Nordisk Medie Nyt: Resymé

Danmark

Programtilladelser fra Satellit- og Kabelnævnet 

Satellit- og Kabelnævnet træffer den endelige administrative afgørelse om udstedelse af tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område.

Nævnet har udstedt 8 programtilladelser, der er gældende. Kun de fire førstnævnte udnyttes.

1) CIAC A/S. (DK4-kanalen) Tilladelse til kabelfødt tv-programvirksomhed, udstedt den 13. oktober 1994. Programvirksomheden spænder over områderne politik, samfund og miljø - underholdning og kultur - undervisning - erhvervsstof - debatstof. DK4-kanalen startede sin udsendelser december 1994.

2) Danish Satellite TV. Tilladelse til tv-programvirksomhed ved hjælp af satellit. Udstedt 13. december 1994. Programvirksomheden angives at være af hovedsagelig pornografisk karakter. Programvirksomheden påbegyndtes 24. februar 1995.

3) Z-TV. Tilladelse til tv-programvirksomhed ved hjælp af sattelit. Udstedt 6. marts 1995. Udsendelsesfladen vil blive opbygget med vægt på følgende programkategorier: 1/3-del af programmerne vil være musikrelaterede med særlig vægt på musikvideogrammer. 1/3-del af udsendelsefladen vil bestå af fakta-programmer, herunder særlig programmer vedr. debat, mode, trends og kultur. Den sidste 1/3-del af udsendelsefladen vil bestå af fiktions programmer i form af indkøbte tv-serier, spillefilm og shows. Udsendelsesvirksomheden påbegyndtes marts måned 1995.

4) Voice of Scandinavia. Tilladelse til radioprogramvirksomhed ved hjælp af satellit, udstedt den 24. oktober 1994. Programvirksomheden angives hovedsageligt at være musik for unge. Udsendelsesvirksomheden er påbegyndt.

5) MultiChoice A/S. Tilladelse til kabelfødt tv-programvirksomhed, udstedt 28. juni 1994. Programvirksomheden angives at ville bestå primært af film og serier.

6) G.O. Marketing Aps. Tilladelse til tv-programvirksomhed ved hjælp af satellit, udstedt den 24. oktober 1994. Programvirksomheden angives at være af hovedsagelig pornografisk karakter.

7) Selskabet Pay Per View i Danmark. Tilladelse til kabelfødt tv-programvirksomhed, udstedt den 24. oktober 1994. Programvirksomheden angives at omfatte hovedsagelig film, serier og anden form for underholdning, sportsbegivenheder, videogames, undervisningsprogrammer samt kulturelle programmer.

8) Selskabet Pay Per View i Danmark. Tilladelse til kabelfødt tv-programvirksomhed, udstedt 6. december 1994. Programvirksomheden angives at omfatte interaktive videospil.

Da en tilladelse til programvirksomhed inddrages, hvis den ikke er blevet udnyttet i ét år, kan denne opregning af programtilladelser kun betragtes som et øjebliksbillede af den nuværende situation.

HB

Radio- og TV-Reklamenævnets årsberetning 1994 

I Danmark træffer Radio- og TV-Reklamenævnet den endelige administrative afgørelse i sager om indholdet af radio- og tv-reklamer samt i sager om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag. Herudover rådgiver Nævnet kulturministeren om indholdet af reklamer i radio og tv. Nævnet afgav i april måned sin årsberetning for 1994.

Det fremgår heraf, at Nævnet i 1994 har behandlet 26 sager vedr. indholdet af reklamer: 22 sager vedrørte tv-reklamer udsendt i det landsdækkende TV 2, 2 reklamer blev udsendt af lokal-tv og 2 af lokalradio.

I 8 af de 22 sager vedrørende reklamer i TV 2 fandt Nævnet, at reklameindslagene var i strid med gældende regler. I fire sager afgav Nævnet henstillinger om indholdet af fremtidige reklamer.

I de 4 klagesager vedrørende lokal-radio og -tv fandt Nævnet i alle sagerne, at de gældende regler for reklame var overtrådt.

Det fremhæves, at de private klager i 1994 udgjorde en langt større andel af det samlede klageantal end tidligere år, nemlig ca. 63 % mod ca. 33 % i 1993. I 1994 fremstod ingen af de indkomne klager direkte som konkurrentklager mod 10 ud af 21 i 1993.

To af de sager, der blev behandlet i 1994, påkaldte sig særlig stor opmærksomhed. Den ene vedrørte en reklameserie bestående af 78 reklamespots for en supermarkedskæde, den anden en reklameserie på 3 reklamespots for et bestemt bilmærke. I begge reklameserier medvirkede der børn under 14 år. Sagerne blev taget op af Nævnet af egen drift efter uformelle henvendelser til Nævnet, idet man fandt, at udformningen af de pågældende reklamer umiddelbart fremstod som en åbenbar krænkelse af § 23, stk. 1, i Bekendtgørelse om reklamer og sponsorering i radio og fjernsyn. Efter denne bestemmelse må børn under 14 år kun medvirke i fjernsynsreklamer, når en sådan medvirken enten fremtræder som en naturlig bestanddel af det afbildede miljø eller er nødvendig for at forklare eller demonstrere anvendelsen af produkter, der har med børn at gøre.

I reklameserien for supermarkedskæden vistes nogle mindre børn, der legede købmand i et almindeligt køkken og kom med ordvekslinger, der havde en mere eller mindre indirekte forbindelse til det dagligvareprodukt, der efterfølgende blev reklameret for i en selvstændig billedsekvens uden børn.

I bilreklamerne vistes nogle mindre børn, der legede med små træbiler i legetøjsbils-størrelse. Imens fortalte en voksen mandsstemme kort om den pågældende bilmodel. I slutningen af reklamerne blev en af de små legetøjs-biler rullet ind midt på skærmbilledet, og i en selvstændig billedsekvens uden børn "svulmede" bilen op til en rigtig bil af det pågældende mærke og relevante model, mens der opfordredes til at komme ind til forhandlere af det pågældende bilmærke "i weekenden".

Nævnet anførte: at børnenes medvirken i de omhandlede reklamer ikke var nødvendig for at forklare eller demonstrere anvendelsen af produkterne. Det kunne ej heller med nogen føje gøres gældende, at deres medvirken fremtrådte som en naturlig bestanddel af det afbildede miljø, idet der herved skal forstås de annoncerede produkters salgs- eller benyttelsesmiljø. Det er således lovligt at lade børn medvirke i indslag, der optages i forretninger, sålænge det sker på en naturlig måde ( med respekt af reglen i § 23, stk. 2 ), ligesom det på samme vilkår er lovligt at lade børn medvirke i indslag, der viser produkternes benyttelse, det være sig i hjemmet eller andetsteds. Optagelser af en fiktiv købssituation ("legen butik/købmand") falder derimod klart uden for bestemmelsens rammer, idet de indebærer, at børn helt generelt benyttes i reklameøjemed, uanset deres manglende relation til produktet.

Radio- og TV-Reklamenævnets afgørelser i disse to sager vedrørende reklamer påkaldte sig en del opmærksomhed, og kulturministeren anmodede Nævnet om at fremkomme med en udtalelse om behovet for ændringer af de gældende regler for reklamer i radio og tv, navnlig for så vidt angår børns medvirken i reklamer.

I Nævnets udtalelse anbefaler flertallet i Nævnet, at de gældende regler for radio- og tv-reklame liberaliseres, således at de - med respekt for reglerne i Markedsføringsloven - tilnærmes de gældende EU-regler mest muligt. Mindretallet fandt, at der burde ske en mere effektiv håndhævelse af de regler, som også udenlandske tv-stationer skal efterleve i stedet for en udhuling af de danske tv-reklameregler.

Det fremgår endvidere af årsberetningen, at Nævnet har taget spørgsmålet om skjulte reklamer i lokalradio og fjernsyn op overfor Kulturministeren. Som en følge heraf skal Spørgsmålet senere i år drøftes på et møde mellem Udvalget vedrørende Lokal Radio og TV og Radio- og TV-Reklamenævnet.

Det anføres afslutningsvis, at Nævnet finder, at udviklingen vedrørende reklamer i radio og fjernsyn forløber rimeligt tilfredsstillende, og at antallet af klager set i forhold til antallet af udsendte reklamer er særdeles beskedent. I TV 2 blev der således i 1994 udsendt 2.761 forskellige reklamer, hvorover der indkom 22 klager, hvoraf 8 fik medhold.

HB

Teleforliget 

Forskningsministeriet meddelte på et pressemøde den 6. april 1995, at et nyt teleforlig er på plads. Forliget indeholder følgende hovedpunkter:

- Normalisering af hybridnettet. Tele Danmarks eneret til fremføring af radio- og fjernsynsprogrammer i det landsdækkende telenet ophæves.

- Liberalisering af bredbåndsnet i lokalomåder. Tele Danmarks eneret til at anlægge bredbåndsnet i lokalområder, dvs. indenfor en kommunes grænser, ophæves.

- Ophævelse af ejerskabsbegrænsningen på fællesantennenet. Det vil sige, at ikke blot kommuner og beboere kan eje fællesantenneanlæg, men også private virksomheder.

- Øget adgang for virksomheder og institutioner til at etablere egne telenet.

- Verdens laveste landsdækkende enhedstakster for bredbåndsforbindelser. Tele Danmarks takster for brug af bredbåndsforbindelser på både 140Mbit/s og 34 Mbit/s reduceres med gennemsnitlig 65 %.

- Bedre vilkår for mobiloperatører, som giver grundlag for væsentlige takstreduktioner.

- De politiske bindinger på Tele Danmarks organisation ophæves. Tele Danmark får frie hænder til at ophæve stamselskaberne, dvs. KTAS, Jydsk Telefon, Tele Sønderjylland og Telecom.

- Indførelse af programvirksomhed for Tele Danmark efter fuld liberalisering.

Bag begrebet "normalisering af hybridnettet" gemmer sig bl.a., at Tele Danmark Kabel-TV nu kan påbegynde en mere forretningsmæssig strategi.

Dette frygter en del af brugerorganisationerne vil medføre, at Tele Danmark bestemmer programudbudet. Heroverfor kan dog anføres, at reformen også indebærer, at brugerindflydelsen skal styrkes og sikres, ligesom der for dekodere er taget højde for, at der ikke opstår monopollignende forhold.

HB

TV3`s hjemsted 

Satellit- og Kabelnævnet har gennem det sidste halve år behandlet en sag om TV3`s juridiske stilling i forhold til den danske radio- og fjernsynslovgivning.

Sagen startede, da Nævnet den 1. december 1994 fra TV 2`s centrale bestyrelse modtog et brev vedlagt et notat af 22. november 1994, udarbejdet af bestyrelsesmedlem i TV 2, professor, dr.jur. Erik Werlauff. I brevet anmodes Satellit- og Kabelnævnet om at tage stilling til det i notatet fremførte synspunkt om, at det i Danmark registrerede selskab TV3 A/S samt det danske selskabs britiske moderselskab TV3 Broadcasting Group Limited, for så vidt angår dette selskabs virksomhed i Danmark, er underkastet dansk fjernsynslovgivning.

Satellit- og Kabelnævnet har hidtil administreret reglerne ud fra det grundsynspunkt, at et europæisk senderforetagende altid henhører under én og kun én medlemsstats myndighed. I det omfang der har været tvivl om hvilken medlemsstats myndighed, der skulle anses for den rette, har Satellit- og Kabelnævnet foretaget en konkret vurdering af tilknytningsmomenterne. Efter hidtidig dansk praksis har TV3 herefter været anset for at have hjemsted i England, bl.a. ud fra den betragtning, at TV3 Broadcasting Group Limited har sit hovedsæde i England.

I forbindelse med Satellit- og Kabelnævnets behandling af sagen har TV 2 og TV3 i løbet af flere omgange haft lejlighed til at kommentere hinandens synspunkter.

Da den danske lovgivning på området er nøje knyttet til de EU-retlige forskrifter, anmodede Kulturministeriet på foranledning af Satellit- og Kabelnævnet EU-Kommissionen om en vejledende udtalelse vedrørende fortolkningen af Rådsdirektiv 89/552/EØF af 3.10.1989 (TV-direktivet kaldet "TV uden grænser") og de bag dette liggende regler i Unionstraktaten, idet man til Kommissionens orientering vedlagde samtlige de i sagen indkomne dokumenter.

Satellit- og Kabelnævnet har den 2. juni 1995 via Kulturministeriet modtaget EU-Kommissionens vejledende udtalelse om problematikken. Den vejledende udtalelse findes endnu kun på engelsk, idet en dansk oversættelse af udtalelsen først vil fremkomme senere.

Det fremgår af EU-Kommissionens udtalelse, at det for så vidt angår Rådsdirektiv 89/552/EØF af 3.10.1989 er en korrekt antagelse, at et senderforetagende kun kan være undergivet én medlemsstats jurisdiktion.

Det udtales, at dette forhold klart fremgår af det system, der er opbygget i direktivet i dets helhed og i særdeleshed af artikel 2, stk. 1, i sammenhæng med direktivets præambler 9-15.

Det fremgår endvidere af udtalelsen, at det ved afgørelsen af, i hvilken medlemsstat det omhandlede senderforetagende er etableret, er korrekt at lægge afgørende vægt på de ledelsesmæssige forhold hos senderforetagendet frem for hvilke områder, der modtager udsendelserne. Satellit- og Kabelnævnet vil snarest tage stilling til spørgsmålet om TV 3`s hjemsted på grundlag af samtlige de dokumenter, der er indkommet i sagen.

HB

20 spørgsmål til den danske befolkning 

Kulturminister Jytte Hilden udsendte i marts måned 1995 et debatoplæg om det fremtidige medielandskab, "Demokrati i en tv-tid", hvori der stilles 20 spørgsmål til den danske befolkning om, hvordan vi skal reagere på de mange, spændende muligheder, som især den nye teknik åbner.

I debatoplægget peger ministeren bl.a. på, at hver dansker i gennemsnit bruger to timer og 35 minutter om dagen på at se tv. Det påvirker den måde, vi tænker, taler og handler på. "Derfor er spørgsmålet om, hvordan vi skal udnytte den nye teknik og de mange nye radio- og tv-kanaler, den giver mulighed for, et kulturpolitisk spørgsmål- og et spørgsmål om demokrati", påpeger ministeren og fortsætter: "Hvem skal have lov til at sende programmer? Hvilke krav skal vi stille til disse programmer? Og hvem skal betale? Det kan du være med til at afgøre, hvis du deltager i debatten og blander dig i mediepolitikken."

Det vil føre for vidt at nævne alle ministerens spørgsmål til befolkningen hér, men blot 3 af spørgsmålene kan illustrere spændvidden i de emner, som befolkningen opfordres til at tage stilling til:

- "Kan/skal vi fortsat sikre offentlig finansiering af en public service-kanal uanset hvor få seere, den har?"

- "Skal vi give TV 3 samme reklameregler som de nærmeste konkurrenter, dvs. udnytte TV-direktivets regler fuldt ud, eller skal vi fortsat have særligt restriktive danske regler?"

- "Skal vi opretholde Danmarks Radios nuværende struktur eller skal vi dele Danmarks Radio op i en selvstændig TV-virksomhed og en selvstændig radiovirksomhed og måske endda udskille kor og orkestre i selvstændige enheder?"

"Demokrati i en tv-tid", der også omfatter bilag med Danmarks Radios og TV 2's syn på fremtidens medielandskab, koster kr. 50,- og kan købes i boghandelen eller hos:

Statens Information
Nr. Farimagsgade 65, Postbox 1103
1009 København K
Tlf. 33 37 92 28

HB

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Finland

Nuntii Latini - en finsk radiosuksess 

Siden 1989 har det ukentlige internasjonale nyhetsprogrammet på latin - Nuntii Latini - nådd ut til stadig større lytterskarer, verden over. Ved lanseringen var programmet en del av et vitenskapelig program. Nå sendes det to ganger i uken via YLE R1 og i helgene går det ut til lyttere over hele verden, via kortbølge og satellitt. Den enorme og varierte responsen fra utlandet har gitt YLE mer positiv omtale enn noe annet program.

De to nyhetsredaktørene Reijo Pitkäranta og Tuomo Pekkanen, begge med universitetsbakgrunn, har gjennom årene stått for utvalg og skriving av meldinger. I løpet av fem minutter presenteres ukens viktigste internasjonale nyhetsmeldinger og finske nyheter av internasjonal interesse

Nuntii Latini har bygget opp et ordforråd for å dekke de grunnleggende begrepene som brukes i de internasjonale nyhetssendingene. Dukker det opp nye emner, lages det nye ord, som ikke fantes da latin var et levende språk. Måten dette gjøres på, virker fascinerende på lytterne. Ved å kombinere latinske ord har redaktørene klart å beskrive de moderne begrepene, eks. "depressio oeconomica" for "økonomisk depresjon". Reijo Pitkäranta peker på at i tillegg til klassisk latin kan man bygge på middelalderlatin og moderne latin, slik at man alltid kommer fram til et dekkende uttrykk.

Hvorfor et latinskspråklig program fra Finland? Hvorfor ikke? spør nyhetsredaktørene, men føyer til at uttalereglene på finsk passer godt sammen med uttalen av latin. Tekstene fra de fire første årene med Nuntii Latini har kommet i bokform.

TF/YLE

Galilei i multimedia 

Det finske Multimediaprosjektet har bevilget penger til utviklingen av Galilei-prosjektet ved barne- og ungdomsredaksjonen i YLE2. Multimediaprosjektet startet ved siste årsskifte, under ledelse av Nokia-konsernets forskningsenhet. Flere tele- og medieselskaper deltar, blant dem Yleisradio.

Galilei-prosjektet innebærer animasjon i et tredimensjonalt miljø; den tegnede Galilei skal kunne snakke med innringende barn, i sanntid. Uten støtte fra Multimediaprosjektet ville et interaktivt program av denne arten forblitt en drøm for YLE2, bare utviklingen av det ville ha medført at flaggskipet på barneprogramsektoren, Pikku Kakkonen, kunne blitt lagt ned et halvt års tid.

Rent teknisk finnes det gode forutsetninger for utbygging av multimediatjenester i Finland. Men det trengs gode programmer og i den sammenheng er Galilei-prosjektet en god begynnelse.

TF/NordvisionsNytt/Linkki

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Island

Strafbart at skaffe sig adgang til kodede udsendelser 

Kultur- og undervisningsminister Björn Bjarnason har i Altinget fremlagt et lovforslag, der forbyder fremstilling og anvendelse af dekodere til brug ved at skaffe adgang til kodede udsendelser uden betaling af licensafgift.

Med forslagets ikrafttrædelse vil det være strafbart, hvis nogen viser sig at misbruge dekodere i førnævnte øjemed. Indholdsmæssigt svarer forslaget til et forslag fra radiospredningsudvalget, der blev nedsat af tidligere kultur- og undervisningsminister Olafur G. Einarsson i 1992 for at revidere radiospredningsloven. Forslagene fra dette udvalg var til dels udformet efter svensk lovgivning om samme emne.

TV-stationen Stöð 2, der drives af Det islandske radioselskab a/s (Islenska utvarpsfelagið hf.), udsender som eneste radio- eller TV-station kodede udsendelser. Selskaber mener at have lidt et betydeligt indtægtstab ved at folk har haft mulighed for adgang til stationens programmer uden at betale licensafgift. Nu er der jævnligt 40.000 hjem, der abonnerer på TV2, men selskabets ledelse anser det for muligt, at omkring 5.000-6.000 hjem modtager programmet uden at betale den krævede afgift. I henhold til dette løselige overslag kan stationens indtægtstab muligvis opgøres til ISK 170 mio. om året.

SJ

Amerikansk undersøgelse af massemediernes frihed 

For nylig var der en nyhed i Morgunblaðið om en undersøgelse, udført af det amerikanske institut "Freedom House", om masse-mediers frihed. Instituttet har foretaget undersøgelser af denne type siden 1979. Der gives points efter en særlig forskrift, hvor det gælder om at få færrest mulige points. Norge fik 8 points, Danmark 9 points, Sverige 10 points, Island 12 points og Finland 15 points. Australien og Belgien havnede blandt de øverste med 7 points. De nordiske lande er alle blandt de 15 lande, hvor der ifølge undersøgelsen er størst frihed for massemedierne, og det gælder både elektroniske og trykte medier.

Vurderingen af mediernes frihed er baseret på fire faktorer: 1) Love og regler, der vedrører massemedier, 2) politisk pres og magt over mediernes indhold, 3) indflydelse fra det økonomiske livs interesseorganisationer på mediernes indhold og 4) undertrykkende foranstaltninger over for medier. Undersøgelsen er baseret på bl.a. oplysninger fra tidskrifter, fra menneskerettighedsgrupper og specialister og videnskabsmænd i hvert land.

Hvad angår Island, så blev de islandske mediers frihed anset for at være mest begrænset af indvirkning fra interesseorganisationer i det økonomiske liv. På den anden side regnes de islandske medier for at have næsten fuldstændig frihed med hensyn til love og regelsæt og politisk pres og magt, ifølge ovennævnte undersøgelse.

SJ

Kortfilmdage i Reykjavik 

Det statsdrevne TV's indenlandske programafdeling stod for nylig sammen med Islands filmforening for Kortfilmdage i Reykjavik, og det er fjerde gange sådanne dage arrangeres. Denne gang var godt 50 film tilmeldt til konkurrencen, hvilket er en betydelig forøgelse fra sidste år.

Dommerkomitéen valgte de fem bedste film og på førstepladsen havnede en film af Maria Sigurðardottir med titlen "Two little girls and a war". Der blev tildelt en særlig publikumspræmie til filmen "Jeg elsker dig, Stella" af Ragnar Bragason. Samtlige præmierede film vises i TV til efteråret.

SJ

VM 95, RUV's største projekt 

Direkte transmission fra verdensmesterskabet i håndbold blev varetaget af RUV og det er det største projekt, det statsdrevne TV nogensinde har påtaget sig. Man regner med, at omkring 50 mio. mennesker overalt i verden har fulgt turneringen i TV. Der blev transmitteret til 31 TV-stationer og direkte til 21 nationer.

De samlede omkostninger i forbindelse med TV-transmissionerne menes at have været omkring ISK 40 mio., hvilket er noget lavere end i Sverige i 1993, men dengang blev der sendt fra flere steder end nu. Fire danske teknikere kom til landet i forbindelse med VM-transmissionerne og RUV fik ligeledes fire OB-vogne fra Danmark til brug ved opgaven.

SJ

Undersøgelse af medieforbrug 

Universitetets sociale institut foretog en undersøgelse af medieforbruget i en uge i begyndelsen af marts måned. Af resultaterne fremgår det bl.a., at 94 % af dem, der svarede, havde på et tidspunkt valgt det statsdrevne TV's kanal og 83 % havde på et tidspunkt valgt TV2.

Der var betydelig forskel på hvor mange der så det mest populære program hos RUV, nemlig 49 %, og det mest populære program på TV2, der blev set af 26 %.

Ca. 63 % af dem, der svarede, havde på et tidspunkt tunet ind på RUV's program 2, 56 % tunede på et tidspunkt ind på program 1, der udsendes af RUV. 63 % af dem, der svarede havde på et tidspunkt stillet ind på Bylgjan, der drives af Det islandske radioselskab A/S.

Dagbladslæsning blev også undersøgt og det viste sig, at Morgunblaðið dagligt blev læst af 59 %-64 % af dem, der svarede, mens DV blev læst af 40-50% af dem, der svarede.

SJ

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Norge

Omorganisering av norsk allmennkringkasting 

Regjeringen foreslår i to nylig framlagte dokumenter en omorganisering av den viktigste allmennkringkasteren i Norge, Norsk rikskringkasting (NRK).

Hovedbegrunnelsen for forslagene er at NRK må ha en organisasjonsform som gjør selskapet tilstrekkelig handlingsdyktig til å møte de utfordringer som dagens mediesituasjon med en stadig økende konkurranse og de muligheter og utfordringer den teknologiske utvikling innebærer.

Det er de siste årene etablert en rekke nye kommersielle fjernsynskanaler rettet mot det norske markedet. Konsekvensen av etableringene er dels en økende konkurranse som reduserer seertallet for NRK, dels av sterk prining på attraktive programmer. Erfaringer fra Norge og utlandet viser at reklamefinansierte allmennkringkastere ikke gir den bredde og kvalitet i programtilbudet som lisensfinansierte kanaler. Forslagene vil ventelig bli behandlet av Stortinget høsten 1995.

Omorganisering av NRK til aksjeselskap
Regjeringen går inn for at NRK blir omorganisert fra stiftelse til aksjeselskap. Etter forslaget skal NRK organiseres som statsaksjeselskap regulert av aksjeloven med visse spesialbestemmelser nedfelt i kringkastingsloven. Det er en forutsetning at staten skal eie alle aksjene i selskapet. Den eiermessige styringen vil etter forslaget utøves gjennom generalforsamlingen, hvor departementet vil representere samtlige aksjer.

NRK skal fortsatt være et reklamefritt og lisensfinansiert alternativ til de kommersielle kanalene og plikten til å drive allmennkringkasting vil bli lovfestet som formålsparagraf for Norsk rikskringkasting AS.

NRK ble omorganisert fra statlig forvaltningsbedrift til stiftelse i 1988, da institusjonen befant seg i en de facto monopolsituasjon. Regjeringen mener at NRKs nåværende organisasjonsform og de rammebetingelser som denne, gir ikke lenger gir tilstrekkelig handlefrihet i forhold til dagens medie- og konkurransesituasjon.

Stortinget behandler i dag alle spørsmål av prinsipiell eller mediepolitisk betydning som berører NRK. Det tar minimum et halvt år og ofte lengre tid fra NRK fremmer forslaget til Stortinget har tatt standpunkt i saken.

Omorganisering til aksjeselskap vil gi NRK økt handlefrihet i det den politiske beslutningsmyndigheten flyttes fra Stortinget til generalforsamlingen, dvs. Kulturdepartementet.

For å kunne opprettholde og videreutvikle egenproduksjonen, og for å kunne sikre seerne attraktive programmer, har NRK behov for inntekter ut over det som lisensen kan ventes å gi.

En omorganisering til aksjeselskap vil medføre at NRK får økt økonomisk frihet, bl.a. gjennom etablering av egen forretningsvirksomhet for å utnytte selskapets ressurser i form av programmateriale, teknisk utstyr og kompetanse. Inntektene fra virksomheten vil kunne styrke NRKs mulighet til å formidle et attraktivt og godt programtilbud.

NRK2 - ny norsk fjernsynskanal
Regjeringen foreslår at NRK skal kunne etablere en ny fjernsynskanal, NRK2. Kanalen skal etter planene drives etter prinsippene for allmennkringkasting, og skal programmessig utgjøre et supplement og alternativ til dagens kanal. Kanalen skal formidles via satellitt og vil i startfasen kunne mottas av ca. 55 prosent av befolkningen.

Etter en planlagt utbygging av jordbaserte omformere vil kanalen på sikt kunne mottas av 70 prosent av befolkningen. Forslaget forutsetter at NRK2 blir etablert uten økning av lisensavgiften.

En effektivisering av lisensinnkrevingen og muligheten for å kunne drive egen forretningsvirksomhet skal være tilstrekkelig til å sikre finansieringen av en ny fjernsynskanal i Norsk rikskringkasting, NRK2 (se omtale nedenfor). Omorganiseringen av NRK til aksjeselskap er således en nødvendig forutsetning for etableringen av den nye kringkastingskanalen.

Gjennom den foreslåtte omorganiseringen av NRK til aksjeselskap (se ovenfor), opprettelsen av et eget selskap for drift av sendernettet, vil NRK bli tilført nye inntekter, noe som sammen med en effektivisering av lisensinnkrevingen skal være tilstrekkelig til å finansiere kanalen.

LPØ

Avtale mellom NRK og Telenor AS  

Regjeringen foreslår at det opprettes et selskap som skal eies av NRK og Telenor A/S i fellesskap og som skal stå for driften av det samlede sendernettet for riksdekkende kringkasting i Norge. En slik avtale vil gi grunnlag for rasjonell drift og dermed avlaste NRKs investeringsbudsjett.

Det tekniske samarbeidet mellom Telenor AS og NRK reguleres i dag i henhold til kringkastingsloven av en kringkastingsteknisk avtale. Etter nåværende avtale står NRK for den programtekniske virksomheten, mens Telenor AS står for drift av anlegg av sender- og overføringsnettet mot at NRK til selvkost godtgjør Telenor AS for dette.

Hovedmassen av de sendertekniske anleggene eies i dag av NRK, de øvrige av Telenor AS. I forslaget vises det til situasjonen i de andre nordiske land hvor tendensen er at kringkastingsselskapene fokuserer på sine primære oppgaver som programskapere og er å frigjøre ressurser til dette. Telenor AS og NRK er enige i hovedpunktene i den nye avtalen som blant annet innebærer at selskapets formål skal være, etter forretningsmessige prinsipper, å betjene alle med konsesjon for å drive riksdekkende kringkasting i Norge. Det stilles til rådighet overføringskapasitet og senderkapasitet på like og ikke-diskriminerende vilkår. NRK vil etter avtalen få eiermajoritet i selskapet.

Forslaget forutsetter at NRK blir omorganisert til statsaksjeselskap og at avtalen trer i kraft senest fra utgangen av 1996 når nåværende avtale løper ut.

LPØ

Nye vilkår for nærkringkasting og sponsing i NRK 

Nærkringkasting: Overetablering i nærkringkastingen har ført til begrensede inntektsmuligheter innenfor næringen. Stortinget behandlet i juni 1995 en egen Stortingsmelding om nærkringkasting og gav sin tilslutning til en rekke forslag fra departementet som kan medvirke til å styrke og stabilisere nærkringkastingen i Norge. Endringene ventes også å kunne føre til en videreutvikling og styrking av de lokale mediemiljøene og gi nærkringkastingen bedre økonomiske forhold:

Det åpnes for en utvidelse av konsesjonsområdene der forholdene ligger til rette for dette. Områdene vil bli fastsatt før utlysningen av konsesjoner av Statens medieforvaltning i samråd med Statens teleforvaltning og nærkringkastingsorganisasjonene. Ved konsesjonsbehandlingen vil det bli foretatt en vurdering av ernes økonomi og programplaner. Det vil bare bli gitt én konsesjon til kommersielt lokalfjernsyn i hvert konsesjonsområde. I tillegg vil det kunne gis konsesjon til undervisningsfjernsyn i regi av utdanningsinstitusjoner. Det vil bli åpnet for samsendinger mellom nærradioer. Nærradioene vil også få anledning til å samarbeide med NRK.

Erfaringene har vist at det neppe er grunnlag for et levedyktig lokalfjernsyn basert i hovedsak på lokale programmer. Det bør derfor etableres et effektivt opplegg for eksterne programleveranser som kan tilpasses lokal programproduksjon. Det åpnes for forhandlinger mellom lokalfjernsynskonsesjonærene og TV 2 om programmessig og økonomisk samarbeid. Det vil bli lempet på kravene til egenproduksjon for lokalfjernsyn og åpnet for ulike former samarbeid mellom konsesjonærene.

Konsesjonsperiodens lengde blir som nå, fem år for nærradio og sju år for lokalfjernsyn. Det vil ikke bli tildelt nye konsesjoner i løpet av konsesjonsperioden.

Regjeringen er politisk forpliktet av et flertall i Stortinget til å håndheve TV2s enerett til riksdekkende sendinger over bakkenett. Departementet fastholder derfor det forbud som Stortinget tidligere har fastlagt mot samtidig og uendret videresending av kommersielle satellittkanaler. Flere lokalfjernsynsstasjoner bryter dette forbudet ved å videreformidle TVNorges sendinger.

Eierskap: Regjeringen har fått Stortingets tilslutning til sine forslag om regler for eierskap i nærkringkasting.

Stortinget slår fast at ingen enkelt eier eller gruppering skal, ifølge de nye reglene, kunne disponere mer enn 33,33 prosent av det samlete nasjonale markedet for henholdsvis nærradio og lokalfjernsyn. Grunnlaget for vurderingen skal være lytter- eller seerpotensialet.

Aviser skal, i motsetning til nå, kunne ha egen konsesjon til drift av nærradio eller lokalfjernsyn. Det gjelder ikke for aleneaviser i områder med bare en frekvens til rådighet for henholdsvis nærradio eller lokalfjernsyn. Aleneaviser i et konsesjonsområde med flere frekvenser bør av hensyn til ytringsmangfoldet ikke kunne disponere alle frekvenser i konsesjonsområdet. Kabelselskaper skal fortsatt ikke kunne ha egen konsesjon for nærkringkasting, og som hovedregel heller ikke kommuner. Forslagene innebærer samlet sett en liberalisering i forhold til dagens regler for eierskap i nærkringkasting. De nye eierskapsreglene vil bli lagt til grunn ved tildeling av nye konsesjoner for nærkringkasting.

Sponsing: Stortinget sluttet seg til regjeringens forslag om regler for sponsing i NRK. Reglene innebærer at det settes et tak for NRKs inntekter fra sponsing på én prosent av selskapets samlede driftsinntekter. Det er en forutsetning at næringslivet ikke kan stå for mer enn halvparten av inntektene fra sponsingen. Begrensingen må sees på bakgrunn av at det mellom de to riksdekkende allmennkringkasterne er fastsatt en fordeling av inntektsstrømmen ved at NRK har en enerett på lisensinntekter og at TV 2 er gitt en tidsavgrenset enerett på inntekter fra reklame. Det er dessuten en prinsipielt viktig begrunnelse at sponsing innebærer en trussel mot NRKs redaksjonelle selvstendighet og integritet.

LPØ

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Sverige

Digital ljudradio startar i höst? 

Allt talar för att ljudradiosändningar med digital sändningsteknik kommer att inledas i höst i Sverige. Intresset är stort både hos Sveriges Radio och hos privata kommersiella radioföretag. Och när det sänds program - då kommer också mottagare för digital radio ut på marknaden.

I slutet av maj godkände riksdagen regeringens förslag att digitala ljudradiosändningar bör kunna starta under hösten 1995. Inledningsvis bör sändningar kunna förekomma i ett begränsat antal områden i såväl storstadsregionerna som andra delar av landet. Avsikten är att verksamheten skall utvärderas successivt med sikte på att en första rapport skall kunna lämnas år 1998. Såväl public service-företagen Sveriges Radio och Sveriges Utbildningsradio som privata programföretag skall ges möjlighet att delta i sändningarna.

Beslut om vilka privata programföretag som skall medverka i digitalsändningarna skall göras av regeringen, efter förslag att radio- och TV-verket. Om inte alla som önskar delta kan beredas plats, skall det eftersträvas att det finns program av olika karaktär. Några smärre ändringar har gjorts i radiolagen, bl.a. för att möjliggöra reklam i de privata företagens sändningar.

Ett stort antal radioföretag hörde av sig när Radio- och TV-verket pejlade intresset för att vara med från början i digitalsändningarna.

LM

Klart med sparkrav på public service 

Riksdagen sade ja till regeringens förslag att resurserna för Sveriges Television, Sveriges Radio och Sveriges Utbildningsradio skall dras ner med 11% till och med år 1998. Riksdagen gick också med på en omorganisation av Sveriges Television som innebär att distriktsproduktionen inte längre behöver sändas bara i en kanal. Däremot blev det stopp för TV-ledningens planer på att slå samman de bägge nyhetsredaktionerna för att spara pengar.

Riksdagsbeslutet är resultatet av en parlamentarisk balansakt. För besparingsförslaget fick regeringen stöd av moderata samlingspartiet. Moderaterna var däremot inte alls intresserade av någon förändring av televisionens organisation. Moderaterna vill ju privatisera den ena TV-kanalen, och det skulle försvåras om de båda kanalerna inte längre var separata organisationer.

Det blev i stället till sist miljöpartiet som blev överens med regeringspartiet om att den nuvarande kopplingen mellan distriktsproduktionen och TV2 skall upphöra.

Uppgörelsen handlar också om en kraftfull satsning på ny teknik. Överskottet på rundradiokontot, som under vissa förutsättningar kan beräknas till ca 400 miljoner kronor fram till och med år 1998, skall användas för att hjälpa public service-företagen utnyttja ny digital teknik.

Fortsatt oro inom Sveriges Radio
Det är radiochefen Ove Joanson som starkast har gått emot kraven på besparingar. När riksdagsbeslutet väl var fattat föreslog radiochefen en kraftig bantning av de centrala staberna, att nyhetssändningar från TT skall upphöra och att distriktsredaktionerna inte skall sända på helgerna, med undantag för lokal sport. Förutom dessa riktade nedskärningar, som motsvarar 105 miljoner kronor, föreslogs generella nedskärningar av programverksamheten med 99 miljoner kronor. För P1 och P2 föreslogs en minskning med 9%, P3 föreslogs minska med 13% medan distriktssändningarna borde minska med 10% och P4 Riks med 15%. Symfoniorkestern och Radiokören skall dock finnas kvar.

Förslaget har lett till kritik internt inom företaget där kanalcheferna inte oväntat ansåg att den egna verksamheten drabbades för hårt. Styrelsen beslöt att ge kanalcheferna i uppdrag att utarbeta förslaget till förändringar av den egna kanalen. Slutligt beslut kommer att fattas den 31 augusti. Planerna på att upphöra med samarbetet med TT har också orsakat protester, bl.a. från förra kulturministern Birgit Friggebo.

TT och Sveriges Radio
Om besparingskravet verkligen leder till att TT-sändningarna upphör i Sveriges Radio markerar det slutpunkten på en sjuttioårig maktkamp mellan dagspressen och Sveriges Radio. Ursprungligen ägdes dåvarande Radiotjänst av radioindustrin och pressen. Pressintressena var ängsliga för att radion skulle bli ett hot mot den egna verksamheten. Därför fick radion inte sända egna nyheter, utan dessa skulle tas från Tidningarnas Telegrambyrå, TT, som ägs av dagspressen. För säkerhets skull bestämdes att inga nyheter fick sändas förrän klockan 19, när alla lyssnare kunde väntas ha köpt sin tidning. Det var först på 1950-talet som Sveriges Radio började producera egna nyheter.

Sveriges Television organiserar om
Riksdagsbeslutet innebär att de separata nyhetsredaktionerna skall vara kvar, men att kopplingen mellan distriktsproduktionen och den ena kanalen, TV2, upphör. Kravet på distriktsproduktionens omfattning höjs dock från 40 till 50%, ett krav som Sveriges Television redan uppfyller. Den nya organisation som Sveriges Televisions styrelse har fattat principbeslut om innebär bl.a. att kanalerna upphör som självständiga enheter och att de nuvarande elva distrikten sammanförs i ett mindre antal regioner.

Ett arv från monopoltiden
Kravet att Sveriges Television skall ha två separata nyhetsredaktioner är ett arv från TV-monopolets tid. När Sveriges Television skulle få sin andra TV-kanal beslöts det - efter en häftig debatt - att de båda kanalerna skulle fungera i en "stimulerande tävlan" med varandra, något som bl.a. innebar att det skulle finnas två nyhetsredaktioner. Det har hävdats att den nya konkurrenssituationen, inte minst från TV4, gör att det inte längre är nödvändigt att de båda kanalerna har var sin redaktion, men riksdagen gick inte med på någon ändring.

LM

Utredning om digital marksänd TV 

Generaldirektör Lars Jeding skall som enmansutredare ta fram ett underlag för ett beslut om en eventuell övergång till digital teknik för marksänd TV. Utredningen skall beskriva tekniska och frekvensmässiga förutsättningar, kostnader, tidsperspektivet och de beslut som behöver fattas av riksdag och regering. Möjligheten att bedriva lokal eller regional TV-verksamhet skall belysas. Även industripolitiska konsekvenser samt beredskapsfrågor skall behandlas.

En preliminär rapport skall läggas fram senast den 1 november 1995. Uppdraget skall redovisas slutligt före utgången av år 1995.

I utredningsdirektiven konstateras att förutsättningarna för TV-distribution kraftigt förändras genom den tekniska utvecklingen.

Digitaltekniken kommer att öka förändringstakten ytterligare. Inför framväxten av ny teknik kommer riksdag och regering att behöva fatta beslut om vilken omfattning den marksända televisionen skall ha i framtiden. Utredningen skall ta fram ett underlag för ett sådant beslut.

LM

Parlamentarisk beredning om public service 

De nuvarande avtalen med Sveriges Television, Sveriges Radio och Sveriges Utbildningsradio gäller till utgången av år 1996. Riksdagen har beslutat att en parlamentarisk beredning med företrädare för samtliga riksdagspartier skall överväga vilka krav som skall ställas på den fortsatta public service-verksamheten. Verksamhetens centrala betydelse för grundläggande demokratiska värden gör det angeläget att eftersträva största möjliga politiska enighet om villkoren.

Genom att riksdagspartierna deltar redan vid regeringens arbete med propositionen, ökar möjligheten att finna lösningar som vinner bred politisk anslutning.

LM

Socialdemokratisk mediegrupp om M4 

Det socialdemokratiska partiets mediegrupp har lagt fram en mediepolitisk rapport. Gruppen anser att en fjärde marksänd TV-kanal, "M4", skall byggas ut om följande villkor kan uppfyllas:

* regional och lokal-TV skall byggas ut,

* utbildning, folkbildning och kultur skall få mer tid i TV,

* ägandet inom mediebranschen skall inte koncentreras mera.

Inga TV-avgiftsmedel skall användas för en ny marksänd TV-kanal.

I samband med att mediegruppens förslag lades fram, beslöt den socialdemokratiska partistyrelsen att pröva möjligheten att ta ut en allmänn reklamskatt. Mediegruppen anser att en för alla reklammedier lika hög reklamskatt skulle kunna vara en effektiv väg att garantera mångfald och kvalitet inom massmedierna.

LM

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Internasjonalt

EU-bidrag till samiska projekt? 

Nu är det dags att söka bidrag från EU stödprogram för minoritetsspråk eller -kultur. 1994 delade kommissionen ut sammanlagt 3,5 miljoner ECU.

En samisk film- och TV-festival - gärna gränsöverskridande - skulle nog ligga bra till. Komissionen har tidigare bl a stött en keltisk film- och TV-festival. Bidrag ges uteslutande till "de inhemska språk som traditionellt talas av en del av befolkningen i en av EU:s medlemsstater". Invandrarspråk eller -kulturer kan alltså inte få stöd.

Stöd ges bl a till medieprojekt, kulturevenemang, konferencer, informationsnätverk, forsknings- och utbildningverksamhet o dyl.

Kommissionen prioriterar projekt som innebär samarbete över nationsgränserna. De bör omfatta minst två språkgrupper eller medlemsstater eller på annat sätt leda till att kunskaper och erfarenheter överförs från en region till en annan.

Dead-line för ansökningar: före 1 juli för det urval som görs i juli och före 1 september för det urval som görs i september. Mer information om stödet i EU:s officiella tidning, nr C79/19 från den 31 mars 1995.

Anna Celsing, Bryssel

NSD-projektet granskas 

Nordic Satellite Distribution (NSD), satellitbolaget som den svenska mediejätten Kinnevik bildat tillsammans med televerken i Norge och Danmark granskas fortfarande av EU-kommissionen. Är NSD-projektet förenligt med unionens konkurrensregler; hindras nya konkurrenter från att komma in på marknaden?

Efter en första granskning av projektet beslöt kommissionen i mars att göra en mer ingående undersökning av NSD innan man avger sitt utlåtande. I slutet av juli ska utredningen vara klar.

Kommissionen vill i första hand undersöka om projektet kan komma att ge NSD en bestånde dominerande ställning på den nordiska marknaden på flera verksamhetsområden.

NSD kommer att vara den enda operatören med nordisk täckning vars program kommer att kunna mottagas med små parabolantenner. De som står bakom NSD kontrollerar redan en betydande del av kabelnätet i regionen, skriver kommissionen.

Den vertikala integrationen mellan satellitoperatörer och TV-distributörer kombinerad med den starka ställning som moderbolagen redan, har skulle kunna ge NSD konkurrensfördelar i alla segment av marknaden.

Anna Celsing, Bryssel

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé