Nordisk Medie Nyt: Resymé

Danmark

Mediepolitikken 1997-2000 

Regeringen og alle partier i Folketinget (bortset fra Enhedslisten) indgik den 10. maj 1996 efter langvarige forhandlinger en mediepolitisk aftale, som fastlægger rammerne for dansk radio og TV for de kommende 4 år.

Aftalen har til formål at sikre de danske elektroniske medier og dansk film så frie og brede rammer som muligt, og gøre medierne i stand til at imødegå den øgede udenlandske konkurrence og de udfordringer, som den teknologiske udvikling kræver.

Af væsentlige elementer i aftalen kan nævnes:

Der afsættes betydelige ekstra midler til dansk filmproduktion i Danmarks Radio og TV 2, i alt 295 mio.kr. over aftaleperioden.

Danmarks Radio og TV 2 får øgede økonomiske frihedsgrader. Det nuværende budgetrammesystem afskaffes, og for fremtiden får TV 2 fuld råderet over reklameindtægterne - samt sin del af licensindtægterne - og DR over sin del af licensindtægterne. Endvidere får DR og TV 2 mulighed for at oprette datterselskaber eller indgå i samarbejde med andre selskaber, f.eks. med henblik på betalings-tv-virksomhed, samt ret til at drive televirksomhed.

Public service-forpligtelserne udbygges med bl.a. krav om øget engagement i dansk filmproduktion og øget anvendelse af uafhængige producenter. Der skal aflægges regnskab for opfyldelsen af public service-kravene.

Der skal snarest indledes drøftelser om, hvorvidt der er basis for at etablere TV 2 som et aktieselskab med public service-forpligtelser, således at en evt. nyordning kan træde i kraft pr. 1. januar 1998.

Lokalradioer og lokal-tv får ret til networking på en række betingelser. For lokal-tv er betingelserne bl.a., at der sendes mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer om aftenen, og at der stilles sendetid til rådighed for ikke-kommercielle stationer på nærmere fastsatte tidspunkter.

Lokalradioernes sendestyrke øges fra 30W til 160W, og der gives mulighed for større dækningsområder.

Til støtte af ikke-kommerciel lokal radio og tv oprettes en pulje på 50 mio.kr. årligt, finansieret bl.a. af en afgift på kommercielt lokal-tv og af licensmidler.

Der oprettes to 4-årige puljer på hver 5 mio.kr. årligt til forsøg med lokal-tv og televirksomhed og forsøg med medieskoler.

Licensen vil kun stige med 3,3 pct. årligt, svarende til pris- og lønudviklingen.

Ændring af aftalen inden for aftaleperioden forudsætter enighed mellem aftaleparterne.

Der vil til efteråret blive fremsat de nødvendige forslag til ændring af radio- og fjernsynsloven pr. 1. januar 1997.

De nye regler på lokalradio- og -tv-området vil først slå fuldt igennem, efterhånden som de nuværende sendetilladelser udløber, med mindre stationerne ved frivillig aftale bliver enige om at overgå til den nye ordning tidligere. De aftalepunkter, som ikke kræver ændring af loven eller tilhørende bekendtgørelser - eksempelvis øgningen af lokalradioernes sendestyrke - vil blive gennemført så hurtigt som muligt.

HB

Danmarks Radios satellitkanal, DR2 

Som tidligere omtalt i Nordisk Medie Nyt indgik regeringen den 20. januar 1995 en aftale om styrkelse af dansk public service-tv. Som en del af aftalen fik Danmarks Radio (DR) tilladelse til at påbegynde forsøg med en satellitkanal, der anvender den nye digitale teknik, Som et særskilt punkt i aftalen blev det bl.a. besluttet, at der senere i Folketinget skal fremsættes et lovforslag, der uomtvisteligt giver DR hjemmel til at udsende de nye programmer via satellit.

Dette lovforslag blev vedtaget af Folketinget den 31. maj 1996.

Baggrunden for lovforslaget er den tvivl, der har været rejst om, hvorvidt DR efter den gældende lov har mulighed for at udsende public service-programmer, som kun kan modtages af seere, der er i besiddelse af en parabolantenne eller er tilsluttet kabel-tv. Det anslås, at omkring 65 % af de danske husstande vil være i stand til at modtage satellitkanalen.

Der er to formål med at tillade forsøget: For det første vil satellitkanalen være et supplement til de nuværende udsendelser på DR, og for det andet vil det give DR mulighed for at lære den digitale teknik at kende forud for lanceringen af de digitale jordbaserede kanaler. Forsøget - som forventes at starte den 30. august i år - skal således ses som et led i DR`s deltagelse i den teknologiske udvikling.

HB

Tast en film 

"Det er lige før man kan kalde det ''video on demand'' - som er noget meget smart, nyt og teknisk avanceret," skriver Danmarks Radios internblad DRåben. Og fortsetter: "Men i DR kalder vi det ''Tast en film'' - og det er ikke helt det samme."

I løpet av seks sommerfredager har DR-seerne fått mulighet til å velge via telefonen hvilken film de vil se. Den filmen som har fått flest stemmer vises. Avstemningen følges på skjermen.

DR har håndplukket 30 filmer og hver fredag er det stilt opp fem alternativer til avstemning.

TF/DRåben

David Rose til den europeiske filmhøyskolen 

Den europeiske filmhøyskolen (European Film College) i Ebeltoft har ansatt David Rose som leder av etterutdanningen for profesjonelle filmfolk. Rose har de siste 20 år vært en markant person i engelske og europeiske filmproduksjonsmiljøer. Karrieren som produsent startet i BBC, senere ble det Channel Four. Av de mange filmene Rose har produsert kan nevnes "Paris, Texas" og "A room with a view".

Etterutdanningen ved filmhøyskolen i Ebeltoft mottok i 1995 anerkjennende støtte fra bl.a. amerikanske filmprodusenter.

TF

Prisregn i juni 

DR TVs Børne- og Ungdomsafdeling sikret seg i juni igjen en førstepris på den internationale TV-festivalen for barneprogrammer, Prix Jeunesse, med programmet "Os det er bare os".

Samtidig vant Lars von Trier en førstepris på den internationale filmfestivalen i Uruguay for den allerede svært prisbelønte TV-serien "Riget".

TF/DRs Tekst-TV

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Finland

Principbeslut om digitalisering - radio- och tv-koncessioner lediganslås 

Trafikministeriet lediganslog i slutet av maj koncessionerna för riksomfattande radio- och televisionsverksamhet som fungerar med analog teknik. Ansökningstiden gick ut i slutet av juni.

Regeringen beslöt i maj om att ledig-anslå radio- och televisionskoncessionerna. Samtidigt fattade regeringen ett principbeslut om digitaliseringen av rundradioverksamheten.

Avsikten är att kräva att de som erhåller analoga koncessioner förbinder sig till digitalisering. Villkoren för koncessionerna blev separat utredda i såväl ministerarbetsgruppen som riksdagsgrupperna.

Som villkor för den riksomfattande radiokoncessionen ställs att koncessionsinnehavaren förbinder sig att investera i aktiekapitalet för det blivande distributionsbolaget för digital radioverksamhet en summa som motsvarar uppbyggandet av en programkanal.

Som andra villkor ställs bl.a. att programutbudet är till räckligt mångsidigt och att sändarnätet skall täcka 85 % av befolkningen fram till år 2000. Regional reklam tillåts inte. Koncessionsperioden är 10 år.

Koncessionsinnehavaren för televisionsverksamheten skall förbinda sig att på egen bekostnad ta i bruk två programkanaler inom det digitala distributionsnätet om man i Finland inför ett markbundet digitalt televisionsnät.

Sändarnätet skall byggas upp så att sebarhetsområdet efter tre år täcker 70 % av befolkningen. En public service -avgift som årligen utgör högst 33 % av omsättningen för reklamförsäljningen skall också betalas.

Föreskrifter meddelas även om andelen finskspråkiga program och andelen program av oberoende producenter. Televisionskoncessionen beviljas för fem år.

De fem koncessionsansökningar som redan tillställts trafikministeriet beaktas då beslutet fattas.

Statsrådet skall, då sökandena utvärderas, fästa särskild uppmärksamhet vid att programutbudet är inhemskt och av hög kvalitet samt att mångsidigheten inom radio- och televisionsverksamheten garanteras och i samband med det vid koncentrationen av kommunikationsmedlens ägoförhållanden.

Trafikministeriet har bett Rundradion att vidta skyndsamma åtgärder i syfte att grunda ett dotterbolag för skötseln av digital rundradioverksamhet.

Rundradion skall även lämna en plan över bolagisering av distributionskanalen. Koncessionerna för digital radioverksamhet lediganslås ännu mot slutet av innevarande år och koncessioner för televisionsverksamhet i början av nästa år.

KK

Förslag om ändrade villkor för filmfinansiering 

Den av undervisningsministeriet tillsatta arbetsgruppen för filmfinansiering lämnade sina förslag i våras. Arbetsgruppen lägger fram flera olika sätt att främja förutsättningerna för produktion av finsk film.

Arbetsgruppen föreslår att

1) produktionsstödet för film fördubblas före år 2000

2) produktionsbolagens verksamhetsbetingelser förstärks med hjälp av ett utvecklingsprogram som genomförs i samarbete mellan Finlands filmstiftelse och handels- och industriministeriet

3) marknadsfinansieringen utökas i mån av möjlighet genom att garantierna utvecklas

4) den avgift som baserar sig på distribution blir en ny finansieringskälla för filmproduktionen

5) finansieringsunderlaget för inhemsk film utvidgas genom ökad sponsorfinansiering

6) mervärdesskatten på biografiernas biljettintäkter sänks till 6 % och att

7) de riksomfattande tv-kanalerna förpliktas att skaffa 30 % av programmen via obundna producenter.

KHK

YLE i framgang i jubileumsåret 

I 1996 feirer YLE, Finlands public service-organisasjon, sitt 70-års-jubileum. Det kan YLE gjøre i forvissning om at selskapet er i framgang. I årsrapporten for 1995 pekes det på at YLEs finansielle stilling utviklet seg bedre enn ventet. Omsetningen økte og utviklingen har gitt grobunn for nye satsinger i en hurtig skiftende medietid.

Ikke minst den digitale utviklingen opptar YLEs ledelse og medarbeidere. YLE forbereder seg bl.a. gjennom å delta i et nasjonalt multimediaprosjekt.

Andelen av publikum som ser og hører YLEs programmer holder seg relativt stabil. Men YLEs ledelse anser at økt konkurranse i form av flere kanaler vil være en trusssel i framtiden og vil bruke mye ressurser på opplæring og utvikling av medarbeiderne.

"Suksessen til en public service-organisasjon avhenger av kontakten med publikum. Med andre ord, organisasjonens legitimitet skapes gjennom programvirksomheten", sier YLEs direktør, Arne Wessberg, i et forord til årsrapporten. Bare om programmene har stor bredde og bærer preg av skaperglede vil et kritisk og kresent publikum finne fram til YLEs sendinger og forbli trofaste lyttere og seere, framholder Wessberg.

TF/YLEs årsrapport 1995

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Åland

Ålands Radio/TV er i gang med sendinger 

1. mai 1996 gikk Yleisradio/Rundradions Radio Åland over i historien og det landskapseide selskapet Ålands Radio/TV begynte sendingene. Det nye selskapet overtok både personale og utrustning fra Radio Åland.

Det nye forvaltningsrådets leder, lagtingets vicetalman Ray Söderholm sa i en innvielsestale at det frie ordet skal sveve fritt i den ålandske eteren. En granskende og ubundet journalistikk skal også i framtiden være ledestjernen og selskapets ansatte skal ikke være redde for politisk innblanding i virksomheten.

TF/Nordisk Kontakt

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Island

Rapport om revidering af Radiospredningsloven 

I slutningen af april præsenterede kultur- og undervisningsminister Björn Bjarnason over for regeringen en rapport fra en arbejdsgruppe om revidering af Radiospredningsloven. På forslag fra kultur- og undervisningsministeren vil de politiske partier indlede forhandlinger om revidering af Radiospredningsloven og støtte sig til rapporten. Rapportens hovedformål er at pege på løsninger til en styrkelse af mulighederne for de elektroniske medier til at varetage fremstilling af islandske programmer, og er baseret på den forudsætning, at samtlige elektroniske midler spiller en vigtig rolle med hensyn til islandsk kultur.

I hovedtræk fastslås det i rapporten, at man skal nærme sig dette mål ad to veje. Den første består i at styrke privatdrevne elektroniske midlers kulturelle rolle og øge deres muligheder for at tage sig af fremstilling af indenlandske programmer. Ved at øge råderum og motivering og holde folk til ilden, skabes der forudsætning for øget fremstilling af indenlandske programmer i de privatdrevne elektroniske medier. For det andet går forslagene i rapporten ud på at styrke Islands Radios (RÚV) offentlige servicerolle og de forpligtelser, der følger af institutionens særstilling og kulturelle rolle. Med nye betoninger, tydeligere arbejdsfordeling, klarere målsætning og omstrukturering, bliver Islands Radio i højere grad i stand til at varetage sin rolle og stå i spidsen for islandske elektroniske medier med hensyn til fremstilling af indenlandske programmer. "Islands Radios virksomhed har været og er stadig en vigtig del i nationens opvækst og kultur. Derfor er det af afgørende betydning at Islandsk Radios virksomhed og rolle styrkes, men samtidig er det nødvendigt, at institutionens særstilling og forrettigheder ikke begrænser andre elektroniske mediers muligheder for at give deres besyv med til den nationale kultur og indenlandsk programvirksomhed", hedder det i rapportens konklusion.

I rapporten er der en lang række forslag, der går i denne retning. Blandt andet foreslås det, at der skabes øget spillerum for privatdrevne elektroniske mediers fremstilling af programmer ved at RÚV gradvist fjerner sig fra reklamemarkedet. Det foreslås ligeledes, at RÚV ophører med sponsorering af programmer og udsendelse af TV-salgsprogrammer. Det foreslås endvidere, at Radiostationernes kulturfond nedlægges, og at der etableres en Elektroniske mediers kulturpris, der skal uddele anerkendelse og støtte til dem, der menes at gøre noget ved fremstilling af indenlandske programmer. Der foreslås ikke ændringer af bestemmelserne i Radiospredningsloven om oversættelsespligten, men på stationer, der udsender børnestof skal mindst halvdelen af det være indenlandsk eller forsynet med islandsk tale. Arbejdsgruppen mener, at der bør skelnes mellem RÚVs officielle servicerolle og de faktorer, der hører til konkurrerende virksomhed. Det anses for vigtigt, at der gælder den hovedregel i RÚVs daglige drift, at virksomheden indskrænkes til de faktorer, der ikke kan placeres andre steder. Det foreslås, at RÚV indleder forhandlinger med Post- og Telestyrelsen om overtagelse af distributionen af radio- og tv-stof og at opkrævning af licensafgifter indstilles, men at institutionens indtægter skabes med kopskatter eller med de bevilgende myndigheders direkte bidrag. Radiorådet skal nedlægges og i stedet skal der etableres en administrerende direktion med fem medlemmer, der sammen med radiodirektøren har ansvaret for RÚVs drift over for kultur- og undervisningsministeren.

Meningen med arbejdsgruppens rapport var, at den skulle danne grundlag for en debat om radio- og TV-lovgivning og radio- og TV-anliggender i almindelighed. Det tør nok siges, at rapporten har opnået de forventede resultater i denne henseende. Der var en heftig debat om rapportens indhold i pressen og i Altinget. Hver har sin mening om forslagenes værdi, især hvad angår dem, der vedrører selve Islands Radio. Nogle mener, at der gås for vidt og andre at der ikke gås vidt nok. De fleste ser dog ud til at mene, at det er nødvendigt at revidere Radiospredningsloven fra 1985 og forberedelse til et regeringsforslag om ændringer af den vil givetvis blive indledt i sommer.

JG

Stigende interesse for distribution af udenlandsk tv-stof i Island 

Yderligere fire virksomheder, foruden de eksisterende, distribuerer stof fra udenlandske tv-stationer i Island, dvs. Syn a/s, Bíórásin hf. (Biokanalen a/s), Aksjón a/s og Elnet a/s. For nylig vedtog Radiospredningsnævnet, at ovennævnte virksomheder skulle have tilladelse til at distribuere stof på mikrobølge, de to sidstnævnte virksomheder har fået tilsagn om tilladelser til at distribuere programstof over hele landet. Syn a/s har allerede egen programflade. Virksomhedens tilladelse blev for nylig forlænget med 7 år og stationen sender nu til hele landet.

Relætransmissioner af udenlandske tv-programmer i Island sker nu via mikrobølge og der er kun tale om 22 kanaler til dette brug. Ved tilkomsten af nye virksomheder på dette område vedtog Radiospredningsnævnet at foretage nogle ændringer af de tidligere tilsagn om midlertidige tilladelser til Íslenska sjónvarpið hf. (Det Islandske TV a/s) og Syn a/s, og Íslenska útvarpsfélagið - Fjölmiðlun hf. (Det islandske radioselskab - Medieformidling a/s) blev ligeledes frataget deres midlertidige tilladelser til relætransmissioner i henhold til en aftale, der var indgået mellem virksomheden og Radiospredningsnævnet.

Der har været temmelig megen omtale i nogle medier om nævnets tildelinger, bl.a. i lyset af ejerforholdene i Íslenska útvarpsfélagið - Fjölmiðlun hf. og Syn hf., hvor de samme parter ejer store andele i begge stationer. Det samme kan siges om Íslenska sjónvarpið hf. og Bíórásin hf.

Der var en debat uden for dagsordenen i Altinget om fremgangsmåden ved uddelingen af tilladelser og andet i forbindelse med Radiospredningsnævnets virksomhed. Kultur- og Undervisningsministeriet præsenterede nævnets svar, hvor det bl.a. blev understreget, at midlertidige tilladelser ikke betød tilladelse til lang tid, og at det desuden er muligt at opsige aftaler om tilladelser uden varsel, hvis nævnet mener, der er behov for det af konkurrencehensyn. Det samme gjaldt efter nævnets mening om såkaldt tilsagn om midlertidig tilladelse.

Vedrørende kritikken af, at der var tydelig forbindelse mellem ejere af Syn hf. og Íslenska útvarpsfélagið, påpegede Radiospredningsnævnet, at der ikke i islandsk lovgivning findes nogen bestemmelse, der forbyder, at samme part ejer andel i flere end en medievirksomhed, og at der heller ikke var anført noget om hvor stor en andel vedkommende måtte eje.

Der har derfor været nogen offentlig debat om situationen på tv-markedet i den forløbne tid. Nu er fordelingen af kanalerne på mikrobølge som følger: Íslenska útvarpsfélagið hf.: 5 programflader, Íslenska sjónvarpið hf.: 5 programflader, Syn hf.: tilsagn om tilladelse til 3 programflader, Bíórásin hf.: tilsagn om tilladelse til 3 programflader, Omega: tilsagn om tilladelse til én programflade. Desuden distribueres programfladerne fra Syn hf., RÚV og Stöð 3 (TV3) på mikrobølge i henhold til Telekommunikationstilsynets beslutning.

Endvidere benyttes to kanaler af Landsvirkjun (Energiselskab). Som situationen er nu, er således alle anvendbare kanaler på mikrobølge i hovedstadsområdet bestilt, men hverken Syn hf. eller Bíórásin har, da dette skrives, indgået aftaler om distribution af udenlandsk programstof, hvilket er en nødvendig forudsætning for tildeling af formel tilladelse fra Radiospredningsnævnet.

Sigrún Jónsdóttir

Medieundersøgelse foretaget af Universitetets samfundsvidenskabelige fakultet 

Islands Universitetets samfundsvidenskabelige fakultet foretog en medieundersøgelse i marts i år. Af den fremgik det, at i gennemsnit 62 % af befolkningen i alderen 12-18 år dagligt læser Morgunblaðið, og ca. 44 % af landets beboere læser Dagblaðið-Vísir. I den sidste medieundersøgelse, der blev foretaget i oktober sidste år, sagde imidlertid 48 %, at de dagligt læste DV. Den gennemsnitlige læsning af DV er derfor gået 4 % ned fra den sidste undersøgelse i oktober, men Morgunblaðið har været stabilt.

Ca. 62 % abonnerer efter eget udsagn på Morgunblaðið, og 28 % af dem, der svarede, sagde, at de abonnerede på DV. Viðskiptablaðið (Handelsbladet) deltog nu for første gang i medieundersøgelsen. Bladet udkommer en gang om ugen og omkring 6 % af dem, der svarede, sagde, at de havde læst det. Bladet læses især af specialister, virksomhedsledere og arbejdsgivere, og i den gruppe sagde 16 %, at de havde læst ugens blad.

Undersøgelsen omfattede ligeledes de elektroniske medier. Denne gang havde ialt 92 % af de adspurgte tændt for Islands TV, da de blev ringet op, 79 % så på Stöð 2 (TV 2), 19 % på Stöð 3 og 37 % på Syn. Ca. 26 % så på andre stationer. Stöð 3 og Syn har ikke tidligere været med i en medieundersøgelse.

I oktober hævdede 94 %, at de havde tændt for Islands TV og 83 % så på Stöð 2. Seerskaren mindskes derfor ubetydeligt, tiltrods for at to nye tv-stationer er kommet til.

Ca. 60 % lyttede til radiostationen Bylgjan i undersøgelsen, 54 % til P1 og 68 % til P2, som drives af Islands Radio (RÚV), og 37 % lyttede til andre stationer.

Aflytningen af de tre stationer har ændret sig meget lidt fra sidste undersøgelse.

JG

Fælles valg-tv 

Islands TV og Stöð 2 nåede til enighed om fælles udsendelse af et program i forbindelse med stemmeoptællingen ved præsidentvalget i juni.

Samtidig tilbød stationerne kandidaterne at deltage i en tv-debat, der udsendtes direkte på begge stationer aftenen før valgdagen.

Dette er første gang, stationerne går sammen om udsendelse, men de har tidligere samarbejdet omkring enkelte programmer i forbindelse med islandske valg.

JG

Uddeling af støtte 

Støtte til fremstilling af programstof i de elektroniske medier blev for nylig uddelt fra Radiostationernes Kulturfond. Der blev annonceret efter ansøgninger i januar i år og der indløb ansøgninger om støtte til 212 projekter. Støtteansøgningerne beløb sig til ialt ISK 500 mio., og de samlede omkostninger ved projekterne var ISK 1.100 mio.

Der blev denne gang uddelt ISK 65 mio. Ca. ISK 15 mio. blev uddelt som støtte til fremstilling af radioprogrammer, ISK 47 mio. gik til tv og knap ISK 4 mio. til forberedelse og som støtte til manuskripter.

JG

Resolution om opkrævning af gebyr for tv-tilladelser 

På Det islandske kunstnerforbunds generalforsamling i slutningen af april blev der vedtaget en resolution, hvor kultur- og undervisningsministeren opfordres til at bestræbe sig for, at der opkræves gebyr for tilladelse til tv-virksomhed, som hidtil er blevet bevilget gratis, bl.a. til distribution af satellitkanaler med stof, der ikke oversættes.

I resolutionen foreslås det, at de midler, der samles ved opkrævning af dette gebyr går til en programfond, der skal yde støtte til fremstilling af islandsk tv-stof. Det islandske kunstnerforbund sendte resolutionen til Kultur- og Undervisningsministeriet, men ministeriet sendte sagen til Radiospredningsnævnet.

Formanden for Det islandske kunstnerforbund, Hjálmar H. Ragnarsson, sagde, at forbundets indstilling til kanalerne er, at de er en begrænset ressource, i hvert fald for nærværende. "Det har vist sig, at folk vurderer denne ressource til høje beløb og konkurrerer energisk om kanalerne. Vi synes, det er naturligt, at der opkræves et retfærdigt gebyr og at det går til at støtte af fremstilling af islandske programmer," sagde Hjálmar.

JG

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Norge

Allmennkringkastingsråd oppnevnt 

I samsvar med forutsetninger lagt av Stortinget, oppnevnte Kulturdepartementet i mars i år et allmennkringkastingsråd. Rådet skal vurdere om programvirksomheten i NRK, TV 2 og P4 er i samsvar med prinsippene for allmennkringkasting, slik det blant annet går fram av konsesjonsvilkårene til TV 2 og P4 og de overordnede mål som Stortinget har lagt til grunn for virksomheten til NRK. Som grunnlag for sine vurderinger vil rådet i samarbeid med allmennkringkasterne utarbeide kriterier for en evaluering av allmennkringkasting. Kriteriene vil bli endelig fastsatt av departementet. Rådet skal ikke vurdere enkeltprogram, men ta stilling til i hvilken grad den samlede programprofilen til selskapene er i samsvar med prinsippene for allmennkringkasting. Som ledd i denne vurderingen kan enkeltprogram bli brukt til å kaste lys over mer generelle trekk. Rådet skal hvert år legge fram en skriftlig redegjørele.

Rådet skal ha sju medlemmer, med representanter for programrådene for TV 2 og P 4 og Kringkastingsrådet. I tillegg er det oppnevnt medlemmer fra kulturlivet og medieforskermiljøene i Norge. Professor i medievitenskap Jostein Gripsrud er oppnevnt til å lede rådet i dets første periode, fram til 31.12.1999. Statens medieforvaltning er sekretariat for rådet.

LPØ

NRK AS er et faktum 

Norsk rikskringkasting ble omorganisert fra stiftelse til aksjeselskap tirsdag 30. april 1996 da det ble holdt en konstituerende generalforsamling for det nye selskapet. Under generalforsamlingen ble samtlige av stiftelsens eiendeler, rettigheter og forpliktelser overført i sin helhet til aksjeselskapet NRK, mot at staten fikk samtlige aksjer i selskapet. På generalforsamlingen ble det videre bestemt at Einar Førde fortsetter som kringkastingssjef, samtidig som han blir administrerende direktør i aksjeselskapet NRK AS fram til utgangen av september 1997, da hans åremålsperiode løper ut. Fra dette tidspunktet vil styret i NRK AS ansette kringkastingssjefen. Kringkastingssjefen vil bli tilsatt for en periode på seks år med mulighet for forlengelse én gang.

Kulturdepartementet, som er generalforsamling for NRK AS, og de tilsatte i NRK valgte nytt styre for selskapet. Styret er utvidet med to medlemmer og det er lagt vekt på kontinuitet: Seks av styremedlemmene var medlemmer av styret før omorganiseringen til aksjeselskap.

Stortinget fastsatte 18. april aksjekapitalen til NRK AS til en mrd. kroner (jf. NMN 1/96). Åpningsbalansen vil bli fastsatt ut fra en regnskapsmessig avslutning som vil bli gjennomført ved tidspunktet for etableringen av NRK AS.

LPØ

Usikker fremtid for dansk fjernsyn i Norge 

Etter initiativ fra den danske og norske statsministeren, har nordmenn tilknyttet kabelanlegg siden vinteren 1995 hatt muligheten til å se de danske fjernsynskanalene DR og TV2 (se NMN 4/1995). Norske seere fikk gratis tilgang til de to kanalene i desember måned.

Abonnentunderelser som de største kabelselskapene har gjennomført viser at det ikke er flertall for å betale ekstra abonnentavgift for de danske kanalene.

Dette betyr at de samlede vederlagsmidler kabelselskapene betaler til de fjernsynskanaler som formidles i deres basistilbud ikke vil øke vesentlig. Det er innledet forhandlinger, men kringkastingsselskapenes organisasjon UBON har inntil nylig ikke villet akseptere at vederlagsmidler det enkelte tilknyttede kringkastingsselskap mottar reduseres som følge av at det er flere kanaler å dele midlene mellom. Dette ville medført at de to danske kanalene ikke ville ha blitt formidlet i grunnpakkene til kabelselskapene og de danske kanalene ville få betydelig redusert distribusjon, siden kanalene bare ville blitt tilgjengelig i kodet form. Det ser nå likevel ut til å bli enighet om en særordning ut 1996 som betyr at kanalene blir formidlet i kabelselskapenes grunnpakke. Forhandlingene om vederlag tas opp igjen til høsten.

I de største kabelselskapene abonnerer nå ca. 15.000 husstander på danske kanaler. De som ønsker å ta inn de to danske kanalene vil måtte abonnere på kanalen(e) og betale en særskilt avgift. Prisen ser ut til å bli ca 80 kroner per kanal.

LPØ

Lov skal hindre eierkonsentrasjon i mediene 

Kulturminister Åse Kleveland varslet 19. juni om tiltak Regjeringen vil sette iverk som oppfølging av eierskapsutvalgets forslag framsatt i utredningen "Mangfold i media" i 1995.

Regjeringen vil i høst fremme forslag om en lov som skal motvirke monopoldannelser på medieområdet, nasjonalt og regionalt. Hensikten med loven er å sikre ytringsfriheten, reelle ytringsmuligheter og et allsidig medietilbud.

Den redaksjonelle uavhengigheten skal også styrkes ved at prinsippene i redaktørplakaten lovfestes. I tråd med eierskapsutvalgets forslag vil Regjeringen lovfeste en plikt om at alle medievirksomheter som har en redaktør aktivt skal informere om eierforholdene i virksomheten.

De ulike tiltakene vil bli samlet i en egen medielov.

Statsråd Kleveland ser ikke for seg at loven om eierskap i mediene som nå foreslås skal få store konsekvenser for dagens eiersituasjon på medieområdet. Det er her først og fremst tale om å være "føre var" i forhold til en internasjonal utvikling. Hun understreker også betydningen av en lovgivning som favner alle medier og som gir rom for en skjønnsmessig totalvurdering av de situasjoner som kan oppstå.

Lov om eierskap i mediene vil bli bygd over samme lest som konkurranseloven. Et eget tilsynsorgan vil føre kontroll med konsentrasjon og mangfold på medieområdet. Tilsynsorganet vil få fullmakt til å gripe inn overfor oppkjøp som setter lovens formål i fare, og eventuelt nedlegge forbud mot oppkjøpet.

Lovforslaget vil gi tilsynsorganet mulighet til en viss bruk av skjønn i vurderingen av det enkelte oppkjøp. Kulturdepartementet vil i lovens premisser trekke opp hovedretningslinjer for hvordan loven skal fortolkes og følges. Det vil danne rammer for tilsynsorganets virksomhet. Klager på tilsynsorganets avgjørelser vil bli behandlet av en egen klagenemnd.

Loven vil gi hjemmel for å hindre gjensidig eierskap hos dominerende medieaktører. Slike selskaper skal i prinsippet ikke kunne ha eierandeler hos hverandre. Dette vil gjelde både for dagspresse og kringkasting.

LPØ

Evaluering av filmstøtten og filminstitusjonene 

Statskonsult, et statlig organ for omstilling og effektivisering, har gjennomført en analyse av de statlige støtteordningene og institusjonene for produksjon og distribusjon av norsk film. Statskonsult skriver at Kulturdepartementet har lagt ned et betydelig og godt arbeid i å utarbeide målstruktur for filmområdet, men at det eksisterer en del generelle og spesielle problemer knyttet til utforming av mål for denne type virksomhet.

Statskonsult mener at Norsk Films produksjon innholdsmessig og kvalitetsmessig ikke har skilt seg ut fra andre norske produksjoner, og at det er svak samordning mellom Norsk Film AS' og Norsk filminstitutts repertoarvalg. Videre antar man at det ikke er marked for en utvidelse eller oppgradering av Norsk Films egne studioer på Jar.

Likevel pekes det på at det kan være av kulturpolitisk verdi for den øvrige filmproduksjon i Norge å ha et produksjonsanlegg med varige tjenester. Statskonsults hovedpoeng er at staten ikke selv behøver å stå som produsent (dvs. eier av produksjonsselskap eller studio) for å sikre produksjonsmessig kontinuitet og kvalitet, men at dette kan ivaretas gjennom tilskuddsordningene til filmproduksjon, på samme måte som overfor private produsenter.

Statskonsult viser til at de senere års omorganiseringer av forvaltningsorganer og støtteordninger på filmområdet har bidratt til en noe mer oversiktlig og styrbar forvaltningsstruktur.

Administrative og økonomiske oppfølgingssystemer for enkeltprosjekter er bedret. Statskonsult peker på betydelige forbedringsmuligheter og mener at styringsdialogen og tilbakerapporteringen mellom departement og virksomheter er lite utviklet. Videre at det er overlappende funksjoner, uklar rollefordeling og dårlige koordineringsmekanismer mellom institusjonene og mellom de ulike støtteordningene. Dette gir en uryddig styringsstruktur og lite formålstjenlig oppgavefordeling.

Analysen er utarbeidet på oppdrag fra Finansdepartementet som ledd i regjeringens langsiktige arbeid med sikte på å bedre resultatstyring og utnytting av ressurser i de statlige tilskuddsordningene.

En styringsgruppe med medlemmer fra Finansdepartementet og Kulturdepartementet har gitt innspill til arbeidet. Rapporten er Statskonsults og alle vurderinger og konklusjoner står for Statskonsults egen regning.

Rapporten er interessant og påpeker en del svakheter i dagens system. Kulturdepartementet kan likevel ikke uten videre slutte seg til alle vurderinger. Blant annet er hensynet til den kunstneriske frihet og repertoarfriheten, knyttet til de ulike tilskuddsordningene, avgjørende for styringsstruktur og oppgavefordeling.

Flere av de svakheter som Statskonsult påpeker er det allerede iverksatt tiltak for å utbedre, som ledd i det kontinuerlige arbeidet med å videreutvikle styringssystemer og tilskuddsordninger.

Dagens ordning med flere uavhengige tilskuddsytere er resultatet av en bevisst politikk. Et av hovedpoengene med den nåværende ordningen er å ha adskilte, men samtidig alternative kilder til finansiering.

Ordningene har til dels ulikt formål og målgrupper. Siden tildeling av støtte er basert på skjønn, og siden filmproduksjon i Norge så og si er umulig uten statlig finansiering, er det desto viktigere ikke å avgrense finansieringen til én kilde.

Etter Kulturdepartementets oppfatning forutsetter eventuelle vesentlige endringer av tilskuddsordningene eller institusjonene på filmområdet en stor grad av tilslutning fra det profesjonelle filmmiljøet i Norge.

Statskonsults rapport ble i mars sendt på høring til berørte parter til uttalelse. Konklusjonen på høringen er at en samlet filmbransje går mot privatisering av Norsk Film A/S og Norsk Filmstudio A/S.

Alle høringsinstansene utrykker dessuten ønske om å beholde den nåværende modell for tilskuddsforvaltningen av statlige produksjonsmidler til film. Dette innebærer innbyrdes uavhengige tilskuddsforvaltere.

LPØ

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Sverige

Kulturnät Sverige 

Den särskilde utredaren Bi Puranen med uppdrag att lämna förslag om en samlad strategi för användning av informationsteknik vid kulturinstitutionerna i Sverige lämnade den 18 juni ett delbetänkande. Detta innehåller förslag till en övergripnade IT-strategi och en kartläggning av kulturinstitutionernas IT-användning och planerade projekt m.m. Utredningen skall slutredovisas senast den 15 november 1996.

KE

Stor bredd i syn på digital mark-TV 

I februari presenterades utredningen "Från massmedia till multimedia - att digitalisera svensk television" - och remisstiden gick ut den 21 juni. Ett 70-tal remissvar har kommit in från bl a myndigheter, kulturinstitutioner, TV-företag och bostadsföretag.

Sammanställningen av remissvaren pågår på Kulturdepartementet och ska vara färdig under sommaren. Preliminärt kan sägas att flera remissinstanser anser att det behövs kompletterande information t ex när det gäller frågor om finansiering och jämförelser med digitala satellit- och kabelsändningar.

Inte helt oväntat motsätter sig flera kabel-TV-bolag en digitalisering av marknätet. De flesta kulturinstitutioner, programbolag och bostadsföretag ser däremot mer eller mindre positivt på ett digitaliserat marknät .

KE

Överläggningar om nytt TV-4 -avtal inläds 

Det nuvarande sändningstillståndet för TV4 - som gäller fram till utgången av februari 1998 - sades upp i februari efter samråd med TV4.

Kulturminister Marita Ulvskog och ledningen för TV4 träffades den 23 maj och bestämde överläggningar inför beslut om ett nytt sändningstillstånd för TV4 skall starta i mitten av september.

KE

Markedslovgivningen prøves i EF-domstolen 

Den svenske Konsumentombudsmannen har ønsket å få en EU-vurdering av om markedslovens bestemmelser også kan omfatte reklame sendt i satellitt-TV-kanaler. Det gjelder f.eks. forbud mot utilbørlig reklame og TV-reklame rettet mot barn under 12 år. Mens TV4, som har jordbundne sendinger, må bøye seg for reglene, gjelder ikke dette for satellitt-kanalene, med administrasjon utenfor Sveriges grenser.

TV4 har for øvrig fått påtale fra svenske myndigheter for å ha overtrådt forbudet mot TV-reklame rettet mot barn. Striden har blant annet stått om i hvilken grad det er mulig å skille mellom reklame beregnet på 12-åringer og 13-14-åringer.

Under behandlingen i EF-domstolen (svensk: EG-domstolen) har det blitt reist tvil om Sverige i det hele tatt kan opprettholde forbud mot TV-reklame beregnet på spesielle grupper. Spørsmålet blir om svenske lover står i strid med EUs lover. Forbudet mot alkoholreklame kan også bli gjenstand for vurdering.

Behandlingen av saken kan komme til å ta tid. Noen tror den kan avgjøres allerede i høst, mens de mer pessimistiske antyder en saksbehandlingstid på et halvt år, kanskje så mye som et år.

TF

Platebransjen går inn i nedgangstider 

Det første kvartalet i 1996 gikk platesalget (skivförsaljningen) ned med 20 prosent, eller én million CD-plater og kassetter, i forhold til samme periode i 1995. Svensk platebransje tror nedgangen fortsetter året ut.

I Sverige domineres bransjen av fem store utenlandseide aktører: Warner Music, EMI, Polygram, BMG och Sony. De har tilsammen en marknadsandel på mer enn 70 prosent.

I de siste årene har både lønnsomheten i bransjen totalt sett og eksport av musikk med svenske grupper økt markant. Ekonomie doktor Kjell A Nordström på Handelshögskolan i Stockholm anslår svensk musikkeksport til 13 milliarder SEK. Totalt ble det i 1995 solgt plater og kassetter for 265 milliarder SEK.

Årsakene til nedgangen i platesalget i Sverige antas av aktørene i markedet å være sammensatt av mange faktorer. At CD-platene blir ansett for å være for dyre kan være én årsak. En annen er at det ungdommelige platepublikum er i ferd med å endre fritidsvaner. F. eks. er dataspill og sportslig virksomhet populært.

TF/Svenska Dagbladet

Svenske filmskapere i høygear 

11 langfilmer ble satt i produksjon våren og sommeren 1996. Det satses på komedier (fem filmer) og barnefilmer (seks).

Av barnefilmene kan nevnes den store samnordiske produksjonen "Glasblåsarens barn". Den bygger på Maria Gripes bok og har Stellan Skarsgård, Pernilla August, Thommy Berggren och Elin Klinga i ledende roller. Regissør er Anders Grönros, som tidligere har hatt hell med filmatiseringen av Maria Gripes "Agnes Cecilia, en sällsam historia." En nyinspilling av "Mästerdetektiven Blomkvist lever farligt" regissert av Göran Carmback er også i produksjon.

TF/Svenska Dagbladet

Ny generasjon filmkonsulenter 

300 personer hadde meldt sin interesse for å bli filmkonsulent i Svenska Filminstitutet da nadsfristen gikk ut i vår. Hvor mange stillinger som skal besettes er ikke klart. Direktør Lars Engqvist sier at etter tre år er det på tide å få inn personer i konsulentsystemet som kan komplettere og styrke det.

Engqvist ønsker at Sverige fortsatt skal ha stor filmproduksjon, ca 25 langfilmer per år, som i dag. "Vi måste helt enkelt ha råd att misslyckas ibland, och det har man inte med en årsproduktion på 10-15 filmer," sier Engqvist. De store filmprodusentene i Sverige ønsker derimot mer støtte til færre prosjekter.

Få svenske langfilmer får et så stort publikum som 700.000, som er nødvendig for at en film på normalbudsjett ikke skal gå med underskudd. 300.000 solgte billetter er mer vanlig. Finansiering via konsulentsystemet gjør det mulig å produsere filmer som ikke blir de store kassasuksesser.

TF/Nordic Film News

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Internasjonalt

Rettigheter i digitalalderen 

En EU-konferanse om rettigheter samlet 250 deltakere i Firenze i begynnelsen av juni. Representanter fra myndigheter, industri og brukergrupper var med på konferansen som dannet den avsluttende fasen i en konsultasjonsprosess rundt EU-kommisjonens grønnbok om rettigheter (copyright) i informasjonssamfunnet. Det kan ventes initiativer fra kommisjonen de nærmeste månedene i saker som gjelder rettighetsspørsmål.

Deltakerne i konferansen var enige om at det må utøves en sterk og hensiktsmessig praksis for beskyttelse av rettigheter, med basis i klare og harmoniserte regler gjeldende både i det indre marked og internasjonalt. Det må finnes fram til en balanse mellom interessene til rettighetshavere og brukere.

Konferansen slo fast at det ikke er behov for å legge fram nye, grunnleggende konsepter for rettighetslovgivning. Men eksisterende lovgivning må tilpasses for at man skal kunne ta hensyn til den digitale kommunikasjonens globale dimensjon. Ny teknologi innbyr både til større grad av piratproduksjon og gir muligheter til bedre beskyttelse.

TF/Information Society Trends (EUs DGXIII)

Forbrukerne trenger digitale TV-standarder 

EU-kommisjonen kom i 1995 med veiledende regler som skulle oppmuntre industrien til å produsere bl.a. digitale dekodere for hjemmebruk. Men EU-kommissær Martin Bangemann uttrykker nå bekymring for at industrien ikke vil satse på en ensartet standard for dekoderne.

Uten enighet om standarder kan industri og forbrukere havne i en "Betamax versus VHS"-situasjon, som skapte store problemer for både leverandører av innhold, utstyr og forbrukere av videokassetter og -utstyr. For å hindre dette kan EU-kommisjonen komme til å innføre bindende og ensartede regler for leverandører av digitale TV-sendinger og dekodere.

Forbrukerne skal bare behøve å anskaffe én dekoder for alle sendinger, mener Bangemann. I en situasjon med konkurrerende systemer kan forbrukerne komme til å avvise digitale TV-sendinger, og holde seg til dagens analoge systemer. Dette er ingen tjent med.

TF/Reuter

TV-direktivet skaper krise? 

EUs kulturministre bestemte under et møte i juni at det ikke skal innføres obligatoriske kvoter for hvor mange europeiske produksjoner som skal vises. Å gjøre kvoteordningen obligatorisk var en av de viktigste ingediensene i vinterens vedtak i Europa-parlamentet da det behandlet revisjon av EUs TV-direktiv fra 1989, "TV uten grenser".

Direktivet har i dag regler som tilsier at de nasjonale TV-kanalene skal bruke minst halvparten av sendetiden til europeisk produserte programmer, men bare når det er praktisk mulig. "Praktisk mulig" er en uthuling av meningen bak direktivet, mente Europa-parlamentet, og ønsket å stryke denne formuleringen.

Den europeiske TV-industrien har nesten samlet pekt på at kvoteordninger ikke vil føre til de ønskede resultater. Da er det bedre å gå veien om støtteprogrammer, som Media II, og oppmuntre til investering i den europeiske TV-industrien, framholdes det.

Om lag ett hundre forslag fra Europa-parlamentet til innstramming og revisjon av TV-direktivet lå på EU-ministrenes bord. Bl.a. ønsker parlamentet sterkere styring med TV-reklame, både når det gjelder innhold, maksimal sendetid og sendetidspunkter. Ministerrådet gikk inn for bare rundt halvparten av forslagene fra parlamentet.

Det ligger an til en konstitusjonell strid mellom Europa-parlamentet og Ministerrådet/EU-kommisjonen. Parlamentets komité for kultur og mediesaker har i et åpent brev anklaget kommisjonen for på et tidlig stadium å ha tatt stilling mot parlamentets vedtak om endringer.

Parlamentet reduseres til et sandpåstrøende organ uten makt, mener komitéen, og sier at det nå ikke bare er TV-direktivet som står på spill, men EU-institusjonenes samarbeidsmuligheter, troverdighet og de demokratiske spilleregler som gjelder for Unionen.

TF/Reuter/Europa

Ingen Europa-kvoter for nye tjenester 

Nye tjenester på "informasjonsmotorveien" skal ikke omfattes av EU-direktivet "TV uten grenser". Det bestemte EUs kulturministre under et møte i juni (se foregående notis). Ministerrådet gikk dermed mot Europa-parlamentets ønske om kvoter for europeiske produksjoner når det gjelder de nye tjenestene. Et forslag om å innføre regler for installering av utstyr i nye TV-apparater, som kan hindre barn i å se spesielle TV-programmer, ble også avvist.

Frankrikes kulturminister var den eneste som støttet parlamentets argumentasjon når det gjaldt kvoter: Amerikansk kultur må ikke dominere de nye tjenestene, noe som bidrar til utslettelse av europeisk kulturell identitet.

Mange representanter for europeisk kommunikasjonsindustri uttrykte lettelse over beslutningen: Regulering av de nye tjenestene i det tidlige stadiet de nå befinner seg i, kan hindre utvikling og investeringer som trengs for å utvikle en livskraftig og jobbskapende industri, framholder representantene.

TF/Reuter

Flere TV-programmer for barn i USA? 

President Bill Clinton har tatt til orde for at TV-selskapene skal bruke minst tre timer i uken til undervisningsprogrammer for barn. På bakgrunn av dette har en gruppe på 34 demokratiske senatorer sendt et brev til lederen for den amerikanske føderale kommisjonen for telekommunikasjon, FCC. De ber om at det tas et intiativ for å støtte presidentens ønske, som er i tråd med en lov fra 1990 om barn og TV (Children's Television Act).

"Vi ønsker å la FCC få vite at dagens tilstand ikke er akseptabel", sier en av senatorene, Joe Lieberman. "Det må settes en klar standard for TV-selskapene, slik at kvaliteten på programmer beregnet på amerikanske barn heves vesentlig."

Representanter for den amerikanske TV-industrien er uenig i at det ikke produseres mange nok og gode nok programmer for barn. Bl.a. mener de at det er vanskelig å definere hva som er undervisningsprogrammer.

TF/UPI

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé