"70 procent af filmkanalen Canal+' parabolkunder har sagt ja tak til at låne en gratis digital dekoder fra selskabet," skriver Berlingske Tidende. "Det svarer til 10.000 danske familier, som i løbet af den kommende måned får installeret gratis udstyr for flere tusinde kroner hver. Den glade giver er Canal Digital, som ønsker at få danskerne til at se fordelene ved det digitale TV."

I motsetning til konkurrenten Viasat, som ennå ikke har forsøkt seg på digital-TV-markedet, har Canal Digital satset stort, og skal i løpet av februar levere dekodere til alle som har bestilt.

Kilde: Berlingske Tidende

Forskningsministeriet vil ha forslag fra folket, via internett, om hvordan IT-utviklingen foregå i Danmark.

"Provokerende synspunkter. Det er den recept, som Forskningsministeriets fokusgruppe, Det Digitale Danmark, vil benytte sig af for at få debatten om IT-udviklingen gjort folkelig," skriver Berlingske Tidende.

Meningen med Det Digitale Danmarks elektroniske debattside på internettet er at gode råd og forslag skal danne grunnlaget for rapporten som Det Digitale Danmark leverer til Forskningsministeriet innen utgangen av 1999, skriver avisen. "- Hvis borgerne vil have konkret indflydelse på de politiske beslutninger, må de deltage i debatten. På den måde kan de sætte vigtige fingeraftryk i den rapport, som regeringen senere kan træffe IT-beslutninger ud fra," sier Lone Dybkjær, medlem af Europa-Parlamentet for Det Radikale Venstre og leder av Det Digitale Danmark, til Berlingske Tidende.

"Hun har lagt navn til den snart fem år gamle såkaldte Dybkjær-rapport om Infosamfundet år 2000, som altså snart skal have en afløser."

Kilde: Berlingske Tidende

"Det finländska trafikministeriet hade då ansökningstiden löpte ut på måndagen fått in drygt 170 ansökningar om koncession för analoga eller digitala radio- och tv-sändningar. Övergången till den digitala tekniken innebär att tolv nya tv-kanaler kan skapas i Finland," skriver TT-FNB/Dagens Nyheter.

"Den ministergrupp som behandlat tv- och koncessionsfrågan har satt som mål att besluten om koncessionerna fattas under den nuvarande regeringens tid.

I ansökningsförfarandet har de tolv tv-kanalerna behandlats som tre `kanalknippen`. Ett kanalknippe har plats för i medeltal fyra digitala tv-kanaler som sänds på samma frekvens. Totalt 27 bolag ansökte om koncession för digital tv.

Bland de intresserade finns naturligtvis MTV och Sanoma-WSOY, som är hör till krafterna bakom Ruutunelonen. Dessutom tar Rundradion YLE hand om ett kanalknippe.

Utöver de gamla kända aktörerna har telebolagen Sonera och Helsingfors Telefon samt ett antal andra företagare ansökt om koncession för antingen nationelleller regional digital-tv, heter det i meldingen.

Også konsesjonene for nasjonal analog TV-virksomhet er lyst ledige. erne er MTV og Ruutunelonen, som allerede har konsesjon. YLE, public service-selskapet, trenger ikke søke, fordi virksomheten til selskapet er basert på lovgivning.

"Kampen om koncessionerna för analog lokal-tv blir hård. Både MTV och Sanoma-WSOY vill introducera analog stads-tv i huvudstadsregionen Helsingfors," skriver TT-FNB/Dagens Nyheter. "Bara en koncession beviljas för ändamålet. Dessutom har sex andra företag ansökt om koncession för analog lokal-tv i huvudstadsregionen. Ett av dem är stiftelsen Misericordia som planerar en kristen lokal-tv."

Ti selskaper har meldt sin interesse for nasjonal, digital radiovirksomhet. En eller flere konsesjoner skal bevilges. 19 selskaper har søkt om digital konsesjon for lokalradio i Nyland eller Helsinki-regionen. Konsesjoner for analog radiovirksomhet kan innvilges for ledige frekvenser. 82 søknader om slik konsesjon er kommet inn. De gjeldende konsesjonene for lokalradio går ut i juni 1999.

Les pressemelding fra Trafikministeriet

Kilde: TT-FNB/Dagens Nyheter

For nylig føjedes seks nordiske tv-kanaler til Tele Islands (Landssími Íslands) bredbånds-tv, hvilker stærkt øger alsidighed med hensyn til tv-stof i Island. Det drejer sig om det svenske stats-tv's to kanaler, SVT1 og SVT2, det norske stats-tv's to kanaler, NRK1 og NRK2, det danske stats-tv DR1 og den danske tv-station TV2

Nyheder, sport, serier, film og børneprogrammer findes på det daglige program, på vedkommende sprog eller med undertekster, hvis der er tale om udenlandske programmer eller film.

Som introduktionstilbud er de nordiske kanaler åbne for alle med adgang til Tele Islands bredbånds-tv, men efter 1. marts 1999 bliver adgangen til kanalerne underlagt abonnement. Det er samtidig planen at tilbyde nogle forskellige abonnementskategorier i bredbånds-tv.

Kilde: Kultur- og undervisningsministeriet

Der er blevet forelagt Islands Alting et nyt forslag til radiolov, som forventes at skulle udgøre en generel ramme om al tv- og radiovirksomhed i landet. Udgangspunktet er, at radioloven først og fremmest skal gælde om private radio- og tv-stationer, der arbejder i henhold til en særlig bevilling fra radiospredningsnævnet, og at der skal gælde en særlov om Islands radio, dog således at radiolovens generelle bestemmelser gælder om Islands Radio medmindre andet er særskilt bestemt.

Anledningen til revideringen af Radioloven nu er udstedelsen af EU's nye direktiv nr. 97/36/EU, der skulle træde i kraft i samtlige EØS-lande senest den 30. december 1998. EU's tv-direktiv gælder udelukkende tv-anliggender og altså ikke forhold vedrørende radio. Ifølge radiolovsforslaget skal der dog gælde tilsvarende regler for tv og radio alt efter omstændighederne.

Direktiv nr. 97/36/EU medfører diverse ændringer for islandsk radiolovgivning.

For det første står det klart, hvilke tv-udsendelser ligger inden for islandsk jurisdiktion, og om dette findes der ikke bestemmelser i den nugældende lov. Direktivets jurisdiktionsregler er især baseret på to grundsynspunkter, tv-stationers frihed inden for hver EØS-stat til sende til andre medlemslande og tilladelse til tv-transmission til hele det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, såfremt udsendelse er i overensstemmelse med udsendelsesstatens lovgivning.

For det andet er det ethvert medlemsland i EØS tilladt ifølge direktivet at sammensætte en liste over visse vigtige begivenheder, der skal transmitteres i et program, som størstedelen af offentligheden har adgang til, til trods for at en tv-station, der sælger særskilt adgang til dens udsendelser, har købt eneret til transmission fra disse begivenheder. Ifølge radiolovsforslaget åbnes der mulighed for at udstede en bekendtgørelse om dette, men den islandske stat er dog ikke forpligtet til at gøre brug af denne mulighed.

For det tredje indføres der en regel, der går ud på, at tv-stationer i det omfang det er muligt skal sørge for, at mindst 10% af deres årlige sendetid eller mindst 10% af deres årlige programmidler anvendes til produktion af europæiske værker, herunder islandske værker, der produceres af selvstændige producenter.

Direktivet medfører ligeledes, at den nugældende Radiolovs regler om reklamer og sponsorering afklares noget i forhold til tidligere og at der indføres bestemmelser om beskyttelse af børn mod tv-stof, der kan virke skadeligt på dem.

Der er den nye ting i forslaget, at kultur- og undervisningsministeren har mulighed for at indlede forberedelser til digital radio og tv i Island. Digitalteknikken byder på store muligheder for bedre udnyttelse af frekvensområdet end hidtil, blandt andet således, at flere får mulighed for at indgå i en reel konkurrence, især i tv. Desuden vil der være den fordel forbundet med digital radio og tv, at sendekvaliteten vil forøges betragteligt, der skabes mulighed for "pay-per-view" og "video-on-demand". Endvidere er digitalteknikken en forudsætning for sammensmeltning af tv, telekommunikation og edb-teknik til ét område med utydelige grænser.

I den tidligere Radiolov har man været af den opfattelse, at der manglede bestemmelser om radio- og tv-stationers ret til adgang til kabelsystemer. I det nye radiolovsforslag er der sket den forbedring, at radio- og tv-stationer er sikret adgang til almene telenetværker, der udnyttes til radio- og tv-transmissioner. Endelig foreslås Radiostationernes Kulturfond, der er blevet finansieret med 10% af radio- og tv-stationers reklameindtægter, nedlagt, idet den har været stærkt omdiskuteret.

Kilde: Kultur- og undervisningsministeriet

I december 1998 blev der indgået en ny aftale mellem på den ene side kultur- og undervisningsministeren og finansministeren på vegne af regeringen og på den anden side Filmproducenternes organisation om kraftigt øget støtte til Islands filmfond med henblik på at udvikle produktionen af islandske film.

Ifølge aftalen forpligter regeringen sig til at øge sine økonomiske bevillinger til Islands Filmfond i fire etaper.

På Finansloven for 1999 regnes der med en bevilling på ISK 176,4 mio. til Filmfonden, hvilket er et ISK 40 mio. højere beløb end fonden havde til disposition sidste år.

I henhold til aftalen forventes statens bevilling til filmfonden at stige med ISK 30 mio. i 2000, ISK 35 mio. i 2001 og ISK 30 mio. i 2002. Bevillingen til fonden vil derfor være nået op på ISK 270 mio. i 2002. Fra og med det tidspunkt sigter man mod at der årligt produceres 5 íslandske biograffilm i fuld længde, med en støtte, der udgør 40% af budgetterede omkostninger, i stedet for tidligere 20%.

Man går ud fra gennemsnitligt ISK 100 mio. produktionsomkostninger på hver film og amn beregner derfor, at den samlede produktionsstøtte til de fem film vil være på ISK 200 mio. i år 2002.

De resterende midler forventes at blive anvendt til Filmfondens øvrige opgaver, så som at støtte andre end de ovennævnte film, betale bidrag til udenlandske filmfonde, varetage PR-arbejde og stå for Islands Filmmuseum.

Aftalen går ligeledes ud på, at hvis Radiostationernes Kulturfond bliver nedlagt, hvorom der nu ligger et forslag i Altinget, er det meningen, at der i løbet af de næste fire år derefter bevilliges midler fra statskassen til en særlig afdeling i Filmfonden til fremstilling af dokumentarfilm, kortfilm og andre film således at der ved periodens udgang vil være ISK 100 mio. til disposition i denne henseende fra Filmfonden. Herved får radiostationerne selv rådighed over de 10% af visse af deres indtæger, som de hidtil har måttet indbetale til kulturfonden. Deres spillerum til at styrke islandsk programstof burde øges i overensstemmelse hermed.

Kilde: Kultur- og undervisningsministeriet

Islands Filmmuseum har modtaget en flot gave fra det svenske filmmuseum, 57 kopier af svenske film. Med gaven vil det svenske cinematek som det ældste i verden konkret vise sin støtte ved opbygningen af et cinematek i Island og assistere Islands Filmmuseum ved at opbygge dets egen samling af film til brug i museets programvirksomhed.

De 57 film er fra forskellige tidsperioder, selv om de fleste er fra 50erne og 60erne. Især skal nævnes otte af Ingmar Bergmans film, to film af Gustaf Molander, to film af Bo Widerberg og to film af Vilgot Sjøman.

Kilde: Kultur- og undervisningsministeriet

I januar blev der underskrevet en aftale om samarbejde mellem Tele Island (Landssími Íslands) og den norsk/franske virksomhed Canal Digital AS, som består i at udvikle udsendelse af digitalt tv i Island, og det kan nævnes at sidstnævnte virksomhed indledte udsendelse af digitalt tv i det øvrige Norden for nylig.

Man stiler mod at Canal Digital AS skal udgøre det tekniske rygstød, drive satelliterne, der skal anvendes i systemet og bidrage med software til dekoderne for blot at nævne nogle punkter. Tele Island skal derimod være agent for Canal Digital AS i Island samt stå for abonnementsservice og kontakten til kunderne, og dette samarbejde bevirker, at Tele Islands finansierings- og udviklingsomkostninger bliver mindre end ellers. Dekoderne bliver de samme for hele Norden og islandsk vil som de øvrige nordiske sprog indbygget i dekoderne. Det vil være muligt at modtage udsendelserne via Bredbåndet og parabol, hvor en sådan findes. Det vil derfor være muligt at se nævnte udsendelser over hele Island.

Det er planen at sikre islændinge adgang til samme stof i digitalt tv som andre nordiske borgere nu har mulighed for. Mange ting på Canal Digital AS's program er det samme som allerede findes på Tele Islands bredbånds-tv, men den væsentligste nyhed er det såkaldte "pay-per-view".

Det står ikke endelig klart, hvornår disse udsendelser kan påbegyndes, men man håber at islændinge kan modtage virksomhedens udsendelser inden næste jul.

Kilde: Kultur- og undervisningsministeriet

Skatteborgere får i år for første gang mulighed for at aflevere deres selvangivelse elektronisk via Internettet. Det er kun det første af mange skridt, som islandske skattemyndigheder har planer om vedrørende elektroniske selvangivelser.

I januar blev den traditionelle selvangivelsesblanket afsendt pr. post til samtlige landets borgere, men denne gang findes der på blanketten en særlig web-nøgle. De, der vil indlevere deres selvangivelse via Internettet, kan selv kalde deres selvangivelsesblanket frem ved at taste denne web-nøgle ind på statsskattedirektoratets hjemmeside. På samme hjemmeside findes der ligeledes mangeartede oplysninger om skattelovgivning, bekendtgørelser, børnetilskud og rentetilskud for blot at nævne noget, og det er ligeledes muligt at udskrive skemaer til alle bilag, der skal vedlægges selvangivelsen.

Denne nyhed vil betyde væsentlige besparelser for skattemyndighederne og der vil ligeledes være mindre risiko for fejl under udfyldningen og behandlingen af selvangivelsen. Hidtil har medarbejderne på skattekontorerne måttet indtaste alle oplysninger, der fremgår af selvangivelsen, men selvangivelserne fra dem, der i år vælger at indlevere selvangivelse via nettet, bliver gennemgået, og hvis der ikke er bemærkninger, går de direkte til påligning uden at der skrives bare et enkelt bogstav nogetsteds. Programmet udfører selv addition så der er ikke stor risiko for regnefejl. Fejlrisikoen reduceres ligeledes fordi selvangivelsen nu kun skrives en enkelt gang, når skatteborgeren udfylder den, og ikke som tidligere, hvor både skatteborgeren og skattekontoret skrev oplysningerne.

Kilde: Kultur- og undervisningsministeriet

Hafnarfjördur kommunestyre har fått seg forelagt planer om å ta i bruk et område på 100 hektar for bygging av et fimstudio. Bak forslaget står selskapet Tvítindar TM , som håper at amerikanske Miramax Dimension film vil få skattelettelser av de islandske myndighetene, for å lage engelskspråklige filmer i Island.

Selv om ingen avgjørelse er tatt ennå, har ikke dette hindret Hafnarfjördur kommune fra å ønske selskapene bak planene velkommen. Ordfører Magnús Gunnarsson sier at det vil innebære en vitamininnsprøyting for den lokale økonomien.

Samtidig er det lagt fram planer om å bygge et TV-studio på et 5.000 kvadratmeter stort område ved Efstaleiti i Reykjavík. Selskapet bak planene, Íslenska sjónvarpsverid, håper å ta til med byggingen 1. desember 1999. Studioet skal finansieres med private midler, og er det største private prosjektet på det islandske medie- og kunstområdet hittil.

Fullføres prosjektet, innebærer det arbeid for 150 - 200 ansatte, som hovedsakelig skal skape programmer for det islandske markedet, men samtaler er innledet med representanter for produksjonsselskaper i USA, Danmark og Irland.

Kilde: Daily News from Iceland

"Reduksjonen i pressestøtten for 1999 vil bli gjennomført som et såkalt flatt kutt, dvs. prosentvis lik reduksjon i produksjonstilskuddet for alle aviser i ordningen," heter det i en pressemelding fra Kulturdepartementet. "Kulturdepartementet vil nå fastsette en midlertidig forskrift for fordeling av pressestøtten i år.

De to organisasjonene som representerer hele den norske avisbransjen, Norske Aviser Landsforening og Landslaget for lokalaviser, gav på et møte med kulturminister Anne Enger Lahnstein fredag 29. januar en entydig anbefaling om at budsjettreduksjonen som Stortinget har vedtatt blir gjennomført som et flatt kutt. Produksjonstilskuddet for 1999 er på 159,7mill kroner. I 1998 var tilskuddet på 188,25 mill kroner.

Kulturdepartementet arbeider nå med mandat og sammensetning av et offentlig utvalg som skal vurdere pressens rammebetingelser. Under budsjettbehandlingen gjorde Stortinget det klart at utredningen skal omfatte alle komponenter som utgjør pressens rammevilkår og at pressestøtten også skal ses i en mediepolitisk helhetssammenheng."

"Kutt i pressestøtten betyr avisdød," spår Vårt Land-redaktøren Helge Simonnes ifølge Aftenposten. "Den kristelige riksavisen har på to år tapt fem millioner kroner på sentrumsregjeringens pressekutt," skriver avisen.

Les artikkel i Aftenposten.

Kilde: Kulturdepartementet/Aftenposten

"Telias satsningar på digital-tv i kabelnätet har gett liten utdelning," skriver nyhetsbrevet 25timmar, med Computer Sweden som kilde. Bare 30.000 set-top-bokser er solgt hittil, mens prognosene tilsa 100.000. Potensialet er 1,1 millioner husholdninger.

"- Förra året var trögt. Vi hade höga förväntningar, men vi har fått erfara att det är en svår marknad att ställa prognoser för," sier Hans G Larsson, presseansvarlig i Telia Infomedia Television, til Computer Sweden.

"Telia är ensamt av kabel-tv-leverantörerna att erbjuda digital-tv. Den enda konkurrenten på språng är Stjärn-tv som lanserar sin digital-tv-tjänst i mars," skriver 25timmar.

Kilde: 25timmar

"- Jag har idag (15.02.99) överlämnat min utredning om den framtida kommersiella lokalradion till kulturminister Marita Ulvskog. Utredningen visar att det går att kombinera långsiktighet för radiobranschen med ökad mångfald samt ge de enskilda stationerna egen profil utan att politiken vare sig kapitulerar inför marknaden eller blir klåfingrig." Slik redegjør regjeringens utreder Niklas Nordström i en pressemelding fra Kulturdepartementet.

"I korthet innebär utredningens förlag att de nuvarande tillstånden förlängs, att auktionsförfarandet försvinner och att varje stations sändningar får en egen tydligare profil", heter det i pressemeldingen. "De nya tillstånden skall löpa i fyra år med rätt till förlängning vid högst två tillfällen. Avgiften för dessa nya tillstånd kommer att bestå av en fast och en rörlig del baserat på intäkter av annonser och sponsring.

Utredningen förslår också att de tillstånd som nu löper kommer att kunna förlängas till utgången av 2008. Avgifterna som fastställdes då tillstånden auktionerades ut föreslås gälla även under den kommande tillståndsperioden. De tillståndshavare som får konkurrens av nya analoga sändningar i sändningsområdet kommer att kompenseras ekonomiskt.

- Förslaget gör det möjligt för den privata lokalradion att göra bedömningar på lång sikt. Det ger också möjlighet för tillståndshavarna att experimentera och utveckla innehållet i sändningarna samt att inleda det kommande teknikskiftet till digital radio, säger Niklas Nordström.

Den nuvarande regleringen där tillstånd auktioneras ut till högstbjudande skall enligt förslaget ersättas med ett urvalsförfarande, där sökandens ägarförhållanden i förhållande till massmedia i sändningsområdet och mängden eget material beaktas. I de fåtal fall kriterierna inte räcker för att göra ett val skall sändningarnas format beaktas. Det kommer inte att krävas tillstånd för att ändra sändningarnas format.

För att öka mångfalden i den privata lokalradion föreslår utredningen att varje station ska sända sådant eget material som inte sänds av andra stationer minst tre timmar varje dag mellan 6.00 och 21.00. Det är framförallt då folk lyssnar på privat lokalradio.

De nya reglerna föreslås träda i kraft den 1 januari 2001."

Kilde: Kulturdepartementet

"Data- och tv-spelsutveckling är en exploderande bransch," skriver Svenska Dagbladet. "Medlemmarna i branschföreningen MDTS, distributörer av multimedia, dator och tv-spel, omsatte förra året 620 miljoner kronor - en ökning med 30 procent jämfört med 1997.

- Om vi räknar med distributörer som inte är anslutna till MDTS beräknas omsättningen i Sverige vara cirka 700 miljoner kronor. Dessutom förlorar branschen cirka 400 miljoner kronor per år på grund av omfattande piratkopiering, säger Stefan Lampinen, ordförande i MDTS.

Att Sverige numera är världens datortätaste land är en av de bidragande orsakerna till att dataspel blivit så populärt," skriver Svenska Dagbladet.

Les artikler i Svenska Dagbladet.

Kilde: Svenska Dagbladet

"Tv-våldet har ökat. Ökningen har skett i de kommersiella kanalerna TV 1000 och Kanal 5. Anledningen är att de kanalerna sänder många amerikanska filmer, som ofta innehåller mycket våld," skriver Dagens Nyheter.

Medieforskeren Johan Cronström har undersøkt sendingene i de fem største TV-kanalene i Sverige, og betal-TV-kanalen TV 1000 i en uke i februar 1997. Dette er en oppføging av en lignende undersøkelse fra 1995.

"Det sändes totalt 46 timmar våld i veckan i de sex kanalerna. Det är en ökning med sex timmar jämfört med rapporten från 1995. Som en jämförelse kan nämnas att det är dubbelt så mycket som alla sportsändningar i kanalerna under en veckas tid," skriver Dagens Nyheter. I SVTs programmer har mengden av vold minsket noe fra 1995 til 1997.

Johan Cronströms undersøkelse omfatter både innslag i nyhetsprogrammer, i vanlige fiksjonsfilmer og barneprogrammer. I de sistnevnte forekommer voldsskildringene stort sett i animasjonsfilmer.

En fjerdedel av alle nyhetsinnslag i SVT, TV3 og TV4 inneholder vold i en eller annen form. Antall bildeledsagede voldsinnslag har øket. "- Det kan handla om både fler närbilder och starkare bilder," sier Johan Cronström til Dagens Nyheter. "Andelen civilt våld i nyhetsinslagen har också ökat på bekostnad av det militära våldet.

Johan Cronström ifrågasätter i sin studie om dagens nyhetsjournalister ger en rättvis bild av verkligheten när våldshändelser får så stort utrymme i nyhetssändningarna," skriver Dagens Nyheter.

Kilde: Dagens Nyheter

"Regeringen har i dag beslutat att en parlamentariskt sammansatt utredning skall se över de särskilda grundlagarna på medieområdet, tryckfrihetsförordningen och yttrandefrihetsgrundlagen", heter det i en pressemelding fra justitiedepartementet. "Översynen är nödvändig bl.a. på grund av den snabba utvecklingen på informationsteknikens område. Uppdraget består av fyra delar.

För det första skall utredningen undersöka vilka förutsättningar som finns för att göra grundlagsskyddet för yttrandefriheten mer oberoende av vilken teknik man använder sig av för förmedling av yttranden och annan information till allmänheten.

I utredningens uppdrag ingår för det andra att ta ställning till om åtalstiderna för de olika tryckfrihets- respektive yttrandefrihetsbrotten bör förlängas.

Utredningen skall för det tredje se närmare på en rad praktiska tillämpningsproblem när det gäller främst yttrandefrihetsgrundlagen som Justitiekanslern har uppmärksammat regeringen på.

För det fjärde skall utredningen ta ställning till om olaga hot bör göras till ett tryckfrihets- respektive yttrandefrihetsbrott.

Utredningen skall vara färdig den 31 december 2000."

Kilde: Justitiedepartementet

"En rad folkrörelser protesterar mot Filminstitutetsfördelningspolitik. De anser att institutet väljer att stödja filmfestivalsverksamhet i storstäderna i stället för filmverksamhet i hela landet," skriver TT/Dagens Nyheter. I desember 1998 besluttet Filminstitutet å fordele støtten etter nye kriterier.

I en uttalelse fra blant andre Unga Ö:rnars Riksförbund og Folkets Hus Riksorganisation heter det: "Filminstitutets styrelse har på ett brutalt sätt bidragittill att försvaga visningsorganisationernas möjligheter att upprätthålla och utveckla biograf- och filmverksamhet i hela landet.

Dessutom ökar Filminstitutet stödet till en i dag redan väl tillgodosedd vuxenpublik i storstäderna framför barn-och ungdomspublik på mindre orter."

Unga Örnar mister 300.000 SEK till sin barn- og ungdomsfilmsvirksomhet. Folkets Hus mister 200.000 SEK og Riksföreningen Våra Gårdar mister 50.000 SEK til virksomhet som drives i mindre tettsteder.

"Filminstitutets styrelse valde att istället öka stödet till Stockholm Film Festival, Göteborg Film Festival, Popcornfestivalen i Stockholm och Uppsala kortfilmfestival," skriver de protesterende organisasjonene.

Kilde: Dagen Nyheter/TT

"Krypteringer og usynlige vandmærker på CD'er skal fremover kunne bruges i kampen mod piratkopiering af musik og software fra Internettet. Det er Europa-parlamentets holdning efter onsdagens (10.02) afstemning i Strasbourg, hvor parlamentet skulle tage stilling til et forslag til et nyt copyright-direktiv," skriver Berlingske Tidende.

Direktivet har gått en første runde i parlamentet, før det sendes medlemslandenes myndigheter for uttalelse, og deretter er det duket for en siste parlamentsbehandling.

Over 500 europeiske utøvende musikere har drevet lobbyvirksomhet overfor EU-parlamentet før behandlingen av direktivet, og foreløpig fått gjennmslag for sitt syn; internett er utmerket som markedsplass for musikk, men det kreves ny lovgivning og teknologi.

Berlingske Tidende siterer fra kunstnernes oppfordring til parlamentet: "Den digitale tidsalder giver os teknisk mulighed for at beskytte vores værker, så nu har vi brug for lovene, der tillader os at bruge de muligheder."

Avisen skriver videre: "Teknikken er dog ikke tilstrækkeligt udviklet til at stoppe netpiraterne endnu, men hos Koda, der forvalter komponistrettigheder i Danmark, mener juridisk konsulent Peter Schønning, at det vil kunne ske i løbet af et års tid.

(...) Forslaget støder på stor modstand fra forbrugersiden.

`Europa-parlamentet har gjort forbrugerne til forbrydere i deres egne hjem.` Så alvorligt beskriver Foreningen af Forbrugerorganisationer i Europa (BEUC) resultatet af onsdagens afstemning i Europa-parlamentet om en ny copyright-lovgivningen.

Forbrugerorganisationen, der også omfatter det danske forbrugerråd, mener, at parlamentet for at beskytte ophavsmændenes rettigheder på Internettet forsøger at stramme loven så meget, at det samtidig sætter en stopper for borgernes hidtil lovlige kopiering af digitalt materiale til eget personlige brug.

`Selv om privatkopiering i teorien stadig vil være tilladt i et vist omfang, får industrien i praksis lov til at bruge tekniske midler, der kan forhindre al den slags kopiering. Forbrugerens rettigheder vil i fremtiden blive afgjort af teknologi og kommercielle interesser,` siger BEUCs juridiske rådgiver Ursula Palch, der mener at parlamentet har givet industrien `en blankocheck` til at råde over al kontrol med privatkopiering," skriver Berlingske Tidende.

Les Copyright and Related Rights in the Information Society - Proposal for Directive.

Kilde: Berlingske Tidende

"Den amerikanske kinogiganten AMC var nylig i Oslo for å kartlegge mulighetene for etablering av et større flerkinokompleks, og bygger nå 24 kinoer med totalt 5.500 seter utenfor Stockholm," melder Dagsavisen.

AMC Entertainment bygger og driver kinoer, og har ingen bindinger til produksjon- og distribusjonsselskaper. Dette gjør selskapet mer interessant i Norge, som har et unikt, kommunalt kinosystem, med få private aktører.

"- Det er ingenting i veien for at et selskap som AMC Entertainment kan etablere seg i Oslo, dersom det stemmer at de ikke har interesser i produksjon eller distribusjon av film. Det er i dag flertall i bystyret for etablering av private kinoer i Oslo. Det blir på linje med IMAX-kinoen på Aker Brygge," sier kulturbyråd Grete Horntvedt til Dagsavisen.

AMC er også interessert i å etablere seg i Helsinki og København.

Da AMC etablerte et kinokompleks på tolv kinoer utenfor London i 1985 var besøkstallet i England på sitt aller laveste, skriver Dagsavisen.

"- Allerede fra dag én var kinoen en suksess og denne bydelen er i dag blitt en egen by. Vår kinovirksomhet er dermed tett forbundet med byplanlegging fordi den blir et lokomotiv i det lokale kulturlivet så snart kinoene blir etablert," sier Bruno Frydman i AMC til Dagsavisen.

Han peker på økningen i kinobesøket internasjonalt: "- Overalt hvor flerkinokomplekser blir bygd, øker kinobesøket kolossalt. Det er et klart behov for flere kinoer i de fleste land. Vi bruker handlesenterets tankegang på kulturlivet og tilbyr en komplett fritidspakke ved at andre virksomheter som restauranter og kulturrelaterte næringer også blir etablert rundt våre kinoer.

­ I og med at vi henvender oss til alle segmenter av publikum, viser vi også alle slags filmer, sier Frydman. I Frankrike har AMC inngått en avtale med myndighetene som forplikter kjeden til å vise 40 prosent europeisk film. Den grunnleggende ideen til AMC er såkalte `full entertainment centres`, gigantiske bygninger med opptil 25 kinosaler, førti restauranter og handlesentre. Det er et slikt kinosenter som nå etableres i Kungens Kurva i utkanten av Stockholm, side om side med hovedkvarteret til bedrifter som IKEA og Ericsson og som åpner ultimo 2000," skriver Dagsavisen.

Kilde: Dagsavisen

Amerikanerne leder fortsatt når det gjelder antall internettbrukere per capita, men europeerne nærmer seg det amerikanske nivået, ifølge en rapport fra International Data Corp. (IDC), melder CNN/EJC Media News.

Ved utgangen av 1998 var om lag 10% av vesteuropeerne knyttet til internett. Før 1998 anså mange europeere internett som et verktøy for akademikere, forskere og teknisk orienterte mennesker, ifølge rapporten. Nå er holdningene endret: internett brukes både i arbeidslivet og som et verktøy for å hente forbrukerinformasjon.

Antall internettbrukere per capita varierer sterkt i Europa; i sør er bare 2% tilknyttet internett, i de nordiske land har mer enn en tredjedel av befolkningen adgang til nettet.

I 2002 vil Europa-gjennomsnittet være mer enn 35%, mener IDC, omtrent det nivået USA har i dag.

Hent mer informasjon om rapporten, Internet Usage and Commerce in Western Europe 1997-2002.

Computer Industry Almanac Inc.anslår i sin nyeste rapport at det var 147 millioner internettbrukere ved utgangen av 1998, mer enn halvparten av dem er bosatt i USA.

Kilde: CNN/EJC Media News