Programtilladelser fra Satellit- og Kabelnævnet
Satellit- og Kabelnævnet træffer den endelige administrative
afgørelse om udstedelse af tilladelse til programvirksomhed ved
hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til
områder, der går ud over ét lokalt område.
Nævnet har udstedt 8 programtilladelser, der er gældende. Kun de
fire førstnævnte udnyttes.
1) CIAC A/S. (DK4-kanalen) Tilladelse til kabelfødt
tv-programvirksomhed, udstedt den 13. oktober 1994. Programvirksomheden
spænder over områderne politik, samfund og miljø -
underholdning og kultur - undervisning - erhvervsstof - debatstof. DK4-kanalen
startede sin udsendelser december 1994.
2) Danish Satellite TV. Tilladelse til tv-programvirksomhed ved hjælp af
satellit. Udstedt 13. december 1994. Programvirksomheden angives at være
af hovedsagelig pornografisk karakter. Programvirksomheden påbegyndtes
24. februar 1995.
3) Z-TV. Tilladelse til tv-programvirksomhed ved hjælp af sattelit.
Udstedt 6. marts 1995. Udsendelsesfladen vil blive opbygget med vægt
på følgende programkategorier: 1/3-del af programmerne vil
være musikrelaterede med særlig vægt på
musikvideogrammer. 1/3-del af udsendelsefladen vil bestå af
fakta-programmer, herunder særlig programmer vedr. debat, mode, trends og
kultur. Den sidste 1/3-del af udsendelsefladen vil bestå af fiktions
programmer i form af indkøbte tv-serier, spillefilm og shows.
Udsendelsesvirksomheden påbegyndtes marts måned 1995.
4) Voice of Scandinavia. Tilladelse til radioprogramvirksomhed ved hjælp
af satellit, udstedt den 24. oktober 1994. Programvirksomheden angives
hovedsageligt at være musik for unge. Udsendelsesvirksomheden er
påbegyndt.
5) MultiChoice A/S. Tilladelse til kabelfødt tv-programvirksomhed,
udstedt 28. juni 1994. Programvirksomheden angives at ville bestå
primært af film og serier.
6) G.O. Marketing Aps. Tilladelse til tv-programvirksomhed ved hjælp af
satellit, udstedt den 24. oktober 1994. Programvirksomheden angives at
være af hovedsagelig pornografisk karakter.
7) Selskabet Pay Per View i Danmark. Tilladelse til kabelfødt
tv-programvirksomhed, udstedt den 24. oktober 1994. Programvirksomheden
angives at omfatte hovedsagelig film, serier og anden form for underholdning,
sportsbegivenheder, videogames, undervisningsprogrammer samt kulturelle
programmer.
8) Selskabet Pay Per View i Danmark. Tilladelse til kabelfødt
tv-programvirksomhed, udstedt 6. december 1994. Programvirksomheden angives at
omfatte interaktive videospil.
Da en tilladelse til programvirksomhed inddrages, hvis den ikke er blevet
udnyttet i ét år, kan denne opregning af programtilladelser kun
betragtes som et øjebliksbillede af den nuværende situation.
HB
Radio- og TV-Reklamenævnets årsberetning 1994
I Danmark træffer Radio- og TV-Reklamenævnet den endelige
administrative afgørelse i sager om indholdet af radio- og tv-reklamer
samt i sager om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er
udsendt i reklameindslag. Herudover rådgiver Nævnet
kulturministeren om indholdet af reklamer i radio og tv. Nævnet afgav i
april måned sin årsberetning for 1994.
Det fremgår heraf, at Nævnet i 1994 har behandlet 26 sager vedr.
indholdet af reklamer: 22 sager vedrørte tv-reklamer udsendt i det
landsdækkende TV 2, 2 reklamer blev udsendt af lokal-tv og 2 af
lokalradio.
I 8 af de 22 sager vedrørende reklamer i TV 2 fandt Nævnet, at
reklameindslagene var i strid med gældende regler. I fire sager afgav
Nævnet henstillinger om indholdet af fremtidige reklamer.
I de 4 klagesager vedrørende lokal-radio og -tv fandt Nævnet i
alle sagerne, at de gældende regler for reklame var overtrådt.
Det fremhæves, at de private klager i 1994 udgjorde en langt
større andel af det samlede klageantal end tidligere år, nemlig
ca. 63 % mod ca. 33 % i 1993. I 1994 fremstod ingen af de indkomne klager
direkte som konkurrentklager mod 10 ud af 21 i 1993.
To af de sager, der blev behandlet i 1994, påkaldte sig særlig stor
opmærksomhed. Den ene vedrørte en reklameserie bestående af
78 reklamespots for en supermarkedskæde, den anden en reklameserie
på 3 reklamespots for et bestemt bilmærke. I begge reklameserier
medvirkede der børn under 14 år. Sagerne blev taget op af
Nævnet af egen drift efter uformelle henvendelser til Nævnet, idet
man fandt, at udformningen af de pågældende reklamer umiddelbart
fremstod som en åbenbar krænkelse af § 23, stk. 1, i
Bekendtgørelse om reklamer og sponsorering i radio og fjernsyn. Efter
denne bestemmelse må børn under 14 år kun medvirke i
fjernsynsreklamer, når en sådan medvirken enten fremtræder
som en naturlig bestanddel af det afbildede miljø eller er
nødvendig for at forklare eller demonstrere anvendelsen af produkter,
der har med børn at gøre.
I reklameserien for supermarkedskæden vistes nogle mindre børn,
der legede købmand i et almindeligt køkken og kom med
ordvekslinger, der havde en mere eller mindre indirekte forbindelse til det
dagligvareprodukt, der efterfølgende blev reklameret for i en
selvstændig billedsekvens uden børn.
I bilreklamerne vistes nogle mindre børn, der legede med små
træbiler i legetøjsbils-størrelse. Imens fortalte en voksen
mandsstemme kort om den pågældende bilmodel. I slutningen af
reklamerne blev en af de små legetøjs-biler rullet ind midt
på skærmbilledet, og i en selvstændig billedsekvens uden
børn "svulmede" bilen op til en rigtig bil af det
pågældende mærke og relevante model, mens der opfordredes til
at komme ind til forhandlere af det pågældende bilmærke
"i weekenden".
Nævnet anførte: at børnenes medvirken i de omhandlede
reklamer ikke var nødvendig for at forklare eller demonstrere
anvendelsen af produkterne. Det kunne ej heller med nogen føje
gøres gældende, at deres medvirken fremtrådte som en
naturlig bestanddel af det afbildede miljø, idet der herved skal
forstås de annoncerede produkters salgs- eller benyttelsesmiljø.
Det er således lovligt at lade børn medvirke i indslag, der
optages i forretninger, sålænge det sker på en naturlig
måde ( med respekt af reglen i § 23, stk. 2 ), ligesom det
på samme vilkår er lovligt at lade børn medvirke i indslag,
der viser produkternes benyttelse, det være sig i hjemmet eller
andetsteds. Optagelser af en fiktiv købssituation ("legen
butik/købmand") falder derimod klart uden for bestemmelsens
rammer, idet de indebærer, at børn helt generelt benyttes i
reklameøjemed, uanset deres manglende relation til produktet.
Radio- og TV-Reklamenævnets afgørelser i disse to sager
vedrørende reklamer påkaldte sig en del opmærksomhed, og
kulturministeren anmodede Nævnet om at fremkomme med en udtalelse om
behovet for ændringer af de gældende regler for reklamer i radio og
tv, navnlig for så vidt angår børns medvirken i reklamer.
I Nævnets udtalelse anbefaler flertallet i Nævnet, at de
gældende regler for radio- og tv-reklame liberaliseres, således at
de - med respekt for reglerne i Markedsføringsloven - tilnærmes de
gældende EU-regler mest muligt. Mindretallet fandt, at der burde ske en
mere effektiv håndhævelse af de regler, som også udenlandske
tv-stationer skal efterleve i stedet for en udhuling af de danske
tv-reklameregler.
Det fremgår endvidere af årsberetningen, at Nævnet har taget
spørgsmålet om skjulte reklamer i lokalradio og fjernsyn op
overfor Kulturministeren. Som en følge heraf skal
Spørgsmålet senere i år drøftes på et
møde mellem Udvalget vedrørende Lokal Radio og TV og Radio- og
TV-Reklamenævnet.
Det anføres afslutningsvis, at Nævnet finder, at udviklingen
vedrørende reklamer i radio og fjernsyn forløber rimeligt
tilfredsstillende, og at antallet af klager set i forhold til antallet af
udsendte reklamer er særdeles beskedent. I TV 2 blev der således i
1994 udsendt 2.761 forskellige reklamer, hvorover der indkom 22 klager, hvoraf
8 fik medhold.
HB
Teleforliget
Forskningsministeriet meddelte på et pressemøde den 6. april 1995,
at et nyt teleforlig er på plads. Forliget indeholder følgende
hovedpunkter:
- Normalisering af hybridnettet. Tele Danmarks eneret til fremføring af
radio- og fjernsynsprogrammer i det landsdækkende telenet
ophæves.
- Liberalisering af bredbåndsnet i lokalomåder. Tele Danmarks
eneret til at anlægge bredbåndsnet i lokalområder, dvs.
indenfor en kommunes grænser, ophæves.
- Ophævelse af ejerskabsbegrænsningen på
fællesantennenet. Det vil sige, at ikke blot kommuner og beboere kan eje
fællesantenneanlæg, men også private virksomheder.
- Øget adgang for virksomheder og institutioner til at etablere egne
telenet.
- Verdens laveste landsdækkende enhedstakster for
bredbåndsforbindelser. Tele Danmarks takster for brug af
bredbåndsforbindelser på både 140Mbit/s og 34 Mbit/s
reduceres med gennemsnitlig 65 %.
- Bedre vilkår for mobiloperatører, som giver grundlag for
væsentlige takstreduktioner.
- De politiske bindinger på Tele Danmarks organisation ophæves.
Tele Danmark får frie hænder til at ophæve stamselskaberne,
dvs. KTAS, Jydsk Telefon, Tele Sønderjylland og Telecom.
- Indførelse af programvirksomhed for Tele Danmark efter fuld
liberalisering.
Bag begrebet "normalisering af hybridnettet" gemmer sig bl.a., at
Tele Danmark Kabel-TV nu kan påbegynde en mere forretningsmæssig
strategi.
Dette frygter en del af brugerorganisationerne vil medføre, at Tele
Danmark bestemmer programudbudet. Heroverfor kan dog anføres, at
reformen også indebærer, at brugerindflydelsen skal styrkes og
sikres, ligesom der for dekodere er taget højde for, at der ikke
opstår monopollignende forhold.
HB
TV3`s hjemsted
Satellit- og Kabelnævnet har gennem det sidste halve år behandlet
en sag om TV3`s juridiske stilling i forhold til den danske radio- og
fjernsynslovgivning.
Sagen startede, da Nævnet den 1. december 1994 fra TV 2`s centrale
bestyrelse modtog et brev vedlagt et notat af 22. november 1994, udarbejdet af
bestyrelsesmedlem i TV 2, professor, dr.jur. Erik Werlauff. I brevet anmodes
Satellit- og Kabelnævnet om at tage stilling til det i notatet
fremførte synspunkt om, at det i Danmark registrerede selskab TV3 A/S
samt det danske selskabs britiske moderselskab TV3 Broadcasting Group Limited,
for så vidt angår dette selskabs virksomhed i Danmark, er
underkastet dansk fjernsynslovgivning.
Satellit- og Kabelnævnet har hidtil administreret reglerne ud fra det
grundsynspunkt, at et europæisk senderforetagende altid henhører
under én og kun én medlemsstats myndighed. I det omfang der har
været tvivl om hvilken medlemsstats myndighed, der skulle anses for den
rette, har Satellit- og Kabelnævnet foretaget en konkret vurdering af
tilknytningsmomenterne. Efter hidtidig dansk praksis har TV3 herefter
været anset for at have hjemsted i England, bl.a. ud fra den betragtning,
at TV3 Broadcasting Group Limited har sit hovedsæde i England.
I forbindelse med Satellit- og Kabelnævnets behandling af sagen har TV 2
og TV3 i løbet af flere omgange haft lejlighed til at kommentere
hinandens synspunkter.
Da den danske lovgivning på området er nøje knyttet til de
EU-retlige forskrifter, anmodede Kulturministeriet på foranledning af
Satellit- og Kabelnævnet EU-Kommissionen om en vejledende udtalelse
vedrørende fortolkningen af Rådsdirektiv 89/552/EØF af
3.10.1989 (TV-direktivet kaldet "TV uden grænser") og de
bag dette liggende regler i Unionstraktaten, idet man til Kommissionens
orientering vedlagde samtlige de i sagen indkomne dokumenter.
Satellit- og Kabelnævnet har den 2. juni 1995 via Kulturministeriet
modtaget EU-Kommissionens vejledende udtalelse om problematikken. Den
vejledende udtalelse findes endnu kun på engelsk, idet en dansk
oversættelse af udtalelsen først vil fremkomme senere.
Det fremgår af EU-Kommissionens udtalelse, at det for så vidt
angår Rådsdirektiv 89/552/EØF af 3.10.1989 er en korrekt
antagelse, at et senderforetagende kun kan være undergivet én
medlemsstats jurisdiktion.
Det udtales, at dette forhold klart fremgår af det system, der er
opbygget i direktivet i dets helhed og i særdeleshed af artikel 2, stk.
1, i sammenhæng med direktivets præambler 9-15.
Det fremgår endvidere af udtalelsen, at det ved afgørelsen af, i
hvilken medlemsstat det omhandlede senderforetagende er etableret, er korrekt
at lægge afgørende vægt på de ledelsesmæssige
forhold hos senderforetagendet frem for hvilke områder, der modtager
udsendelserne. Satellit- og Kabelnævnet vil snarest tage stilling til
spørgsmålet om TV 3`s hjemsted på grundlag af samtlige de
dokumenter, der er indkommet i sagen.
HB
20 spørgsmål til den danske befolkning
Kulturminister Jytte Hilden udsendte i marts måned 1995 et
debatoplæg om det fremtidige medielandskab, "Demokrati i en
tv-tid", hvori der stilles 20 spørgsmål til den danske
befolkning om, hvordan vi skal reagere på de mange, spændende
muligheder, som især den nye teknik åbner.
I debatoplægget peger ministeren bl.a. på, at hver dansker i
gennemsnit bruger to timer og 35 minutter om dagen på at se tv. Det
påvirker den måde, vi tænker, taler og handler på.
"Derfor er spørgsmålet om, hvordan vi skal udnytte den nye
teknik og de mange nye radio- og tv-kanaler, den giver mulighed for, et
kulturpolitisk spørgsmål- og et spørgsmål om
demokrati", påpeger ministeren og fortsætter: "Hvem
skal have lov til at sende programmer? Hvilke krav skal vi stille til disse
programmer? Og hvem skal betale? Det kan du være med til at
afgøre, hvis du deltager i debatten og blander dig i
mediepolitikken."
Det vil føre for vidt at nævne alle ministerens
spørgsmål til befolkningen hér, men blot 3 af
spørgsmålene kan illustrere spændvidden i de emner, som
befolkningen opfordres til at tage stilling til:
- "Kan/skal vi fortsat sikre offentlig finansiering af en public
service-kanal uanset hvor få seere, den har?"
- "Skal vi give TV 3 samme reklameregler som de nærmeste
konkurrenter, dvs. udnytte TV-direktivets regler fuldt ud, eller skal vi
fortsat have særligt restriktive danske regler?"
- "Skal vi opretholde Danmarks Radios nuværende struktur eller
skal vi dele Danmarks Radio op i en selvstændig TV-virksomhed og en
selvstændig radiovirksomhed og måske endda udskille kor og
orkestre i selvstændige enheder?"
"Demokrati i en tv-tid", der også omfatter bilag med
Danmarks Radios og TV 2's syn på fremtidens medielandskab, koster kr.
50,- og kan købes i boghandelen eller hos:
Statens Information
Nr. Farimagsgade 65, Postbox 1103
1009 København K
Tlf. 33 37 92 28
HB
Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé