Elektronisk kommunikation - fra landevej til motorvej?
Peter Olaf Looms er planleggings- og evalueringsmedarbeider i
Danmarks Radios enhed for interaktive medier, DRIVE.
Denne artikel er skrevet på computer og overført til
redaktøren via mit modem til et verdensomspændende
netværk, Internet. Selv om artiklen er kort, tog
overførelsen omkring 10 sekunder, fordi mit modem kun kan
overføre 9.600 tegn - et-tal og nuller - i sekundet.
Men om få år vil situationen ændre sig. Ikke blot vil man
hurtigt kunne overføre elektronisk post og filer, men også
faste billeder, lyd og video. Udviklingen forudsætter globale
højhastighedsnet, som kan transportere disse enorme
datamængder hurtigt og billigt.
Bangemann-gruppen
Det er dette globale marked for informationstjenester som optager sindene i
USA og Europa. I 1993 lagde vicepræsident Al Gore ud med et udspil
om "The Information Superhighway" efterfulgt af europakommissær
Martin Bangemanns rapport om "Europe and the Global Information Society",
som behandles på et EU-topmøde på Korfu i sommer.
Bangemann-gruppen bag rapporten tæller 18 medlemmer, heriblandt
Pehr Gyllenhammer, AB Volvo og Anders Knutsen, Bang & Olufsen.
Spørgsmålet er, om de kommende systemer vil ligne elektroniske
landeveje, eller snarere to- eller flersporsmotorveje uden
hastighedsbegrænsninger. Desuden er det også af betydning,
om der er nogle supermarkeder langs vejen, som vil forsyne nettet med
ydelser. Endvidere er det af betydning, om der bliver tale om offentlige
veje til fri afbenyttelse, eller om der skal betales vejpenge efter at der
er kørt blot 10 kilometer.
Alt efter, om man taler med teleselskaber, kabel-TV-virksomheder eller
computerproducenter, får man forskellige bud på det kommende
globale net.
Det eksisterende net, Internet, opstod som et tilbud til forsknings- og
uddannelsesinstitutioner om at kommunikere elektronisk. Charmen ved
Internet er, at ingen ejer det, samt at det ikke er underkastet nogen
politisk kontrol.
Fra at være et net til forskning og uddannelse er der i dag adgang
for alle, der vil betale nogle få tusinde kroner om året - og
derfor vokser trafikken på Internet med 10-15% om måneden.
For den almindelige bruger er Internet at sammenligne med landevejen -
langsom, lidt snoet, men billig og sikker.
Smal- og bredbåndsnet
Teleselskaberne satser derimod på smal- og bredbåndsnet: det
ene hedder N-ISDN og det andet B-ISDN med ATM. N-ISDN kan sammenlignes med
en digital to-sporsmotorvej. Bor man i Norden har de fleste adgang til
digital telefoni, telefax og videokonferencer udover elektronisk post og
filoverførelse.
Derimod er ISDN-dækning i de øvrige europæiske lande
mere svingende. Selv om de enkelte landes systemer i princippet er en del
af det såkaldte Euro-ISDN er der i praksis en række problemer
med frit at bruge eget ISDN udstyr i de enkelte lande.
Deltager man i konferencer om ny informationsteknologi taler alle desuden
om ATM. ATM er den "rigtige" ISDN-løsning, som kan sammenlignes med
en digital motorvej med lige så mange spor, som man har lyst til.
På grund af den høje kapacitet bliver der mulighed for at
distribuere multimedier, som i dag ellers transporteres på CD-ROM.
Disse initiativer fra telesektoren udfordres af kabel-TV-selskaberne
på den ene side og satellit-selskaber på den anden. Om en
udbygning af Internet, N-ISDN eller ATM bliver fremtidens digitale motorvej
er det svært at spå. Men sikkert er det, at det bliver
tjenesterne på nettet, som vil afgøre sagen.
Statslig information
Et dansk eksempel på overvejelser om brugen af datanet kan findes i
Finansministeriets rapport fra spydspidsgruppen om formidling af statslig
information via CD-ROM, on-line tjenester og andre elektroniske medier.
Rapporten er blevet til i en tværministeriel arbejdsgruppe. Mens
regeringens Dybkjær-udvalg forsøger at kortlægge
scenarios for et dansk informationssamfund fremtil år 2000, har
spydspidsgruppen valgt at orientere om de aktuelle muligheder for
elektroniske udgivelser og deres konsekvenser.
Udover en status for statslige aktiviteter på området
indeholder rapporten en gennemgang af distributionsmedier, en
markedsvurdering, arbejdet med elektronisk distribution, ophavsret samt en
vurdering af behovet for initiativer fra centralt hold.
Rapporten har været drøftet med et panel af udgivere og
distributører fra den private sektor og ventes udgivet i
løbet af juni 1994.
Sektornet for undervisning
I efteråret 1993 udkom Undervisningsministeriets betænkning nr.
1253 om Teknologistøttet Undervisning, som lagde op til brugen af
bl.a. personlige computere og netværk som en mulighed for at
tilgodese det stadigt voksende behov for videre- og efteruddannelse i
Danmark.
I dag er landets universiteter og højere læreanstalter koblet
sammen via DENET, som er en del af Internet. Udvalget bag
betænkningen forestiller sig et sektornet - evt. N-ISDN - som udover
administrative funktioner skal gøre det muligt for personer tilmeldt
kurser at modtage teknologistøttet undervisning på deres
arbejdsplads eller hjemme.
For tiden køres der et forsøg, hvor institutioner på
Bornholm er knyttet sammen med uddannelsesinstitutioner på
Sjælland og i Jylland. Deltagerne kan gøre brug af video-
og datamatkonferencer via N-ISDN.
Peter Olaf Looms
Gå til toppen av siden
