Nordisk Medie Nyt: Resymé

Danmark

Medieudvalgets afsluttende betænkning afgivet 

Statsministeriets Medieudvalg afgav den 26. juni 1996 sin 4. og afsluttende betænkning "Medierne i demokratiet"

Betænkningen beskæftiger sig med medierns rolle i de demokratiske processer. Betænkningen omhandler endvidere medieudviklingen med tendens til konvergens mellem medierne, internationalisering og koncentration. De trykte mediers situation indtager en central position og derudover behandles emner som presseetik og klageadgang, ophavsret, aktindsigt, offentlig information og uddannelser til medierne.

Medieudvalget, som blev nedsat den 23. marts 1994, fik af statsministeren til opgave at undersøge og overveje:

"Tilrettelæggelsen af en fremtidig mediepolitik, der bygger på informations- og ytringsfrihed, sikrer spredning, mangfoldighed og alsidighed i nyhedsformidlingen og giver de bedst mulige rammer for et kvalitetspræget medieudbud".

Forud for den 4. betænkning har Medieudvalget fremlagt Betænkning om Jounalistisk efter- og videreuddannelse (Betænkning nr. 1294), Betænkning om de elektroniske medier (Betænkning nr. 1300) og Betænkning om børns og unges brug af massemedier (Betænkning nr. 1311).

I betænkningens første del - Informations- og ytringsfrihed - skitseres de centrale emner og problemstillinger, der knytter sig hertil.

På baggrund af en beskrivelse af ændringerne i befolkningens brug af massemedier og en diskuterende karakteristik af de væsentligste kendetegn ved udviklingen i den politiske formidling fremlægges de centrale mediepolitiske udfordringer, således som de tager sig ud for Medieudvalget.

I betænkningens anden del - Medieudviklingen - beskrives de mere objektive udviklingstendenser. De gælder mediernes konvergens, de nye medier og internationalisering og koncentration af medier.

Betænkningens tredje del - De trykte medier og anbefalinger - er forbeholdt de trykte medier. I denne del redegøres detaljeret for udviklingen inden for de forskellige grupper af trykte medier, herunder om økonomi, samarbejdsformer etc. Som afslutning på denne del er anført de af Medieudvalgets anbefalinger, der udelukkende vedrører de trykte medier.

Betænkningerne kan købes hos boghandleren eller hos:

Statens Information,

Statens Publikationer,

Postbox 1103, 1009 København K.

Tlf.: 33379228, Fax 33379299

HB

Bildemedieundervisning for danske barn 

I gjennomsnitt ser danske barn i alderen 13 - 15 år to timer TV hver dag. Hva gjør barn og unge med alle sterke inntrykk som de bombarderes med? Et utvalg har nettopp avlevert en rapport til Undervisningsministeriet om dette emnet. Konklusjonen på rapporten er at folkeskolen må ta ansvaret for å undervise barn om bildemedier. Ikke som et nytt og selvstendig fag, men integrert i øvrig medieundervisning.

I en kronikk i Berlingske Tidende skriver utvalgets leder, Birgit Meister: "Det er viktigt at vide noget om, hvordan levende billeder bliver til og præsenteres, om deres styrke og begrænsninger. De billeder vi oplever på tv-skærmerne er redigerede, og billederne kan manipuleres og fordrejes, bevidst eller ubevidst.

De kan bidrage til demokrati eller demagogi. Medierne har rokket ved grenserne mellem fakta og fiktion og præsenterer sammenhænge, som det kan være vanskeligt at gennemskue.

Derfor er det så tvingende nødvendigt, at børn og unge i skolen lærer at være kritiske og årvågne over for billedmedierne. At skolen lærer dem at tolke og forstå også den mediekultur, der nu omgiver dem."

TF/DRåben/Berlingske Tidende

Filmhuset i København 

Det startede som en storslået vision: En samling af alle danske filminstitutioner i ét hus i Københavns centrum, og et fantastisk tilbud til publikum i form af tre nyindrettede biografer, videotek, bog- og videohandel, café og database. Huset skal rumme Det Danske Filminstitut, Det Danske Filmmuseum, Det Danske Filmværksted, Dansk Novellefilm, Statens Filmcentral og Statens Filmcensur.

Projektet har været et af de mest ambitiøse tiltag i forbindelse med Kulturby-året i København, og det skulle have åbnet i forsommeren '96 i forbindelse med markeringen af 100-året for dansk film.

Sådan gik det ikke. På det planlagte åbningstidspunkt var Filmhuset stadig en larmende byggeplads, og siden er åbningen blevet udskudt i flere omgange, dels til irritation for de institutioner, der allerede er flyttet ind, dels til gene for de arrangementer, man på forhånd havde forpligtet sig til at huse. Således er Filmværkstedets festival, Copenhagen Film Festival og Nordisk Panorama blevet afviklet under mere eller mindre skandaløse forhold, og i skrivende stund er der intet, der tyder på, at huset bliver klart til den officielle åbning den 1. oktober, hvor en lang række nye arrangementer venter.

Men trods startvanskelighederne skal Filmhuset i København nok komme på benene, og gennem støv og murbrokker ser det lovende ud: Gode og veludstyrede biografer, lys, luft og plads, ideelle rammer om eksempelvis festivaler, udstillinger, seminarer, symposier, premierer og branchetræf. For det filminteresserede publikum er der ingen tvivl om, at Filmhuset bliver en meget stor gevinst, ikke mindst i forhold til at opleve kort- og dokumentarfilm under optimale forhold.

Spørgsmålet er så bare, om de forskellige danske filminstitutioner kan finde fælles fodslag og nå frem til en ledelsesstruktur, der tilgodeser såvel de enkelte institutioner som deres fælles interesse, nemlig Filmhusets publikumsareal. I løbet af efteråret vil den danske kulturminister komme med et udkast til en ny filmlov, der skal sikre dette.

Lars Movin

DR øker produksjonen 

Danmarks Radio, DR, sendte i 1995 45.990 radiotimer, fordelt på fire kanaler, opp fra 43.987 timer i 1994. Markedsandelen er den samme som i 1994; 78 %.

Sendte TV-timer er økt fra 3.741 timer i 1994 til 4.115 timer i 1995. Markedsandelen har sunket fra 30 til 28 %. Det gjenstår å se om den nye kanalen DR 2, åpnet 30. august, vil føre til økt oppslutning om DR. 2. 261 millioner DKK ble tilført DR i lisensmidler i 1995, og drifts- og anleggsunderskuddet ble 70,7 millioner kroner, mindre enn budsjettert.

DRåben/TF

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Finland

Radio- och TV-koncessionerna till favoriterna 

Finland får en ny kommersiell tv-kanal och en ny reklamfinansierad riksomfattande radiokanal. Regeringen beviljade den 26 september koncession för televisionsverksamhet till Ruutunelonen Ab och för radioverksamhet till Suomen Uutisradio (Finlands Nyhetsradio).

Ruutunelonen har meddelat, att den inleder sändningarna nästa år den 15 augusti. Kanalen skall heta PTV4. Den nya radiokanalen för sin del är färdig att starta nästa mars.

Trafikministeriet efterlyste på våren ansökningar till tv- och radioverksamhet. Ministeriet fick fem tv- och sex radioansökningar. Såväl i tv- som i radioverksamhetsansökningarna förekom många beaktansvärda kandidater. För att erhålla en koncession måste en kanal erbjuda mångsidiga och tillräckligt inhemska program. Trafikministeriet har också varit intresserad av kanalens ekonomiska situation.

Koncessionerna beviljas till analogisk sändningsverksamhet, men man förutsätter dock att de nya koncessionsinnehavarna skall finansiera en del av den kommande digitaliska sändningsverksamheten.

Allmänt ansågs att Ruutunelonen och A4 Media hade de bästa chanserna att få en tv-koncenssion. Bakom Ruutunelonen står bl.a. Sanoma Koncernen, utgivaren av Helsingin Sanomat. A4 Media för sin del ägs av kända tv-journalister - som har lovat satsa på kvalitet - och ett utländskt tv-bolag, Compagnie Luxembourgeoise de Telediffusion.

De tre övriga tv-ansökningarna lämnades av Tampereen Viestintä Ab (MTV's dotterbolag Kolmostelevisio tillsammans med mediahuset Aamulehti från Tammerfors), Modern Times Group /Kinnevik Group samt Fixum Ab (Scandinavian Broadcasting System).

Om den riksomfattande radiokoncessionen konkurrerade Suomen Uutisradio Ab (MTV, Aamulehti Koncernen och några mediahus nära de politiska partierna), Cramon Ab, NRJ SA (franskt bolag som har en lokalradio i Helsingfors), Infoline Ab (Talentum som äger yrkestidningar med ett engelskt bolag Capital Radio och en dansk koncern; Allers). Två kandidater förenade sina ansökningar efteråt. De är den norske R5 Koko Suomi och Radio Kanava Ab som ägs av några lokalradiostationer.

KK

MTV3-kanalen populær blant finske seere 

MTV3-kanalen er finnenes favorittkanal, i følge en underelse utført av Finska Gallup Ab. 52 % av TV-seerne begynner med å se på kanal 3, om de ikke vet hvilke program de ulike kanalene har å by på når de slår på TV-apparatet. Hver tredje TV-seer foretrekker å begynne med Yle1, 6% begynner med Yle2 og ingen foretrekker PTV4 som førstevalg, om man skal tro Gallup-underelsen.

Målgruppen for underelsen var 15-69-årige finskspråklige TV-seere.

MTV3-kanalen fikk også best karakter av seerne når det gjaldt profilering av forretningsidé. Dynamisk, ungdommelig og fartsfylt er beskrivelsen seerne gir av MTV3-kanalen. Underholdende, aktuell, fargerikt inntrykk og mangesidig programtilbud, er karakteristikker de fleste TV-seerne gir av MTV3.

MTV3 har en sterk posisjon blant seerne, med ca. 46 % markedsandel. Det er fjerde året på rad at MTV3 har en dominerende stilling på det finske markedet.

MTV3/TF

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Island

Bestyrelsesmøde i Eurimages afholdt i Reykjavík 

Europarådets filmfond, Eurimages, holdt sit bestyrelsesmøde i Reykjavík i slutningen af juli, inviteret af den islandske stat. Bestyrelsens formål med at holde sine møder mange steder i Europa er blandt andet at sætte sig ind i sagerne på egne betingelser med besøg i medlemslandene. Fondens formand, Gaetano Adinolfi, udtalte, at med mødet i Reykjavík fik fondens ledelse lejlighed til at stifte nærmere bekendtskab med islandsk filmproduktion.

Mødets hovedemne var dog at vælge de film, der får støtte fra fonden. Denne gang blev der blandt 30 ansøgere valgt 15 europæiske film, og ved uddelingen af støtte er det mest afgørende, om filmen anses at være lovende og ligeledes hvor meget kapital der allerede står bag fremstillingen af den. Eurimages årlige disponible midler er på ca. ISK 350 mio. og støtten til hver film beløber sig til 10%-15% af de samlede omkostninger ved den.

Eurimages har i de forløbne 6 år støttet 12 islandske film, og der har der som regel været tale om film, som er blevet fremstillet i samarbejde med producenter fra andre europæiske lande.

I sin tale til bestyrelsen ved mødets åbning sagde den islandske Kultur- og undervisningsminister Björn Bjarnason blandt andet, at med sin støtte til islandske film har bestyrelsen bekræftet islændingenes tro på, at de har noget at bidrage med til europæisk og international kultur. Adinolfi erklærede sig enig og gav udtryk for, at europæisk kultur har utallige ansigter selv om den er opstået fra en fælles rod.

JG

Forslag til opbygning af islandsk filmproduktion 

Islands kunstnerforbund har fremlagt forslag om opbygning af islandsk filmproduktion. Forbundets formand, Hjálmar H. Ragnarsson, siger, at udenlandske investorer, der ofte ejer majoriteten i de film, der fremstilles her i landet, krævede øgede bidrag fra Island over for deres, og at der er udsigt til at størstedelen af islandske film i fremtiden bliver engelsksprogede, hvis ikke der gøres noget ved sagen.

Baggrunden for disse forslag er efter Islands kunstnerforbunds udsagn nødvendigheden af at der opstilles en fremtidsvision med hensyn til opbygning af filmproduktion i Island. Filmproduktionens barndom er slut og der er dystre udsigter i branchen.

Øgede midler
Blandt forbundets forslag er at Islands Filmfond får øgede midler fra statskassen, der skal gå ubeskåret til produktion af spillefilm. Der forventes etableret en fond hos Reykjavík kommune, hvor unge filmproducenter kan søge støtte. Fremstilling af dokumentarfilm og tv-drama skal styrkes via etablering af en tv-fond, der skal uddele ISK 200-250 mio. årligt.

Midlerne skal samles med en særlig afgift på alle tv-stationers samlede omsætning. Et fast beløb skal efter forbundets mening opkræves af udlejede videokassetter og det skal gå til en forfatterfond, der skal støtte manuskriptskrivning og musikalske kompositioner til islandske film.

Filmcenter
Kunstnerløn skal også i henhold til forslagene være inde i billedet og via skattelovgivningen skal der opfordres til investering i islandske filmproduktionsvirksomheder. Der tales også om etablering af et filmcenter, til præsentation og distribuering af film og tv-stof, samtidig med at der lægges vægt på opbygning af Islands Filmmuseum.

Såfremt forslagene føres ud i livet, skal der sættes regler om minimal andel af indenlandsk programstof hos Islands Radio og fremstilling af dramatisk stof overføres til private virksomheder uden for institutionen.

Samarbejdet med udenlandske tv-stationer skal styrkes og der foreslås ligeledes, at der etableres en forevisningssal, hvor man prioriterede islandske film.

JG

Islandsk softwarevirksomhed i samarbejde med Intel 

Der er indgået aftale om samarbejde mellem en islandsk virksomhed, softwarefirmaet OZ, og det amerikanske kæmpefirma Intel. Intel vil bl.a anvende software fra OZ til at præsentere sin fremtidsvision om kommunikation via Internet på en konference for lederne af højteknologi- og underholdningsindustrien i USA.

En femten minutters præsentation på Sun Valley-konferencen for de tilstedeværende er uden tvivl en af de største etaper i virksomhedens historie, som dog allerede har gjort sig gældende vest for Atlanten og f.eks. allerede har indledt et samarbejde med producenten af Netscape (WWW-netværksprogrammet) og andre virksomheder inden for netværkskommunikation.

Samarbejdet med Intel er ikke mindre vigtigt for OZ fordi firmaet er en de største producenter af processorer til computere. OZ's software, der i hovedtræk er en tredimensional netbrowser, kræver processorer med stor kapacitet, og hvis den bliver populær er det sandsynligt, at der sker en stigning i salget af højkapacitetsprocessorer fra Intel.

JG

Ny direktør for Islands Filmfond 

Thorfinnur Ómarsson er fra 1. september ny direktør i Islands Filmfond i stedet for Bryndís Schram, som opsagde sin stilling i foråret. Thorfinnur Ómarsson har studeret fransk i Montpellier og medievidenskab i Paris. Fra 1993 har han været ansat hos Islands TV, først som tilrettelægger af udsendelsen Dagsljós og senere som journalist. Fondens bestyrelse indstillede enstemmigt Ómarsson til stillingen over for kultur- og undervisningsministeren. Der var 11 ansøgere om stillingen.

JG

Nyt dagblad 

Virksomheden Frjáls fjölmiðlun (Fri medievirksomhed) har købt majoriteten i udgivelsesvirksomheden Dagsprent. Dagur-Tíminn er navnet på et nyt dagblad, der blev skabt i juli med sammenlægning af dagbladene Tíminn i Reykjavík og Dagur i Akureyri. Det nye blads hovedkvarter er i Akureyri og det første eksemplar udkom torsdag den 29. august.

Uafhængigt
Det er meningen at det nye blad skal være større og indholdsrigere end Dagur og Tíminn var hver for sig. Nu har bladene ialt 10.000 abonnenter og en stor del af dem bor uden for hovedstadsområdet.

Bladet skal være uafhængigt af politiske partier, men det vil lægge vægt på behandle provinsens anliggender og være et forum for debat om emnet. Der vil ikke blive tale om redaktionelt samarbejde med dagbladet DV, som ejes af Frjáls fjölmiðlun, og aviserne bliver derfor konkurrenter. DV er nu landets næststørste avis.

Styrket driftsgrunlag
Med sammenlægning opstår der i Island det tredje dagblad, der udsendes til hele landet. Frjáls fjölmiðluns talsmænd siger, at efter grundige overvejelser har de anset, at der var plads til det tredje store dagblad på markedet, og hvert enkelt af de to blade, Tíminn og Dagur, har da også styrket deres driftsgrundlag i de forløbne år.

Med sammenlægning af aviserne er der blevet lagt en meget stærk grund, som det ny blad kan baseres på. Frjáls fjölmiðlun deltager i mangeartet udgivelsesvirksomhed, med trykte og elektroniske medier. Dette projekt er en naturlig udvidelse af firmaets virksomhed.

Med sammenlægningen af Tíminn og Dagur vokser samtidig den mediekæde, der er tilknyttet Frjáls fjölmiðlun hf.

Udover Dagur-Tíminn udgiver selskabet DV som tidligere nævnt, ejer forlaget Úrval og andel i Viðskiptablaðið (Handelsbladet). Íslenska útvarpsfélagið (Det islandske radioselskab), der driver tv-stationerne Stöð 2 og Fjölvarp (Multikanal) og radiostationen Bylgjan, har så andel i Frjáls fjölmiðlun hf.

JG

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Norge

Mediebransjen bør opprette medieombud 

Norsk Presseforbund - pressens selvjustisorgan for etikk - bør opprette en egen stilling som medieombud, mener en arbeidsgruppe som har utredet spørsmålet for Kulturdepartementet.

Utredningen NOU 1996:12 "Medieombud" ble overlevert til kulturminister Åse Kleveland i august. Arbeidsgruppen går også inn for at det nåværende Pressens Faglige Utvalg (PFU) blir et medieetisk klageorgan for alle typer medier, og at den lovoppnevnte Klagenemnda for kringkastingsprogram nedlegges.

Arbeidsgruppen mener at medieombudet bør ha en meklerrolle mellom publikum og mediene i saker som gjelder personvernet. I medieetiske saker skal medieombudet ha en aktiv informasjonsrolle overfor medier og publikum.

Medieombudet skal ikke uttale seg om generelle mediepolitiske saker. Arbeidsgruppen er delt i synet på lovforankring av medieombudet. Stortinget bad for tre år siden Kulturdepartementet utrede spørsmålet om medieombud. Departementet oppnevnte i mai 1994 en arbeidsgruppe bestående av daværende forbrukerombud, nå lagdommer, Kjersti Graver, professor Anne-Lise Seip, Universitetet i Oslo og sjefredaktør i Vårt Land, Helge Simonnes som har vært leder av arbeidsgruppen.

Arbeidsgruppen mener at et medieombud vil styrke og synliggjøre det medieetiske arbeidet som gjøres i Norge. Det er arbeidsgruppens oppfatning at publikum i mange tilfeller ikke vet hvor de skal henvende seg med klage for å få en sak behandlet i forhold til det medie-etiske regelverket.

Arbeidsgruppen mener det er viktig at det etableres et felles klage- og tilsynssystem for alle typer medier. To organer blir foreslått: Et medieombud som ivaretar meklingsfunksjonen og et klageorgan som i stor grad bør drives etter mønster av nåværende Pressens Faglige Utvalg. Klageorganet skal fatte avgjørelser i saker som gjelder personvernet etter Vær Varsom-plakaten, men det skal ikke behandle sakene før de har vært til behandling hos medieombudet.

Arbeidsgruppen har ikke vurdert innholdet i Vær Varsom-plakaten, som er den medieetiske normen mediene baserer sin selvjustis på. Arbeidsgruppen viser til at det er oppslutning om denne normen, og har lagt til grunn at både medieombudets og klageorganets virksomhet skal baseres på denne normen.

I arbeidsgruppen er det uenighet i spørsmålet om klageordningen skal forankres i lovgivning. Flertallet, som består av Kjersti Graver og Anne-Lise Seip, mener det er behov for en rammelov for å sikre at alle aktører blir forpliktet til å respektere avgjørelsene til et bransjestyrt klage- og tilsynssystem. Flertallet mener imidlertid at bransjen selv bør ha ansvaret for driften av medieombudet og klageorganet. Om bransjen ikke etablerer et tilfredsstillende klagesystem innen rimelig tid, kan en forvaltningsmodell være aktuell, skriver Kjersti Graver og Anne-Lise Seip i utredningen.

Helge Simonnes, som utgjør mindretallet, mener at enhver lovforankring vil rokke ved den selvstendige rollen mediene skal ha i forhold til myndighetene. Han mener at det medieetiske tilsynssystemet fullt ut må være basert på selvjustis.

Han støtter tanken om et medieombud dersom det drives i regi av Norsk Presseforbund. Den lovgivende myndighet bør ikke ha rett til å påvirke medienes arbeid gjennom lovreguleringer, selv om det er tale om en "mild" lovutøvelse i form av en rammelov, understreker Helge Simonnes. Løsningen som den norske arbeidsgruppen har landet på, skiller seg ut fra det medieetiske klage- og tilsynssystemet i både Sverige og Danmark. I Danmark er dette feltet regulert av en egen medieansvarslov, og det er opprettet en offentlig nemnd som skal vurdere om god presseskikk er fulgt.

Sverige har i lang tid hatt en egen presseombudsmann, men denne har bare ansvar for det som publiseres i trykt skrift. Presseombudsmannens virksomhet baseres i Sverige på prinsippet om pressens selvjustis. For etermediene finnes det her et eget offentlig tilsynsorgan.

Lars-Petter Øyen/Kulturdep.

Utkast til lov om mediekonsentrasjon 

Kulturdepartementet har lagt ut et utkast til lov om tilsyn med visse erverv i dagspresse og kringkasting til høring.

Departementet viser i notatet til behovet for en særlig regulering av eierforhold i meningsbærende medier (kringkasting og dagspresse). I lovutkastet er det lagt vekt på en mest mulig helhetlig og fleksibel tilnærming til regulering.

Lovens formål "å fremme ytringsfriheten, de reelle ytringsmuligheter og et allsidig medietilbud" står sentralt i lovutkastet.

Kulturdepartementet foreslår at det opprettes et eget tilsynsorgan med hjemmel til å gripe inn mot erverv som ikke er i samsvar med lovens formål. Inngrep kan enten innebære forbud mot et erverv, påbud om å avhende eierandeler eller at det gis tillatelse på vilkår. Som et ledd i å sikre forutsigbarhet om tilsynets avgjørelser legges det opp til at prospektive erverv kan legges fram for tilsynsorganet til forhåndsvurdering.

Det er lagt vekt på at loven skal være fleksibel innenfor gitte rammer.

Tilsynsorganet vil etter forslaget ha plikt til å vurdere alle forhold av relevans innen det markedet som ervervet gjelder. Dette betyr at utgangspunktet for tilsynsorganets vurdering skal være det konkrete marked og de konkrete eierforhold til det medium som ervervet gjelder.

Det er lagt opp til at tilsynsorganet skal ha en så uavhengig stilling som mulig i forhold til offentlige myndigheter. Det foreslås at Kongen oppnevner styret for tilsynsorganet, men at tre av fem medlemmer oppnevnes etter forslag fra uavhengige instanser.

Utgangspunktet for lovutkastet er innstillingen til eierskapsutvalget - et bredt sammensatt utvalg til å vurdere eierforholdene i mediene. Utvalgets innstilling, NOU 1995:3 Mangfold i media, om eierkonsentrasjon i massemedia, ble avgitt 21. februar 1995 og inneholder en rekke forslag til regulering av eierskap i mediesektoren.

Loven vil trolig fremmes for Stortinget i form av en proposisjon innen utløpet av 1996. Kulturdepartementet tar sikte på å legge frem en egen stortingsmelding som tar for seg eierskapsutvalgets øvrige tilrådinger parallelt med proposisjonen.

Lars-Petter Øyen/Kulturdep.

Ytringsfrihetskommisjon oppnevnt 

Regjeringen har oppnevnt en kommisjon som skal vurdere ytringsfrihetens stilling i det norske samfunnet. Kommisjonen ledes av professor Francis Sejersted, med bibliotekdirektør Vigdis Moe Skarstein som nestleder.

Kjernepunktet i arbeidet til kommisjonen er å revidere grunnlovens regler om ytringsfrihet, med utgangspunkt i en drøfting av det rettspolitiske grunnlaget for grunnlovens vern av ytringsfriheten, og en analyse av de faktiske vilkår som påvirker ytringsfriheten.

Dagens norske grunnlov har stått uendret siden 1814 og verner direkte bare retten til å ytre seg (formell ytringsfrihet), og ikke retten til å e, motta, lagre, bearbeide og formidle ytringer (informasjonsfriheten). Kommisjonen er bedt om å vurdere om, og eventuelt hvor langt, grunnloven bør verne om informasjonsfriheten, herunder allmennhetens rett til innsyn i forvaltningens saksdokumenter.

Kommisjonen skal også vurdere på hvilken måte det rettslige vernet for ytringer gjennom demonstrasjoner (demonstrasjonsretten) bør sikres, drøfte prinsipielt vernet om individet sin verdighet og integritet, og injurievernet, og vurdere om, og i tilfelle i hvor langt, grunnloven skal omfatte vern av kommersielle ytringer, typisk i form av reklame og diskriminerende ytringer.

Et sentralt punkt i utredningsarbeidet vil være å avgrense nærmere grunnlovens vern av ytringsfriheten mot andre grunnleggende rettigheter og verdier. Dagens grunnlovsbestemmelse om ytringsfriheten har vært kritisert for i for stor grad å gi rom for innskrenkinger i ytringsfriheten. Kommisjonen er derfor bedt om å drøfte de interessene som kan komme i strid med ytringsfriheten og veie disse opp mot ytrings- og informasjonsfriheten.

Medlemmene i kommisjonen er professor Jon Bing, redaktør Thor Bjarne Bore, rektor Tove Bull, journalist Irene Diis Bøhn, forfatter Anne Holt, prosjektleder Kristin Høgdahl, prosjektleder Nita Kapoor, sametingspresident Ole Henrik Magga, professor Helge Rønning, professor Gunnar Skirbekk, professor Eivind Smith, advokat Hans Stenberg-Nilsen, informasjonssjef Ellen Stensrud og ambassadør Kjeld Vibe. Kommisjonen skal avgi sin utredning innen 1. juli 1999.

Lars-Petter Øyen/Kulturdep.

NRK 2 åpnet 31. august 

Ganske nøyaktig ett døgn etter at Danmarks Radio åpnet sin andre fjernsynskanal åpnet NRK sin nye kanal med egen profil som "ung og tung". Et av de viktigste målene med den andre statskanalen er et for på å erobre unge seere mellom 15 og 35. Målet er å oppnå en seeroppslutning på 5 pst. Reaksjonene blant publikum og kritikere er blandede etter de første ukenes sendinger.

I tillegg til det moderne, hippe og provoserende, som skal fange de unges oppmerksomhet er undervisningsfjernsyn, dokumentarer, film, nyheter, debattprogram og tyngre kulturprogram representert som faste poster på sendeskjemaet.

NRK 2 vil i første rekke satse på egenproduserte programmer. Kanalen skal ledes av en liten stab av fast ansatte, mens programmene i første rekke skal produseres av eksisterende enheter i NRK.

NRK 2 skal som NRK 1 finansieres av fjernsynslisensen. Kanalen skulle fra første dag hatt en husstanddekning på totalt 80 pst. Mangelen på full dekning, som særlig er merkbar i sparsomt bebygde strøk, har ført til protester og krav om redusert lisens. Protestene har vunnet et visst gehør i den politiske opposisjonen selv om et bredt flertall aksepterte den samme dekningsgraden i behandlingen av stortingsmeldingen som la grunnlaget for opprettelsen av kanalen. Det er da også tvilsomt om det til slutt blir flertall for differensiert lisens i Stortinget.

Lars-Petter Øyen/Kulturdep.

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Sverige

Digitala satellitsändningar från Sveriges Television 

Norden

24 timers nordisk, digital og samisk radiokanal 

Et halvt hundreår etter de første ti-minutters-sendingene på samisk i NRK er optimismen stor i Karasjok: Om de nordiske radiosjefene gir sin tilslutning i januar 1997 kan digitale prøvesendinger på en fellesnordisk samisk kanal være i gang høsten 1997. Den norske sameradioen er best utbygd av de nordiske sameradioene (Sveriges Radio/Kiruna, YLE/Enare og NRK/Karasjok) og har over 50 medarbeidere fordelt på hovedkontoret og seks-sju lokalkontorer, hvorav ett i Oslo. NRKs Sámi Radio sender i dag fem og en halv time daglig hvorav en halv time på riksnettet. De samiske sendingene har hatt betydning for samene; språk, kultur og identitet er styrket.

Sameradiosjef Nils Johan Heatta tror på en gradvis oppbygging av de fellesnordiske samiske sendingene. De digitale prøvesendingene vil bli supplert med sendinger på FM-nettet. Etter hvert som DAB-(Digital Audio Broadcast)mottakerne blir billigere og tilgjengelige, vil den fellesnordiske kanalen gå helt over til digitale sendinger. I dag koster DAB-mottakere 20.000 - 25.000 NOK, om to-tre år vil prisen være mindre enn en tiendedel av dette. Tidsperspektivet for å bygge opp en nordisk samekanal med sendinger 24 timer i døgnet er 5-6 år etter innledningen av prøvesendingene. Den digitale nettutbyggingen skal starte i områder med størst innslag av samisk befolkning.

Ressursutnyttelse og koordinering er stikkord for samarbeidet. Bl.a. vil en felles nordisk nyhetsredaksjon bli bygd opp, som kanskje også kan arbeide med TV-nyheter. Et samisk nordisk TV-samarbeid om nyheter kan være realisert i 1998/99.

Hvor ledelsen av den nordiske samekanalen skal plasseres er ikke bestemt ennå. Foreløpig er ikke Russland med i det samiske radio- og TV-samarbeidet på Nordkalotten; det finnes ingen samarbeidspartnere der ennå.

TF

CD-ROM om nordiske spillefilmer 

Nordisk Film- & TV-fond har i samarbeid med de nordiske filminstituttene utviklet en ikke-kommersiell CD-ROM med informasjon om ca 100 filmer, produksjonsdata, filmmiljøet i Norden og annet som kan være nyttig å ha lett adgang til. Norske Sygna, Høgskolesenteret i Bergen og islandske Nova Media har stått for den tekniske utviklingen.

Innholdet av CD-ROM'en skal legges på Internett, men mindre av kapasitetskrevende videobasert informasjon. Informasjon på Internettet kan oppdateres ofte, og det er planlagt en kobling mellom Internett- og CD-ROM-basert informasjon. Hver film presenteres med en trailer, musikk fra filmen, synopsis, produsenter, team, regissør og skuespillere.

Nordic Film News/TF

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé