konserntransaksjoner og bekreftelse på at de er gjennomført til markedsvilkår. Stortinget sluttet seg til forslaget til endringer.

Videre er det på bakgrunn av merknader som fremkom under Stortingets behandling også innarbeidet vilkår om at tilleggsvirksomhet av en viss størrelse skal skilles ut i eget selskap. Med "tilleggsvirksomhet" siktes det til den del av selskapets virksomhet som ikke knytter seg til utgivelse av egen avis. Den nye forskriften om produksjonstilskudd til dagsaviser gjelder for behandling av nader om produksjonstilskudd fra og med 1996.

MU

Ny forskrift om tilskudd til innvandrerpublikasjoner 

Ny forskrift om tilskudd til innvandrerpublikasjoner ble vedtatt i statsråd 7. november 1996. Endringene innebærer først og fremst endringer i beregningsgrunnlaget for støtten. Med de forrige reglene ble tilskuddet gitt både på grunnlag av antall abonnenter og løssalgsopplaget.

Blant annet fordi det har vist seg vanskelig å fremskaffe holdbare opplysninger om løssalgsopplaget, vil løssalget ikke lenger telle med i beregningen av støtten. For at endringene i tilskuddsordningen ikke skal falle urimelig ut for enkeltpublikasjoner, vil det gjelde en overgangsordning hvor publikasjoner som mister mer enn halvparten av støtten får kompensert halve tapet det første året. Forskriften vil tre i kraft straks og gjelde for nader fra og med 1996.

MU

Nye konsesjoner for lokalfjernsyn 

Kulturdepartementet har ferdigbehandlet klagesakene for tildeling av konsesjoner for bakkesendt lokalfjernsyn. Dermed er det endelig klart hvem som får konsesjon for å drive lokalfjernsyn de kommende syv år.

Fristen for å e om konsesjon var 1. oktober i fjor (se NMN nr 4 1995). Det kom da inn 76 nader til 30 konsesjonsområder. nadene har vært behandlet av et eget konsesjonsråd oppnevnt av Kulturdepartementet. Rådet har avgitt enstemmig innstilling til Statens medieforvaltning, som formelt tildeler konsesjonene. erens faglige og økonomiske forutsetninger for drift av lokalfjernsyn og erens planer om et allsidig programtilbud ble lagt til grunn for nadsbehandlingen.

Det er gitt konsesjon til én bakkesendt allmennfjernsynskanal i hvert konsesjonsområde. Alle de 30 konsesjonærene har en eller flere lokale eiere. I 19 av områdene er en eller flere aviser medeiere.

1/3-regelen
I følge forskriftene om nærkringkasting skal ingen enkelt aktør kunne dekke mer enn 1/3 av det samlede nasjonale markedet for lokalfjernsyn. Den største enkeltaktør er Norsk Lokal-TV AS som har en samlet markedsandel på 30 prosent. Selskapets videre eksistens er imidlertid noe usikker. Norsk Lokal-TV AS eies av Orkla, Aller, Telenor og A-pressen med 25 prosent hver.

Også A-pressen blir en av de store aktørene innenfor lokalfjernsyn, med en total markedsandel på 23 prosent. Dersom A-pressens eierandeler i Norsk Lokal-TV AS regnes inn, har A-pressen 28 prosent andel av markedet.

Samarbeid med NRK
Med det nye systemet for konsesjonstildeling til lokalfjernsyn kan det altså bare gis én konsesjon til etersendt lokalfjernsyn i hvert konsesjonsområde. Som følge av dette har en rekke tidligere konsesjonærer som f.eks. livssynsorganisasjoner og ideelle organisasjoner ikke lenger konsesjon til lokalfjernsyn.

Ved behandlingen av St.meld. nr. 13 (1995-96) Lokalfjernsyn, gikk Stortinget inn for at ideelle organisasjoner og lokalfjernsynskonsesjonærer kunne samarbeide med NRK ved å benytte NRK2s lokale bakkesendere i ledig sendetid. Ordningen vil i utgangspunktet gjelde NRKs bakkesendere i Oslo og Bergen. Konsesjonsperioden er tre år. Sendingene skal ikke inneholde reklame og må skje på tider når NRK selv ikke benytter senderne. nadsfristen for å e konsesjon til drift av lokalfjernsyn på NRK2s bakkesendere var 21. oktober. Det har kommet inn 26 nader.

MU

Likevel ikke delt NRK-lisens? 

Det er ikke lenger et flertall i Stortinget for gradert NRK-lisens. Bakgrunnen for forslaget om en gradering av NRK-lisensen er at 20 prosent av Norges befolkning ikke får inn NRKs nye fjernsynskanal NRK2.

Dermed ser det ut til at Regjeringen får flertall for at lisensen skal være den samme enten man får inn NRK2 eller ikke. Da Stortinget debatterte kulturbudsjettet 21. november, sa kulturminister Turid Birkeland at NRK er og vil være bærebjelken i allmennkringkastingen, og at en differensiert lisens vil føre til en svekkelse av NRKs mulighet til videre utbygging. Saken blir endelig avgjort når Stortinget vedtar neste års statsbudsjett like før jul.

MU

Norges første elektroniske dagsavis  

1. november gikk startskuddet for Nettavisen, en avis i fullformat som bare finnes på Internett. Den nye nettavisen inneholder alle de klassiske nyhetsgenrene vi kjenner fra trykte aviser. Avisen vil profilere seg som en tradisjonell allmenn nyhetsavis, uten for mye dyptpløyende journalistikk eller feature-stoff.

I startperioden vil Nettavisen være gratis. Imidlertid er det abonnementsinntekter som etter hvert skal finansiere avisen. Nettavisen har hentet inn 30 millioner kroner i startkapital, og med 30 ansatte vil den kunne eksistere i litt over to år uten inntekter.

MU

Avgrensing av NRK-sponsing 

Kulturdepartementet sier i en stortingsmelding om kringkasting og dagspresse, lagt fram i slutten av november, at NRK i årsmeldingen for 1996 må definere og avgrense hva som skal gjelde som sponsing av programmer.

Nettoinntektene fra direkte sponsorvirksomhet i 1995 var ca. 14 millioner kroner som tilsvarer 0,59 prosent av de samlede driftsinntektene. Stortinget har fastsatt en grense på én prosent og krever en oversikt over slike inntekter.

I stortingsmeldingen om kringkasting og dagspresse i 1995 viser departementet også til kravet om norsk-produserte programmer i TV 2. Departementet sier det er positivt at 54 prosent av programmene i fjor var produsert i Norge.

Departementet er tilfreds med at NRK og TV 2 har tatt initiativ til et samarbeid for å unngå prisdrivende konkurranse. Det gjelder både på det tekniske området og for sportssendinger.

TF/NTB

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Sverige

Nya filmkonsulenter 

Svenska Filminstitutet har utsett fyra nya filmkonsulenter med treårsförordnande. Dessutom inrättas en ny tjänst som utbildningskonsulent.

Till långfilmskonsulenter har Mats Ahren och Reidar Jönsson utsett. Tjänsten som konsulent för barn- och ungdomsfilm tillträds av Charlotta Denward och till konsulent för kort- och dokumentärfilm har Kerstin Allroth utsett. Elisabeth Lysander kommer att tillsättas på den nya tjänsten som utbildningskonsulent.

KE

Nytt tillstånd för TV4 

Överläggningarna mellan regeringen och TV4 avslutades den 28 oktober. Det nya tillståndet ska gälla från den 1 januari 1997 till utgången av år 2001.

Andelen reklam i sändningarna får inte ökas och reglerna för koncessionsavgifterna blir oförändrade. Detaljregleringen i tillståndsvillkoren minskar, men regeringen ställer hårdare krav på några punkter.

TV4 ska vidga sitt kulturansvar genom att kontinuerligt spegla, granska och bevaka det svenska kulturlivet. TV4 ska samarbeta med kultur- och musikinstitutioner i hela Sverige i syfte att erbjuda utsändningar av föreställningar och evenemang. Även filmproduktion och kvalitetsproduktion för TV ska stödjas.

Regeringen ställer också som krav att TV4 ska göra programmen tillgängliga för funktionshindrade, samt att TV4 ska sända barnprogram på svenska eller på något annat nordiskt språk.

Det som hittills blivit mest uppmärksammat är frågan om de regionala sändningarna. Tillståndsvillkoren stadgar att den regionala förankringen ska behållas. Sättet att organisera verksamheten ska bidra till att händelser och skeenden i olika delar av landet speglas i sändningarna. Nyhetsförmedling och samhällsbevakning ska utgå från olika perspektiv, så att händelser inte ensidigt värderas från ett Stockholmsperspektiv. Produktionsföretag som är verksamma utanför Stockholm ska medverka i programproduktionen.

TV4 anser att de lokala bolagen är olönsamma och att TV4 därför kommer att ha svårt att fortsätta sända lokala TV-program i särskilda fönster.

KE

Minderåriga måste skyddas från skadligt innehåll i nya informationstjänster 

I oktober publicerade EG-kommissionen en grönbok om skydd av minderåriga och mänsklig värdighet avseende innehåll i nya audiovisuella tjänster och andra informationstjänster. Med skadligt innehåll avses främst våldsskildringar och pornografi som distribueras via nya on line-tjänster, TV-tjänster och informationstjänster, t.ex. på Internet.

Kommissionen understryker att frågan gäller det nya sättet att kommunicera och inte så mycket innehållet i sig, jämfört med traditionella medier. Kommissionen menar att det knappast är mer omtvistat och skadligt material som sprids via de nya medierna, men att nya tjänster gör materialet mer synligt och relativt sett mer tillgängligt.

Kommissionen lyfter fram ett antal frågor om rättsligt skydd och ansvarighet hos olika aktörer i informationskedjan, kontrollsystem som möjliggör för föräldrar att begränsa tillgången till skadligt innehåll samt internationellt samarbete.

Kommissionen vill ha reaktioner på grönboken från medlemsstaterna i slutet på februari. Svenska Kulturdepartementet har sänt ut grönboken på remiss till ett antal svenska organisationer och remisstiden sträcker sig till den 30 januari 1997.

KE

Seminarium om nordiska kulturnät 

Den 18-19 november ägde ett nordiskt seminarium om digitala kulturnät rum i Stockholm, med utredningen Kulturnät Sverige som värd. Tjänstemän från Norge, Finland, Island, Grönland, Färöarna, Åland, och Nordiska ministerrådet diskuterade utvecklingen av kulturnäten i Norden. Med hjälp av digitala kulturnätväntas tillgängligheten till information om litteratur, konst, musik, teater, museiföremål, dokument m.m. öka.

Människor kommer också att kunna delta i elektroniska diskussionsgrupper eller skapa virtuella konstverk. Dessutom kommer information om kulturevenemang lättare kunna spridas liksom att tekniken möjliggör t.ex. enkel biljettbokning.

KE

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Norden

Like regler for opphavsretten i Norden 

De nordiske lands opphavsrettslover er nå samordnet slik at rettsharmoni preger paragraf for paragraf i de nasjonale lovene. 2. desember fikk de nordiske kulturministrene, som har tatt initiativet til harmoniseringen. presentert resultatet av arbeidet som er gjort de siste årene. I en bok beregnet på fagmiljøer og biblioteker gis en oversikt over lovgivningen på området.

Opphavsretten får stadig større kulturpolitisk og økonomisk betydning. Uten beskyttelse av kunstnere og andre opphavsmenn: ingen kunstnerisk og skapende produksjon i samfunnet.

I dag står virksomhet som baserer seg på opphavsrettsloven, forlag, presse, teater, film- og musikkbransjen osv, for mer enn 3% av Norges bruttonasjonalprodukt. Like mye som landbruk, skogbruk og bergverk til sammen! Opphavsretten er sentral i internasjonale handelsavtaler, som f.eks. i verdens handelsorganisasjon (WTO).Den digitale teknologien gjør det lettere å utnytte, men også å misbruke verk som er opphavsrettslig beskyttet

Lovene i Sverige, Norge, Finland og Danmark baserer seg på samarbeid fra 1930-tallet. Island kom med i 1972.

På 90-tallet har EU har lagt seg på et høyt beskyttelsesnivå i sine direktiver. Markedsføringen av nordiske tradisjoner med høy beskyttelse av opphavsmenn, ikke minst gjennom det danske brohodet i Brussel da bare Danmark var EU-medlem, har uten tvil satt sitt preg på europeisk lovgivning på dette feltet.

Mer informasjon: Kontakt Nordisk Ministerråd ved rådgiver Martin Tangeraas (+45 33 96 03 84) eller informasjonsrådgiver Per Olav Hernes (+45 33 96 03 31).

Internasjonalt

Nye tider for internasjonal opphavsrett 

I skrivende stund var dette århundres største internasjonale forhandlingsrunde på opphavsrettens område så vidt kommet i gang. WIPO (World Intellectual Property Organization) har etter sju års forberedelse lagt tre dokumenter fram til behandling på en diplomatkonferanse i Geneve (2. - 20. desember.) Forslagene har sin bakgrunn i at opphasvretten i de nye elektroniske medier med dagens multlilaterale avtaler (først og fremst Berne-konvensjonen med tillegg) ikke dekkes godt nok.

Ett dokument omhandler de tradisjonelle opphavsrettsområdene; litterære og kunstneriske verk. Ett tar for seg opphavsrett til innspilt lyd; tilhørende komponister, musikkprodusenter, musikere etc. Dette er en gruppe som ikke er nevnt i Berne-konvensjonen, og derfor fremdeles står uten en internasjonal opphavsrettsavtale. Det tredje dokument tar sikte på å gi rettslig vern til innhold i databaser som ikke i seg selv er åndsverk, men som det ligger betydelige ressurser bak etableringen av.

Mer enn 800 delegater har møtt opp. De kommer fra WIPO's nå 160 medlemsland, fra medlemsland i FN som ikke er med i WIPO og fra 150 bransjeorganisasjoner som er blitt innvilget deltakelse. Virksomhetene som berøres omsetter for gigantiske summer på verdensbasis. Tekstene som vedtas får stor betydning for den videre utvikling av internasjonal handel med informasjon og underholdning i elektronisk form.

Det står konferansen fritt å vedta utkastene mer eller mindre i den form de foreligger - i tre adskilte dokumenter - eller sette sammen innholdet til ett dokument. 119 land har nå tiltrådt Berne-konvensjonen. Mange har kommet til forholdsvis nylig, mange er fortsatt utenfor. En internasjonal konsensus med basis i de enkelte lands egne lover er det uansett langt fram til. Det tredelte forslaget begrunnes med at de nasjonale prosesser slik gis større fleksibilitet.

Nedenfor finnes noen henvisninger til ytterligere fordypning: Her er Kungl. bibliotekets "... yttrande över WIPO:s förslag till tillägg i Berne-konventionen: daterat den 30 augusti 1996
En kilde til informasjon om opphavsrett er "Skape - Bevare - Formidle - Grunnlagsmateriale for en IT-plan for kultursektoren", det norske Kulturdepartementet, 1996. Se kapitlet Om opphavsrett og personvern.
Her er en oppsummering fra norske NTB: NTB-melding 20. desember.

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé