I oktober måned 1995 udgav Statsministeriets Medieudvalg betænkning
nr. 1300 om de elektroniske medier. Betænkningen blev særdeles
positivt modtaget af såvel politikerne som i pressen, der pegede
på, at betænkningen indeholder mange værdifulde og
væsentlige oplysninger.
Nedenstående omhandler blot ét aspekt af betænkningen,
nemlig den løsningsmulig på fremtidens radio og tv-landskab, som
et flertal (23 ud af 28) af udvalgets medlemmer kunne tilslutte sig
(kombinationsmodellen).
Medieudvalgets anbefalinger på radio/tv-området
Anbefalinger, der ændrer den nuværende radio/tv-ordning, er
markeret med - . Af dem er de væsentligste:
- DR og TV 2 omdannes til aktieselskaber
- DR og TV 2 overtager ejendomsretten til senderne
- P4 tildeles DR
- Lokale, idébetonede stationer får offentlig støtte
- Lokalradioer får lov til network i begrænset omfang
- Lokal-tv frekvenser udbydes i koncession
- Reklamereglerne lempes til nær EU-niveau.
1. DR og TV 2
DR og TV 2 fortsætter som public service institutioner. DR finansieres
via licens, TV 2 via reklamer og licens.
- DR og TV 2 skal aflægge public service regnskaber.
Programrådene styrkes.
- Både DR og TV 2/Danmark omdannes til aktieselskaber, så
de får større frihed til at iværksætte nye
aktiviteter. I den forbindelse eftergives TV 2's gæld. Der åbnes
mulighed for, at TV 2's regionale stationer også omdannes til
aktieselskaber, hvis det viser sig hensigtsmæssigt.
- TV 2 og TVR lægges sammen.
- Licensen skal fortsat fastsættes for flere år.
Radiofonden og TV 2-fonden nedlægges. Budgetrammerne afskaffes.
- DR og TV 2 overtager ejendomsretten til deres respektive
sendesystemer. Andre brugere sikres samme rettigheder som i dag.
- DR og TV 2 overtager ejendomsretten til deres respektive
sendesystemer. Andre brugere sikres samme rettigheder som i dag.
- DR pålægges - i mindre omfang end TV 2 -
entrepriseforpligtelser.
DR bevares som en samlet enhed (dvs. splittes ikke op i en radio- og en
tv-del).
Hvis TV 2's reklameindtægter svigter, skal der kompenseres ved
hjælp af en stigning i den samlede licens (dvs. ikke ved hjælp af
en omfordeling af licensen). Licensstigningen skal aftales i forbindelse med de
flerårige licensaftaler.
TV 2's regionale stationer fortsætter som en del af TV 2, men gives mere
sendetid på TV 2's landsprogram. Deres selvstændighed bevares.
2. Frekvenser
- P4 tildeles DR.
- Den landsdækkende DAB-blok (Digital Audio Broadcasting) skal
bruges af DR til parallelsending af de 3 landsdækkende radioprogrammer.
De to regionale DAB-blokke anvendes til parallelsending af regionalradioerne.
De (få) øvrige DAB-muligheder skal med tiden udbydes i
koncession.
- Den 3. tv-kanal anvendes til digitalisering. DR og TV 2 får
hver 2 digitale kanaler - den ene til parallel-sending.
3. De lokale stationer
- De idébetonede lokale radio- og tv-stationer skal have
offentlig
støtte(finanslov/tipsmidler/"højskolemodel"/kom-munae
medieværksteder). Støtten skal uddeles af et centralt nævn.
Stationerne må ikke have reklameindtægter.
- Lokalradio-strukturen bevares som i dag, men der åbnes
mulighed for større dækningsområder (dvs. flere kommuner).
- Network (i betænkningen kaldet samsending) tillades for
lokalradioer i begrænset omfang, dvs. natradio og nyhedsudsendelser.
- Lokal-tv frekvenserne udbydes i koncession. Den højstbydende
station får koncessionen, der giver monopol på reklamer i
terrestrisk lokal-tv i området. Stationen skal sende lokalstof og
aktualitetsprogrammer. Den skal stille sendetid til rådighed for
ikke-kommercielle lokale tv-stationer. Koncessionsafgifterne indgår i en
fond til støtte for idébetonede lokale radio- og tv-stationer.
Lokal-tv får ikke lov til at samsende. (Det skal dog bemærkes med,
er der faktisk flertal i Medieudvalget for at tillade networking blandt
lokal-tv-stationerne).
4. Reklameregler
- De nuværende reklameregler tilpasses EU-reglerne, dog tillades
reklameafbrydelser i programmerne ikke.
- Reklamer tillades i kabelfødt tv.
- Local insert af reklamer tillades.
Betænkning nr. 1300 fra Statsministeriets Medieudvalg kan købes
hos:
Statens Information, INFOservice
Postboks 1103
1009 København K.
tlf. +4533379228, fax +4533379299
HB
Teleliberalisering rykkes frem
Forskningsminister Frank Jensen (S) er indstillet på at rykke datoen for
en total liberalisering af den danske telesektor, inkl. net både til data
og telefoni, frem fra 1. januar 1998 til midten af 1996.
Det sagde forskningsministeren den 18. oktober 1995 på en konference i
Teleteknisk Selskab om "Konkurrence på
teleområdet".
"Mit sigte er, at regeringen bliver enig med oppositionen om en bred
politisk principaftale om telepolitikken inden jul. Hvis dette sker, er jeg
indstillet på en fremrykning til midten af 1996", siger Frank
Jensen.
Forskningsministeren fastholder, at slutdatoen for en dansk liberalisering ikke
er afgørende. "Det afgørende er, at fundamentet for den
nødvendige regulering er på plads, før infrastrukturen
bliver udsat for konkurrence", siger Frank Jensen.
Dette indebærer, at en stor del af den såkaldte trin
2-telelovgivning skal gennemføres allerede i foråret 1996, mens
den supplerende regulering skal gennemføres i efteråret 1996.
Hovedelementer i forårets lovgivning vil være rammer for
forsyningspligt (dvs. teleydelser, alle skal have til rådighed) og en
foreløbig regulering af samtrafik mellem konkurrerende selskaber.
Forskningsministerens udspil har sit udgangspunkt i EU-Kommissionens aktuelle
ønsker om en delvis fremrykning af liberalisering af telenet fra 1.
januar 1998 til midten af 1996. Kommissionen fremrykker dog ikke
liberaliseringen af den infrastruktur, der bruges til almindelig telefoni.
"Sondringen mellem data og telefoni er umulig at håndtere i
praksis. Derfor vil jeg gå hurtigere frem end Kommissionen", siger
Frank Jensen.
HB
Nazistisk lokalradio
I den seneste tid har en af de mest omdiskuterede sager i Danmark har
været spørgsmålet om tildeling af en programtilladelse til
lokal radiovirksomhed til en nyzazistisk forening.
Udstedelse af programtilladelser til lokal radiovirksomhed udstedes af et
lokalt radio- og fjernsynsnævn. Radio- og fjernsynsloven åbner
mulighed for, at kommunalbestyrelserne i indtil fem nabokommuner kan
nedsætte et fælles nævn.
I den konkrete sag er det således et fælles nævn, der gav
afslag på ansøgningen.
Ansøgeren ankede afgørelsen til Udvalget vedr. Lokal Radio og TV,
der bl.a. har til opgave at træffe afgørelse i klagesager om
ansøgning om tilladelse til lokal programvirksomhed.
På sit møde den 12. oktober 1995 traf Udvalget vedr. Lokal Radio
og TV afgørelse i sagen og pålagde nævnet at udfærdige
en programtilladelse til ansøgeren.
Da Udvalgets afgørelse har principiel betydning, og da sagen er så
unik i sin karakter, bringes afgørelsen nedenfor uforkortet.
"1. Udvalget vedr. Lokal Radio og TV har på sit møde den
10. oktober 1995 behandlet en klage fra Foreningen Radio Oasen over afslag
på ansøgning om tilladelse til lokal radiovirksomhed.
Afgørelsen er truffet af Lokalradionævnet for Greve-,
Solrød-, Ishøj- og Vallensbæk kommuner den 16. august
1995.
2. Udvalget vedr. Lokal Radio og TV har behandlet sagen på grundlag af
følgende oplysninger:
2.1. I brev af 17. august 1995 begrunder lokalradionævnet
afgørelsen med, at udtalelser fra foreningen i dagspressen, efter
nævnets opfattelse, er i uoverensstemmelse med de i ansøgningen
beskrevne programplaner. Nævnet har med henvisning til disse udtalelser
begrundet frygt for, at Radio Oasen kan komme til at begå lovbrud og
ønsker derfor med afslaget at forebygge, at dette sker.
2.2. I brev af 5. september 1995 klager Foreningen Radio Oasen over afslaget.
Foreningen henviser til, at man den 23. juni 1995 blev bevilget en tilladelse
fra nævnet, der var betinget af, at foreningens vedtægter blev
revideret i henhold til almindelig foreningsret. Foreningen indsendte de
reviderede vedtægter, og man er af den opfattelse, at et eventuelt afslag
kun kan meddeles med den begrundelse, at de reviderede vedtægter ikke
opfylder betingelserne for almindelig foreningsret.
Endvidere finder foreningen, at nævnet udøver censur, når
det lægger journalistisk bearbejdede udtalelser fra radioens kasserer
til grund for afgørelsen, og hermed overtræder grundlovens
§ 77.
2.3. Lokalradionævnet i Greve m.fl. kommuner udtaler i brev af 27.
september 1995, at nævnet - uanset at foreningen havde foretaget
rettelser af vedtægterne - besluttede ikke at give tilladelse til
Foreningen Radio Oasen, på grund af udtalelser til pressen fra et af
foreningens bestyrelsesmedlemmer, Jonni Hansen, i perioden op til nævnets
møde. Nævnet vurderede, at foreningens ansøgning ikke
stemte overens med foreningens reelle formål og intentioner, idet
nævnet som grundlag herfor har lagt vægt på to forhold.
Nævnet er af den opfattelse, at der kan stilles spørgsmål
ved gyldigheden af de reviderede vedtægter, idet der kan være tvivl
om, hvorvidt bestyrelsen har foretaget vedtægtsændringerne ud fra
en reel hensigt om at følge disse i praksis, eller om ændringerne
er foretaget proforma for at opnå tilladelsen. Nævnet er skeptisk
for så vidt angår vedtægternes pkt. 2 om
støttemedlemskab. Ifølge pkt. 2 kan enhver dansker, der er
bosiddende i sendeområdet, blive medlem af foreningen, hvilket efter
nævnets opfattelse ikke harmonerer med, at Jonni Hansen i et interview
med BT har givet udtryk for, at danske jøder ikke får adgang til
radioens studie, idet det er en nærliggende konklusion, at denne gruppe
danskere næppe heller er velkommen som medlem af foreningen.
På baggrund af en række udtalelser i dagspressen sætter
nævnet endvidere spørgsmålstegn ved, om den i foreningens
ansøgning beskrevne programplan er dækkende for den
programvirksomhed, radioen i realiteten agter at udøve, og om radioen
med sit forventede indhold kan sikre nogen form for lokal deltagelse eller
opbakning samt om radioen reelt er åben for alle.
Endelig er det nævnets opfattelse, at det ikke er radioens hensigt
nuanceret at dyrke felterne lokal- og landspolitiske emner samt subkulturer,
men at radioens interesser i virkeligheden er væsentligt mere
énstrengede.
3.Udvalget skal herefter udtale:
Den omstændighed, at nævnet i skrivelse af 23. juni 1995 havde
oplyst, at klageren under forudsætning af, at der blev foretaget nogle
ædringer i foreningens vedtægter ville få imødekommet
sin ansøgning om tilladelse til lokal radiovirksomhed, er ikke til
hinder for, at nævnet undlader at opfylde løftet, såfremt
der - som nævnet mener - senere er fremkommet oplysninger, der, hvis de
havde foreligget på tilsagnets tidspunkt, ville have bevirket, at
tilsagnet ikke var givet.
Ved den påklagede afgørelse har nævnet været
berettiget til at lægge til grund, at ansøgeren var en forening af
personer, der arbejder for udbredelsen af en nazistisk ideologi, således
som det var oplyst i dagspressen.. Der er ikke i klagerens skrivelser
anført noget konkret om fejl i dagspressens oplysninger.
Den omstændighed, at klageren ikke i sin ansøgning har tonet rent
flag med hensyn til programplanerne, men alene har beskrevet disse i meget
generelle vendinger, kan imidlertid ikke i sig selv begrunde et afslag. Dette
ville kun være tilfældet, såfremt der var tale om et
sådant bevidst forsøg på at vildlede nævnet, at det
kunne begrunde en antagelse om, at ansøgeren heller ikke i fremtiden
loyalt ville overholde de gældende regler.
Afgørelsen må herefter bero på, hvorvidt den
påvirkning af programvirksomheden, en nazistisk holdning må
forventes at medføre, er tilstrækkeligt grundlag for at
nægte tilladelsen.
I den sag, der er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1989, s. 399, blev
en journalist ved TV-avisen ved de danske domstole idømt straf for et
interview med nogle Grønjakker, der fremkom med strafbare racistiske
udtalelser. Journalisten, der med rette gjorde gældende, at udsendelsen
ikke var lavet med det formål at udbrede racistiske udtalelser, men at
oplyse offentligheden om Grønjakkernes indstilling, mente, at dommen
indebar en begrænsning af ytringsfriheden, der var stridende mod den
europæiske menneskerettighedskonvention. Han indbragte derfor sagen for
den europæiske menneskerettighedsdomstol, der gav ham ret.
Den forrang, der i Grønjakke-sagen er givet beskyttelsen af
ytringsfriheden, og som svarer til afgørelser i andre sager, hvor
hensynet til ytringsfriheden har været afvejet over for andre
frihedsrettigheder som fx. beskyttelse af privatlivets fred, kan imidlertid
ikke danne grundlag for en afgørelse af den foreliggende sag.
For det første er der den forskel, at der i de tidligere afgjorte sager
var tale om et almindeligt nyhedsmedies udbredelse af andres meninger. I
nærværende sag drejer det sig om, at den, der påberåber
sig ytringsfriheden, selv er præget af disse meninger.
For det andet er konflikten mellem de modstående hensyn endnu ikke
aktualiseret, idet dette først vil kunne ske, såfremt klageren
får den ønskede tilladelse. Den påklagede afgørelse
er således truffet på grundlag af en prognose for, hvorledes
klagerens programmer i givet fald vil blive.
Yderligere er der den forskel i forhold til de tidligere domme
vedrørende ytringsfrihed, at der her er tale om eventuelt at give
klageren en ret til at opnå et offentligt gode, som tildelingen af en
radiofrekvens er.
Dette forhold må imidlertid i denne sag vurderes i lyset af, at der ikke
har været andre ansøgere til den omhandlede sendetid. Der
foreligger således ikke her den typiske situation, hvor et nævn ved
tildelingen af tilladelser skal udøve et skøn i forbindelse med
valg mellem flere ansøgere. Og det er udvalgets opfattelse, som er
kommet til udtryk i adskillige afgørelser, at det er bedst stemmende med
lovens krav om, at nævnet skal tilstræbe alsidighed i det samlede
programudbud, at ledig sendetid udnyttes.
På det således foreliggende grundlag og ud fra de i betragtning
kommende hensyn er det udvalgets opfattelse, at der ikke foreligger
tilstrækkeligt grundlag for at antage, at klageren vil misbruge en
tilladelse til retskrænkelser, og at nævnet derfor ikke har haft
tilstrækkeligt grundlag for at nægte den ansøgte
tilladelse.
Nævnet vil imidlertid i medfør af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed § 49, stk. 2, lovligt i forbindelse med
udfærdigelsen af tilladelsen kunne stille vilkår om, at
udsendelserne ikke må indeholde angreb på eller ringeagtsytringer
over for bestemte befolkningsgrupper.
En overtrædelse af et sådant vilkår vil efter lovens
§ 55, stk. 3, kunne begrunde inddragelse af tilladelsen, uden at det
er nødvendigt at afvente udfaldet af en eventuel sag vedrørende
injurier, racediskrimination eller lignende."
Det lokale nævn har efter udvalgets afgørelse afholdt to
møder. Efter det første møde meddelte én af
kommunerne i fællesnævnet, at man med øjeblikkelig virkning
trådte ud af nævnet, mens en annen kommune meddelte, at man var
sindet at udtræde af nævnet.
På nævnets møde den 22. november var repræsentanterne
for to af kommunerne fraværende, og nævnet var ikke
beslutningsdyktigt. De fremmødte medlemmer vedtog på denne
baggrund at sende sagen til udvalget til endelig afgørelse.
På sit møde den 28. november 1995 traf Udvalget vedr. Lokal Radio
og TV således beslutning om at utstede programtilladelsen til Radio Oasen
i hele fællesnævnets område ganske uanset, at udvalget ikke
finder, at kommunerne overhovedet kan udtræde af
fællesnævnet.
Spørgsmålet om kommunernes udtræden af det lokale nævn
kører nu som en helt separat sag, der ikke skal berøres
nærmere her.
HB
Radio på etterspørsel
Danmarks Radio har satt i gang med "Radio on demand", radio
på etterspørsel. Hver uke ringer 300 - 400 mennesker nummeret 70
10 96 55 for å høre programmet "Ved dagens
begyndelse", viser TeleDanmarks målinger. Enten har man ikke
fått med seg programmet, eller man har lyst til å høre det
en gang til. Danmarks Radio har betalt for å få tjenesten
opprettet, og sikret seg at det ikke skal koste mer å ringe nummeret enn
en normal telefonsamtale.
Mogens Hansen, som er tilrettelegger av programmet, sier til Danmarks Radios
internblad DRåben at antall oppringninger henger sammen med hvem som er
ukens gjest i programmet. Er det en populær person, kan tallet på
oppringninger komme opp i over 1.000.
Hansen undrer seg over at det ikke er større interesse for å gi
folk mulighet til å høre radioprogrammer via telefonen. - Det
tok litt tid før juristene fikk oversikt over DRs rettigheter, men
nå er det opprettet en særlig kontraktform som sikrer også de
medvirkendes rettigheter, forteller Mogens Hansen.
TF/DRåben
Danmarks Radio forhandler med Telenor/NSD
DR TVs nåværende program skal sendes via satellitt fra våren
1996 og den nye DR-kanalen, TV1+ fra høsten 1996. Styret i Danmarks
Radio har vedtatt å forhandle med norske Telenor og sammenslutningen
Nordic Satellite Distribution, NSD om distribusjon av DR TV-signalene via
satellitt. Skulle NSD, som fortsatt er til gransking i EU-kommisjonen, ikke bli
godkjent av EU, vil Telenor oppfylle kontrakten alene. Også TeleDanmark
har interesser I NSD.
Valget sto mellom Telenor/NSD og Multichoice/Astra. Telenor/NSD oppfyller
hovedkravet om å nå ut til så mange som mulig fra starten, og
i en overgangsperiode kan signalet sendes både analogt og digitalt.
Økonomi, hvilke andre programleverandører som finnes i samme
satellittposisjon (én grad vest) og sikkerhet for at DRs signal kan
passere fritt gjennom alle typer dekodere, er andre årsaker til valget.
TF/DRåben
Overskudd i TV 2
30,1 millioner DKK var TV 2s overskudd i 1994, mot 5,9 millioner DKK året
før. TV 2 har fortsatt en betydelig negativ egenkapital, på 156,6
millioner kroner. Gjelden, som oppsto ved etablering av TV 2, er også
stor.
Inntektene fra reklamesalg økte i 1994 med 126 millioner DKK til 723
millioner DKK. Det ga TV 2-Fonden et overskudd på 111 millioner DKK, som
ikke bare kan brukes til å lage programmer. Lisensavtalen setter rammer
for hvordan budsjettet skal se ut.
I 1994 viste TV 2 nesten 3.500 timer med TV-programmer. 3.000 timer var
førstegangsutsendelser.
TF/NordvisionsNytt/Politiken
Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé