Skole, medier og
mediepædagogik
Birgitte Tufte, Danmarks Lærerhøjskole, har nettopp forsvart sin
doktoravhandling. Hun sammenfatter noen av sine viktigste synspunkter slik:
Den idéelle medieundervisning omfatter hele spektret af medier fra de
trykte medier til multimedierne. Den er både tværfaglig og faglig,
idet det "mediefaglige" område har antenner ind i alle
skolens traditionelle fag. Den omfatter såvel medieanalyse som
-produktion. Den er ikke moraliserende, men rummer såvel et kritisk
perspektiv som en æstetisk dimension.
Når børn i 1990'erne begynder i 1. klasse, kommer de - som
børn altid har gjort - til skolen med en række erfaringer og
viden, hentet i hverdagen blandt familie og kammerater. Det nye er, at de i dag
også er i besiddelse af en række medieerfaringer. Man kunne tale om
en mediernes "parallelle skole", som har svært ved at finde
fodfæste i skolen, fordi mediekulturen pr. definition defineres som
underlødig i forhold til skolens dannelsestradition.
Det er i spændingsfeltet mellem "mediernes parallelle
skole" og den officielle skole, at mediepædagogikken skal
sætte af.
Hvad er mediepædagogik ?
Mediepædagogik er undervisning om og med medier gennem hele
skoleforløbet fra 1.-10. klasse, en undervisning, der går på
tværs af fagene, og som kan praktiseres såvel i forhold til de
enkelte fag som tværfagligt. En undervisning, der omfatter medieanalyse
og medieproduktion, og som ikke kun er kritisk, men også accepterer og
forstår børns og unges brug og fascination af musik, levende
billeder og multimedier.
Der sker i disse år en udvikling af massemedierne i retning af en stadig
større internationalisering og kommercialisering. I fjernsynets barndom
i de nordiske lande blev mediemodtageren opfattet som en person, der skulle
oplyses. Demokrati og oplysning var centrale begreber, ligesom det er det i
skolens idégrundlag. Med kommercialiseringen af tv sker der imidlertid
gradvis et skred i fjernsynets selvopfattelse. Det bliver mere et
spørgsmål om underholdning end om oplysning med henblik på
at fastholde seerne til reklamerne. M.a.o. et skred i fjernsynets
selvforståelse fra at opfatte mediemodtageren som en borger, der skal
oplyses, til at opfatte modtageren som forbruger.
Opdrage
Skolen har imidlertid stadig en forpligtelse til at opdrage til demokrati.
Kløften mellem den officielle skole og mediernes parallelle skole bliver
dermed stadig større, og skolen får en særlig rolle
såvel i forhold til de elektroniske billedmedier og massemedierne i
almindelighed som til ytringsfriheden og demokratiet i særdeleshed.
Den pædagogiske udfordring ligger i at udvikle en didaktik, hvor
læreren inddrager elevens mediekulturelle kompetence og samtidig
fastholder og udvikler det specifikt faglige perspektiv. Dermed sker der
både en fastholdelse af den traditionelle kultur og en accept af de nye
kulturformer. Der sker også en udvikling af forståelse for, at
fortidens og nutidens kultur i hele det æstetiske spektrum over musik,
billedkunst, litteratur og arkitektur er tæt vævet sammen. Alle har
de elementer af fortid, nutid og fremtid i sig. Det gælder såvel
den litterære klasssiker som musikvideoen på MTV.
Udviklingsarbejde
Praktiseres en sådan mediepædagogik da overhovedet ?
Ja, faktisk har der i en række år fundet sted mediepædagogisk
udviklingsarbejde af den ovenfor beskrevne art i den danske folkeskole. Det har
været en række "ildsjæle", som har
gennemført undervisningen ud fra en stor interesse for medierne og deres
dannelsesmæssige funktion. Ofte har de været autodidakte.
Undervisningen har omfattet flere medier, men ofte har vægten ligget
på de levende billeder. Som et væsentligt fælles træk
peger erfaringerne på nødvendigheden af et medieværksted
på skolen; hvor der både kan arbejdes med lyd, billeder, edb og de
nye hybridformer.
Siden 1983 har jeg fulgt en del af de mediepædagogiske
udviklingsarbejder i den danske folkeskole og foretog i 1993 en
spørgeskemaundersøgelse blandt medielærere om deres syn
på mediepædagogik.
Kvalificeres
Skal skolens elever kvalificeres til kommunikationssamfundet og være i
stand til at opfylde de krav, som stilles, er det nødvendigt at kende,
forstå og bruge tidens sprog og kultur - og ikke mindst at være i
stand til at vælge - og vælge fra. Nutidens sprog omfatter det
talte og det skrevne sprog, og det omfatter lyd, billeder og de nye
blandingsformer, som de kommer til syne i fjernsynets "tekster"
og i multimediernernes brede spektrum af æstetiske udtryksformer.
I den danske folkeskolelov af 1993 er der åbninger, idet
"medier" som valgfag indgår på 8.-10. klassetrin.
Endvidere lægges der vægt på, at en række af skolens
fag integrerer medieundervisning, og noget nyt er projektopgaven på 9. og
10. klassetrin, som sandsynligvis vil medføre en række
medieopgaver. Der er med andre ord i færd med at ske fremskridt, men
så længe området ikke er obligatorisk i
læreruddannelsen, er det et problem at kræve, at lærerne skal
praktisere medieundervisning i folkeskolen.
Birgitte Tufte, dr. pæd., Danmarks Lærerhøjskole
Gå til toppen av siden
