Nordisk Medie Nyt: Resymé

Danmark

Aftale om styrkelse af dansk public service-TV 

Mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti blev der den 20. januar 1995 indgået en aftale om styrkelse af dansk public service-TV med følgende indhold:

1) Danmarks Radio får tilladelse til at påbegynde forsøg med en satellitkanal, der anvender den nye teknik, og som skal fungere som supplement til de nuværende programmer, der udsendes via sendemaster.

Formålet med en ekstra kanal, som i 1998 påregnes at være en fuldt udbygget programkanal, er at give danskerne større mulighed for at se danske programmer hele aftenen, valgmulighed mellem oplysning og underholdning samt flere smalle programmer. Dette kan lade sig gøre, hvis et program sendes på den ene kanal i den bedste sendetid om aftenen og på den anden kanal på et andet tidspunkt.

Det forudsættes, at såvel anlægs- som driftsomkostninger vedrørende den nye satellit-kanal afholdes af Danmarks Radio inden for de i licensaftalen af 16/9-93 fastsatte budgetrammer, samt at den nye satellitkanals programmer omfattes af "must carry-reglen".

2) Danmarks Radio får tilladelse til at påbegynde forsøg i et afgænset geografisk område med udsendelse af dels de nuværende tre og dels et nyt radioprogram ved hjælp af digital teknik (Digital Audio Broadcast - forkortet DAB) samt tilladelse til at udnytte den ledige FM-kanal (den såkaldte P4) i perioden frem til 1. januar 1998 til paralleludsendelse af det nye DAB-program.

DAB-teknikken, som er på vej i flere europæiske lande, medfører først og fremmest en væsentlig bedre lydkvalitet (CD-kvalitet) end de nuværende FM-udsendelser - især for mobile radioer.

Det forudsættes, at såvel anlægs- som driftsomkostninger vedrørende DAB-forsøget afholdes af Danmarks Radio indenfor de i licensaftalen af 16/9-93 fastsatte budgetrammer, samt at den 4. FM-frekvens fra den 1/1-1998 tildeles andre end Danmarks Radio.

3) TV 2-landsdækkende får tilladelse til i resten af licensaftaleperioden at overføre i alt 50 mio.kr. fra TV 2-fonden ud over de aftalte budgetrammer, hvis reklameindtægterne bliver større end forudsat i licensaftalen af 16/9-93 og derved giver mulighed for det.

De ekstra midler til TV 2 tænkes anvendt til flere danske programmer af høj kvalitet, således at man kan imødegå konkurrencen fra de udenlandske kanaler med kvalitet frem for billige serier. Da det især er TV 2-landsdækkende, der er udsat for konkurrence, foreslås det, at hele beløbet anvendes her.

4) Aftalen forudsætter, at der i efteråret 1995 fremsættes lovforslag, som uomtvisteligt giver hjemmel til at Danmarks Radio (og TV 2) kan etablere nye satellit-kanaler.

HB

Ny bekendtgørelse om radio- og fjernsynslicens 

Kulturministeriet har udstedt en revideret bekendtgørelse om radio- og fjernsynslicens (Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 15 af 11. januar 1995), der trådte i kraft med virkning fra den 1. januar 1995.

Bekendtgørelsen er blevet forenklet og lettere læselig og indeholder en række mindre ændringer, hvoraf blot 3 eksempler herpå skal nævnes:

1. Området for erhvervslicens (f.eks. hoteller) udvides: Erhvervslicens for tv, som tidligere dækkede op til fem modtagere af samme art i samme rum, dækker nu desuden op til fem radiomodtagere i det samme rum som tv-modtageren.

2. Licens for egne modtagere på arbejdspladsen: Husstandslicensen dækker nu medarbejderes egne modtagere på arbejdspladsen.

Ændringen betyder, at der kun skal betales erhvervslicens for de modtagere, som arbejdspladsen ejer eller lejer. Radio i en firmabil, som den ansatte har fuld brugsret til, er dækket af den ansattes husstandslicens.

3. Afgiftspligtens indtræden og ophør: For så vidt angår husstands- og erhvervslicens indtræder og ophører licenspligten umiddelbart ved til- og afmelding.

HB

Satellit- og Kabelnævnets årsberetning for 1994 

Satellit- og Kabelnævnet har for nyligt afleveret sin årsberetning for 1994 til kulturministeren.

Nævnet træffer den endelige administrative afgørelse om udstedelse af tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af fællesantenneanlæg, der går ud over ét lokalt område, inddragelse eller bortfald af tilladelse til sådan programvirksomhed og påtale af overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven. Herudover rådgiver Nævnet ministeren om programvirksomhed ved hjælp af satellit eller fællesantenneanlæg.

Af årsberetningen fremgår det bl.a., at Satellit- og Kabelnævnet i 1994 har udstedt seks tilladelser til at udøve tv-programvirksomhed via satellit eller kabel. Tilladelse til programvirksomhed via satellit er givet til to foretagender:

1) G.O. Marketing Aps.

2) Danish Satellite TV Broadcasting A/S.

Fælles for disse tilladelser er, at målgruppen først og fremmest er det europæiske marked. G.O. Marketing Aps. ønsker dog senere at dække Det Nære Østen, Nordafrika, USA, Canada og Sydamerika.

Da der bl.a. agtes udsendt pornografiske film, er tilladelserne udstedt på den betingelse, at beskyttelsesreglerne for mindreårige iagttages, hvilket bl.a. indebærer, at pornografiske film først må vises efter kl. 24.00, og at sådanne pornografiske film kun skal kunne modtages ved hjælp af individuel dekoder.

Herudover har fire andre foretagender fået tilladelse til at udøve tv-programvirksomhed via kabel. Det drejer sig om følgende:

1) MultiChoice A/S. MultiChoice's koncept for sit virke er, at der skal betales efter forbrug, mens programfladen primært skal bestå af danske og udenlandske film, børneprogrammer og sport.

2) CIAC A/S. Der er tale om en dansk informationskanal, der lanceres under navnet DK4. DK4's programmer spænder over områderne: politik, samfund, miljø, underholdning, kultur, undervisning samt erhvervs- og debatstof.

Kanalen havde premiere på hybridnettet den 1. december 1994 og er indtil videre det eneste eksempel på en kanal, der har udnyttet sin programtilladelse fra Satellit- og Kabelnævnet.

3) Selskabet Pay Per View i Danmark. Selskabets koncept for sine aktiviteter er at udsende betalings-tv med et blandet programindhold hovedsagelig af underholdende karakter, dvs. film, serier, sport og børneprogrammer.

4) Selskabet Pay Per View i Danmark. Programindholdet er for denne tilladelse at stille forskellige videospil til rådighed.

Endelig har Satellit- og Kabelnævnet udstedt én tilladelse til radiovirksomhed ved hjælp af satellit. Det drejer sig om foretagendet Voice of Scandinavia.

HB

Danmarks Radio mister seeroppslutning 

I 1994 så 74 % av danskene TV på en gjennomsnittsdag og det er én prosent opp siden 1992. Public service-kanalene DR og TV2 har samlet sett tapt 4 % av seerne siden 1992, fra 75 % da til 71 % i 1994.

I 1992 hadde DR en gjennomsnittlig seeroppslutning på 35 %, mot TV2s 40 %. I 1994 hadde DR 30 % av seerne, mens TV2 hadde 41 %. TV3 og lokal-TV-stasjonene har erobret en andel på 16 % av seerne (opp fra 12 % i 1992), mens andelen nabolands- og satellitt- kanal-seere har vært stabil i hele perioden 1992-94: 13 %.

DRåben/TF

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Finland

Ungdomsradion har börjat 

En ny ungdomsinriktad specialradio började sin verksamhet i slutet av mars. Radio Kiss har mest musiksändningar och kan lyssnas i Helsingfors, Åbo, Tammerfors och Uleåborg. Sändningarna är sedda för ungdomar mellan 15-25.

Radio Kiss meddelar att den tävlar om lyssnarna främst med YLEs ungdomskanal Radio Mafia. Den tror sig få publik också från de privata lokalradiostationerna. Radio Kiss sträver till att nå under en vecka 50 procent av årsgruppen redan på hösten. Den nya radion finansierar sin verksamhet med riksomfattande märkesvarureklam.

Radio Kiss tänker sända för det mesta hitmusik. Bakom musikvalet ligger önskemål som har samlats från potentiella åhörare. Enligt koncessionen måste programmen och reklamen sändas samtidigt i alla operationsområden. Ungdomsradion sysselsätter 17 personer. Radio Kiss ägs av Radio Sata (ägare Scandinavian Broadcasting System SA) och Radio City.

KK

Stadig mer TV-reklame i Finland 

Den kommersielle TV-kanalen MTV økte omsetningen i 1994 med mer enn 14 %, til 810 millioner FIM. Selskapet går med solide overskudd og produserte i fjor 18 % flere program enn foregående år. Andelen av finske program var 55,6 %. Publikumsandelen til MTV3 var alene like stor som de to YLE-kanalene tilsammen.

Ifølge foreløpige tall var det totale reklamemarkedet i Finland i 1994 3.992 millioner FIM, 7 % opp fra 1993. TV-reklamen hadde 20% av markedet, men veksten i denne sektoren var dobbelt så stor som i totalmarkedet.

Seertallene for 1993 og 1994 er slik (andel av totalt seertall):

            1993      1994
MTV3       43,5 %   43,0 %
YLE        23,0 %   24,3 %
YLE        19,6 %   18,6 %
Video       7,5 %    6,8%
Kabel-TV    1,1 %    1,6%
Annet       5,2 %    5,6%

MTV/Finnpanel/NordvisionsNytt/TF

Kvalitetsfilmer på video 

Finlands Filmstiftelse har lansert et prosjekt som skal gi alle mulighet til å se filmer som av forskjellige årsaker ikke når fram til publikum. Selv om en film går den vanlige runden på kinoene, vil den likevel ikke nå fram til de mange som bor i strøk av landet hvor det er langt mellom ordinære visningssteder for film.

I første omgang er 20 filmer overført til video, og de kan kjøpes, leies eller lånes på bibliotekene. Videoprosjektet følges opp med en evaluering.

Finlands Filmstiftelse håper at eksperimentet skal gi retningslinjer for hvordan videodistribusjonen kan effektiviseres, slik at man når fram til alle som ønsker å se kvalitetsfilm når det passer dem.

Films from Finland/TF

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Island

Elektronisk medie køber andel i avisudgivelse 

I februar købte Det islandske radioselskab A/S 35 % andel i Fri presse A/S (Frjáls fjölmidlun hf.) Det islandske radioselskab driver TV 2 og et multi-kanal-tv (der distribuerer udenlandske TV-programmer) samt de to radiostationer Bylgjan og Stjarnan. Fri presse A/S udgiver to aviser, et tidsskrift og driver et trykkeri. Virksomhedernes ledere gav udtryk for, at der ikke ville ske ændringer i de to virksomheders nuværende driftsforhold, men at det derimod var meningen at undersøge mulighederne for elektroniske udgivelser og multimedia, hvor man kombinerer billeder, tekst, lyd og levende billeder.

I tilknytning til dette ejerskifte opstod der nogen offentlig debat om besiddelser af massemedier og sagen blev bl.a. drøftet i Altinget.

Det blev oplyst, at de elektroniske mediers omsætning i 1993 blev anslået til at være ISK 4 mia, hvoraf Det islandske radioselskabs andel var 37 %. I bladudgivelse var den samlede årsomsætning i 1993 godt ISK 3 mia, hvoraf Fri presses andel lå på 34 %. De to virksomheders samlede årsomsætninger anslås at være ISK 2,5 mia.

SJ

Kristelig radiostation i Reykjavík 

Det kan næsten siges at være en årlig foreteelse i hovestadsområdet, at der etableres en kristelig radiostation. Kilden (Lindin) hedder en ny kristelig radiostation, der drives af Pinsebevægelsen i Island. Ifølge stationens talsmænd står den åben for alle kristelige menigheder, der er udsendelser på alle hverdage, udsendelserne høres kun i hovedstadsområdet.

Stationens etableringskapital kommer fra Pinsebevægelsen i Island og fra den amerikanske pinsebevægelse "Assemblies of God". Det er meningen, at stationen skal drives for indtægter fra lyttere og reklamer.

Det kan nævnes, at der sidste år blev givet sendetilladelse til en kristelig radiostation på kortbølge, hvor stationen har planer om at sende over store dele af verden. Endvidere findes der i Reykjavík en kristelig TV-station på UHF-frekvens.

SJ

Megen interesse for at drive radiostationer i Island 

Radiospredningsnævnets rapport for perioden 1. januar 1992 til og med 31. december 1994 er blevet offentliggjort. Radiospredningsnævnets primære opgave er at udstede sendetilladelse til radiostationer og at tilse, at love og bestemmelser om private radiostationer overholdes. Dette er nævnets tredje rapport siden det blev nedsat første gang i 1986. Nævnets nuværende formand er Kjartan Gunnarsson.

Sendetilladelser
I rapporten offentliggøres bl.a. tabeller over udstedte sendetilladelser til radiostationer i løbet af ovennævnte periode. Det er bemærkelsesværdigt, hvor mange tilladelser der er udstedt til at udsende radio i en kortere periode (to måneder eller kortere tid), for i perioden, som rapporten gælder,udstedte Radiospredningsnævnet 58 tilladelser til radiostationer i skoler og 88 tilladelser til lejlighedsvis radiovirksomhed.

Der offentliggøres også en oversigt over tilladelser, der gælder i længere tid, og der fremgår det, at i perioden 1. januar 1992 til 31. december 1994 udstedt Radiospredningsnævnet 12 tilladelser til TV-virksomhed. Heraf gjaldt en tilladelse TV-udsendelser på UHF-frekvens, en gjaldt TV via mikrobølge og en gjaldt TV via kabel, 5 tilladelser gjaldt relætransmission af TV via mikrobølge over længere tid og 3 tilladelser gjaldt midlertidige relætransmissioner. Der blev udstedt 23 tilladelser til radioudsendelseri længere tid, men i nogle tilfælde er der tale om fornyelse af ældre tilladelser.

I december 1994 var der 5 tilladelser til TV-virksomhed og 13 til radiovirksomhed, der er gældende over en længere periode, og derudover var der 8 tilladelser til relætransmission af udenlandske programmer gældende

Relætransmissioner tilladt i 1993
I 1993 blev der gennemført lovændringer, som tillod relætransmissioner af udenlandske TV-stationers programmer. Der var stor interesse for at opretholde relætransmissioner og ialt 10 ansøgninger indløb om tilladelse til relætransmission, heraf 4 til begrænsede områder i provinsen, 1 til hele landet, hvorimod de øvrige søgte tilladelse til udelukkende at transmittere til hovedstadsområdet og nærmeste omegn. Ansøgerne søgte om fra 8 til 18 kanaler. Kun 1 af ansøgerne, Det islandske radioselskab A/S, opfyldte lovmæssige betingelser for de udenlandske stationers tilladelse til relætransmission.

Få klager
Der er til nævnet kun indløbet få klager fra brugerne i den periode rapporten gælder. Som eksempel kan nævnes en klage over behandlingenaf et interview, der blev taget og udsendt uden vedkommendes viden, og en klage over visning af varemærker i udsendelse. Det fremgår af rapporten, at nævnet stod for et møde med repræsentanter for radiostationerne og Forbrugerforeningen, hvor man diskuterede overlapning mellem reklamer og programstof.

SJ

Lov om forbud mod voldsfilm 

Som det fremgik af NMNyt nr. 4, 1994, fremlagde undervisningsministeren på Altinget et forslag til lov om tilsyn med film og forbud mod voldsfilm. Forslaget blev vedtaget i samlingens slutning. Det primære formål med loven er at søge at hindre visning af film, der indeholder grov vold, som ikke tjener noget oplysningsmæssigt eller kunstnerisk formål, samt at beskytte børn mest muligt mod andre film, der anses at have skadelig virkning på dem.

Loven sidestiller computerspil med film med hensyn til tilsynspligt og det er en nyhed.

Statens filmcensur har stået for tilsynet med film, men ifølge loven ændres dets navn til Filmtilsynet (Kvikmyndaskodun). Det skal bestå af tre repræsentanter, som socialministeren udpeger, en repræsentant for filmproducenter, en repræsentant for justitsministeriet og desuden udpeger undervisningsministeren et medlem af nævnet.

Filmtilsynet har tilladelse til at forbyde distribution og visning af film her i landet, der anses at være voldsfilm. TV-stationer med sendetilladelse forestår kontrol af film, der skal vises i programmet i samråd med Filmtilsynet. Overtrædelse af loven kan straffes med bøde eller varetægt i op til seks måneder.

SJ

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Norge

Regjeringens handlingsplan mot vold i bildemediene 

2. mars 1995 la regjeringen fram en handlingsplan mot vold i bildemediene. Handlingsplanen er kommet i stand etter felles initiativ fra kulturminister Åse Kleveland og justisminister Grete Faremo og bygger på en aktiv medvirkning fra viktige bransjeorganisasjoner, frivillige organisasjoner, institusjoner og andre departementer. Den treårige handlingsplanen omfatter omlag 60 tiltak, hovedsakelig mobiliserende, informative og holdningsskapende tiltak samt revisjon av lover og kontrollfunksjoner og en styrking av forskningen om vold i bildemedier. Barn og unge er en særlig prioritert målgruppe.

Handlingsplanen skal følges opp av et eget sekretariat underlagt Kulturdepartementet. Det er satt av til sammen 6,6 millioner kroner til de ulike tiltakene handlingsplanen omfatter. I tillegg vil deltakende virksomheter og institusjoner bidra med ordinære budsjettmidler.

Et hefte om handlingsplanen er trykket, ISBN 82-91565-00-7, og kan bestilles fra handlingsplanens sekretariat, Kulturdepartementet, Storgt. 14, 8030 Dep, 0030 Oslo, tlf. 22 34 80 72, faks. 22 34 80 70.

LPØ

Tildeling fra Audiovisuelt produksjonsfond  

Audiovisuelt produksjonsfond (senest omtalt i NMN 3/94) foretok 1. februar 1995 sin første tildeling av midler. Styret for fondet fordelte til sammen knappe NOK 33 mill, hvorav 24. mill gikk til filmproduksjoner og 9 mill til nærkringkastingsformål. Syv film- og fjernsynsprosjekter mottok støtte i denne omgang.

Blant de største enkelttildelingene gikk henholdsvis 7 og 4 mill. kroner til to Hamsun-dramatiseringer: "Gåten Knut Hamsun", en fjernsynsserie og helaftens kinofilm som dramatiserer Hamsuns liv fra tidlig barndom til alderdom, og "Knut og Marie" en nordisk finansiert film om Hamsun og hans familie i Hamsuns siste leveår, med manus av P.O. Enquist, basert på Torkild Hansens bok "Processen mot Hamsun". Audiovisuelt produksjonsfonds adresse er Prinsensgt. 21, 0157 Oslo, tlf. 22 42 42 71, faks. 22 42 59 18.

LPØ

Eierskapsutvalgets innstilling klar 

Et offentlig utvalg til å vurdere eierforhold i mediene avgav sin innstilling, NOU 1995:3 Mangfold i media, til Kulturdepartementet 21. februar d.å. Utvalget har kartlagt eierforhold i mediene, vurdert konsekvenser av ulike former for eierkonsentrasjon og behovet for reguleringstiltak på området.

Utvalget foreslår en egen medielov som skal lovfeste vernet av ytringsfriheten, vernet av redaksjonell frihet og sikre et allsidig medietilbud. Etter forslaget skal medieloven fastsette begrensninger for eierskap innenfor ulike mediegrupper, den skal pålegge medievirksomhetene aktivt å offentliggjøre opplysninger om egne eierforhold og sikre publikums rett til innsyn i eierforhold.

Øvre terskler
Utvalget foreslår øvre terskler for eierskap av både presse og kringkasting, men mener at hensynet til medienes behov for kapitaltilgang og konkurranseevne tilsier at begrensningene ikke kan være for strenge. Utvalgets flertall foreslår: Ingen aktør, dvs. et konsern og dets eiere, ved erverv eller nyetableringer kan eie aviser som til sammen utgjør over 30 prosent av det samlede nasjonale dagsopplaget.

I tillegg foreslår flertallet at dominerende aktører innen dagspressen (eiere som har mer enn 10% av det nasjonale dagsopplaget) kan ha eierandeler hos andre dominerende aktører. Flertallet ønsker videre at den nåværende konsesjonspålagte øvre grensen på 1/3 av eierandelene i riksdekkende radio- og fjernsynsforetak lovfestes. I tillegg foreslår man at norske fjernsynsselskaper som har konsesjon bør kunne eie en tilleggskanal 100%.

Eierskapsreguleringer
Når det gjelder eierskapsregulering av nærkringkastingssektoren foreslår et enstemmig utvalg at dagens regler blir opphevet og erstattet av bestemmelser basert på følgende prinsipper:

* ingen aktør kan kontrollere mer enn 30 prosent av det totale nærkringkastingsmarkedet på nasjonalt plan for henholdsvis lokalfjernsyn og nærradio.

* ingen enkelt aktør kan disponere mer enn en frekvens pr. konsesjonsområde

* en avis kan ikke ha bestemmende innflytelse i mer enn ett av de lokale kringkastingsmediene i områder hvor det bare er en frekvens for henholdsvis lokalfjernsyn og nærradio.

Det er ikke foreslått regulering av ulike former for krysseierskap utover regelen som begrenser dominerende aktørers mulighet til å eie andeler hos hverandre. Det foreslås heller ikke ny regulering med sikte på å begrense utenlandsk eierskap av norske medier. Utredningen er sendt på høring til sentrale aktører og institusjoner på medieområdet.

LPØ

Omfattende endringer i åndsverkloven 

En odelstingsproposisjon om endringer i åndsverkloven ble lagt fram for statsråd 16. desember 1994. Revisjonen av loven er den mest omfattende på 30 år. Hovedbegrunnelsen for lovforslaget er nødvendig tilpasning til den teknologiske utviklingen og samfunnsutviklingen for øvrig.

Revisjonen bygger på innstillinger fra Opphavsrettsutvalget, høringsrunder, nordiske departementsdrøftinger, EF-direktiver og den internasjonale utviklingen på området. Lovforslaget er dessuten ledd i den omfattende revisjonen av lovgivningen som skjer parallelt i de nordiske land på området. Det er lagt stor vekt på å bevare og styrke den nordiske rettsenheten på området.

Forutsatt at rettighetshavere og brukere utnytter de utvidete muligheter som endringene gir, vil det bli enklere å få tillatelse til å benytte åndsverk. Lovrevisjonen vil få betydelige ringvirkninger for mediene. Et endringsforslag som følger av et EU-direktiv om opphavsrett i kabel- og satellittsendinger vil gjøre det enklere for kringkastingsselskaper å få tillatelse til å benytte verk og prestasjoner i sendingene. Rettighetsklareringen skal skje i det landet innenfor EØS-området hvor sendingen starter og gjelder for samtlige land hvor sendingen kan mottas.

Avtalelisenssystemet blir foreslått utvidet til blant annet å gjelde opptak av kringkastingsprogram for undervisningsbruk. Dette betyr at de som ønsker å benytte et kringkastingsprogram i undervisningsøyemed kan innhente tillatelse fra en forvaltningsorganisasjon i stedet for å henvende seg til rettighetshaverne. Revisjonen av loven vil dessuten styrke billedkunstneres rettigheter ved at brukere i større grad på forhånd må innhente kunstnerens samtykke. For medievirksomheter vil dette medføre at opphavsmannen kan kreve vederlag for bruken når et kunstverk benyttes til å illustrere en nyhetssak.

LPØ

Kabelutvalgets innstilling 

Et utvalg som har hatt til oppdrag å vurdere lovgivningen som regulerer kabelsendinger og undere hvordan kabeloperatørene praktiserer disse reglene avgav sin innstilling 14. februar 1995. Opprettelsen av utvalget har sammenheng med at gjeldende regler om abonnentvalg ikke enkelt lar seg tilpasse dagens situasjon.

Nåværende regler forutsetter at abonnentene utover de formidlingspliktige sendingene velger hvilke fjernsynssendinger som skal videresendes i kabelnettene. Økningen av antall tilgjengelige kanaler og kapasiteten i kabelnettene koblet med den stadig mer utbredte praksis med koding og krav om betaling for å kunne motta sendingene reiser nye problemstillinger. Denne utviklingen reiser blant annet spørsmål ved hvor stor oppslutning som er nødvendig for at en kanal skal anses for valgt av abonnentmassen, om betalingsfjernsyn skal inngå i valget og om abonnentavgiften kan økes med henvisning til abonnentenes valg.

Utvalget har i innstillingen lagt fram forslag til endring av kringkastingslovens kapittel om videresending i kabelnett og et utkast til forskrift om sammensetningen av grunntilbud av sendinger i kabelnett og om avtale mellom kabeloperatør og abonnent. Utvalgets flertall er av den oppfatning at gjeldende regler i betydelig utstrekning bør videreføres, men med visse tilpasninger. Flertallets innstilling vil overlate til kabeloperatøren å sette sammen et grunntilbud som abonnenten kan motta kostnadsfritt via nettet. Kabeloperatøren skal ved sammensetningen av grunntilbudet legge betydelig vekt på underelser av abonnentenes preferanser, men samtidig sikre at sendingene som inngår i grunntilbudet samlet utgjør et variert programtilbud. Flertallet viser dessuten til at det i liten utstrekning er konkurranse mellom kabelnett innenfor samme geografiske område og ønsker derfor at abonnentens forbrukervern i forhold til kabeloperatøren skal avtalefestes.

LPØ

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Sverige

Digitala ljudradiosändningar 

Lagrådet har yttrat sig om ett förslag till lagändringar som skall göra det möjligt att starta digitala ljudradiosändningar med medverkan av både Sveriges Radio och privata radioföretag. Lagändringarna föreslås träda i kraft den 1 juli 1995, vilket gör att sändningarna kan innledas redan till hösten.

Regeringen anser att sändingar med digital teknik till en början bör förekomma i ett begränsat antal områden, både i storstadsregionerna och i andra delar av landet. Om det är möjligt med hänsyn till frekvenstillgången bör två frekvensblock användas i varje sändningsområde. Det innebär att upp till tolv stereokanaler kan sändas ut. Konsumentmottagare för digitala sändningar bedöms kunna komma i handeln under år 1996.

LM

Omorganisation på Kulturdepartementet 

Sedan årsskiftet har Kulturdepartementet en ny organisation. Radio- och TV-frågor ligger på en ny enhet för radio och TV. Den enheten hanterar också frågor om mediekoncentration och medievåld. Chefen heter Anita Johansson.

Övriga filmfrågor och pressfrågor tillhör enheten för konstarterna och det tryckta ordet. Chef är Göran Blomberg. Göran Lannegren, under många år chef för medieenheten i Kulturdepartementet, är sedan den 15 mars chef för Statens kulturråd. Hans Sand, sedan nästan lika många år chef för kulturenheten i Kulturdepartementet, börjar i april som kulturråd vid Sveriges ständiga representation i Bryssel.

LM

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Norden

Nordisk Film- & TV fond 

Nordmannen Dag Alveberg, med bred erfaring som filmprodusent, ble i desember 1994 ansatt som Nordisk Film- & TV fonds nye direktør. I mars var han og medarbeideren Ivar Køhn klar til dyst fra fondets nye base i Oslo.

I et informasjonsskriv redegjør Alveberg for fondets nye satsing på å støtte filmproduksjoner som kan få et bredt nordisk publikum. Første nadsfrist var 31. mars, neste er 8. september. Styret i fondet fordelte en stor del av 1995-budsjettet på det siste møtet i 1994. Støtte fra 1996-budsjettet blir ikke gitt før siste nadsomgang i september 1995.

Alveberg informerer også om at fondet kan gi støtte til aktiviteter i forbindelse med markeringen av at det er 100 år siden filmens fødsel. Betingelsen er at nordiske filmer brukes i markeringen. Nordiske filmarbeidere eller andre som er involvert i markeringen kan få støtte i forbindelse med jubileumsaktiviteter. Fondet deltar bare som én av flere finansieringskilder og kan ikke bidra med mer enn 30% av totalbudsjettet. Det er ingen fast frist for slike nader. Fondet har adresse Skovveien 2, 0257 Oslo. Tlf. +47 22 56 01 23, fax. +47 22 56 12 23.

TF

Internasjonalt

EuroDab Forum etablert 

European Broadcasting Union, EBU, den europeiske kringkastingsunionen, holdt i mars 1995 det første møte i et forum for utvikling av en felles DAB-plattform. DAB, Digital Audio Broadcasting, vil gi radiolyd med CD-kvalitet og har ellers svært mange fordeler i forhold til dagens FM-system. Deltagerne i forumet, de fleste europeiske land, skal bistå ved innføringen av den nye teknologien. Ikke bare i Europa, men over hele verden. Forumet bygger på prosjektet bak Eureka 147, et DAB-system utviklet og testet i mange land i Europa, i USA, Canada og Australia.

EBU/TF

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé