Nordisk Medie Nyt: Resymé

Danmark

Betænkning om de elektroniske medier 

I oktober måned 1995 udgav Statsministeriets Medieudvalg betænkning nr. 1300 om de elektroniske medier. Betænkningen blev særdeles positivt modtaget af såvel politikerne som i pressen, der pegede på, at betænkningen indeholder mange værdifulde og væsentlige oplysninger.

Nedenstående omhandler blot ét aspekt af betænkningen, nemlig den løsningsmulig på fremtidens radio og tv-landskab, som et flertal (23 ud af 28) af udvalgets medlemmer kunne tilslutte sig (kombinationsmodellen).

Medieudvalgets anbefalinger på radio/tv-området
Anbefalinger, der ændrer den nuværende radio/tv-ordning, er markeret med - . Af dem er de væsentligste:

- DR og TV 2 omdannes til aktieselskaber

- DR og TV 2 overtager ejendomsretten til senderne

- P4 tildeles DR

- Lokale, idébetonede stationer får offentlig støtte

- Lokalradioer får lov til network i begrænset omfang

- Lokal-tv frekvenser udbydes i koncession

- Reklamereglerne lempes til nær EU-niveau.

1. DR og TV 2

DR og TV 2 fortsætter som public service institutioner. DR finansieres via licens, TV 2 via reklamer og licens.

- DR og TV 2 skal aflægge public service regnskaber.

Programrådene styrkes.

- Både DR og TV 2/Danmark omdannes til aktieselskaber, så de får større frihed til at iværksætte nye aktiviteter. I den forbindelse eftergives TV 2's gæld. Der åbnes mulighed for, at TV 2's regionale stationer også omdannes til aktieselskaber, hvis det viser sig hensigtsmæssigt.

- TV 2 og TVR lægges sammen.

- Licensen skal fortsat fastsættes for flere år. Radiofonden og TV 2-fonden nedlægges. Budgetrammerne afskaffes.

- DR og TV 2 overtager ejendomsretten til deres respektive sendesystemer. Andre brugere sikres samme rettigheder som i dag.

- DR og TV 2 overtager ejendomsretten til deres respektive sendesystemer. Andre brugere sikres samme rettigheder som i dag.

- DR pålægges - i mindre omfang end TV 2 - entrepriseforpligtelser.

DR bevares som en samlet enhed (dvs. splittes ikke op i en radio- og en tv-del).

Hvis TV 2's reklameindtægter svigter, skal der kompenseres ved hjælp af en stigning i den samlede licens (dvs. ikke ved hjælp af en omfordeling af licensen). Licensstigningen skal aftales i forbindelse med de flerårige licensaftaler.

TV 2's regionale stationer fortsætter som en del af TV 2, men gives mere sendetid på TV 2's landsprogram. Deres selvstændighed bevares.

2. Frekvenser

- P4 tildeles DR.

- Den landsdækkende DAB-blok (Digital Audio Broadcasting) skal bruges af DR til parallelsending af de 3 landsdækkende radioprogrammer. De to regionale DAB-blokke anvendes til parallelsending af regionalradioerne. De (få) øvrige DAB-muligheder skal med tiden udbydes i koncession.

- Den 3. tv-kanal anvendes til digitalisering. DR og TV 2 får hver 2 digitale kanaler - den ene til parallel-sending.

3. De lokale stationer

- De idébetonede lokale radio- og tv-stationer skal have offentlig støtte(finanslov/tipsmidler/"højskolemodel"/kom-munae medieværksteder). Støtten skal uddeles af et centralt nævn. Stationerne må ikke have reklameindtægter.

- Lokalradio-strukturen bevares som i dag, men der åbnes mulighed for større dækningsområder (dvs. flere kommuner).

- Network (i betænkningen kaldet samsending) tillades for lokalradioer i begrænset omfang, dvs. natradio og nyhedsudsendelser.

- Lokal-tv frekvenserne udbydes i koncession. Den højstbydende station får koncessionen, der giver monopol på reklamer i terrestrisk lokal-tv i området. Stationen skal sende lokalstof og aktualitetsprogrammer. Den skal stille sendetid til rådighed for ikke-kommercielle lokale tv-stationer. Koncessionsafgifterne indgår i en fond til støtte for idébetonede lokale radio- og tv-stationer.

Lokal-tv får ikke lov til at samsende. (Det skal dog bemærkes med, er der faktisk flertal i Medieudvalget for at tillade networking blandt lokal-tv-stationerne).

4. Reklameregler

- De nuværende reklameregler tilpasses EU-reglerne, dog tillades reklameafbrydelser i programmerne ikke.

- Reklamer tillades i kabelfødt tv.

- Local insert af reklamer tillades.

Betænkning nr. 1300 fra Statsministeriets Medieudvalg kan købes hos:
Statens Information, INFOservice
Postboks 1103
1009 København K.
tlf. +4533379228, fax +4533379299

HB

Teleliberalisering rykkes frem 

Forskningsminister Frank Jensen (S) er indstillet på at rykke datoen for en total liberalisering af den danske telesektor, inkl. net både til data og telefoni, frem fra 1. januar 1998 til midten af 1996.

Det sagde forskningsministeren den 18. oktober 1995 på en konference i Teleteknisk Selskab om "Konkurrence på teleområdet".

"Mit sigte er, at regeringen bliver enig med oppositionen om en bred politisk principaftale om telepolitikken inden jul. Hvis dette sker, er jeg indstillet på en fremrykning til midten af 1996", siger Frank Jensen.

Forskningsministeren fastholder, at slutdatoen for en dansk liberalisering ikke er afgørende. "Det afgørende er, at fundamentet for den nødvendige regulering er på plads, før infrastrukturen bliver udsat for konkurrence", siger Frank Jensen.

Dette indebærer, at en stor del af den såkaldte trin 2-telelovgivning skal gennemføres allerede i foråret 1996, mens den supplerende regulering skal gennemføres i efteråret 1996. Hovedelementer i forårets lovgivning vil være rammer for forsyningspligt (dvs. teleydelser, alle skal have til rådighed) og en foreløbig regulering af samtrafik mellem konkurrerende selskaber.

Forskningsministerens udspil har sit udgangspunkt i EU-Kommissionens aktuelle ønsker om en delvis fremrykning af liberalisering af telenet fra 1. januar 1998 til midten af 1996. Kommissionen fremrykker dog ikke liberaliseringen af den infrastruktur, der bruges til almindelig telefoni.

"Sondringen mellem data og telefoni er umulig at håndtere i praksis. Derfor vil jeg gå hurtigere frem end Kommissionen", siger Frank Jensen.

HB

Nazistisk lokalradio 

I den seneste tid har en af de mest omdiskuterede sager i Danmark har været spørgsmålet om tildeling af en programtilladelse til lokal radiovirksomhed til en nyzazistisk forening.

Udstedelse af programtilladelser til lokal radiovirksomhed udstedes af et lokalt radio- og fjernsynsnævn. Radio- og fjernsynsloven åbner mulighed for, at kommunalbestyrelserne i indtil fem nabokommuner kan nedsætte et fælles nævn.

I den konkrete sag er det således et fælles nævn, der gav afslag på ansøgningen.

Ansøgeren ankede afgørelsen til Udvalget vedr. Lokal Radio og TV, der bl.a. har til opgave at træffe afgørelse i klagesager om ansøgning om tilladelse til lokal programvirksomhed.

På sit møde den 12. oktober 1995 traf Udvalget vedr. Lokal Radio og TV afgørelse i sagen og pålagde nævnet at udfærdige en programtilladelse til ansøgeren.

Da Udvalgets afgørelse har principiel betydning, og da sagen er så unik i sin karakter, bringes afgørelsen nedenfor uforkortet.

"1. Udvalget vedr. Lokal Radio og TV har på sit møde den 10. oktober 1995 behandlet en klage fra Foreningen Radio Oasen over afslag på ansøgning om tilladelse til lokal radiovirksomhed. Afgørelsen er truffet af Lokalradionævnet for Greve-, Solrød-, Ishøj- og Vallensbæk kommuner den 16. august 1995.

2. Udvalget vedr. Lokal Radio og TV har behandlet sagen på grundlag af følgende oplysninger:

2.1. I brev af 17. august 1995 begrunder lokalradionævnet afgørelsen med, at udtalelser fra foreningen i dagspressen, efter nævnets opfattelse, er i uoverensstemmelse med de i ansøgningen beskrevne programplaner. Nævnet har med henvisning til disse udtalelser begrundet frygt for, at Radio Oasen kan komme til at begå lovbrud og ønsker derfor med afslaget at forebygge, at dette sker.

2.2. I brev af 5. september 1995 klager Foreningen Radio Oasen over afslaget. Foreningen henviser til, at man den 23. juni 1995 blev bevilget en tilladelse fra nævnet, der var betinget af, at foreningens vedtægter blev revideret i henhold til almindelig foreningsret. Foreningen indsendte de reviderede vedtægter, og man er af den opfattelse, at et eventuelt afslag kun kan meddeles med den begrundelse, at de reviderede vedtægter ikke opfylder betingelserne for almindelig foreningsret.

Endvidere finder foreningen, at nævnet udøver censur, når det lægger journalistisk bearbejdede udtalelser fra radioens kasserer til grund for afgørelsen, og hermed overtræder grundlovens § 77.

2.3. Lokalradionævnet i Greve m.fl. kommuner udtaler i brev af 27. september 1995, at nævnet - uanset at foreningen havde foretaget rettelser af vedtægterne - besluttede ikke at give tilladelse til Foreningen Radio Oasen, på grund af udtalelser til pressen fra et af foreningens bestyrelsesmedlemmer, Jonni Hansen, i perioden op til nævnets møde. Nævnet vurderede, at foreningens ansøgning ikke stemte overens med foreningens reelle formål og intentioner, idet nævnet som grundlag herfor har lagt vægt på to forhold.

Nævnet er af den opfattelse, at der kan stilles spørgsmål ved gyldigheden af de reviderede vedtægter, idet der kan være tvivl om, hvorvidt bestyrelsen har foretaget vedtægtsændringerne ud fra en reel hensigt om at følge disse i praksis, eller om ændringerne er foretaget proforma for at opnå tilladelsen. Nævnet er skeptisk for så vidt angår vedtægternes pkt. 2 om støttemedlemskab. Ifølge pkt. 2 kan enhver dansker, der er bosiddende i sendeområdet, blive medlem af foreningen, hvilket efter nævnets opfattelse ikke harmonerer med, at Jonni Hansen i et interview med BT har givet udtryk for, at danske jøder ikke får adgang til radioens studie, idet det er en nærliggende konklusion, at denne gruppe danskere næppe heller er velkommen som medlem af foreningen.

På baggrund af en række udtalelser i dagspressen sætter nævnet endvidere spørgsmålstegn ved, om den i foreningens ansøgning beskrevne programplan er dækkende for den programvirksomhed, radioen i realiteten agter at udøve, og om radioen med sit forventede indhold kan sikre nogen form for lokal deltagelse eller opbakning samt om radioen reelt er åben for alle.

Endelig er det nævnets opfattelse, at det ikke er radioens hensigt nuanceret at dyrke felterne lokal- og landspolitiske emner samt subkulturer, men at radioens interesser i virkeligheden er væsentligt mere énstrengede.

3.Udvalget skal herefter udtale:

Den omstændighed, at nævnet i skrivelse af 23. juni 1995 havde oplyst, at klageren under forudsætning af, at der blev foretaget nogle ædringer i foreningens vedtægter ville få imødekommet sin ansøgning om tilladelse til lokal radiovirksomhed, er ikke til hinder for, at nævnet undlader at opfylde løftet, såfremt der - som nævnet mener - senere er fremkommet oplysninger, der, hvis de havde foreligget på tilsagnets tidspunkt, ville have bevirket, at tilsagnet ikke var givet.

Ved den påklagede afgørelse har nævnet været berettiget til at lægge til grund, at ansøgeren var en forening af personer, der arbejder for udbredelsen af en nazistisk ideologi, således som det var oplyst i dagspressen.. Der er ikke i klagerens skrivelser anført noget konkret om fejl i dagspressens oplysninger.

Den omstændighed, at klageren ikke i sin ansøgning har tonet rent flag med hensyn til programplanerne, men alene har beskrevet disse i meget generelle vendinger, kan imidlertid ikke i sig selv begrunde et afslag. Dette ville kun være tilfældet, såfremt der var tale om et sådant bevidst forsøg på at vildlede nævnet, at det kunne begrunde en antagelse om, at ansøgeren heller ikke i fremtiden loyalt ville overholde de gældende regler.

Afgørelsen må herefter bero på, hvorvidt den påvirkning af programvirksomheden, en nazistisk holdning må forventes at medføre, er tilstrækkeligt grundlag for at nægte tilladelsen.

I den sag, der er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1989, s. 399, blev en journalist ved TV-avisen ved de danske domstole idømt straf for et interview med nogle Grønjakker, der fremkom med strafbare racistiske udtalelser. Journalisten, der med rette gjorde gældende, at udsendelsen ikke var lavet med det formål at udbrede racistiske udtalelser, men at oplyse offentligheden om Grønjakkernes indstilling, mente, at dommen indebar en begrænsning af ytringsfriheden, der var stridende mod den europæiske menneskerettighedskonvention. Han indbragte derfor sagen for den europæiske menneskerettighedsdomstol, der gav ham ret.

Den forrang, der i Grønjakke-sagen er givet beskyttelsen af ytringsfriheden, og som svarer til afgørelser i andre sager, hvor hensynet til ytringsfriheden har været afvejet over for andre frihedsrettigheder som fx. beskyttelse af privatlivets fred, kan imidlertid ikke danne grundlag for en afgørelse af den foreliggende sag.

For det første er der den forskel, at der i de tidligere afgjorte sager var tale om et almindeligt nyhedsmedies udbredelse af andres meninger. I nærværende sag drejer det sig om, at den, der påberåber sig ytringsfriheden, selv er præget af disse meninger.

For det andet er konflikten mellem de modstående hensyn endnu ikke aktualiseret, idet dette først vil kunne ske, såfremt klageren får den ønskede tilladelse. Den påklagede afgørelse er således truffet på grundlag af en prognose for, hvorledes klagerens programmer i givet fald vil blive.

Yderligere er der den forskel i forhold til de tidligere domme vedrørende ytringsfrihed, at der her er tale om eventuelt at give klageren en ret til at opnå et offentligt gode, som tildelingen af en radiofrekvens er.

Dette forhold må imidlertid i denne sag vurderes i lyset af, at der ikke har været andre ansøgere til den omhandlede sendetid. Der foreligger således ikke her den typiske situation, hvor et nævn ved tildelingen af tilladelser skal udøve et skøn i forbindelse med valg mellem flere ansøgere. Og det er udvalgets opfattelse, som er kommet til udtryk i adskillige afgørelser, at det er bedst stemmende med lovens krav om, at nævnet skal tilstræbe alsidighed i det samlede programudbud, at ledig sendetid udnyttes.

På det således foreliggende grundlag og ud fra de i betragtning kommende hensyn er det udvalgets opfattelse, at der ikke foreligger tilstrækkeligt grundlag for at antage, at klageren vil misbruge en tilladelse til retskrænkelser, og at nævnet derfor ikke har haft tilstrækkeligt grundlag for at nægte den ansøgte tilladelse.

Nævnet vil imidlertid i medfør af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 49, stk. 2, lovligt i forbindelse med udfærdigelsen af tilladelsen kunne stille vilkår om, at udsendelserne ikke må indeholde angreb på eller ringeagtsytringer over for bestemte befolkningsgrupper.

En overtrædelse af et sådant vilkår vil efter lovens § 55, stk. 3, kunne begrunde inddragelse af tilladelsen, uden at det er nødvendigt at afvente udfaldet af en eventuel sag vedrørende injurier, racediskrimination eller lignende."

Det lokale nævn har efter udvalgets afgørelse afholdt to møder. Efter det første møde meddelte én af kommunerne i fællesnævnet, at man med øjeblikkelig virkning trådte ud af nævnet, mens en annen kommune meddelte, at man var sindet at udtræde af nævnet.

På nævnets møde den 22. november var repræsentanterne for to af kommunerne fraværende, og nævnet var ikke beslutningsdyktigt. De fremmødte medlemmer vedtog på denne baggrund at sende sagen til udvalget til endelig afgørelse.

På sit møde den 28. november 1995 traf Udvalget vedr. Lokal Radio og TV således beslutning om at utstede programtilladelsen til Radio Oasen i hele fællesnævnets område ganske uanset, at udvalget ikke finder, at kommunerne overhovedet kan udtræde af fællesnævnet.

Spørgsmålet om kommunernes udtræden af det lokale nævn kører nu som en helt separat sag, der ikke skal berøres nærmere her.

HB

Radio på etterspørsel 

Danmarks Radio har satt i gang med "Radio on demand", radio på etterspørsel. Hver uke ringer 300 - 400 mennesker nummeret 70 10 96 55 for å høre programmet "Ved dagens begyndelse", viser TeleDanmarks målinger. Enten har man ikke fått med seg programmet, eller man har lyst til å høre det en gang til. Danmarks Radio har betalt for å få tjenesten opprettet, og sikret seg at det ikke skal koste mer å ringe nummeret enn en normal telefonsamtale.

Mogens Hansen, som er tilrettelegger av programmet, sier til Danmarks Radios internblad DRåben at antall oppringninger henger sammen med hvem som er ukens gjest i programmet. Er det en populær person, kan tallet på oppringninger komme opp i over 1.000.

Hansen undrer seg over at det ikke er større interesse for å gi folk mulighet til å høre radioprogrammer via telefonen. - Det tok litt tid før juristene fikk oversikt over DRs rettigheter, men nå er det opprettet en særlig kontraktform som sikrer også de medvirkendes rettigheter, forteller Mogens Hansen.

TF/DRåben

Danmarks Radio forhandler med Telenor/NSD 

DR TVs nåværende program skal sendes via satellitt fra våren 1996 og den nye DR-kanalen, TV1+ fra høsten 1996. Styret i Danmarks Radio har vedtatt å forhandle med norske Telenor og sammenslutningen Nordic Satellite Distribution, NSD om distribusjon av DR TV-signalene via satellitt. Skulle NSD, som fortsatt er til gransking i EU-kommisjonen, ikke bli godkjent av EU, vil Telenor oppfylle kontrakten alene. Også TeleDanmark har interesser I NSD.

Valget sto mellom Telenor/NSD og Multichoice/Astra. Telenor/NSD oppfyller hovedkravet om å nå ut til så mange som mulig fra starten, og i en overgangsperiode kan signalet sendes både analogt og digitalt.

Økonomi, hvilke andre programleverandører som finnes i samme satellittposisjon (én grad vest) og sikkerhet for at DRs signal kan passere fritt gjennom alle typer dekodere, er andre årsaker til valget.

TF/DRåben

Overskudd i TV 2 

30,1 millioner DKK var TV 2s overskudd i 1994, mot 5,9 millioner DKK året før. TV 2 har fortsatt en betydelig negativ egenkapital, på 156,6 millioner kroner. Gjelden, som oppsto ved etablering av TV 2, er også stor.

Inntektene fra reklamesalg økte i 1994 med 126 millioner DKK til 723 millioner DKK. Det ga TV 2-Fonden et overskudd på 111 millioner DKK, som ikke bare kan brukes til å lage programmer. Lisensavtalen setter rammer for hvordan budsjettet skal se ut.

I 1994 viste TV 2 nesten 3.500 timer med TV-programmer. 3.000 timer var førstegangsutsendelser.

TF/NordvisionsNytt/Politiken

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Finland

Ny ledning till filmstiftelsen 

Förvaltningsrådet för Finlands filmstiftelse utnämnde Yleisradions före detta resurschef Jouni Mykkänen till verkställande direktör och informationschefen för Villealfa Oy Erkki Astala till produktionschef.

Den styrelse omfattande sju personer som svarar för sin verksamhet inför undervisningsministeriet har ännu inte utsetts. I samband med utnämningarna indrogs förvaltningsrådet som verkat sedan 1982, samt produktionsnämnden som bestått av sakkunniga. Även filmstiftelsens stadgar reviderades

KHK

MTV3 fortsatt populær 

I slutten av september 1995 hadde MTV3-kanalen en seerandel på 42,7 %, og beholdt stillingen som en populær kanal, til tross for skarpere konkurranse. Seerandelen for de ca 100 satellittutsendingene som kan ses i Finland har minsket noe.

Tre av MTV3s 16 nyhetssendinger har blitt Finlands mest sette, med et gjennomsnitt på 700.000 - 800.000 seere.

I tillegg til den betydelige innsatsen på nyhetsfronten satses det nå også på finskproduserte underholdnings- og dramaprogrammer. Et eksempel er dramaserien "De dömda", som handler om rettsoppgjøret etter annen verdenskrig. Seerne ga gode tilbakemeldinger om serien.

MTV-konsernets omsetning steg i perioden januar - september 1995 til 690 millioner FIM. Det er 19 % mer enn i tilsvarende periode i 1994. I samme periode har den finske totalomsetningen av mediereklame økt med 15,2 %, noe som tilsier at TV-reklamen har økt sin markedsandel. Den regionale TV-reklamen utviklet seg i samme retning som den riksomfattende.

Gallup-Medium har undert finnenes holdning til TV-reklame og to tredjedeler er nå positive til slik reklame. Bra reklame er saklig, nødcendig og informativ, slo svarerne i underelsen fast. Særlig unge seere mente at TV-reklame var den mest interessante reklameformen.

TF/MTV Oy

Lisensløse koster YLE 250 millioner FIM 

13,4 % av alle husholdninger med TV-mottaker i Finland, har ikke betalt lisens. Dette er mer enn gjennomsnittet i EBU (10,3%), men noe bedre enn norske tall (16 - 17 %). På inntektssiden innebærer dette årlig et minus på 250 millioner FIM. Med bedre markedsføring og service i forbindelse med lisensbetalingen skal både YLE og norske NRK fore å få flere til å betale.

TF/NordvisionsNytt/Linkki

10 x USA på finske kinoer 

Alle de ti mest sette filmene på finske kinoer i 1994 var amerikanske, med Forrest Gump på topp. Distribusjonsselskapet UIP hadde åtte av de ti filmene. Til den mest sette finske filmen (Vääpeli Körmy-Taisteluni) ble det solgt langt under halvparten så mange billetter som til Beverly Hills Cop 3, nummer ti på ti-på-topp-lista.

TF/Films from Finland 2/95

En förväntansfull stämning inom mediasektorn  

Masskommunikationsbranschen väntar på resultat som utredningsman Jouni Mykkänen skall framlägga. Trafikministern gav Mykkänen i uppdrag att skapa kommunikationsstrategier som skall bl.a. lägga grunden till framtida lösningar beträffande koncessioner. Framställningen skall publiceras i början av januari.

Det finns ett påtagligt tryck för att införa koncessioner för en ny kommersiell TV- kanal samt en riksomfattande reklamradio. Intresset för koncessionerna har väckts på flera håll. Telebolaget SBS har senast anmält sig till kampen om TV-koncessionen.

Samtidigt trappas konkurrensen kring lokalradioverksamheten upp. En av de första och största lokalradiostationerna, Radio Ettan i Helsingfors, har försatts i konkurs. Ettan var den enda radiostationen inom huvudstadsregionen som var helt i finländsk ägo. Orsaken var förminskade reklamintäkter vilket i sin tur berodde på det ökade antalet radiokanaler och den hårdnande konkurrensen.

KK

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Island

Skarp konkurrence på TV-markedet 

Der har været livlig aktivitet på det islandske TV-marked i de forløbne uger. En ny TV-station, Stöð 3 (TV 3), startede sine udsendelser den 24. november. Stöð 3 transmitterer 4 udenlandske TV-programmer, nemlig MTV, Discovery, Eurosport og CNN. Desuden tilbyder stationen eget program, som til at begynde med kommer til at bestå af udenlandsk stof, såsom film, børnestof, serier, musik og sport. Ejerne af stationen har ikke i sinde selv at producere programstof, men vil købe stof ind udefra.

Stöð 3 udsender på mikrobølge, i starten kun til hovedstadsområdet og udsendelserne er dekodet. Licensen på Stöð 3 kommer til at koste ca. ISK 2.000 om måneden.

Ugen forinden startede Syn hf. (Syn A/S) en ny programflade. Syn har været i æteren i nogle år og har blandt andet transmitteret direkte fra debatten i Altinget samt haft undervisningsfilm på programmet. Det sidste halvandet år har der været en kontrakt gældende mellem Syn og Stöð 2 om, at Stöð 2 anvendte Syns kanal på grund af ændringer i Stöð 2's dekodersystem. Syn har hidtil ikke opkrævet licens for sine udsendelser, men nu sker der ændringer dér, og afgiften bliver omkring ISK 2.000 om måneden. Programmet består af udenlandsk stof, film, spændingsserier, musikvideoer og sport. Syn udsendes over en VHF-kanal, og på samme frekvens findes TV 2 og Islands TV.

Som det kan ses, er der nu diverse nye tilbud til TV-seere i landets sydvestlige hjørne. I forvejen findes der på markedet Stöð 2 med et blandet program, d.v.s. oplysende stof, film, sport, serier, debat-udsendelser, børnestof og nyheder. TV RÚV (Islands TV) har et blandet program med oplysende stof, serier, film, debatudsendelser, børnestof, sport og nyheder.

Hverken Stöð 3 eller Syn kommer til at udsende nyheder. Som tidligere nævnt sender Stöð 2 og Islands TV på VHF-frekvens, hvorimod den kristelige station Omega sender på UHF-frekvens, hvor den udelukkende udsender kristeligt stof til hovedstadsområdet. Endelig er der mikrobølgen, hvor Fjölvarp (Multi-TV) tidligere var alene med 8 kanaler, men nu har fået konkurrence af Stöð 3 på den frekvens.

Frembuddet af TV-stof er ligeledes vokset på Vestmannaøerne, for Fjölsyn (Multi-syn) begyndte i starten af november at udsende 5 udenlandske TV-stationers program på mikrobølge og desuden vil der være et kombineret program på en mikrobølgekanal. Fjölsyns udsendelser er dekodede, men stationen er blevet udmærket modtaget. Det bliver interessant at følge, hvorledes TV-seere vil reagere på dette øgede udbud af TV-stof.

SJ

Vurdering af RUV's virksomhed 

I oktober udkom Rigsrevisionenes rapport "Forvaltningsmæssig revision af Islands radios virksomhed", en rapport, der er udarbejdet på Altingets finansudvalgs anmodning.

I rapporten antages det, at ejerforholdene i Islands radio forbliver uændrede, og at institutionen fortsat opkræver lovpligtig licens. I rapporten foreslås diverse ændringer i Islands radios administrative opbygning. De vigtigste er, at fremstilling af programstof skal være uafhængig af de to programmer, program 1 og 2. Programmerne menes at overlappe hinanden, hvorved programmerne ofte konkurrerer om samme lyttergruppe.

Endvidere foreslås det, at radioens og TV's nyhedsredaktion og sportsafdelingerne lægges sammen, hvorved RÚV's konkurrencemæssige vilkår forventes at blive bedre, og en sammenlægning af nyhedsredaktionerne menes også at kunne medføre besparelser.

Desuden foreslås det, at programarbejde under ledelse af TV's direktør indstilles og overdrages til andre hovedafdelinger i TV. Endelig kan det nævnes, at det i rapporten forslåes, at radiodirektøren vælges for en bestemt periode og, at han alene er ansvarlig over for Undervisningsministeriet og Radiorådet med hensyn til radioens virksomhed.

Dette er altsammen forslag, og der foreligger intet om, hvorvidt eller hvornår Rigsrevisionens forslag kommer til at have indvirkning på Islands radios virksomhed.

Det påpeges i rapporten, at ifølge islandsk lov er Islands radios lovpligtige funktion noget mere omfattende og indviklet end andre radiostationers. Det gælder ikke alene radioens program, men også diverse pligter, som institutionen er pålagt, og som først og fremmest angår distributionssystem, sikkerhedsfunktion og anden service, som Islands radio skal yde. På dette grundlag hviler den økonomiske selvstændighed og lovpligtig licensopkrævning.

SJ

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Norge

Statsbudsjettet for 1996 

Kulturdepartementets budsjettproposisjon for 1996, som inneholder få store nyheter eller endringer på det audiovisuelle området, ble behandlet av Stortinget 17. november 1995. Den samlede bevilgningen til film og medieformål, unntatt pressestøtte, viser en økning på 3,9 pst. fra 1995 til 1996.

Stortingskomitéen la 20 kroner på departementets framlegg om å øke kringkastingsavgiften med 15 kroner slik at avgiften i 1996 vil utgjøre 1455 kroner mot 1420 kroner i 1995. Bortsett fra økningen av kringkastingsavgiften resulterte ikke stortingsbehandlingen i endringer av departementets forslag på det audiovisuelle området.

Av nye tiltak det kan være verdt å merke seg er at det er satt av 2,35 millioner kroner til opprettelse av et filmmuseum i det nye Filmens Hus som skal huse de fleste statlige filminstitusjonene fra nyåret. Filmmuseet skal være en permanent funksjon. Det er også satt av midler til feiring av filmens hundreårsjubileum i Norge.

Departementet fikk Stortingets samtykke til å opprette fire nye stillinger i forbindelse med en omorganisering av Statens filmtilsyn. Omorganiseringen tar blant annet sikte på å styrke filmtilsynets rolle som rådgivende organ overfor departementet og utvide ansvaret for oppgaver knyttet til regjeringens handlingsplan mot vold i bildemediene (se NMN nr. 1/95).

Til produksjonstilskudd og billettstøtte til spillefilmer er det satt av 97 mill kroner og til drift av Norsk Film AS 21 mill kroner.

LPØ

Stortingsmelding om lokalfjernsyn 

I en stortingsmelding om nærkringkasting som ble behandlet i vår uttalte departementet at det anså opprettelsen av en ny kanal som den eneste modellen som kan sikre et levedyktig lokalfjernsyn i Norge.

Departementet forutsatte samtidig at det bare er Stortinget som kan åpne for en ny riksdekkende fjernsynskanal formidlet ved bakkesendere. Stortinget ba i forbindelse med behandlingen av nevnte melding Kulturdepartementet om å ta initiativ til et utvidet samarbeid mellom TV 2 og lokalfjernsyn. Departementet kalte inn til et innledende møte mellom partene i juni 1995, men har siden ikke deltatt i drøftingene.

TV 2 og lokalfjernsynselskapene forela et utkast til avtale for departementet i september (se NMN nr. 3/95).

En stortingsmelding med departementets vurdering av avtalen ble lagt fram i statsråd 17. november 1995. I korthet går avtalen ut på at en eksisterende satellittkanal TV+ (heretter "kanalen") overdras fra Schibsted til TV 2.

Lokalfjernsynskanalene skal ifølge avtalen videresende "kanalen" ved hjelp av sine bakkesendere og plikter samlet å sørge for at "kanalen" får en dekningsgrad på minst 70% på landsbasis. Lokalfjernsynsselskapene får hver et lokalt "vindu" på inntil to timer innenfor "kanalens" sendetid og kan ellers fritt sende egne programmer utenfor "kanalens" sendetid.

TV 2 forplikter seg på sin side blant annet til å kjøpe en viss mengde programmer og tjenester av lokalfjernsynsselskapene.

I tillegg forutsetter avtalen at Stortinget utsetter etableringen av NRKs nye tilleggskanal - NRK2 - til 1. januar 1998.

I stortingsmeldingen anbefaler departementet at Stortinget ikke godkjenner denne avtalen.

Departementets hovedankepunkter er:

- at avtalen bryter mot nåværende regler for eierskap i kringkastingsselskaper,

- at det vil være urimelig å legge NRK 2 på is for å verne en eventuell ny, kommersiell kanal og lokale selskaper mot et utvidet allmennkringkastingstilbud,

- at ansvaret for at kanalen oppnår en dekning på minimum 70 % legges på lokalfjernsynskanalene

- at TV 2 vil få en for stor andel av fjernsynsreklameomsetningen i Norge og

- at den dominerende posisjon TV 2 vil oppnå vil svekke pluralismen i det norske fjernsynsmarkedet.

I tillegg til den foreliggende avtalen viser departementet kort til fire alternative modeller for organisering av programleveranser til lokalfjernsynssektoren.

Selv om departementet ikke anbefaler den foreliggende avtalen, holder det fast ved at den mest hensiktsmessige løsningen er å basere seg på opprettelsen av en ny kanal.

Dersom Stortinget gjør vedtak om å etablere en ny kanal med enerett til å samarbeide med lokalfjernsyn, mener departementet at den beste løsningen vil være å peke ut kanalen på grunnlag av en kunngjøring.

Dermed får aktuelle og interesserte miljøer anledning til å konkurrere. Departementet mener dessuten at det må knyttes krav til at kanalen må baseres på prinsippene for allmennkringkasting.

LPØ

Utlysning av konsesjoner for lokalfjernsyn 

Frist for å e konsesjon for lokalfjernsyn løp ut 1. oktober 1995. Nåværende konsesjonsperiode for lokalfjernsyn løper ut 31. desember 1995.

De nye konsesjonene er basert på prinsipper vedtatt av Stortinget i vår (se NMN nr. 2/95) og innebærer en omfattende omstrukturering av sektoren.

Blant de viktigste endringene er at konsesjonsområdene er utvidet der forholdene har ligget til rette for det.

Det er nå til sammen 30 konsesjonsområder. Innenfor hvert område vil det bare bli gitt én konsesjon til kommersielt lokalfjernsyn formidlet over eter.

I tillegg vil det kunne gis konsesjon til undervisningsfjernsyn i regi av utdanningsinstitusjoner. Konsesjoner for lokalfjernsyn i kabel vil bare bli gitt i spesielle tilfeller.

Det vil ikke bli tildelt nye konsesjoner i løpet av konsesjonsperioden. Konsesjonsperiodens lengde er, som i forrige konsesjonsperiode, sju år.

Regler som forhindret aviser, mediebedrifter, privatpersoner, landsomfattende organisasjoner og næringsdrivende fra å inneha konsesjon er nå opphevet, mens forbudet mot at kabelselskaper og offentlige organer kan ha konsesjon opprettholdes.

I særskilte tilfeller vil imidlertid kommuner og kommunale organer kunne inneha konsesjon til å drive informasjonskanal i lokale kabelnett.

En og samme konsesjonær vil kunne inneha konsesjon i flere områder, så lenge eierskapet samlet ikke omfatter mer enn 1/3 av det totale markedet for lokalfjernsyn, målt i potensielt seertall i konsesjonsområdet.

Det er kommet inn nader fra flere nye interessenter, mens relativt få av de nåværende konsesjonærene har t på nytt. Det er kommet totalt 76 nader for drift av kommersiell allmennfjernsyn. Det er ere til samtlige konsesjonsområder.

Et interessant trekk er at aviser står som ere bak flere nader, både alene og som en av flere virksomheter som er i fellesskap.

Ved konsesjonsbehandlingen vil det bli foretatt en vurdering av ernes økonomi og faglige forutsetninger for å drive lokalfjernsyn.

ernes økonomiske grunnlag vil bli vurdert særskilt av en uavhengig rådgiver.

Et eget særskilt oppnevnt konsesjonsråd vil i tillegg bistå Statens medieforvaltning ved behandlingen av nadene. Konsesjonsrådet vil ventelig avgi sin innstilling før jul. Statens medieforvaltning tar sikte på å offentliggjøre navnene til erne som er tildelt konsesjon på nyåret.

LPØ

Telenor dobler TV-satellittkapasiteten 

Telenor Satellite Services AS har inngått kontrakt med Hughes Space and Communacations International Inc. (HSCI) om bygging av en ny kraftig TV-satellitt med 15 transpondere. Satellitten skal etter planen være i operativ drift fra "en grad vest" våren 1997. heter det i en pressemelding.

Satellitten, som vil få navnet Thor IIA skal distribuere både analoge og digitale TV-kanaler til kabelnett og private husholdninger med egen parabolantenne i nord-Europa og de nordiske land. Kjøpet av den nye satellitten vil innebære en kraftig styrking av Telenors posisjon i dette markedet.

Telenor Satellite Services distribuerer fra før 17 satellitt-TV-kanaler via TV-satellittene Thor, Intelsat 702 og TV-Sat fra sin nordiske satellittposisjon "en grad vest". I tillegg til kjøpet av den nye satellitten planlegger også Telenor å øke sin transponderkapasitet med ytterligere fire til seks transpondere i 1996.

- Kjøpet av den nye satellitten vil befeste vår stilling som Nord-Europas største distributør av satellitt-TV-kanaler og sette oss istand til å gi TV-husholdninger i Norden både et konkurransedyktig analogt og digitalt TV-tilbud i årene som kommer, sier Hans Fjøsne, ansvarlig for kringkasting i Telenor Satellite Services AS.

HCI er verdens ledende produsent av kommersielle kommunikasjonssatellitter og har levert mer enn 40 prosent av den satellittkapasitet som i dag er i operativ drift.

TF/Telenor

NRK blir aksjeselskap 

Stortinget vedtok 1.desember å omdanne NRK til et heleiet statlig aksjeselskap. Senterpartiet, KrF og SV ønsket å beholde dagens stiftelsesform, mens Fremskrittspartiet stemte mot hele omorganiseringen med den begrunnelse at Norge ikke har bruk for noen statskanal.

- Det er ikke snakk om noen fristilling. AS-modellen innebærer en styrking av den løpende politiske styringen, sa kulturminister Åse Kleveland, som heretter blir NRKs generalforsamling.

Motstanderne frykter at aksjeselskapsformen skal påvirke programprofilen og etter hvert gjøre NRK mer likt de kommersielle kanalene. For å demme opp for en slik utvikling foreslo de en lang og detaljert formålsparagraf for NRKs programpolitikk.

Stortingsflertallet nøyde seg med å vedta at NRK AS skal ha til formål å drive allmennkringkasting. Alle andre gode ønsker og ideelle målsettinger blir henvist til vedtektene.

Stortinget skal fortsatt bestemme størrelsen på NRK-lisensen. Fremskrittspartiets og fridemokratenes forslag om å åpne for reklame og ellers finansiere AS NRK som betalingsfjernsyn, var det ingen av de andre partiene som hadde noen sans for. Kringkastingssjefen blir NRKs administrerende direktør og skal ansettes for seks år, med mulighet for forlengelse begrenset til en periode.

NRK ble omdannet fra forvaltningsbedrift til selvstendig stiftelse i 1988. Også den gang ønsket NRKs ledelse å bli statsaksjeselskap, noe Arbeiderpartiet gikk imot. Den helt nye konkurransesituasjonen er årsaken til at regjeringen har skiftet mening. Alle fagforeningene i NRK støtter omorganiseringen. Datoen for overgangen til AS blir sannsynligvis 1.3.96.

TF/NTB

Nordmenn liker nordiske TV-kanaler 

Svensk TV er langt mer populært på Østlandet enn på Vestlandet. I Nord-Norge er det stor appetitt på spesialkanaler som Discovery, BBC, CNN og MTV i forhold til resten av landet.

Men nordiske TV-kanaler er fortsatt vinnerne blant norsk kabel-TV-husstander, viser en omfattende tv-vane-underelse utført av Telenor Avidi i samarbeid med Markedonomisk Institutt ved Handelshøyskolen i Bergen, den mest omfattende som er foretatt i Europa.

Underelsen ble foretatt blant 180.000 husstander i tidsrommet 1.9. -20. 10. Ca 83.000 svarte på hvilke kanaler de foretrekker i sitt lokale kabelnett.

Kartleggingen viser at nordmenn også har sans for "spesialpakker" sammensatt av ulike utenlandske TV-kanaler Telenor vil foreta tilsvarende tv-underelser med to års mellomrom.

TF/NTB/Telenor

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Sverige

Vänta med ny TV-kanal 

Norden

Dansk TV til én million nordmenn 

Fra 29. november hadde vel én million norske TV-seere, tilknyttet kabelnett, i prinsippet mulighet til å se de to danske TV-kanalene, Danmarks Radios TV1 og dansk TV2.

Statsministrene Gro Harlem Brundtland og Poul Nyrup Rasmussen stilte i hvert sitt nasjonale studio for å markere begivenheten og sendte lykkeønskninger til hverandre.

Når alle avtaler etter hvert kommer på plass, kan ifølge pressetalsmann Dag Melgaard i Telenor AS vel 400.000 husstander ta i mot de danske programmene.

Hver husstand vil anslagsvis (prisene var i skrivende stund ikke klare) få dansk TV for ca 130 NOK i året.

Overføringen av de to danske TV-kanalene kommer som et resultat av Telenors lansering av Europas første "pakke" med digitale (MPEG 2 DVB) satellitt-distribuerte TV-kanaler. Den nye "pakken" med digitale TV-kanaler, som vil bli distribuert til kabelnett, innebærer at også svensk TV1, Svensk TV2 og NRK for første gang blir distribuert digitalt.

De norske TV-seerne fikk gratis tilgang i desember måned til de danske kanalene som en prøveordning.

Etter prøveordningens utløp er det opp til det enkelte kabel-TV-selskap å legge inn de nye danske TV-kanalene som en del av sitt ordinære TV-tilbud.

Telenor har i første omgang rettigheter til distribusjon av de digitale TV-signalene til kabelnett. Telenor forhandler med flere av de aktuelle programselskapene med tanke på distribusjon til private husholdninger med egen parabolantenne.

Telenor distribuerer i dag 17 analoge TV-kanaler til kabelnett og private husholdninger med egen parabolantenne via den nordiske satellittposisjonen "en grad vest". Telenor er med dette nord-Europas største distributør av TV-signaler via satellitt til private husholdninger og kabelnett.

TF/NTB/Telenor

Fellesnordisk bredbåndsnett 

Norske Telenor har sammen med Tele Danmark og svenske Telenordia besluttet å etablere et fellesnordisk bredbånds informasjonsnettverk.

Fra første kvartal 1996 vil bedrifter kunne bruke nettverket til alt fra elektronisk meldingsformidling og Internett-tilknytning til videokonferanser, basert på hastigheter fra 64 Kb/s helt opp til 34 Mb/s.

Telenor, Tele Danmark, og Telenordia har siden sommeren 1995 samarbeidet med britiske BT om å etablere dette nettverket. - Bakgrunnen for beslutningen om å etablere nettverket nå er tilbakemeldinger fra flere kunder som viser at de har behov for og ønsker disse tjenestene, sier adm. direktør Bjørn M. Kopperud i Telenor Global AS.

Allerede 1. februar 1996 vil tjenester være klare for kommersiell bruk i Oslo-området, Stockholm, Göteborg og Malmö og i hele Danmark. Tjenestene blir tilbudt på bred basis i løpet av 1996.

TF/NTB/Telenor

Barns mediekunnskap 

Den finske Centralen för film- och tv-fostran (Elokuva- ja televisiokasvatuksen keskus, ETKK) medvirker i planleggingen av et samnordisk prosjekt for mediepedagogikk. ETKK samarbeider med noen skoler og mediepedagogene Ana Gravitz, Jorge Popo og Marja Seilola, alle bosatt i Sverige. Det finske undervisningsministeriet har bevilget støtte til prosjektet, som ikke får nordiske midler.

Prosjektet har grunnlag i den mediepedagogiske modellen som Gravitz og Popo har utviklet; Barn-Media-Kunskap. Det legges vekt på evnen til å lese bilder, særlig bevegelige bilder, som video/TV og film.

Gjennom lek og ledelse fra voksne kan barna selv oppdage bildene, finne strukturer, undere filmer og lage film selv. Elevene i skolene som er valgt ut, deltar med stor iver, rapporteres det.

TF/Peili (Spegeln)/Nordisk Nyhetsbulletin om Barn & Kultur

Sleipnir-stipender til unge nordiske kunstnere 

Ca. 80 unge kunstnere fikk midler fra Nordisk Ministerråds stipendordning Sleipnir høsten 1995. Det kom inn nader om nesten 2,8 millioner DKK og vel 800.000 kroner ble delt ut.

Sleipnir er en forsordning fram til 1997. Unge nordiske kunstnere innen teater, dans, bildekunst, design, arkitektur, musikk, film og litteratur skal kunne e reisestøtte for å kunne utveksle erfaringer og lære - på tvers av de nordiske landegrensene. Det deles ut midler to ganger per år og komitéen som vurderer nadene har tre millioner DKK til rådighet hvert år fram til 1997.

I alt seks personer med film som virkeområde fikk reisestøtte i høst. Stipendbeløpene varierte fra 4.000 til 11.000 DKK.

De som ønsker informasjon om Sleipnir kan kontakte Nordisk Ministerråd ved rådgiver Gunilla Hellmann, tlf. +45 33 96 03 97 eller informasjonssjef Anders Gummesson, tlf. +45 33 96 03 57.

TF/Nordisk Ministerråd

Nordisk radioforskningsseminar 

Markedsorientering var tidligere et nesten ukjent begrep i den nordiske public service-tradisjonen. Mens radioprogrammene og de nordiske radioselskapenes rammevilkår har endret seg, har også kommunikasjon- og medieforskningen gjennomgått endringer. Dette var utgangspunktet for et nordisk radioforskningsseminar arrangert ved universitetet i Tampere 26. - 29. oktober 1995. Seminaret er en del av et nordisk doktorgradsprogram finansiert av NorFa (Nordisk Forskerutdanningsakademi). Det var deltakere fra alla nordiske land unntatt Island.

Fokus ble satt på det historiske perspektiv, på analyse av den nye konkurransesituasjonen for radioselskapene og på å markere radioforskning som en viktig del av medieforskningen.

NORDICOM i Göteborg vil gi ut en bok om den nordiske radioforskningen, bl.a. med utgangspunkt i Tampere-seminariet. Boken utgis på engelsk i august 1996 og den nordiske forskningen kan dermed presenteres for et stort publikum.

TF/T. Hujanen, Univ. i Tampere

INTERNASJONALT 

Ingen skärpning av EU:s TV-kvoter 

Kulturministrarna i EU-länderna kom den 20 november överens om att inte ändra på TV-direktivets regler om europeiska programkvoter. En utvärdering av reglerna skall emellertid äga rum om fem år.

Det formella beslutat dröjer tills EU- parlamentet har yttrat sig om förslaget. Enligt det spanska ordförandeskapets planer skall en s.k. gemensam ståndpunkt kunna beslutas av Ministerrådet före årsskiftet.

LM

Radio - i stedet for TV? 

Den tyske fritidsforskeren Horst Opachowski mener at TV i år 2000 ikke vil oppta så mye av folks fritid som i dag.

Opachowski viser til at 89 % av de voksne tyskerne regelmessig ser TV i dag, mens 76 % hører radio.

Om fire år er det omvendt, mener forskeren. Årsaken er bl.a. at radio er et så fleksibelt medium, den kan lyttes på over alt.

Opachowski tror at TV-reklame vil kaste mindre av seg, fordi folk vil bruke fjernbetjeningen til å unngå reklameavsnittene, eller de finner andre gjøremål mens reklamen står på.

Stadig fler vil oppleve TV som en hindring for det som fritiden skal handle om, nemliog å være delaktig i spennende opplevelser.

Så langt Opachowski.

Mye tyder likevel på at TV for mange i framtiden vil være noe helt annet enn den passive sofaopplevelsen, jfr. visjoner om interaktivt TV og Internettets inntog i hjemmene. Digital radio, med mulighet for interaktivitet og bildeoverføringer, vil også være en realitet for mange om noen år.

Dette nyhetsbrevs redaktør våger derfor påstanden at det er vanskelig å spå - om framtiden.

TF/DRåben 20.10.95

Russiske radio- og TV-selskaper i vansker 

Maktkampen mellom politiske og økonomiske grupperinger i Russland fører til store vansker for de nasjonale radio- og TV-selskapene. Det gis ikke tilstrekkelig støtte til public service-selskapene, som i tillegg møter hard konkurranse fra de kommersielle selskapene.

På den ene siden er det statlige TV-selskapet Ostankino privatisert, på den andre siden ønsker parlamentet å beholde et statlig eid TV-selskap, men er ikke villig til å støtte ønsket med bevilgninger.

I over et år har parlamentet diskutert et forslag til en lov om radio- og TV-drift, uten å komme fram til resultater.

En statlig organisasjon, FSTR (den russiske føderale TV- og radio-organisasjonen), skal ha oppsyn med de elektroniske mediene, dele ut konsesjoner og fordele budsjettmidler på de nasjonale radio- og TV-selskapene.

Et presidentdekret er forberedt, med tanke på å få orden på forholdene, men høsten 1995 var det ikke satt ut i livet.

Det er tre nasjonale radio- og TV-selskaper i Russland:

ORT, 51 % eid av staten, resten av private. TV-selskapet sender på den tidligere Ostankino-kanalen, nå kalt Kanal 1. ORT startet uten reklamesendinger og kom raskt i finansielle vansker, noe som fortsatt preger driften, selv om reklamesendinger nå er introdusert. ORT produserer ikke egne programmer, bortsett fra nyhetsprogrammer. Ønsker å bli medlem av EBU, den europeiske kringkastingsunionen.

RTR, startet i 1990. Nå det største radio- og TV-selskapet i Russland. To TV-kanaler; Kanal 2 og Kanal 4 og tre radiostasjoner. Som ORT er RTR i økonomiske vansker; i stedet for 57% statstilskudd av totalbudsjettet i 1995, har RTR bare fått 15%. 75% av budsjettet går med til å dekke kommunikasjonsutgifter, bl.a. brukes fem satellitter for å sende radio- og TV-programmene

RTO, det tredje store selskapet, er det tidligere Ostankino, som nå ikke har noen egen TV-kanal, men fortsatt har status som russisk public service-selskap. RTO produserer programmer og er fortsatt medlem i EBU. Har store finansielle problemer, som de to øvrige store selskapene.

TF/Baltic Bulletin 4/95

Ikke TV-reklame for barn