Nordisk Medie Nyt: Resymé

Kulturministeriet får som følge af den nye tips- og lottolov stærkt stigende indtægter fra danskernes spillelyst.

Kulturminister Jytte Hilden har besluttet at oprette en pulje på 7,5 mio. kr. til støtte af lokalradioer. Kulturministeriet modtager for tiden ansøgninger om at få del i dette tilskud.

Puljen har til formål at yde støtte til drift af lokalradioer og til forsøg, projekter og initiativer, herunder aktiviteter for særlige målgrupper, eksempelvis minoriteter af etnisk, sproglig eller anden art, samt til uddannelse og anskaffelse af teknisk udstyr.

Der kan endvidere ydes støtte til medieværksteder i kommuner, der har tilladelse til lokal programvirksomhed.

Puljen fordeles af Udvalget vedr. Lokal Radio og TV efter nærmere retningslinier fastsat af kulturministeren.

HB

Billigere skolelicens 

Kulturministeren har besluttet sig for at ændre licensbekendtgørelsen med virkning fra 1. januar 1994. Fra nu af skal undervisningsinstitutioner (og daginstitutioner) betale institutionslicens i stedet for erhvervslicens. Det betyder, at de sidestilles med sygehuse, plejehjem, fængsler og lign.

Afgiften er en årlig afgift for hver 5 modtagere.

Desuden gives der mulighed for, at skolerne kan nøjes med at plombere de modtagere, der kun bruges til visning af videobånd, alle-kald og lignende, og som man derfor ikke ønsker at betale licens for. Reglerne har hidtil krævet, at modtagernes kanalvælger/tuner blev fjernet, hvis afgiften skulle undgås.

Licensbekendtgørelsen har kunnet ændres uden at rokke grundlæggende ved det vigtige princip for licensafgiften: at den er knyttet til selve det at have en modtager - og ikke til den faktiske benyttelse af modtageren.

Kulturministeriet er i øvrigt i færd med at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af DR og TV 2 for at gennemgå hele licensbekendtgørelsen og beslutte, om der bør gennemføres andre ændringer.

HB

To nye lovbekendtgørelser fra Kulturministeriet 

Kulturministeriets lovbekendtgørelse nr. 13 af 7. januar 1994 om lov om radio- og fjernsynsvirksomhed trådte i kraft med virkning fra 1. januar 1994, mens ministeriets bekendtgørelse nr. 108 af 8. februar 1994 om reklame og sponsorering trådte i kraft pr. 1. marts 1994.

Lovbekendtgørelsen indebærer følgende nyskabelser:

1) Danmarks Radios kortbølgeprogrammer til udlandet finansieres af licens fremfor af statskassen.

2) Kulturministeren kan fastsætte regler om tekstning eller lignende af fjernsynsprogrammer af hensyn til døve og hørehæmmede.

3) Sager og dokumenter vedrørende DRs og TV 2s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil, er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen og fra forvaltningslovens kapitel 4-6.

DR og TV 2 er således generelt fritaget for at udlevere oplysninger i medfør af disse love vedr. programvirksomheden og den forretningsmæssige virksomhed, hvis den har relation til programvirksomheden.

4) Satellit- og lokalradioer får tilladelse til at reklamere for ikke-receptpligtig medicin, såkaldt håndkøbsmedicin.

Bekendtgørelsen om reklame og sponsorering indeholder bl.a. en nærmere klargøring af reglerne vedr. reklamering for håndkøbsmedicin.

HB

30 mill. kr. til jyske filmer? 

Jydske Film tilbyr DR, TV2, Filministituttet, Filmcentralen og Novellefilmfonden 17 filmer, beregnet til å koste 30 millioner kroner. Institusjonen/foreningen Jydske Film har gjennomgått 135 utkast til filmmanus, skrevet av jyske forfattere. 17 av synopsisene, alle fiksjonsfilmer, ble i løpet av sommeren og høsten 1993 til ett manus for spillefilm og en rekke manus til kort- og forfilmer. Profesjonelle konsulenter har bistått med utvelgelse og kritikk.

Prosjektet ble opprinnelig støttet av Århus kommune med 300 000 kroner. Prosjektleder Lars Arnfred, Jydske film, er nå på jakt etter finansieringsløsninger for å få manusene realisert. Århus kommune har sagt seg villig til å delta også med midler til produksjonsstøtte, men mesteparten må komme fra private investorer.

Kilde: Politiken/TF

Oversigt over tv-markedsandele i 1993 

Danske kanaler ialt           87 %
Heraf TV 2                    42 %
DR                            32 %
TV3*                           8 %
Kanal 2                        2 %
Øvrige lokal-TV                2 %
Andre kanaler i alt           13 %
Heraf RTL+                     2 %
ARD                            1 %
ZDF                            1 %
SAT 1                          1 %
STV                            1 %
STV 2                          1 %
TV 4                           1 %
MTV                            1 %
EuroSport                      1 %
Andre ialt                     3 %

* I denne sammenhæng er TV3 regnet som en dansk kanal, uagtet at kanalens faktiske hjemsted er UK.

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Som tidligere nævnt i NMN har radiospredningsloven siden i april 1992 været under revidering i et udvalg, nedsat af undervisningsministeren. Udvalget fik altså til opgave at revidere den gældende radiospredningslov fra 1985. Formand for udvalget var altingsmedlemmet Tómas Ingi Olrich. Udvalget har nu til ministeren afleveret et udkast til et lovforslag, der medfører nogle ændringer af den nugældende lov.

Programudviklingsfond
I udvalgets forslag slås der til lyd for oprettelsen af en særlig Programudviklingsfond til styrkelse af udviklingen af indenlandske programmer. Den afløser Radiostationernes kulturfond, der bliver nedlagt. Det er meningen, at Programudviklingsfonden skal have sine indtægter fra toldafgifter og/eller andre importafgifter af radio- og TV-apparater og dele til dem.

Kulturfondens indtægter er nu 10% af de elektroniske mediers reklameindtægter. Privatejede radiostationer skal kunne søge om bidrag direkte fra Programudviklingsfonden og det samme gælder selvstændige producenter af stof, såfremt de har sluttet aftale med et elektronisk medium om produktion eller færdiggørelse af stoffet. Det vil være muligt for ministeren at fastsætte i en bekendtgørelse, hvor stor en del af fondens midler der skal uddeles til stof, der skal udsendes i RÚV.

Én radiokanal hos RÚV
I henhold til gældende lov er Islands radio nu forpligtet til at udsendeto radiokanaler og en tv-kanal. I udvalgets udkast til et lovforslag er RÚV kun forpligtet til at udsende ét program året rundt. RÚV kunne således beslutte sig til, hvis forslaget bliver vedtaget, at nedlægge den ene af sine to radiokanaler.

I udvalgets forslag anbefales det, at RUV opdeles i to selvstændige driftsenheder, en radioafdeling og en tv-afdeling, under overordnet ledelse af chefen for RÚV. Radiochefen ansætter driftschefer for hver af de to afdelinger.

Med en koordinering af de to afdelingers virksomhed for øje etableres en direktion for RÚV, der skal bestå af radiochefen, de to afdelingers driftschefer og Radiorådets formand. Medarbejderrepræsentanter for hver afdeling deltager i direktionsmøderne med ytrings- og forslagsret. RÚV's licens fastfryses i to år
RÚVs hovedindtægtskilder har været licensbetalinger og reklameindtægter. I henhold til gældende lov skal importafgifter af radio- og tv-apparater ligeledes tilgå RÚV. Imidlertid har det i praksis været sådan, at RÚV kun en enkelt gang har nydt godt af denne indtægtskilde, for ved udformningen af finansloven er den blevet overført direkte til statskassen og ikke til RÚV. I udvalgets forslag stilles det ikke i udsigt, at licensen skal afskaffes, men beløbet fastfryses i to år. Det bliver radioen tilladt at skaffe sig indtægter ved salg af reklamer, men importafgifterne afskaffes som en af RÚVs indtægtskilder og skal nu som tidligere nævnt gå til den nye Programudviklingsfond.

Den driftsmæssige forbindelse mellem RÚV og Islands symfoniorkester ophæves i.h.t. udvalgets forslag. Det har været sådan, at RÚV's andel i orkestrets virksomhed blev betalt af Kulturfonden, der som tidligere nævnt nedlægges i.h.t. udvalgets forslag.

Ifølge nugældende radiospredningslov har radiostationer pligt til at opbevare optagelser af udsendelser i op til 18 måneder. I udvalgets forslag halveres denne tid, d.v.s. til 9 måneder.

Beskyttelse af kodede udsendelser

Udvalget stiller forslag om at ulovlig modtagelse af tv-stationers kodede udsendelser, ulovlig fremstilling og salg af apparater til at dekode kodede udsendelser fra tv-stationer og andet, der kan betragtes som misbrug af kodede tv-udsendelser, henregnes under strafbare gerninger.

En sådan bestemmelse har hidtil manglet i islandsk lovgivning.

SJ

Unges litteraturlæsning øges med øget TV-forbrug 

En undersøgelse, der har betegnelsen "Unge 92" og som Pædagogisk forskningsinstitut i Reykjavík foretog i samarbejde med undervisnings- og justitsministerierne, idræts- og fritidsrådet i Reykjavík m.v., viser at jo mere TV unge mennesker ser, desto mere tid anvender de til læsning af litteratur. Undersøgelsen omfattede halvdelen af eleverne i grundskolens 8. klasse (13 år), alle elever i 9 og 10. klasse og 30% af eleverne på gymnasietrinet. Spørgsmålene gjaldt læsning af andre bøger end skolebøger.

Af undersøgelsen fremgik det, at kun 16% af dem, der aldrig ser TV, læser bøger i mere end fem timer om ugen. I den gruppe unge, der ser TV i mere 25 timer om ugen, bruger 27% mere end fem timer om ugen på læsning af bøger.

SJ

Forsinkelse i udsendelse af telefonprogrammer 

I Altinget er der blevet fremlagt et lovforslag , der går ud på at radiostationer, der udsender telefonprogrammer direkte , skal anvende et såkaldt forsinkelsesudstyr (delay system), der giver mulighed for at gribe ind og forhindre udsendelse af f.eks. injurier. Forresten er udstyr af denne art allerede blevet taget i brug på en radiostation her til lands, nemlig Bylgjan.

SJ

Nyhedsudveksling i Norden 

RÚVs TV deltager i indbyrdes nyhedsudveksling mellem de nordiske lande. Idéen til dette stammer vistnok oprindeligt fra det islandske TV's nyhedschef.

Billedstof i forbindelse med nyhederne sendes via satellit og islandske TV-seere har allerede set en del nyheder, der er blevet sendt som del af nyhedsudvekslingen.

SJ

Relætransmissioner langsomt i gang 

Det islandske radioselskab A/S (Islenska utvarpsfélagið hf.) har nu relætransmitteret programmer fra 8 udenlandske TV-stationer i nogen tid og tilbudt abonnement på disse programmer særskilt og/eller som en del af abonnementet på TV2. Som beskrevet i NMN sidste år sendte ganske mange ansøgninger til Radiospredningsnævnet om tilladelse til relætransmissioner. Det ser ud til at islandske TV-seere har begrænset interesse for de udenlandske programmer, for der er ikke solgt mere end 600 af de dekodere, der skal anvendes i forbindelse med TV2's relætransmissioner.

SJ

Opkrævning af afgifter hos servicefirmaer 

STEF, Selskabet til forvaltning af komponistrettigheder, har for nylig sendt diverse firmaer brev om betaling af afgift for afbenyttelse af musik, f.eks. kan nævnes forretninger og andre servicefirmaer.

Opkrævning af afgifter under denne form er ikke tidligere praktiseret her i landet, men nu har førnævnte organisation i sinde at indføre den. STEF's prisliste er godkendt af undervisningsministeren og udformet under henvisning til ophavsretsloven. Nogle firmaejere gjorde indsigelser mod STEF's forventede opkrævning af afgifter, men der foreligger intet om resultatet af dette forsøg fra STEF's side på at gøre ophavsretten gældende.

SJ

Unge RÚV-ansatte 

RÚV-folkets gjennomsnittsalder har steget fra 41,3 til 42 år siste år. Likevel er de yngre enn kollegene i NRK (gjennomsnittlig 44 år) og YLE (43 år). Høyest gjennomsnittsalder i RÚV har folk i administrasjonen og lavest er den for sportsjournalistene.

Kilde: Fréttabréf 6/9 TF

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Kulturdepartementet har i samarbeid med Universitetet i Bergen besluttet å opprette en kunnskapsbase på mediefeltet, som kan gi regelmessige oversikter over medienes organisasjon, struktur og økonomi. Det skal også samles inn opplysninger om mediebruk og reklamestatistikk. Formålet er å få bedre og oppdaterte opplysninger om medieutviklingen i Norge.

NORDICOM-Norge skal ha ansvaret for driften av databasen og prosjektet skal gå over tre år. Det er bevilget ca. 650 000 kroner til formålet for 1994. NORDICOM-Norge arbeider med registrering av all medieforskning som drives i Norden.

Både myndighetene, fagmiljøer og andre interesserte vil få adgang til å e i basen. Man tar også sikte på å utgi en bok hvert tredje år med aktuelle opplysninger fra mediefeltet i Norge.

ET

Mye nytt på radiosektoren i Norge 

Radiosektoren i Norge gjennomgikk i 1993 store forandringer. Norsk rikskringkasting utvidet sitt radiotilbud med en ny radiokanal, i tillegg til de to man hadde fra før. Samtidig fikk de tre kanalene en klar profilering med hver sine bestemte målgrupper.

Omtrent på samme tid startet en privat riksdekkende reklamefinansiert kanal sine sendinger. Denne nye radiokanalen, P4 Radio Hele Norge, har fått en svært god mottagelse hos store lyttergrupper og ble etter kort tid Norges nest største radiokanal etter NRKs P1. Kanalen kan nå tas inn av ca. 66 % av befolkningen. Innen utgangen av 1995 skal 90 % av befolkningen skulle kunne ta inn P4s sendinger. Så langt synes det som særlig nærradioene er blitt rammet av den skjerpede radiokonkurransen, og lyttterunderelser har vist at nærradioene har mistet en god del av sine lyttere. Fra nærradiosektoren har det også kommet klager over at innføringen av P3 og P4 har ført til tekniske problemer for en del nærradioer.

Omleggingene i radiosektoren har ført til stor oppmerksomhet om radiomediet. Representanter for publikum protesterte mot at kjente programposter skiftet kanal og tidspunkt. Også endel ansatte i NRK hadde innvendinger mot en del av de endringene som ble innført. Man fikk også en debatt om programprofilen i P4 Radio Hele Norge kunne sies å være i overensstemmelse med konsesjonsvilkårenes krav om at radioen skal ha allmennkringkastingsprofil.

Kulturdepartementet er konsesjonsmyndighet for P4 og selskapet må hvert år fremlegge en årsmelding hvor det blir redegjort for virksomheten i det foregående år og planene for årene som kommer. Årsmeldingen vil blant annet gi grunnlag for å vurdere om selskapets virksomhet er i overensstemmelse med de forpliktelsene som er nedfelt i konsesjonsvilkårene.

ET

Endringer i eierforholdene i P4 

Ved Stortingets behandling av Stortingsmelding nr. 32 (1992-93), Media i tida, ble det åpnet for at inntil 33 1/3 % av eierandelene i TV2 og P4 Radio Hele Norge kunne innehas av utenlandske eiere. Opprinnelig var dette begrenset oppad til 20 %.

Etter dette er det blitt gjennomført endringer på eiersiden i P4 Radio Hele Norge. Malmship A/S har overført en del av sine aksjer til Kinnevik AS og den utenlandske eierandelen i selskapet er med dette øket fra 20 til 33,32 %.

ET

Plan mot vold i mediene 

For å møte problemet med økning i voldskriminaliteten, forbereder Kulturdepartementet og Justisdepartementet en handlingsplan mot vold i mediene. Man vil ikke bare ta for seg vold i film, video og fjernsyn, men også i dataspill og andre nye medier som ny teknikk gjør mulig. Det vil bli foretatt en gjennomgang av lovverket for film og video, hvor man blant vil vurdere konsesjonsordningen for video og spørsmålet om aldersgrenser for kino. Videre ønsker man å satse på holdningsskapende arbeid blant barn og unge. Det er også ønske om en mer systematisk forskning når det gjelder vold i mediene. Høsten 1994 planlegges det å legge frem en samlet handlingsplan for bekjempelse av vold i mediene med forslag om kortsiktige og langsiktige tiltak.

ET

Endringer i kringkastingsloven 

Som en oppfølging av behandlingen av Mediemeldingen har Stortinget vedtatt en del endringer i Kringkastingsloven. De trådte i kraft 1. januar 1994. Inntil 15 % av kringkastingsselskapenes sendetid kan nå brukes til reklame. Tidligere var grensen 10 %. Per time kan det nå sendes inntil 20 % reklame, mot tidligere 15 %.

Nærradioene og lokalfjernsynsselskapene har tidligere måttet betale en avgift på 5 % av sine reklameinntekter. Avgiften har gått inn i fond som er blitt forvaltet av Nærkringkastingsnemnda til nærkringkastingsformål. Denne avgiften er nå blitt opphevet, og nærkringkastingskonsesjonærene blir således sidestilt med de private riksdekkende kringkastingsselskapene TV2 og P4 som ikke har måttet betale en slik avgift.

Det er blitt opprettet et nytt forvaltningsorgan for mediesaker, Statens medieforvaltning. Institusjonen bygger på den tidligere Nærkringkastingsnemnda, men vil bli utbygget videre og få tilført nye oppgaver i tillegg til de som Nærkringkastingsnemnda hadde. Statens Medieforvaltning skal blant annet være konsesjonsorgan for kringkasting og nærkringkasting og ta seg av de økonomiske og administrative sider av pressestøtten.

Lovendringene fører også til at Klagenemnda for kringkastingsprogram blir utvidet fra tre til seks medlemmer. Klagenemnda får nå også mulighet til å ta opp saker på eget initiativ.

ET

Daglige distriktssendinger 

NRK Fjernsynet starter med daglige distriktssendinger for Nord-Norge til høsten. De skal i første omgang dekke Nordland, Troms og Finnmark. Sendingene skal gå fra Tromsø

NRK vil ha medarbeidere i Vadsø, Alta, Bodø, Narvik og Mo i Rana. På sikt skal Nordland skilles ut som egen region. Fra før har NRK Fjernsynet distriktssendingen Vestlandsrevyen som dekker Hordaland og Sogn og Fjordane. Etablering av daglige distriktssendinger i flere regioner er avhengig av økte lisensinntekter.

Kilde: NTB/TF

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Tjugotal områden
De sändare som ingår i sändarnäten M4 och M5 kan även användas för lokala eller regionala sändningar. I stället för sändarnäten M4 och M5 kan man inrätta ett sändarsystem med koncentration på de större tätorterna. Om sändare med ca 30 km räckvidd används kan tre sändare med lokal täckning upprättas i minst ett tjugotal områden med 70000 invånare eller mer. I betänkandet behandlas också möjligheten till digitala TV-sändningar. Digitaltekniken kan komma att revolutionera förutsättningarna för att sända ut och ta emot TV-program. Såvitt man kan bedöma kommer TV-sändningar från satellit med digital teknik att inledas över Europa år 1995. Det är möjligt att även vissa kabelföretag ungefär samtidigt kommer att erbjuda sina abonnenter TV-program med digital teknik. Under senare delen av 1990-talet kan också telenätet börja att användas för TV-överföring, t.ex. av beställ-TV. Tekniska möjligheter att starta digitala TV-sändningar från marksändare torde föreligga från omkring år 1996. En förutsättning för att digitala marksändningar skall komma till stånd - åtminstone i någon större omfattning - torde vara att det fattas ett politiskt beslut om att detta skall ske. Utredningen anser inte att man i dag kan ta ställning till om och när digitala marksändningar skall införas.

Beslut
Det är emellertid angeläget att statsmakterna kan fatta beslut om digitala marksändningar så snart förutsättningarna kan överblickas. Om ett beslut dröjer tills digitala sändningar har hunnit etableras i andra distributionsmedier kan möjligheterna att använda marknätet i praktiken komma att vara överspelade. Ju mindre man bygger ut sändningar med analog teknik, desto större handlingsutrymme har man för att i framtiden introducera digitala sändningar.

I en kommentar till betänkandet säger kulturminister Birgit Friggebo att hon personligen gärna skulle se att regionalt baserade TV-företag kommer i gång med sändningar så snabbt som möjligt. Arbetet med att bestämma vilka villkor som skall gälla för sändningsverksamheten har redan börjat. Innan sommaren räknar Birgit Friggebo med att kunna lägga fram en departementspromemoria som klargör vilka alternativa lösningar som är möjliga.

LM

Förslag om nya myndigheter orsakar debatt 

Regeringen har överlämnat en proposition till riksdagen med förslag om att en ny myndighetsorganisation införs på radio- och TV-området den 1 juli 1994.

Förslaget innebär att två nya myndigheter - Radio- och TV-verket och Granskningsnämnden för radio och TV - skall ersätta de nuvarande fyra myndigheterna Radionämnden, Kabelnämnden, Närradionämnmden och Styrelsen för lokalradiotillstånd.

Radio- och TV-verket tar över hanteringen av sändningstillstånd från de nuvarande myndigheterna och skall se till att de regler som inte gäller sändningarnas innehåll följs.

Granskningsnämnden för radio och TV övertar tillsynen över de regler som finns för innehållet i sändningarna. Det gäller t.ex. reklamregler och de bestämmelser som finns i avtalen mellan staten och vissa programföretag.

Förslaget har lett till debatt redan innan det överlämnades till riksdagen. Vissa kommentatorer har uttryckt farhågor för att staten tänker öka kontrollen över etermedierna, medan andra tvärtom befarar att hela den myndighetskontroll som i dag finns på området skall läggas ner. I en kommentar med anledning av propositionen betonar kulturminister Birgit Friggebo att de föreslagna myndigheterna skall ha samma uppgifter som de nuvarande, men att förändringen innebär att tillståndsgivningen och tillsynen över de regler som finns för innehållet i etermedierna hålls åtskilda för samtliga sändningsformer.

En annan fråga som diskuteras är myndigheternas lokalisering. I propositionen anges att en förutsättning för att omorganisationen skall kunna genomföras den 1 juli 1994 är att de nuvarande myndigheternas lokaler i Stockholm utnyttjas. Företrädare för olika orter, bl.a. Sundsvall, har emellertid framfört förslag om att myndigheterna skall lokaliseras utanför huvudstaden.

LM

Fortsatt höga avgifter för lokalradion  

Lokalradioauktionen för södra och västra Sverige ägde rum den 6 december i Göteborg. 21 tillstånd fördelades i Göteborg, Malmö, Lund, Helsingborg, Kristianstad, Halmstad, Jönköping, Växjö och Borås. Även denna gång blev avgifterna höga. Dyrast blev ett av tillstånden i Göteborg, som ropades in för 3,05 miljoner kronor per år. Lägsta avgiften i Göteborg blev 2,25 miljoner. De lägsta avgifterna, 1 resp. 1,1 miljoner per år behöver två tillståndahavare i Växjö betala. I Lund blev det mycket stor skillnad mellan avgifterna. En tillståndshavare betalar 2,35 miljoner medan den andra kom undan med 1,2 miljoner.

Styrelsen för lokalradiotillstånd har utlyst en ny auktion till den 21 mars 1994. Då skall två tillstånd i Södertälje fördelas. Orsaken till att dessa tillstånd inte har auktionerats ut tidigare är att förfarandet överklagades.

Styrelsen för lokalradiotillstånd har också bett Telestyrelsen ta fram frekvenser för lokalradio i ytterligare femton sändningsområden.

LM

Kritik mot lokalradionätverk 

När 57 lokalradiotillstånd har fördelats avtecknar sig konturen av fem nätverk och ett antal stationer utan anknytning till något nätverk. Mycket är ännu oklart i fråga om graden av samarbete. Många av de lokala stationerna håller på och utvecklar sin lokala nyhetsverksamhet.

De fem nätverken är Z-radio (Kinnevik) med elva stationer, RIX (Svensk Radioutveckling) med fjorton stationer, Radio City (Svenska Dagbladet) med nio stationer, Energy (NRJ) med tre stationer och Megapol (Bonniers) med fyra stationer.

Sexton stationer ingår inte i något programnätverk, även om de samarbetar på olika sätt om annonsförsäljning.

Nätverksbildningen kritiseras i några socialdemokratiska riksdagsmotioner. Motionärerna hävdar att tillståndsgivningen har lett till en monopolisering och kräver att lagstiftningen skall utvärderas.

LM

Lag om piratavkodare antagen 

Lagen om förbud beträffande viss avkodningsutrustning trädde i kraft vid årsskiftet. Enligt lagen är det förbjudet att tillverka, överlåta, hyra ut, installera eller underhålla avkodningsutrustning som skall göra det möjligt för någon att utan lov få tillgång till kodade radio- eller TV-sändningar som erbjuds mot betalning.

Erfarenheterna av lagens tillämpning är ännu så länge begränsade. Vissa rapporter tyder på att en del postorderförsäljning har flyttat över till Danmark.

LM

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Et omfattende forskningsprosjekt settes nå i gang i Norge; en skal undere hvilken virkning vold og sex på fjernsyn og video har på den psykiske helse til barn og ungdom.

Det er Norske Kvinners Sanitetsforening (NKS) som står bak forskningsprosjektet. Assisterende generalsekretær Vigdis M. Gjelsvik sier til NTB at mens det tidligere har vært gjennomført en rekke enkeltunderelser på dette feltet, skal prosjektet som nå settes i verk ta for seg hele problemområdet.

Gjelsvik sier at NKS skal bruke den kunnskap som kommer fram gjennom forskningsprosjektet til å forebygge en negativ utvikling. - Vi ønsker å påvirke produsentene av fjernsynsprogrammer til å vise større ansvarlighet i sine fremstillinger av vold og seksualitet, sier hun.

Resultatene skal også brukes i det interne holdningsskapende arbeid blant de 160.000 kvinner som er med i NKS. Forskningsprosjektet vil vare et års tid og det er beregnet å koste om lag 1,2 millioner kroner. NKS skal selv dekke en halv million kroner av utgiftene.

Medieforsker Ragnhild Bjørnebekk ved Politihøgskolen i Oslo er faglig leder for prosjektet. En sosiolog og to hovedfagsstudenter ved institutt for kommunikasjon og medier ved Universitetet i Oslo deltar også.

NTB/TF

Ungdom og kulturell identitet 

Kirsten Drotner er dosent og dr. phil. og har sitt virke ved Institut for Film- & Medievidenskab ved Københavns Universitet.

Nå skal hun gå i gang med et prosjekt som blant annet har som mål å undere hvordan mediekulturen medvirker til å skape ungdoms kjønnspesifikke kulturelle identitet.

Det er Statens Humanistiske Forskningsråd som har stilt seks millioner kroner til disposisjon over en fireårs periode.

Politiken/TF

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé

Hvordan skal man få nordisk publikum til å se mer av nabolandenes filmproduksjon? Det er spørsmålet i en trio av seminarer som arrangeres i Norge og Sverige. Første steg ble tatt i fjor, på Voksenåsen utenfor Oslo.

Del to gikk av stabelen under den 17. filmfestivalen i Göteborg i februar og finalen kommer under den norske filmfestivalen i Haugesund, 26.-27. august.

Under seminaret i Gøteborg ble det presentert en studie om filmdistribusjon gjort av kulturjournalisten Håkan Lahger, et resultat av be ved nordiske filministitutter og samtaler med bransjefolk om hvordan en distribusjonsstøtte kan se ut. Også Nordisk Ministerråd skal i løpet av våren utrede hvordan det nordiske samarbeidet kan forbedres når det gjelder økt distribusjon av kommersielle- og ikke-kommersielle film- og TV-produksjoner.

Mange innen filmbransjen er kritiske overfor det de ser som skrivebordsprodukter fra filminstituttene. Det gikk tydelig fram av stemningen under seminaret. I rapporten fra Lahger sier f.eks. Klas Olofsson, Sandrews, at flere midler til støtte ikke betyr noe annet enn større plakater og annonser; egnet til å gjøre selskapenes egne ansatte gladere stemt.

En helt annen holdning viser de små distributørene, f.eks. Valhalla i Finland og Folkets Bio i Sverige, som mente at selv små midler kan bety mye.

Håkan Lahgers konklusjon, som deles av Marianne Møller, styreleder i Nordisk Film- og TV-fond, er at det bør finne sted en vesentlig omprioritering av midlene som forvaltes på dette området, med større vekt på midler til filmdistribusjon.

Göteborg-festivalen har i mange år satt fokus på den nordiske filmen. I år ble den såkalte GP-prisen til den beste nordiske regidebutanten delt ut for sjette gang. Mottaker var Rikard Hobert, som også fikk publikumsprisen.

TF

Nordisk Råd: Forby innehav av barnepornografi 

Kriminaliser innehav av barnepornografi. Det var oppfordringen fra Nordisk Råd til regjeringene i de nordiske land under siste sesjon i Stockholm. I dag er innehav straffbart i Norge, men ikke i Sverige og Danmark. Rådet ber også landene øke samarbeidet mellom politi- og tollmyndigheter for å forhindre spredning av barnepornografi.

Det pågår for tiden en hard debatt i Sverige; flere er pågrepet i forbindelse med en alvorlig sak der misbruk av barn var filmet. Det er gjort flere beslag, men politiet kan ikke gjøre noe med kjøperne av filmene. I løpet av kort tid skal Riksdagen ta stilling til om innehav av barnepornografi skal kriminaliseres.

Debatten dreier seg særlig om innehav av barneporno kommer i strid med ytringsfriheten. Om dét anses for å være tilfelle, må også den svenske grunnloven endres. Nordisk Råd mener at denne problemstillingen kan omgås ved at en ikke forbyr skrevne eller tegnede framstillinger av barnepornografi, bare de former der barn har medvirket aktivt eller passivt.

Liberal lovgivning i de nordiske land utenom Norge, har ført til at Sverige og Danmark er blitt distribusjonssentrer for barnepornografi til hele verden. For eksempel stammer mesteparten av den beslaglagte barnepornografien i USA fra Norden.

Kilde: NTB/TF

Rapport om nabolands-TV 

Det er ingen tekniske hindringer i veien for nabolandsspredning av TV-programmer. Det er en av hovedkonklusjonene i en rapport fra de nordiske kulturministrene til statsministrene i Norden. Rapporten er utredet av Nordisk Ministerråds styringsgruppe for kultur- og massemediesamarbeide.

Under sitt møte i Reine sommeren 1993 bad statsministerene kulturministrene om å undere hvordan de nordiske naboland kan motta hverandres TV-sendinger på en bedre måte enn i dag. Statsministrene ønsket også å få belyst hvordan samarbeidet mellom de nasjonale TV-selskapene kunne styrkes.

I rapporten pekes det på at Nordvisionssamarbeidet er økt vesentlig i omfang når det gjelder samproduksjoner de siste årene, først og fremst med bidrag fra Det nordiske samproduksjonsfondet. Samproduksjonsmulighetene kan også økes gjennom samarbeid innen Nordisk Film- og TV-fond. Å gi TV-selskapene incitamenter til å kjøpe flere bidrag fra uavhengige filmprodusenter i Norden bør også overveies.

Når det gjelder utgangspunktet for å øke nabolandsspredningen gjennom tekniske forbedringer, peker rapporten på at et utvidet tilbud eventuelt vil måtte innebære en eller annen form for offentlig subsidiering. Landsdekkende spredning av nabolandssendinger gjennom jordbaserte sendenett er ikke realistisk. Satellitt- og kabelspredning og for Islands vedkommende lokal mikrobølgespredning, er muligheter som diskuteres.

I stor grad vil det være opp til kabelselskapene i de ulike land å samarbeide om tiltak.

Spredning via kabelnett eller private parabolantenner ses i rapporten som det best egnede, og da fortrinnsvis ved hjelp av private initiativ på kommersielt grunnlag (se forøvrig notis om samarbeid i NSD-regi).

Både når det gjelder produksjon og sending av TV-programmer peker styringsgruppen på at det politiske engasjement bør innskrenke seg til det lovgivningsmessige; dvs. tilretteleggelse av muligheter som kan utnyttes av de nordiske samarbeidspartnere på ulike sektorer.

TF

Nordisk satellittsamarbeid 

Et fellesnordisk selskap for distribusjon og salg av satellitt-TV-kanaler i Norden. Det er målet for samarbeidet mellom selskapene Svenska Kabel-TV AB, Tele Danmark AS, Helsinki Media Company Oy og Norsk Telekom AS. 2,4 millioner husholdninger kan nås fra starten av, om lag halvparten av det totale nordiske satellitt-TV-markedet.

Nordic Satellite Distribution (NSD) er navnet på selskapet, som har utgangspunkt i Norsk Telekoms selskap Tele-TV A/S og dets datterselskaper i hele Norden. NSD skal utvikle og selge smartkort (TV-kort) til dekodere for distribusjon av TV-kanaler både til private paraboleiere og til kabelselskap i Norge, Sverige, Finland og Danmark. Et av målene med etableringen av NSD er å kunne gi et bredt nordisk TV-tilbud. NSD har avtaler med åtte TV-selskap; TV2, TVNorge, Eurosport, Discovery, CNN, MTV, Children's Channel og Filmnet. Det føres forhandlinger med TV3 og svensk TV1 og TV2.

NSD tar sikte på teksting eller dubbing av utenlandske sendinger for å tilpasse dem best mulig til nordiske forhold. Å møte den økende internasjonale konkurransen om distribusjon av betal-TV er et av NSDs mål. Et nordisk satellitt-TV-marked vil kunne legge forholdene bedre til rette for den nordiske TV-programindustrien, framholder NSD. Det nye selskapet skal leie transponderkapasitet av satellittavdelingen i det norske Televerket, via satellittene Thor og Intelsat, begge plassert i posisjon én grad vest. Denne posisjonen gir lik og god dekning i hele Norden.

TF

Hamsun-film 

I løpet av våren skal Per Olov Enquist skrive manus til en film om Knut Hamsuns liv. Finansieringen er klar og Bille August skal ha regien. Max von Sydow skal spille Hamsun og Ghita Nørby Hamsuns kone Marie.

Mer Hamsun: Henning Carlsen skal gi seg i kast med Hamsuns roman "Pan", som får en samnordisk finansiering, med norske Northern Lights som hovedprodusent. Totalbudsjettet ligger på drøye 25 millioner kroner.

Aftenposten/TF

Gå til innholdsfortegnelsen for Resymé