Nordisk Medie Nyt: Resymé

Danmark

Informationssamfundet År 2000 og Medieudvalget 

Der er for nylig blevet nedsat to udvalg, der er af interesse for radio/TV-området. Det drejer sig dels om Statsministeriets Medieudvalg, dels om Finansministeriets "Informationssamfundet År 2000".

Statsministeriets medieudvalg skal først og fremmest drøfte, hvordan det danske mediebillede vil forme sig i fremtiden. Hvordan får vi en mediepolitik, der sikrer ytringsfriheden, alsidighed, valgmuligheder og andre elementer, der kendetegner et demokratisk samfund?

Ud over at analysere fremtidsperspektiverne skal udvalget også beskrive, hvordan medieverdenen har ændret og udviklet sig, siden Mediekommissionen i midten af 1980'erne fulgte området tæt. I løbet af 1996 skal udvalget afslutte arbejdet med en betænkning.

Medieudvalget er sammensat af repræsentanter fra bl.a. Statsministeriet og Kulturministeriet, Ministeriet for Kommunikation og Turisme, brancheforeninger, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer og andre institutioner, der har interesse i massemedierne.

Informationsteknologien
Udvalgsarbejdet vedrørende "Informationssamfundet år 2000" er af væsentlig kortere varighed, idet de 2 medlemmer af udvalget, folketingsmedlem for Det Radikale Venstre, Lone Dybkær og Søren Christensen, stiftamtmand i Københavns statsamt, skal være færdig inden den 1. september i år.

De skal bl.a. overveje, hvilke muligheder Danmark har i informationssamfundet omkring årtusindeskiftet og om forventningerne til den nye informationsteknologi om økonomisk vækst, større åbenhed i samfundet og øget livskvalitet kan opfyldes.

To-mands-udvalget skal komme med oplæg til en overordnet informationspolitik, bl.a. foreslå lovændringer eller forenklinger, så flest muligt får gavn af informationsteknologiens nye muligheder og friheder. Udvalget skal pege på områder, hvor det vil være særlig effektivt at udnytte teknologien bedre. Der peges i kommissoriet bl.a. på fjernundervisning, kommunikation i sygehus- og sundhedsvæsenet, individuel tv-formidling og elektronisk hjemmeservice.

HB

Lovforslag om afskaffelse af TV-licens 

Fremskridtspartiet har fremsat et lovforslag om afskaffelse af tv-licensen. Forslaget går ud på, at licensbetalingen afskaffes for TV's vedkommende - men opretholdes for Danmarks Radios radiodel. I stedet må Danmarks Radio finansiere sin virksomhed ved brugerbetaling i form af kodning af programmerne, abonnementsordninger eller lignende. Det samme skal gælde for TV 2, såfremt reklameindtægterne ikke er tilstrækkelige.

Regeringen afviste forslaget, bl.a. under henvisning til at man sidste efterår indgik en licens-aftale, som gælder for årene 1994 til 1997. Ministeren nævnte dog samtidig, at man selvfølgelig ikke kunne sige noget præcist om, hvad der sker i 1998, når licensaftalen udløber.

Hun fremhævede, at aftaleparterne netop havde forpligtet sig til i forbindelse med drøftelserne om det fremtidige medielandskab at drøfte antallet af landsdækkende kanaler og deres finansiering. Ministeren gav udtryk for, at hun havde svært ved at se, hvordan man kunne opretholde landsdækkende stationer med public service-forpligtelser uden en eller anden form for offentlig finansiering.

Også de øvrige partier i folketinget afviste forslaget. Men det må nok konstateres, at der blandt alle partier var enighed om at man må overveje om det er muligt at opretholde licensfinansiering på længere sigt. Det er vigtigt at få taget hul på diskussionen herom meget snart.

HB

Statsrevisorerne får lov til at kontrollere DR's og TV 2's regnskaber 

Et enigt Folketing har vedtaget et forslag om ændring af statsrevisorloven, hvorefter statsrevisorerne får lov til at kontrollere DR's og TV 2's regnskaber. Hermed afsluttes en strid mellem de to medier og de folkevalgte om, hvorvidt de politisk valgte statsrevisorer skal have lov til at kontrollere dem eller ej.

Som begrundelse for deres modstand mod forslaget har de to stationers bl.a. fremført, at man med lovændringen kan risikere en politisk kontrol med forvaltningen i DR og TV 2, og at stationernes uafhængighed af statsmagten dermed sættes over styr.

Dette afvises af politikerne. Formanden for det udvalg, der har behandlet lovforslaget, Ivar Hansen (V) har således udtalt: "Det rager os en papand, hvad de vil sende. Det er alene deres omgang med pengene, det er fråds og sparsommelighed og sammenligning af udgifter, vi vil kende."

HB

Satellit- og Kabelnævnets årsberetning 

Satellit- og Kabelnævnet, der giver tilladelse til satellit- eller kabelprogramvirksomhed, der går ud over ét lokalt område, har afleveret sin årsberetning for 1992-93 til kulturministeren.

I beretningen nævnes det bl.a., at Nævnet har givet fire tilladelser til tv-programvirksomhed. To af tilladelserne er givet til foretagender, hvis primære programvirksomhed er udsendelser med pornografisk indhold. Den ene tilladelse er efterfølgende blevet inddraget, mens det andet foretagende skulle begynde programvirksomheden omkring maj måned 1994.

Herudover har to andre foretagender fået tilladelse til at udøve tv-programvirksomhed. Det ene foretagendes koncept er, at der skal betales efter forbrug ("Pay Per View"), og at selskabet vil udsende film, events, sport, aktualitetsprogrammer mv. 24 timer i døgnet.

Det andet foretagendes programvirksomhed vil omfatte "public service" stof såsom programmer for Rådet for Større Færdselssikkerhed,

Forbrugerstyrelsen og lign. Herudover vil man bringe forbrugerinformation, kulturstof, vejrudsigt og undervisning. De to sidstnævnte tilladelser er endnu ikke blevet udnyttet.

HB

Udvalget vedr. Lokal Radio og TV's årsberetning 

Udvalget vedr. Lokal Radio og TV har afleveret sin årsberetning for 1993 til kulturministeren. Udvalget er primært klageinstans for de lokale nævns afgørelser, men har også selvstændig kompetence indenfor en række felter på området. Udvalget konstaterer bl.a. i sin beretning, at der fortsat er stor interesse for at lave lokal radio, og at også lokal-tv i de større bysamfund påkalder sig betydelig interesse.

Udskiftning
Om den udskiftning blandt tilladelseshaverne, der af nogle udlægges som bevis for, at den gældende ordning er utilfredsstillende, fremhæver udvalget, at loven netop med de forholdsvis korte tilladelsesperioder (3 år for radio og 5 år for tv) lægger op til en ordning, hvor det at have opnået en programtilladelse ikke een gang for alle giver tilladelseshaveren en velerhvervet ret til at opnå tilladelse også i de kommende perioder. Ved hver ny ansøgningsrunde er det op til de lokale nævn at søge den bedst mulige alsidige og lokalprægede sendeflade opnået.

Klagesaker
Udvalget finder således ikke, at der i sig selv er noget forkert i en vis udskiftning blandt tilladelseshaverne, men at det naturligvis må give anledning til overvejelse, såfremt udskiftningen er udtryk for at de økonomiske vilkår sætter grænser for hvilken type lokal radio og tv der kan overleve. Konsekvensen kan blive at det evt. går ud over alsidigheden og lokalpræget. Udvalgets beretning omtaler iøvrigt først og fremmest en række klagesager, som udvalget har haft til behandling. Kun i de færreste sager har udvalget givet klageren medhold.

HB

Av- og påtroppende generaldirektør i DR 

Finland

Nya lokalrundradio-koncessioner beviljades - riksomfattande koncessioner lämnades på bordet 

Statsrådet har beviljat nya rundradiokoncessioner för de följande fem åren. Alla lokala rundradiostationer som nuförtiden är i verksamhet och som ansökte fick en ny koncession. Därtill beviljades koncessioner till sex nya lokalradiostationer och två specialradiostationer. De tre ansökningarna om riksomfattande rundradioverksamhet bordlades tillsvidare av regeringen, medräknad ansökningen av tv-bolaget MTV Ab.

Ändringar och preciseringar
Koncessionsvillkoren för lokalradior ändrades litet. I fortsättningen har radiostationer rätt att sända gemensamma sändningar med flera radiostationer från måndag till lördag, dagligen mellan kl. 6.00 och 18.00 under högst en timme. Under andra tider finns det inga gränser för gemensamma sändningar.

Bestämmelser om fördelningen mellan program och reklam i lokalradior preciserades också. Den dagliga reklamtiden får inte överstiga 10% av programtiden. Textreklamer är förbjudna och om sponsring måste anmälas både i början och i slutet av programmet. Bestämmelser angående reklam är överensstämmande med motsvarande bestämmelser i televisionverksamhet.

Alla utövare av lokalradioverksamhet beviljades en koncession med samma innehåll. På så sätt avgick fördelningen mellan kommersiella och icke-kommersiella koncessioner.

Specialradio
Utom lokalradior fick alltså två specialradior en koncession. Classic Radio Ab, som för tillfället verkar på Helsingfors område, blev tillåten att utsprida sin verksamhet till 18 städer och deras grannkommuner. Denna radio för klassiska musiken ämnar utveckla sitt programutbud från nuvarande grund genom att öka nyhetsverksamhet. Avsikten är likaså att direktsända toppkonserter från England och Holland till Finland och tvärtom.

En av ägarna på Classic Radio skall bli den engelska Classic FM, som har koncession till riksomfattande radioverksamhet i England och Holland.

Den andra specialradion som fick koncession är en ungdomsradio. Avsikten är att skapa en radiokanal, som skall bedriva verksamhet på regioner kring Helsingfors, Tammerfors, Åbo och Uleåborg med program som har riktats till publik mellan 15 och 20 år. Program och reklamer på Classic Radio och ungdomsradio måste sändas samtidigt på alla verksamhetsområdena.

Totalt 104 koncessioner för lokal rundradioverksamhet ansöktes och 59 beviljades. Brist på fria frekvenser gränsar beviljandet av koncessioner i de största städerna.

KK

EAVE i Helsingfors 

Utbildningsprojektet EAVE inom EU:s MEDIA-program ordnar et utbildningsavsnitt i Helsingfors i början av juni. För arrangemangen svarar Konstindustriella Högskolan tillsammans med bl.a. Finlands Filmstiftelse, Centralen för främjande av audiovisuell mediekultur, AVEK, och undervisningsministeriet.

I utbildningen deltar 45 europeiska produsenter, och föreläsare är över 20 sakkunniga i branschen. Även finländska yrkesverksamma i branschen har möjlighet att delta i en del av evenemanget.

KHK

Publikation om audiovisuell utbildning 

Island

Kristelige udsendelser til Europa 

Radiospredningsnævnet har udstedt licens til virksomheden Europæisk presse A/S (Evrópsk fjölmiðlun hf.) til at udsende radioudsendelser på kortbølge. Målet er at stationens udsendelser skal kunne høres i Europa og andre steder senere hen, men virksomheden har ikke fået svar om hvorvidt og hvornår den får adgang til en kortbølgesender i Europa. Udsendelserne kommer udelukkende til at bestå af tale, bl.a. oplæsning af Det nye testamente.

De, der sammen med andre står for Europæisk presse A/S, driver ligeledes TV-stationen OMEGA, der sender kristelige programmer på UHF-frekvens i Reykjavik.

SJ

TV-marked på TV2 

Nu kan abonnenterne på TV2s programmer sidde hjemme i stuen og gøre deres indkøb, for i april måned startede et program, der kaldes TV-markedet, hvor der præsenteres varer som seerne kan bestille via telefon. Hvert program varer knap en halv time og sendes alle hverdage.

Et forsøg blev gjort i december sidste år med denne service og succesen var så stor, at nu har islændinge fået en islandsk udgave af TV-salg. Det er velkendt, at salgsvirksomhed af denne art er populær i Europa og ikke mindst i USA, hvor den årlige omsætning ved TV-salg menes at ligge på 3 mia dollars.

TV-markedet er et samarbejdsprojekt mellem Det islandske radioselskab og Fabrikken (Verksmiðjan), der producerer programmerne.

SJ

Det går islændingene godt i MEDIA 

Nu er der gået godt et år siden islændingerne blev fuldgyldige medlemmer af Europaunionens MEDIA-projekt. Ansøgninger fra islandske filmproducenter er blevet godt modtaget og 8 projekter har fået lån fra European Script Fund, 4 projekter har fået lån til projektering fra Documentary og 3 har fået lån til distribuering fra samme institution.

To projekter har fået lån til tekstning/dubning fra Babel. En islandsk virksomhed har fået lån fra EVE til distribuering af videogrammer og to islandske biografer har fået lån til at vise europæiske film her i Island. Islandske filmvirksomheder har ligeledes fået driftslån fra Incentive Funding og fra Scale.

SJ

Festfilmen om republikken fremstilles igen 

I år fejrer islændinge, at republikken fylder 50 år. Det er blevet vedtaget, at Islands filmmuseum skal genfremstille festfilmen fra republikhøjtideligheden i samarbejde med Altinget.

Denne film blev lavet på nationalfest-udvalgets foranledning i 1944, en 70 minutter farvefilm med lyd. Filmen er optaget på Thingvellir, hvor islændingene fejrede oprettelsen af republikken og højtidlighederne den 17. juni i sommer holdes netop på Thingvellir som for 50 år siden.

For tiden arbejdes der på at forberede filmen til forevisning i biograferne og den bliver formodentlig klar til visning senere på sommeren.

SJ

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Norge

Ny mediemelding 

Kulturdepartementet fremmet 13. mai en stortingsmelding om kringkasting og dagspresse (St.meld.nr.42, 1993-94). Meldingen redegjør for virksomheten i Norsk rikskringkasting, TV2, P4 og i Statens medieforvaltning (tidligere Nærkringkastingsnemnda). Videre behandler meldingen utviklingen i dagspressen og tar opp andre aktuelle mediespørsmål. I meldingen blir det foreslått innført en øvre grense for NRKs sponsorinntekter; tilsvarende én prosent av budsjettet. For 1994 vil dette utgjøre ca. 22 mill kroner. Inntil halvparten av disse inntektene skal kunne komme fra næringslivet. For fremtiden skal NRK i sine årsmeldinger legge frem oversikter over hvor mye sponseinntektene utgjør. Også verdien av indirekte sponsing skal tas med i disse oversiktene.

Allmennkringkastingsråd
Departementet foreslår også at det blir opprettet et eget allmennkringkastingsråd. Dette rådet skal blant annet ha til oppgave å følge programvirksomheten i NRK, TV2 og P4 for å sikre at disse selskapene holder den allmennkringkastingsprofilen som de er forpliktet til. Etter departementets syn har ikke de private selskapene TV2 og P4 så langt oppfylt kravene i konsesjonsvilkårene om at de skal drive allmennkringkasting med et variert programtilbud til ulike publikumsgrupper. Det fremmes forslag om at de kommersielle fjernsynskanalene skal kunne sende reklame i forbindelse med avbrudd i fjernsynsfilmer. Det forutsettes at det også sendes andre program i avbruddene og at de varer minst 20 minutter. Både presseorganisasjonene, de største kringkastingsselskapene og Norsk Nærradioforbund har gått inn for et felles klageorgan som kan avløse det nåværende systemet med Pressens Faglige utvalg og Klagenemnda for kringkastingsprogram. Departementet vil vurdere et slikt fellesorgan for alle medier, basert på selvjustis.

Tilleggsmelding
Ved behandling av meldingen i juni kom Stortingets familie-, kultur- og administrasjonskomité til at det var behov for en nærmere utredning av nærkringkasting i Norge. Komitéen ber om at det blir utarbeidet en tilleggsmelding hvor det blir definert hvilken rolle som er tiltenkt nærkringkasting, aktuelle finansieringsmåter og forholdet til andre aktører på medieområdet. Komitéen vil først gjenoppta arbeidet med St.meld. nr. 42 når denne tilleggsmeldingen foreligger.

ET

Ny fjernsynkanal planlegges 

Sverige

Fyra radiomyndigheter blir två 

Forskning

Svenska folkets massmedievanor 1986- 92 

Norden

Nordisk Panorama 1994 

- Dokumentarfilmen i Norden står sterkt, sier direktør Kerstin Hagrup, direktør for Filmkontakt Nord i København. Hun viser til at hele fire nordiske filmer ble tatt ut til hovedkonkurransen i den 5. internasjonale dokumentarfilmfestivalen i Marseille i midten av juni.

Reykjavik 21. - 25. september er tid og sted for den store nordiske festivalen Nordisk Panorama. Filmkontakt Nords årlige arrangement for nordisk dokumentar- og kortfilm har vokst i størrelse og betydning. Ikke minst skyldes det at man nå har lagt grunnen til et Nordisk Forum for samfinansiering av dokumentarfilmer, som går av stabelen i Reykjavik 22.-23. september, altså under selve festivalen.

Utvidet Forum-arrangement
I fjor, i Kristianstad, Sverige, møttes et tjuetall samfinansieringsansvarlige for første gang, med et så godt resultat at Filmkontakt Nord besluttet å utvide Forum-arrangementet i 1994, sier Kerstin Hagrup.

- Hensikten med Forum for samfinansiering er å gi filmskaperne og -produsentene mulighet til å møte representanter for en rekke potensielle finansieringskilder, dvs. de store TV-selskapene og andre institusjoner som kan kjøpe eller vil finansiere produksjoner. Alle de store TV-selskapene vil være til stede i Reykjavik. Dette arrangementet er bygd over samme lest som det europeiske, i Amsterdam, og gir god trening for dem som ønsker å delta på finansieringsforumet i Amsterdam i desember.

Salgskontor
Thomas Stenderup, tidligere generalsekretær i EUs Documentary-program, er i ferd med å avslutte en utredning om etablering av et nordisk salgskontor for kort- og dokumentarfilm. Utredningen finansieres av Nordisk Ministerråd og skal blant annet diskuteres under Nordisk Panorama på et møte 24. september. Diskusjonen er viktig med tanke på å gjøre salgskontoret til et godt instrument for de uavhengige filmskaperne og -produsentene. Hver for seg er de fem nordiske land små, samlet danner kort- og dokumentarfilmerne en kulturell blokk som gjør seg gjeldende i europeisk sammenheng.

TF

NORDICOM får støtte til ny informasjonstjeneste 

I årene 1995 og 1996 får NORDICOM, den nordiske dokumentasjonssentralen for massekommunikasjonsforskning, tilsammen 715 000 SEK fra Nordisk Ministerråd til en ny informasjonstjeneste om medieutviklingen i Norden. NORDICOM er i europeisk sammenheng et vel ansett nettverk, og er anmodet om å fungere som korrespondent for det europeiske audiovisuelle observatoriet i Strasbourg.

NORDICOM-Sverige er forlengst veletablert ved Göteborgs universitet og NORDICOM-Norge er opprettet ved Universitetet i Bergen. I Finland leverer Statistikcentralen mediestatistikk. I dag har Danmark og Island ingen kontinuerlig oppdatering av mediestatistikken. Arbeidet som utføres på nasjonalt nivå må finansieres med lokale midler, mens statistikkarbeidet på nordisk nivå skal utføres med nordiske tilskudd.

Kvalifisert dokumentasjon
De nordiske kulturministrene besluttet å reservere midler til NORDICOM på sitt møte i Reykjavik 30. mai. Mediepolitikk utgjør en vesentlig del av det nordiske samarbeidet, noe som også understrekes i naden fra NORDICOM. Et av hovedpunktene i naden om opprettelse av NORDICOMs informasjonstjeneste er at kunnskap om mediesystemet krever kvalifisert dokumentasjon av medieutviklingen. Å få fram fersk statistikk er kjernen i dette arbeidet. Det er et stort behov for kunnskap om forandringsprosessene i mediesystemene blant f.eks. beslutningstagere, forskere og journalister.

Regionalt perspektiv
Det andre hovedpunktet er at aktører utenom Norden anser de nordiske land for å være en enhetlig blokk, også i mediesammenheng, og etterspørselen etter fellesnordisk mediestatistikk øker. Mange har et ønske om å se utviklingen i et regionalt, nordisk, perspektiv.

Heftet MedieNotiser 1/1994 fra NORDICOM-Sverige inneholder et vell av nordisk mediestatistikk; en illustrasjon på hva NORDICOM-Sveriges leder Ulla Carlsson mener når hun snakker om behovet for god tilrettelegging av kunnskap om medieutviklingen.

TF

Internasjonalt

EU-kommissionens audiovisuella grönbok:

Industripolitik en huvudfråga